Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.06.1984, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 20.06.1984, Blaðsíða 26
Piorsarsimassuseq • Kultur Forslaget ser således ud: Lærermanglen Af Peter Berliner Ved en beklagelig fejl var slutningen af Peter Berliners kronik fra den 9. maj i år, AG nr. 19 ikke blevet bragt, men det prøver vi på at rette nu Et konkret forslag Sidste år diskuterede man i Land- stinget, hvad man skulle gøre for at afhjælpe lærermangelen. I næsten alle indlæg understegede man, at man ikke ønskede, at de kvalitets- mæssige krav til læreruddannelsen skulle fraviges. Dr var samtidigt en vis enighed om at man kunne benyt- te timelærere i større udstrækning end man gør i øjeblikket. Der blev henvist til, at anvendelsen af time- lærere begrænses af cirkulæremæs- sige regler for, hvor stor en del af skolens undervisningstimer, der må varetages af timelærere. Endelig blev det nævnt, at en ændring af cirkulæret med efterfølgende større brug af timelærere ville kræve et udbygget kursustilbud til disse. Til disse punkter vil jeg knytte neden- stående forslag. Som nævnt ovenfor mener jeg, at det grundlæggende problem for skolen er afhængigheden af det danske uddannelsessystem. Denne afhængighed ser jeg som årsagen til, at man tilsyneladende indtil vi- dere ikke har været i stand til at ændre skolens klare symptomer, hvoraf lærermangelen nok er et af de værste. Man har igennem man- ge, mange år angivet grunde og fremsat løsningsforslag, uden at der i praksis er sket en løsning af problemet. Dette problem kan kun løses ved at ændre på tilknytningen til det danske uddannelsessystem. I øjeblikket uddannes der lærere ved Ilinniarfissuaq med en fagligt og pædagogisk krævende uddan- nelse. I uddannelsen er der indbyg- get et års praktik samt flere kortere praktikperioder. Det faglige niveau hos de studerende er højt. Indenfor de fag, jeg kender til, er niveauet fuldt på linje med niveauet på dan- ske seminarier. Selvom undervis- ningen i de fleste fag foregår på dansk. De lærere, der uddannes har såle- des en langvarig såvel teoretisk som praktisk uddannelse bag sig. Efter endt uddannelse vil hovedparten søge arbejde i folkeskolen, hvor de- res arbejde selvfølgelig kommer til at bestå i at undervise børnene. Mit forslag drejer sig om, at disse lærere også varetager uddannelse af timelærere. Igennem en sådan uddannelse skal det være muligt for timelærerne at erhverve sig en kor- tere læreruddannelse, der formelt set er en kompetencegivende lære- ruddannelse. Denne type lærerud- dannelse er kortere og fagligt mind- re krævende end seminarieuddan- nelsen — men efter at have gennem- lokalt, udd. i.:ror lokalt udd. lærer lokalt udd. lærer lokalt udd. lokalt udd. lokalt udd. lokalt udd. lokalt udd. lokalt udd. lokalt udd. lokalt udd. lokalt udd. lærer lærer lærer lærer lærer lærer lærer lærer lærer- kurser m.v. I ført den kortere læreruddannelse skal der være mulighed for at for- tsætte på seminariet, hvis man skul- le ønske det. Ideen er, at timelærer- ne skal tilbydes en læreruddannelse sideløbende med at de underviser i skolen. En sådan on-the-job ud- dannelse giver timelærerne en ud- dannelse uden at fjerne dem fra skolerne — og fra deres hjemby, de- res familie osv. Samtidig vil den højne det faglige og pædagogiske niveau i skolerne — til gavn for bør- nene. Med hensyntagen til de ovenfor nævnte forklaringer på lærermang- len, foreslår jeg følgende: 1) De seminarieuddannedes løn sættes op, således at lønnen svarer til uddannelsesniveauet sammenlig- net med andre uddannede grupper i samfundet. Sideløbende indføres en stigende studiestøtte igennem uddannelses- forløbet. Dette vil dels placere de lærerstuderendes økonomiske situ- ation rimeligt i forhold til andre ud- dannelsessøgendes, dels vil stignin- gen modvirke frafald under udda- nelsen. 