Atuagagdliutit - 02.05.1984, Síða 27

K’exertarssuatsiait
aulisagkerivigtågssåt
aussaro imsaoK
PigingneKatigfgfik »Ervnga« nutåliamik fabrikitålersoK
tunissagssiorfitorKamit pingasoriåumik angnerussumik
K’eKertarssuatsiaine niorKutigssiorfitoKaK Godthåb Fiskeindustrip sujor-
natigut ingerdldsimasså.
Det gamle produktionsanlæg i K’eKertarssuatsiait, som Godthåb Fiskein-
dustri tidligere har drevet.
K ’exertarssuatsiait.
Grønland får
nu eget pas
Samtidig med at der indføres EF-pas i Danmark får
Grønland eget pas i lighed med Færøerne
. eKertarssuatsiaine Nup kommu-
niamtume aulisagkerivigtagssar-
SSUaK inårsardlugo uvdlune måku-
"anc ulåputigineKarpoK. pilersså-
futitdlo erKuteriarpata jump nåler-
Herane imalunit julip autdlartinera-
ne aulisagkerivik tuniuneKarumår-
P°K sanatitsissumut, tåssa K’exer-
arssuatsiaine pigingneKatigigfing-
mut »Ervnga«-mut.
1„au*.'sa8kerivigtågssaK koruninik
° rniHiuningajangnik akeKarniar-
Pok. aulisagkerivitoicaK 1982-ime
paje Kåumataugå »Ervnga«-p
Godthåb Fiskeindustri-mit tigusi-
masså ilåtigut inguvterneKarsima-
V°K, tåussumalo inåtigut sanane-
^arpoK igdlorssuaK niorKutigssior-
lk mardlungnik Kulerilik atautsi-
•Put 1050 kvadratmeterit migssanik
angnertussuseKartOK. tamatumalo
PeKatigissånik pisoKartåta Kalia
avdlångortiterneKarpoK sulissunut
•sumagingnigfigssatut — kantina-
ut> atissalersortarfigtut il.il.
aulisagkerivigtågssaK tamarme
'tartarneKarsimavoK igdluliagssa-
, titartaissarfingme NungmTtume
»Aluk«-me.
aulisagkerivik nutåliax
— aulisagkerivigtågssaK fabrikitut
autaliatut taisinauvarput, tunissag-
ssiorfigisjmassavtl'nitdi0
imaKa pi-
gasoriåumik angneruvoK, taima
QKarpoK pigingneKatigigfiup suju-
•gtaissua Finn Frederiksen.
. 7" angnerussumik niorKutigssia-
riniarpavut sårugdlit tissait tara-
Jpgkat, amale sårugdlit nerpmik
er'titdlugit blokilianik tunissag-
ssiornigssamut periarfigssaKarpu-
®ut; ukioK kaujatdlagdlugo nior-
KutlgssiornigssaK sujunertarigavti-
8° aulisagkat avdlat tåkusimångl-
nerme sordlo Kaleragdlit KérKatdlo
unissagssiarinigssånut periarfig-
saKarpugutaoK — imaKa åma o-
atat. kisalo uiluvingnialerneK a-
aitsinåutorujugssuvarput, l'maKa-
ate sujunigssame ama uiluvtt ilua-
atiginiarsinåusagavtigit, Finn
rederiksen OKarpoK.
'»'kivatdlårame
P'gingueKatigTgfik »Ervnga«
ol-ime pilersineKarsimavoK, åi-
Paguanilo nunaKarfingme niorKU-
’gssiorfituaK Nungme sulivfigssup
Godthåb Fiskeindustrip ingerdlatå
pigingneKatigigfiup tiguvå.
