Atuagagdliutit - 13.06.1984, Blaðsíða 26

Oqallinneq • Debat_________
Et politisk mord
Godthåb Fiskeindustri
Den sidste tids presseomtale af A/S
Godthåb Fiskeindustri’s situation
og årsagen hertil synes at efterlade
en del ubesvarede spørgsmål.
Således finder tredie rolleindeha-
vere i skæbnedramaet omkring
A/S Godthåb Fiskeindustri —
nemlig bestyrelsesrepræsentanter-
ne for de private danske aktionærer
— som besidder 40 procent af aktie-
kapitalen, at visse afgørende kends-
gerninger omkring de vanskelighe-
der — bortset fra de klimatiske for-
hold — A/S Godthåb Fiskeindustri
er blevet budt, skal frem til offent-
ligheden.
Kort fortalt indvilligede en ræk-
ke af Danmarks førende fiskepro-
ducenter i begyndelsen af tresserne
— efter invitation af Ministeriet for
Grønland — i at deltage såvel ledel-
sesmæssigt som økonomisk i A/S
Godthåb Fiskeindustri. På forhånd
satte man ikke næsen op efter no-
gen lukrativ forretning, men fandt
det interessant at søge at hjælpe den
grønlandske befolkning frem til en
effektiv udnyttese af egne fiskeres-
sourcer. Mange resultater blev op-
nået, selvom problemerne var store
både med hensyn til sikring af råva-
retilførsel og sikring af stabil og ef-
fektiv arbejdskraft.
Efterhånden som den nye gene-
ration af grønlandske trawlerredere
voksede op, så den danske aktio-
nærkreds muligheden for en bedre
sikring af råvaregrundlaget, som el-
lers fortrinsvis lå i hænderne på den
Kongelige grønlandske Plandel.
Derfor blev der i efteråret 1983 ind-
ledt forhandlinger med en kreds af
grønlandske trawlerrederier om et
tættere samarbejde. Resultatet af
disse forhandlinger lå i december
1983 på grønlandsministerens og
det grønlandske hjemmestyres
bord og gik i korthed ud på et ønske
om torskeleverancer fra den Kon-
gelige grønlandske Plandels trawle-
re som hidtil, tildeling af en reje-
kvote på 2400 tons, væsentlig tilfør-
sel af ny aktiekapital fra de grøn-
landske trawlerredere samt en kon-
vertering af den Kongelige grøn-
landske Handels tilgodehavender
for råvareleverancer til langfristet
gæld.
Såfremt hjemmestyret ville tilde-
le rejekvoten, og grønlandsministe-
ren ville acceptere en længere afvik-
lingstid for råvaregælden, kunne
virksomheden meddele på bag-
grund af ganske realistiske budget-
ter, at selskabet ville skabe så gode
regnskabsmæssige resultater i
fremtiden, at alle kreditorer over en
kortere årrække kunne indfries.
Ministeriet for Grønland tilken-
degav kort tid efter i december, at
man i princippet kunne tiltræde
dette oplæg, hvorefter nøglen til
etablering af samarbejdet lå i hæn-
derne på det grønlandske hjemme-
styre, som imidlertid nægtede at til-
dele den omhandlede kvote. Heref-
ter har grønlandsministeren opsagt
yderligere kreditgivning på råva-
regælden, hvilket har afstedkom-
met den nuværende situation.
De danske repræsentanter —
som iøvrigt fuldt ud tilslutter sig be-
styrelsesformandens udtalelser i
TV-A den 30/5 d.å. — kan herefter
ikke se anden årsag til den opståede
situation, end at Siumut partiets re-
præsentant ved landsdstyremedlem
for fiskeri, handel og industri, Lars
Emil Johansen, ønsker at begå poli-
tisk mord på selskabet. Baggrun-
den for ønsket om konkursbehand-
lingen fremsat af landsstyremed-
lemmet i TV-A samme aften, kan
man have vanskeligt ved at fæstne
lid til. De garantiforpligtelser, som
hjemmestyret måtte overtage fra
den danske stat, må nok i det store
og hele betragtes som dråber, i for-
hold til det ekstraordinære bloktil-
skud, Grønland får i forbindelse
med overtagelsen af den Kongelige
grønlandske Handels aktiviteter i
Grønland.
Grotesk bliver situationen imid-
lertid, når garantierne efter A/S
Godthåb Fiskeindustri’s oplæg i
december måned til Ministeriet for
Grønland og hjemmestyret som be-
kendt strandede på Siumut partiets
egen uvilje — tydeliggør at garanti-
ernes aktualitet er begrænset.
