Atuagagdliutit - 13.06.1984, Síða 24

Oqallinneq • Debat________________
Norge vil have blåt
stempel på hvalfangst
- Hvis Danmark eller Grønland støtter Norges
argumentation, kan det få svære følger for hvalfangsten
i Grønland, skriver Michael Gylling Nielsen fra
Greenpeace
Vi har modtaget følgende indlæg
omkring hvalfangst:
1 1982 vedtog den internationale
hvalfangstkommission (IWC) med
mere end 3/4 flertal et stop for al
kommerciel hvalfangst fra og med
1986 - Måske for sent!
De tre største hvalfangstnatio-
ner, Norge, Sovjet og Japan, har
nedlagt protest mod stoppet, hvil-
ket i praksis betyder, at de kan fort-
sætte deres fangster på udryddelse-
struede hvaler efter 1986 - og uden
om IWC’s kontrol.
For især Norge er protesten ble-
vet en belastning i internationale
miljøsammenhæng, hvor Norge el-
lers ynder at gøre sig positivt be-
mærket. Samtidig har miljøorgani-
sationer i USA og Europa ført
boykot-kampagner mod norske fi-
skeprodukter, der hidtil har resulte-
ret i, at Norge har mistet for mere
end 120 millioner kroner på det
amerikanske marked. Og flere og
større tab kan forventes i fremti-
den.
Sidst har miljøorganisationerne
varslet med en turistboykot af Nor-
ge, indtil Norge har trukket prote-
sten mod hvalfangst-stoppet tilba-
ge.
Norge forsøger derfor desperat
at finde en udvej, så de på den ene
side kan trække den belastende pro-
test mod stoppet tilbage, men alli-
gevel fortsætte deres skadelige in-
dustrielle/kommercielle hvalfangst
efter 1986.
Det sidste udspil, de norske myn-
digheder er kommet med, er at Nor-
ges hvalfangst kan ligestilles med
den hvalfangst, der drives af blandt
andet inuit i Grønland.
Det er her værd at bemærke, at
det er Norge, der står fadder til den
hvalfangstindustri, der er årsag til,
at de fleste hvalarter nu er på ran-
den af udryddelse.
Norge vil prøve at finde støtte
for, at man kalder den norske hval-
fangst for ikke-kommerciel, og at
den derved ikke bliver omfattet af
stoppet, som kun gælder netop
kommerciel hvalfangst.
Hvis det lykkes Norge at få sin
hvalfangst godkendt som ikke-
kommerciel, vil det betyde, at alle
de øvrige hvalfangstlande - også de,
der nødtvunget er gået med til stop-
pet - vil kunne fortsætte deres hval-
fangst efter 1986. Og da vil stoppet
være fuldstændigt værdiløst og
hvalernes fremtid mere usikker end
nogensinde.
Hvor står Danmark så i denne
sag?
Efter hårdt pres fra de danske
miljøorganisationer blev Dan-
mark, der forhandler på vegne af
Grønland, i 1981 tvunget til at ind-
tage en mere fredningsvenlig hold-
Svar til borgmester
David Jensen
Atåssut-gruppen er selvfølgelig
klar over, at borgmesteren har ud-
talt sig om flertallets beslutning
med hensyn til ansøgning om
grundtildeling ved havnen.
Vi har blot ønsket, at benytte os
af vores demokratiske ret til at
fremkomme med mindretallets me-
ning i denne sag.
Atåssut-gruppen har altid re-
spekteret flertallets afgørelse og vi
forventer, at samme flertal respek-
terer mindretallets demokratiske
rettigheder.
Borgmesteren begrunder afslaget
med manglende oplysninger om an-
partsselskabets sammensætning og
de økonomiske forhold.
Kommunalbestyrelsen er be-
kendt med, hvem de fire af de fem
trawlerejere er, den femte ønskede
ikke på nuværende tidspunkt at få
sit navn draget frem. Det er også
blevet oplyst, at der ikke bliver tale
om udenlandsk kapital eller er-
hvervsstøttelån, men om penge
tjent i Grønland.
Virkeligheden er jo, at ansøgnin-
gen ikke drejer sig om godkendelse
af et projekt, men blot om en
grundtildeling.
Atåssut-gruppen står helt ufor-
stående over for, hvad der hentydes
til med borgmesterens bemærkning
om »at fedte«.
Atåssut-gruppen har holdt sig til
virkeligheden og sandheden. Har
borgmesteren det?
I beslutningsprotokollen står, at
ansøgningen om grundtildeling er
afslået — ordet »foreløbig« fore-
kommer overhovedet ikke, så be-
mærkningen om at holde sig til vir-
keligheden kan borgmesteren godt
få tilbage igen.
Atåssut-gruppen i Sisimiut.
ning i IWC. Danmark havde før da
været af den fejlagtige opfattelse,
at den bedste måde til sikring af en
fremtidig grønlandsk hvalfangst
var at støtte de lande, der driver
industriel/ kommerciel hvalfangst.
Det lykkedes dog miljøorganisa-
tionerne at overbevise de danske
myndigheder om, at de frednings-
venlige lande i IWC og miljøorgani-
sationerne anerkender og accepte-
rer den grønlandske hvalfangst som
"oprindelig/livsnødvendig”, der
derfor ikke vil være omfattet af et
stop for kommerciel hvalfangst.