— taimane erninaK påsinarsisi-
mavoK tunissagssiorfik angnikig-
patdlårtunik tunitsivigineKarsinau-
ssok, Finn Frederiksen oKalugtuar-
poK. — taimåitumik norgemiut i-
ngerdlatseKatigigfiat Longva
Trawl suIeKatigssarsiarisimavar-
put, tåussumalo umiarssuå tunitsi-
vigineKarpoK nuname tunissag-
ssiorfingmut tapertaliutdlugo.
angnerussumik tunissagssiorfe-
Kalernigssarput pissariaKartitdlu-
go taimane OKartugssanut sågfi-
gingnigtarnivtme ugperineKartarsi-
mångilagut, tåssame GFI-p naut-
sorssutigissai tungavigalugit sårug-
dlit K’eKertarssuatsiainut tulåune-
Karsinaussut ukiumut 300 tonsit
sivneKåsasorineKångingmata. ki-
siånile 1982-ime norgemiunik sule-
KateKarnivtine Kåumatialunguit i-
ngerdlanerinåine atautsimut 1200
tonsinik takussutigssisimavugut,
aitsåtdlo oKartugssaussunit åssigi-
ngitsunit ugperineKalerpugut.
sulissut 50-it
1983-ime »Ervnga« portugalimiut
umiarssuånik åtartorpoK, taimani-
lo sårugdlit atautsimut 1800 tonsit
tulåuneKarsimåput.
Finn Frederiksen OKarpoK tuni-
ssagssiorfitoKaK avguaKatigigsitsi-
gåine ukiumut 30 migssanik suli-
ssoKartarsimassoK. isumaKarne-
rarpordlo tunissagssiorfik nutåK
autdlarteriarpat imaKa ukiumut 50
patdligdlugit sulissorineKarsinau-
ssarumårtut.
pigingneKatigigfiup tunissag-
ssiorfigtågssaminut akigssane ani-
ngausserivingmit taorsigagssarsia-
risimavai nålagauvfingmit Kular-
navérKuserneKardlune.
— tåssalo mana ulåpugtorssuput
tunissagssiorfigtågssaK suliaralu-
go, inernigssålo KilanåreKårput,
Finn Frederiksen naggasivoK. ilå-
ngutdlugo taivå tunissagssiorfiup
piorsarneKarnigssåta pilerssåru-
siorneKarnerane pigingneKatigig-
fiup Nangminerssorneruvdlutik O-
Kartugssat sujunersuissartOKarfiat
KIS suleKatigigdluarsimangmago.
s.
Danmark vil efter 1. januar 1985 gå
over til brug af EF-pas, besluttede
justitsministeriet kort før påske.
Det sker på baggrund af en resoluti-
on vedtaget mellem EF-landene.
Det nye pas bliver bordeauxfar-
vet og der vil på forsiden komme til
at stå følgende: De europæiske
Fællesskaber. I anden linie kom-
mer til at stå: Danmark.
— Samtidig med at Danmark får
nyt pas vil der også blive udfærdiget
et specielt pas for Grønland, oply-
ser fuldmægtig Henning Fode, Ju-
stitsministeriet. Det nye danske pas
indføres kun for EFs område. Vi
har derfor på det allerseneste orien-
teret grønlandsministeriet om, at
nok er beslutningen om fornyelse af
de danske pas sat i værk, men vi for-
udsætter, at der skal indledes nær-
mere drøftelser mellem grønlands-
ministeriet, justitsministeriet og
formentlig også hjemmestyret.
Men det har vi ikke taget højde for
endnu, tilføjer Henning Fode.
Formentlig kommer det nye
grønlandske pas til at ligne det fær-
øske, hvor der på forsiden af passet
står Danmark/Færøerne. På det
nye grønlandske pas kommer der
formentlig til at stå: Dan-
mark/Grønland.
Da der er en vis produktionstid,
regner Henning Fode med, at den
endelige beslutning skal tages i lø-
bet af kort tid. — Men det er jo be-
grænset hvor store ressourcer, man
har brug for, fordi de gamle pas
fortsat gælder indtil deres udløbs-
dato, siger Henning Fode.
De nye pas — både de danske og
grønlandske vil komme til at koste
det samme og vil have samme gyl-
dighed (10 år) som de nuværende.
lod-
nekeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
~ akilersmauvoK
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 18 1984 27