Den foreslåede konstellation
mellem på den ene side den voksen-
de grønlandske effektivitet på råva-
reområdet og på den anden side
A/S Godthåb Fiskeindustri’s ratio-
nelle og højt udviklede produk-
tionsapparat med tilhørende eks-
pertise i ledelse og aktionærkreds
vil, såfremt de bevilligende myndig-
heder ville imødekomme det ønske-
de, skabe et for Grønland uvurder-
ligt aktiv, som ikke vil finde sit side-
stykke, såfremt centralstyringens
ineffektivitet lægger sin klamme
hånd på Godthåbs største arbejds-
plads. Det må betragtes som uund-
9
FJALL
RAVEN
Føres bl. a. af KGH
Engros salg -
rekvirer brochure
rr^ poca ApS
DK 8722
Hedensted
Telf.05-8914 77
Telex: DK61277
gåeligt, at et fremtidig
hjemmestyre-ejet A/S Godthåb Fi-
skeindustri vil finde sin plads i ræk-
ken af øvrige centralstyrede
underskuds-givende produktion-
sanlæg.
De danske aktionærer, som sik-
kert overlever tabet af aktiernes
værdi, kan derfor — med stille und-
ren — blot afvente, om den grøn-
landske befolkning ved det forestå-
ende valg ikke ønsker, at en af grøn-
lands største og vigtigste fiskeindu-
strier skal modtage den udstrakte
hånd, der ligger i, at aktiemajorite-
ten overføres på grønlandske hæn-
der, og at virksomheden med den
nuværende effektive organisation,
som ikke finder sin lige på Grøn-
land, skal fortsætte med deraf føl-
gende videre udvikling, bistået af
dansk ekspertise og know-how,
uden udgifter for det grønlandske
samfund.
Dog er det en trøst, at der vises
forståelse for disse realiteter hos
Atassut partiet, bl.a. i Otto Steen-
holdts artikel i Grønlandsposten
den 16/5. d.å.
På bestyrelsesmedlemmerne for
den danske aktiekapitals vegne:
Lars Espersen
UMIARTORNERMUT AALISARNERMULLU ILINNIARFIK
Sofarts og Fiskeriskolen
IMutserisinnaasuususi ilassin-
nik marlunnguanik arnanik
angutinilluunniit noqqaaviga-
luarpassi
Umiartornermut Aalisarnermullu llinniarfik atuarfiuvoq nutaaq
suliffigaluguli qiimanarluinnartuusoq. Ajoraluartunilli ilissitut it-
tunik amigaatilerujussuuvugut, ilami ukiumut ilinniartut 340-t i-
linniartittaratsigik, pinngitsoorsinnaanngivippassimi danskisut
oqaluttunik sulisoqaratta, kiisalu atuartitsinisssamik atugassanik
atuakkanik nutserisoqarsinnaasariaqarmat.
Akissarsiassat isumaqatigiissutit naapertorlugit angissusiligaap-
put.
Kalaallit Nunaanni nunaqavissunut atorfinikkiartornermi angala-
neq naammaginartumik tapiiffigineqassaaq.
Inissaqartitsineqassaaq, ineqarnermutakiliutatugaasoq naaper-
torlugu akiligassaasartussamik.
Atorfiniffissaq: piaarnerpaakkut isumaqatigiissuteqarsimaner-
luunniit malillugu.
Atorfininniarluni qinnuteqarfissaq allakkatigut uunga nassiunne-
qassaaq: Umiartornermut Aalisarnermullu llinniarfik, box 198,
3940 Paamiut.
Paasissutissat sukumiinerusut paasiniarneqarsinnaapput llinni-
arfiup pisortaanut Lars Karl Jensen-imut, tlf. 1 73 60
Søfarts- og Fiskeriskolen
Hej tolke!
Vi søger to af jer m/k.
Søfarts- og Fiskeriskolen er en smart nyopstartet skole. Men for
at vi kan udføre det bedstefor de ca. 340 elever pr. år, er vi meget
afhængige afjer, da vi har nogle danske lærere ansat, samt be-
hov for skriftlig tolkning af lærebogsmateriale.
Vi er et meget frisk personale så du/i vil kunne se frem til en meg-
et spændende arbejdsplads.
Aflønning vil ske i henhold til de gældende overenskomster.
Til hjemmehørende vil rejseomkostninger kunne afholdes i rime-
ligt omfang.
Der vil kunne stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales hus-
leje/boligbidrag efter gældende regler.
Tiltrædelse: snarest eller efter aftale.
Skriftlig ansøgning stilles til Søfarts- og Fiskeriskolen, box 198,
3940 Paamiut.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander
Lars Karl Jensen, tlf. 1 73 60.
26 NR. 24 1984
ATUAGAGDLIUT1T