Atuagagdliutit - 20.06.1984, Blaðsíða 29

Oqallinneq • Debat___________________
Deltagelse,
udvikling og fred
Det er hovedtemaerne i det kommende »internationale
ungdomsår« 1985. Formanden for arbejdsgruppen
»Sorlak«, der forbereder dannelse af en lands-
sammenslutning for ungdomsorganisationer, Peter
Grønvold Samuelsen, skriver her om en række emner,
som han mener må tages op til debat i forbindelse med
ungdomsåret
Deltagelse, udvikling og fred er
hovedtemaerne for det kommende
internationale ungdomsår i 1985.
Det er FN, som udråber disse særli-
ge »år«, såsom kvindeår, børneår
og handicapår. Man må nok erken-
de, at man i sådanne år har fokuse-
ret meget på de pågældende levevil-
kår i samfundet og satset på at ar-
rangere konkrete aktiviteter netop i
det »år«, og man har nok været me-
re opsat til at »fejre« årene, end
man har sat forskellige aktiviteter
■gang, som bør og kan fortsættes
årene fremover.
Det er jo helt klart, at det er umu-
ligt at løse kvindeproblemer, handi-
capproblemer eller børneproble-
mer i løbet af et år. Det man ikke
har været opmærksomme på fra ar-
rangørernes side er, hvordan de
igangsatte aktiviteter bør fortsæt-
tes årene fremover. Hvem der bør
Påtage ansvaret og retningslinier
for det videre arbejde er nogle af de
ting, som ikke er lykkedes i de tidli-
gere »år«.
Det er derfor, at jeg mener, vi un-
ge bør forud for selve ungdomsåret
debattere, hvad vi har af dårlige og
gode erfaringer af sådanne »år«, og
diskutere hvorledes vi ønsker ung-
domsåret gennemført og tilrette-
lægge forskellige aktiviteter i løbet
af selve ungdomsåret og årene
fremover.
Det er meget vigtigt, at vi unge
selv fremkommer med ønsker,
hvad man særligt skal være op-
mærksomme på fra de offentliges
side og i særdeleshed fra ungdoms-
organisationernes side.
Hvad har vi af ungdomsproble-
mer i dagens Grønland?
Jeg vil fremkomme med følgende
forhold, som ikke bare er påstande,
men er dokumenteret fra de offent-
liges side.
Ungdomsarbejdsløsheden
Oet er en kendsgerning, at den sti-
gende arbejdsløshed medfører flere
°g flere unge ledige. Ganske unge
8år simpelthen ledigheden i møde,
hår de forlader folkeskolen. Den
samme skole, som i 9-13 år har træ-
net de unge til, at mødes med er-
hvervslivet eller trænet dem til at
'gangsætte en erhvervsuddannelse.
Arbejdsløsheden er fysisk og
Psykisk belastende for de ramte,
men det er også en hård økonomisk
"knude« for samfundet.
Ydermere må man fastslå, at
børn og unge, som endnu ikke har
forladt folkeskolen er henvist til
for de unge.
En sådan påstand er urigtig og
jeg kan kun opfordre de unge, som
hverken kan få arbejde og/eller
plads i uddannelsessystemet, at for-
tælle offentligheden om, hvor
svært de har det i øjeblikket.
Organiser jer...!
Hvis du er ung og frisk og ønsker
indflydelse i landets udvikling bør
du være med i de lokale forberedel-
ser for ungdomsåret!
Det kan også betale sig, at være
med i børne- og ungdomsorganisa-
tionerne, for det er i organisationer-
ne man lærer sine demokratiske ret-
tigheder.
Grønlands udvikling styres de-
mokratisk. Nu kan demokratiet jo
(bort)-forklares på mange måder.
Det gældende demokrati i Grøn-
land er ung og som sådan i stadig
udvikling.
Demokratiseringen har medført,
at store faglige sammenslutninger
er dannet, netop for at gøre sig gæl-
dende i samfundets styring og udvi-
kling.
Unge må erkende, at de enkeltvis
har en meget svag position for at
opnå medbestemmelse i samfun-
det.
Vi må lære at organisere os og i
fællesskab at gøre vort bedste.