2) Læreruddannelsen bør i sta- dig stigende grad opbygges om- kring forskningsprojekter af rele- vans for folkeskolen. Endvidere bør den teoretiske undervisning fastholdes i udarbejdelse af grøn- landsksproget undervisningsmate- riale. Dette vil kunne gøres bedst ved anvendelse af flere folkeskole- lærere på seminariet — helst i tolæ- rersystemer med den akademiske lærerstab (gerne med henblik på vi- dereuddannelse af lærere). Konkret foregår de indledende skridt i denne retning allerede på Seminariet og kan rummes indenfor det gældende cirkulære. 3) De seminarieuddannede lære- res arbejde kommer til at bestå i så- vel almindelig undervisning som uddannelse af timelærere. Sidst- nævnte aktivitet for eksempel i fem timer pr. uge. 4) Alle lærere — men dog i første række de seminarieuddannede — tilbydes fortløbende kontakt med seminariet og et eventuelt bygdein- stitut. Denne kontakt indbefatter blandt andet mulighed for en lands- dækkende kontakt med andre lære- re — samt mulighed for at møde disse lærere på årlige kurser af fjor- ten dages varighed. Herved frem- mes en erfarings-udveksling, der udspringer af skolen — grundlaget for pædagogisk og psykologisk tænkning. Uddannelsen af timelærererne bør i høj grad dreje sig om pædago- giske emner. Undervisningslære vil være det centrale. Der bør gives en praktisk og konkret undervisning i, hvorledes man stimulerer børns sproglige og begrebsmæssige udvi- kling samt hvorledes børn tilegner sig viden. Dette skal, som nævnt, ikke have karakter af foredrag, men foregår ud fra konkrete prob- lemer i den daglige undervisning. Derved kan de nye ideer og metoder finde en praktisk vej ind i skolerne — til støtte for såvel lærere som ele- ver. Man kan forestille sig, at den se- minarieuddannede lærer kan un- dervise tre-fem timelærere fem ti- mer om ugen i et tre-årigt forløb. Dette vil betyde, at man relativt hurtigt vil få en lærerstab med god pædagogisk viden. Og bortset fra naturlige pædagogiske talenter må man sige, at undervisningens resul- tater afhænger af underviserens pædagogiske viden. Selvfølgelig skal også faglige spørgsmål kunne behandles i denne type uddannelse — men kun ud fra konkrete proble- mer i undervisningen af børnene. Opstarten af dette vil kunne finde Original Olympus zoom-B-taske Olympus OM-IO kamera KOMPLET OLYMPUS OM-10 ZOOM SÆT som vist på illustrationen. Vejledende pris i Danmark, kr. 4292.- DIN SÆRPRIS UDEN MOMS 2495.- OLYMPUS OM 10 incl. std. optik 1,8/50 mm DIN SÆRPRIS UDEN MOMS Kryds din bestilling af på an- noncen. Send den, ring eller telegrafer, vi sendes OMGÅ- ENDE pr. efterkrav. (Luft- post-porto ca. 120 kr.) 1595.- Dette er et eksempel på vore billige priser. Har du andre fotoønsker, er vore tilbud li- ge så gode. Olympus OM 10 Zoomsæt som ill kr. 2495.- Olympus OM 10 m/1,8/50 mm optik kr. 1595.- Taske til kamera kr. 250.- UV-filter + modlysblænde kr. 55.- 3 stk. farvefilm 135/36 kr. 89.- MAGASINET cn j_ —j O cr < cc o P O o. UJZX O LU LU GERRITSGADE 241 5700 SVENDBORG TLF. 09 - 21 15 19 Hurtigste ekspedition - billigste priser. 26 NR. 25 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.