Atuagagdliutit - 13.06.1984, Síða 2

ATUAGAGDLIUXXT
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit(Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoxarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Aasiaat: Arne Hyldkrog, Maniitsoq:
Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaxarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarxumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdléssusé:Ugentlig oplag 6050
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
En rolig udvikling
J.F.Politisk kærlighed er som al anden kærlighed.
Man farer i flint og bruger hårde ord imod partneren,
når man føler sig svigtet. Men ømheden stiger til det
dobbelte, når man opdager, at partneren er ved at gå
fra een. Man truer og trygler og bliver desperat. Det er
det, der sker i øjeblikket på den politiske front.
Ancaluk har sandelig ikke sparet på krudtet imod
Siumut under valgkampen. Man nu har piben fået en
hel anden lyd. Pludselig er Siumut troværdig og attrå-
værdig. ArKaluk synes, at ville bruge alle kneb for at
få samarbejdspartneren tilbage. Han truer med, at IA
ikke vil stemme på Finn Lynge til Europaparlamentet,
hvis samarbejdet ikke genoptages. Og uden IA kan
Finn Lynge ikke blive siddende i Strassbourg, påstår
han.
Men ArKaluk går et skridt videre og erklærer, at
Siumut-Atåssut samarbejde vil betyde tilbageskridt
til skade for den grønlandske bevidstgørelse. Siumut
slipper ikke billigt ved det. ArKaluk spår, at Siumuts
ungdom slet ikke vil goutere et sådant samarbejde.
Alt kan ske i politik. Men i øjeblikket ser det ud til,
at Jonathan ikke er særlig varm på IA, der har såret
Siumut under valgkampen. Derfor er det sandsynligt,
at regeringsdannelsen sker på et bredt grundlag.
Det er jo ikke sikkert, at flertallet af vælgerne i
Grønland har den samme opfattelse som ArKaluk. De
store partier har spildt megen tid på at bekrige hinan-
den i EF-spørgsmålet. Nu er dette stridsspørgsmål
lykkeligt løst, og på mange områder har Siumut og
Atåssut aldrig stået hinanden nærmere som nu. Tiden
er altså inde til, at de to partier finder hinanden og
med over 80 pct. af stemmerne ved dette valg bag sig
m danne et levedygtigt landsstyre.
At tale om tilbageskridt for Grønland i forbindelse
med en sådan politisk konstellation er mildest talt
overdrevet. Hvem ønsker ikke en rolig udvikling?
Hvem ønsker ikke, at hjemmestyret udbygges på et
solidt og realistisk grundlag, uden hastværk, som jo
er lastværk?
Et Siumut-Atåssut landsstyre vil netop stå som ga-
rant for en sådan udvikling.
endgsisimassumik
ineriartomeK
J.F. politiki'kut asangningneK asangningnertut avdlatutdle i-
poK. ki'ssåumernartarpoK åipardlo angnårtusarfigalugo, sa-
nerKutsisimassoK påsigåine. ajungisårusungnerssuardle pi-
lersarpoK påsigåine asassamit KimagkalugtuarneKalerdlune.
siorasårineK nåkisårnerdlo Kagdlerautileraraut, KanoK ilior-
nigssaK agdlåt nalunarsivdlune. tåssaluna måna politikip tu-
ngåtigut taimatut pissoKartOK.
ArKaluk KinerKusårnerup nalåne Siumumik assagtussisi-
mångeKaoK. månale pissusia avdlångoriasårpoK. Siumut ta-
tiginarsiseKå pilerinarsiseKalugulo. ArKaluk sut tamaisa a-
tordlugit utertitsiniarniånguatsiarpoK sujornagut suleKatigi-
simassaminik. sujorasårivoK IA Finn Lyngemik taissisångit-
sok EF-parlamentimut Kinersinigssame, taimailiortoKåsa-
ssordlo Siumut suleKatigerKingneKalingipat. OKarpordlo
Finn Lynge KinigausinåungitsoK IA peKatåungigpat.
ArKaluk sule mianerssoKussutinik nungutsingilaK naluna-
erdlunilo nunavtine kinguariarneKåsassoK Siumut Atåssut-
dlo suleKatigilisagpata, akornutaussumik kalåtdlit ingming-
nut atarKinerulernigssånut. tamåna Siumumut ånaissaKa-
tåusassoK ArKalup unerpå, SiumuvmigoK inusugtaisa tai-
mailiorneK nuånarinaviångingmåssuk.
politikime Kanordlunit pissoKarsinauvoK. månåkorpiar-
dle Juntåp IA akuerssorpatdlårunångilå, tåunamigoK Kiner-
Kusårnerme Siumumik ikilersuisimangmat. taimaingmat ili-
manarpoK nålagkersuissinik pilersitsisinigssaK pisassoK Ki-
nersissartut amerdlanerpåt tunuleKutaralugit.
partérssuime suleKatigmgnigssåt pivdlugo Kinersissartut
amerdlanerit ArKalugtut isumaKarunångitdlat. pivfigssaru-
jugssuaK asiutineKarsimavoK Siumup Atåssutivdlo EF piv-
dlugo pingnåunerånut. måna agssortut tåuna KångerneKar-
poK Kavsérpagssuitdlo tungaisigut partit tåuko mardluk ait-
såt taima ingmingnut Kanigtigilersimåput. taimaingmat piv-
figssångorsimavoK måna Kinersinerme taississut 80 pct-é siv-
neKartut tunuleKutaralugit pilersitsinigssaK nålagkersuissug-
ssanik atasinauvdluartunik.
taimatut politiki'kut iliuseKarnigssaK nunavtinut kinguari-
arnermik kinguneKartugssatut OKautigisavdlugo ingassagta-
jårneruvoK. kiavme kigsautigingilå erKigsisimassumik ineri-
artornigssaK? kiap kigsautigingilå nangminerssornerulerner-
put piorsarneKåsassoK Kajangnaitsumik piviussumigdlo tu-
ngavilingmik, pipatdlangnerssuaK suliapalåjussoK pinago?
Siumut Atåssutdlo nålagkersuissungusagpata tamåna isu-
mangnaitdlisaissusaoK taimatut ineriartornigssamik.
2 NR. 24 1984
ATUAGAGDLIUT1T