Fremtiden er vores, og vi kan ik-
ke være bekendt at tilbyde den næ-
ste generation af ungdommen de
forhold vi idag er så kritiske over-
for.
Officielt
Under 21. maj 1984 er der i Aktiesel-
skabs-registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber, optaget følgende ændringer
vedrørende »ASX 2025 ApS« af Sukker-
toppen:
Under 29. august 1983 er selskabets ved-
tægter ændret. Selskabets navn er: »MA-
NITSOQ EL-SERVICE ApS«. Selskabet
tegnes af to medlemmer af bestyrelsen i
forening med en direktør eller af den sam-
lede bestyrelse.
---oOo----
Under 22. maj 1984 er følgende ændringer
optaget vedrørende »GODTHÅB MO-
TORCENTER ApS« af Godthåb:
Flemming Barksmann er udtrådt af direk-
tionen:
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 11. juni 1984.
konstant angst for ikke at få arbej-
de.
Unge som er arbejdsløse mister
jo også deres interesse for at være
med til at gøre sig gældende i Grøn-
lands udvikling, hvor alles mål jo er
et harmonisk samfund.
Derfor mener jeg, at det vil være
mest naturligt, at tage sådanne
spørgsmål op og fokusere emnet,
og simpelthen lægge en slagplan på
myndighedernes bord. En slagplan,
der indeholder, hvordan de unges
— fra forskellige regioner af landet
— holdning er overfor arbejdsløs-
heden og hvad de mener om, hvor-
dan arbejdsløsheden bør tackles.
Boligmangelen
Boligmangelen er stor i Grønland,
og man kan nok sige meget om det
også, især når man tænker på ældre
og elendige uhygiejniske huse, som
findes i stort antal i mindre byer og
bygder.
Men det er en kendsgerning, at
ventelisten for at få en bolig i Grøn-
land er præget af de mange unge,
som så dagens lys for en snes år si-
den.
Derfor er det nærmest en skanda-
le, at man fra statens eller landsrå-
dets side ikke har igangsat et bolig-
byggeri for 15 år siden, som skulle
kunne dække behovet netop i disse
år.
Men problemet løses jo nok ikke
ved, at diskutere hvis skyld det er,
at vi har så stor boligmangel.
Nej, lad os i stedet høre, hvad de
unge mener om boligmangelen,
hvilke boligtyper de ønsker, hvil-
ken financieringsart de ønsker og i
det hele taget, hvordan de mener
boligmangelen bør løses.
Mangel på uddannelsespladser
Forudsætningen for en uddannelse
må først og fremmest være, at ud-
dannelsen passer til eet af landets
hovederhverv og behov.
Men selvom Grønlands behov
for veluddannet arbejdskraft er
meget stor, har man idag ikke kapa-
citet til at opfylde alle uddannelses-
ønskerne, ligesom man har kapaci-
tet til at optage kun halvdelen af
samtlige uddannelsessøgende om
året.
Derfor synes jeg, at man må un-
dersøge de unges muligheder for, at
beskæftige sig med noget fornuf-
tigt, når de nu ikke kan få arbejde
eller uddannelsesplads.
Flere ældre mennesker plejer at
sige, at det er fordi de unge nutil-
dags er så dovne, at det går skævt
Det er i dag blevet nødvendigt, at
de mange børne- og ungdomsorga-
nisationer i landet organiserer sig
omkring et såkaldt fællesråd for
derved, at kunne sætte klare ret-
ningslinier, hvordan ungdomspoli-
tikken efter ungdomsåret bør for-
mes. Peter Grønvold Samuelsen

Catioii
UltlD lilMIl lølall
Køb en Canon AP 500 og få
op til kr. 4000,- for Deres
brugte el-skrivemaskine. Til-
buddet gælder til den 25.
juni.
Canon AP 500 er en avan-
ceret elektronisk skrivemas-
kine. De kan benytte den
som en almindelig
kontormaskine, eller som et
KONTORTEKNIK
BOX 460 . TLF. 2 24 44
3900 GODTHÅB
mindre tekstbehandlingsan-
læg med hukommelse på op
til 32 K (ca. 30 breve).
Canon AP 500 kan fås fra kr.
17.800,- og kan udbygges
senere med diskettestation
og skærm.
Ring nu og aftal tid for en
demonstration.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 25 1984 29