Men gammel kærlighed til hval-
fangstlandene ruster ikke så let, og
Danmark har haft svært ved at fin-
de sig til rette i sin nye rolle som
fredningsvenligt land i IWC. Det
har heller ikke gjort det lettere, at
de danske myndigheder er af den
opfattelse, at "'nordiske hensyn” i
visse tilfælde må veje tungere end
fredningshensyn.
På den baggrund kan det derfor
godt tænkes, at Danmark aktivt vil
hjælpe til med at løse det norske
problem og støtte Norges forslag.
Sker dette, vil det ikke kun resultere
i, at Danmark aktivt støtter udryd-
delsen af de sidste hvaler. Men man
vil også gøre sig selv og ikke mindst
Grønland en stor bjørnetjeneste.
For støtter Danmark den fejlagtige
påstand, at den norske hvalfangst kan
ligestilles med den grønlandske hval-
fangst, vil det i fremtiden blive svært
for Danmark at argumentere for
"undtagelseskvoter” til Grønland.
Mange af IWC’s medlemslande og
en stor del af miljøorganisationerne vil
med god ret tage deres støtte og accept
af den grønlandske hvalfangst som
"oprindelig/livsnødvendig” op til for-
nyet overvejelse. Og da vil den grøn-
landske hvalfangst, der er livsnødven-
dig for en del af kystsamfundene, gå en
meget usikker fremtid i møde - Og
hvem er interesseret i det?
Greenpeace kan derfor kun på det
kraftigste opfordre de danske myndig-
heder til ikke på nogen måde at støtte
Norges bevidste forsøg på at omgå
stoppet. Dermed undgår man at spille
hasard med den grønlandske hval-
fangst.
Michalen Gylling Nielsen
Greenpeace, Danmark.
UMIARTORNERMUT AALISARNERMULLU ILINNIARFIK
Sofarts og Fiskeriskolen
llinniarfiup ineqarfiini
nakkutilliisoq
Umiartornermut Aalisarnermullu llinniarfik Paamiuniittoq ilinni-
arfiup ineqarfuitaani minnerusuni sisamaasuni ulluinnarni inger-
latitsisussamik nakkutilliisussarsiorpoq. Ineqarfiit piorsarneqar-
nermikkut inerunik ilinniartunit 65-nit inigineqarsinnaasussaap-
put.
Tamatumunnga peqatigitillugu ineqarfinnik nakkutilliisoq llinni-
arfiup qullersaanut peqataasuuvoq, kisiannili suliassaasa pinga-
arnersaralugit sulisitsisinnaaneq, aningaasatigut ingerlatsinermi
nakkutilliisinnaaneq kiisalu perorsaasutut akisussaassuseqarnis-
saq ineqarfimmi pissutsinut, ilinniarfiup pisortaanut ingerlaan-
nartumik atassuteqartuulluni. Ineqarfimmi nakkutilliisoq sapaa-
tip akunneranut nal. akunnerinik 10-nik atuartitsisartussaavoq.
Akissarsiaq atorfinitsitaanerlu:
llinniartitsisutut akissaasigaavoq Kalaallit-Nunaanni atoffillit a-
kissaataasa inissisimaneri 13/21 /23 naapertorlugit. Ukiumut ine-
qarfinni nakkutilliisutut 22131,96 kr.-nik tapisiaqartitaavoq taa-
matuttaarli ilinniartitsisutut ukiumut 5532,96-nik tapisiaqartitaal-
luni. Takisitanut Kalaallit-Nunaanni-nersiuteqarpoq ukiumut
15720 kr.-nik.
Kalaallit-Nunaanni najugaqartunut atorfinikkiartornissamut ani-
ngaasartuutit naammaginartumik tapiiffigineqassapput. Tikisi-
tanut Kalaallit-Nunaanni ukiut marluk atorfeqareernermi angala-
neq atorfeqartumut aningaasartuutaassanngilaq. Tamatumali
saniatigut ukiumoortumik sulinngiffeqariartorneq Kalaallit-Nu-
naanni atorfillit pillugit malittarisaassat naapertorlugit akilerne-
qartassaaq.
Inissaqartitsineqassaaq, ineqarnermullu akiliut pissutsit atuut-
tuusut naapertorlugit akilerneqartassalluni.
Paasissutissat annertunerusut llinniarfiup pisortaanit Lars Karl
Jensen-imit, tlf. 1 73 60 paasiniarneqarsinnaapput.
Atorfik tiguneqassaaq periarfissaq siulleq atorlugu imaluunniit i-
sumaqatigiissimaneq naapertorlugu.
Qinnuteqaatallagaasoq ilinniarsimanermiksiornatigullu atorfigi-
simasat nalunaarsuiffianik ilalik soraarummeerutillu nuunnerat i-
lanngullugu immaqalu naalagarisamit oqaaseqaat aamma ilan-
ngullugu Umiartornermut Aalisarnermullu llinniarfik-mut box
198, 3940 Paamiut nassiunneqassaaq.
24 NR. 24 1984
AJUAGAGDLIUT1T