Atuagagdliutit - 02.05.1984, Síða 24

Oplysninger om kold
vinter generer
hundeslædeturisme
Tyskerne fik at vide, at folk dør af kulde i Grønland.
— En forfærdelig dårlig reklame, siger turist-arrangør
Oplysningerne i vinter om, at vejret
i Grønland var koldere end nogen-
sinde, har generet hundeslædeturis-
men i Nordgrønland, selv om vejret
der ikke har været koldere end nor-
malt. Faktisk har det ikke været så
koldt, som det for eksempel var i
vinteren for turister fra hele verden,
oplyser, at oplysningerne om det
dårlige vejr i Sydgrønland har bety-
det, at tyske turister direkte er ble-
vet advaret mod at tage på hunde-
slædeferie i Nordgrønland, selv om
vejret det meste af vinteren har væ-
ret ideelt til hundeslædekørsel. Ty-
skerne fik at vide, at folk dør af kul-
de i Grønland.
— Den slags oplysninger giver os
en forfærdelig dårlig reklame, siger
Elke Meisner.
Hendes opfattelse er generelt, at
folk i det hele taget ved meget lidt
om Grønland og forholdene i lan-
det. Derfor er det i forvejen svært at
sælge de forholdsvis dyre ferier på
en hundeslæde i Nordgrønland.
Dyrt og barskt
Elke Meisner har kontakt til de sto-
re rejsebureauer i Vesttyskland,
Frankrig og Californien. I år har
der da også været turister fra Vest-
tyskland, Frankrig og USA, samt
Skotland og Spanien, på ture i om-
rådet omkring Ilulissat og Qasigi-
annguit.
Turene, hun arrangerer, udgår
fra Qasigiannguit og varer flere da-
ge. Turisterne overnatter i fanger-
nes hytter, og de klarer sig ude i 20
til 30 graders frost med de strabad-
ser, det betyder. Mange bliver så
glade for ferien, at de kommer til-
bage. Et tysk ægtepar fortæller, at
de i år har betalt det samme for ti
dage i Grønland, som de i 1983 be-
talte for fem ugers ferie i Indien. En
franskmand fortæller, at han har
betalt 18.000 F.fr. for rejsen til
Grønland. Det er dyrt og det er
barskt.
Behov for omtale
Elke Meisner siger, at der er stor in-
teresse for at tage på hundeslædefe-
rie, men at det er for dyrt. Dette
plus de manglende oplysninger om
forholdene i landet, gør, at det er
svært at sælge rejserne.
Det er behov for omtale, oplys-
ningskampagner og annonceringer,
der kan informere om de turist-
mæssige muligheder i Grønland, si-
ger Elke Meisner. Hun er nok en af
de personer i Nordgrønland, som
har størst erfaring i turismen i dette
område. — Det er imidlertid også
vigtigt, at det er tilfredse turister,
der tager hjem og fortæller, hvad de
har oplevet, siger hun.
Den nye lufthavn og det nye hotel
i Ilulissat betyder, at der er basis for
flere turister. Men selv om hoteller-
ne ligger i Ilulissat, er det fra Qasigi-
annguit, slædeturene går ud. Årsa-
gen er ifølge Elke Meisner at områ-
det er bedre egnet til turistkørsel.
Terrænet er fladere og »blødere«.
Desuden er fangerne og hundeslæ-
deførerne mere gæstfrie i den lille
by Qasigiannguit, som turisterne
også finder hyggeligere end »stor-
byen« Ilulissat.
pk (Foto: Jens Kolstrup)
Takornariat qimusserlutik angerlakaasut.
Turister på vej hjem på hundeslæder.
Michael Gamimut
erKåissutigssiaK
Ausiangne katerssuissoKalerpoK
Mikael Gamip erKåissutigssånut.
tåssa tåuna iliniartitsissorssuaK
Kavdlunåtdlo ukiut 1900-it inger-
dlaneråne nunavtfmsimassut ilisi-
maneKarnerpåt ilåt. nunavti'nut pi-
vok iliniartitsissumut inerdlåjuv-
dlune atorfinigdlunilo Nungme III-
niarfigssuarme. ukiut 35-it nunav-
tine atuarfeicarfingme sulerérdlune
1960-ime autdlarpoK, Nungme
umiarssuit talftarfiåne erinarssorfi-
gineicardlune Kumorortarfigine-
Kardlunilo. kisiånile tåssa nunavti'-
nut tungassumik suliungnåingilaK.
ukiup KerKa Kångiuti'ngitsordlumt
nunavtfnit KinigauvoK folketing-
imut ilaussortatut nunavtinutdlo
ministeringortmeKardlune.
Mikael Garn nunavtfne skoledi-
rektørit sujugdlersaråt ukiutdlo i-
ngerdlaneråne suniuteKangårsima-
vok måne atuarfeKarnerup ineriar-
tortmeKarnerane.
tamanitdle angnermik ericaima-
neicarpoK Ausiangne efterskolep
sujuligtaissuatut. nunavtfne angu-
tinut efterskole sujugdleK tåvane
inermat 1928-ime sujuligtaissuvfi-
gilerpå, tåunalo arnat ilfniarfiånik
åiperneKarpoK 1933-ime. Mikael
Garn Ausiangne eneåissutigssfne-
KarérsimavoK igdloKarfiup atuar-
figssuata åipa atserneKarsimang-
mat Gammeicarfingmik.
katerssuiniartunik komitiliorto-
KarsimavoK Auisangne sujuligtai-
ssoralugo Sofie Clasen agdlagtiga-
lugulo Lars Peter Olsen. Julut
81-inik ukioKardlune.
Mikael Garn døde for 2 år siden, 81
år gammel.
Mindesmærker for
Mikael Gam
Qamutit Qasigiannguani usilersorneqalerput.
Slæderne er ved at blive pakket i Qasigiannguit.
I Aasiaat/Egedesminde er man i
gang med at samle ind til et mindes-
mærke for Mikael Gam. Han var
den store skolemester og en af de
mest kendte danskere i Grønland i
dette århundrede. Han kom til lan-
det som ung lærer og blev ansat på
Storskolen, kateketseminariet i Nu-
uk. Efter 35 år i den grønlandske
rejste han i 1960, hvor der var stor
afsked på kajen i Nuuk med sang-
kor og fyrværkeri. Men dermed var
han ikke færdig med Grønland.
Knap et halvt år efter valgtes han
som grønlandsk folketingsm and
og udnævntes til grønlandsmini-
ster.
Mikael Gam var den første skole-
direktør i Grønland og har gennem
årene betydet umådelig meget for
udviklingen af den grønlandske
skole.
Men han huskes først og frem-
mest som efterskoleforstanderen i
Egedesminde. Han fik dette job, da
Grønlands første ungdomsskole,
drengeskolen indviedes i 1928.
Gam var også forstander for pige-
skolen, som rejstes i Egedesminde i
1933. Mikael Gam er allerede udø-
deliggjort i Egedesminde. Byens
store og moderne skole er opkaldt
efter ham og hedder: Gammeqar-
fik.
Der er dannet en indsamlingsko-
mite i Egedesminde med Sofie Cla-
sen som formand og Lars Peter Ol-
sen som sekretær. Julut
24 NR. 18 1984
ATUAGAGDLIUT1T