Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.06.1984, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 20.06.1984, Blaðsíða 10
Fiskerne vil indhandle rejer i Aasiaat Derfor er kommunalbestyrelsen i Ilulissat imod, at der opføres en ny rejefabrik i Aasiaat Ilulissat kommune har udarbejdet en såkaldt »Hvidbog om problem- stillingen ved opførelsen af en reje- fabrik i Aasiaat« (Ausiangne raja- nut sulivfigssualiorniarnerme ajor- nartorsiutaulersinaussut pivdlugit — atuagårxiaK). Ifølge denne hvidbog kræver Ilu- lissat kommunalbestyrelse, at pla- nerne om etablering afen rejefabrik i Aasiaat ændres. Istedet for en rej- efabrik skal der opføres en fiske- fabrik, der behandler andre fiske- arter, siger hvidbogen i sine afslut- tende bemærkninger. Blev snydt Baggrunden for dette krav er, at kommunen føler sig snydt i forhold til den aftale, der blev indgået imel- lem Diskobugt-kommunerne og hjemmestyret i januar 1983. Den- gang accepterede Ilulissat og Qasi- giannguit, at der kunne etableres en rejefabrik i Aasiaat, der skulle kun- ne behandle 2.000 tons rejer om året. Men i efteråret 1983 fraveg Aasiaat kommunalbestyrelse denne aftale, da bl.a. borgmester Edvard Møller på et møde med grønlands- minister Tom Høyem søgte om at få opført en fabrik, der kan tage over 4.000 tons rejer om året. Desuden var Ilulissats og Qasigi- annguits accept betinget af, at lan- dinger af rejer nøje planlægges, og at de eksisterende rejekutterflåder i Ilulissat og Qasigiannguit moderni- seres. De to byer ville sikre sig, at mængden af rejer, der hidtil er lan- det til de eksisterende rejefabrik- ker, ikke formindskes, når den nye rejefabrik bygges. Nu mener Ilulissat kommunalbe- styrelse imidlertid, at en nøjere planlægning af rejefangstlandin- gerne bliver vanskeliggjort og umu- liggjort, når der bygges en fabrik i Aasiaat, der har kapacitet på 4.000 tons. Til de to fabrikker i Ilulissat blev der i 1983 indhandlet 6.000 tons og fangstmængden af rejer er i de seneste år stagnerende. De to fabrikker i Byen: KGH’s fi- skefabrik og Ilulissat Fiskeindustri har tilsammen en kapacitet på 9.000 tons rejer. KGH-fabrikken er end- videre, ifølge fabriksleder Poul Bagger, forberedt på at kunne klare den dobbelte produktion. Frygter at Aasiaat vil udvide Ilulissat kommunalbestyrelse er og- så betænkelig, selvom Aasiaat får en fabrik, der kun kan behandle 2.000 tons rejer om året. Man fryg- ter nemlig, at Aasiaat i årene frem- over vil søge at få udvidet fabrik- kens kapacitet, selvom mængden i området er faldende. I hvidbogen fremgår det også, at de fleste rejekuttere, der idag ind- handler i Ilulissat, vil indhandle i Aasiaat. Årsagen er, at de fleste og mest givtige rejefelter ligger i nær- heden af Aasiaat. På de to fabrikker i Ilulissat be- skæftiges fra slutningen af maj til november mellem 270 og 350 men- nesker. Mens der fra januar til maj kun beskæftiges 150 mennesker på fabrikkerne. Ilulissat er afhængig af rejen I Ilulissat kommunes planer for åre- ne fremover kan man læse, at en af- gørende forudsætning for udviklin- gen af boliger og erhverv er tilstede- værelsen og udnyttelsen af de na- turlige ressourcer, som fisk, rejer og andre råstoffer. Diskobugten har vital betydning for kommunens fremtid. Derfor har kommunen interesse i, at Bug- tens fiske- og rejeressourcer udnyt- tes og beskyttes bedst muligt. Kom- munalbestyrelsen ønsker derfor indflydelse på beslutninger, der vil få betydning for fiskeriet i dette område. 8.000 tons rejer i Diskobugten Om befolkningsudviklingen frem- går det, at aldersgruppen 18-59 åri- ge — altså den arbejdsføre del af befolkningen — vil stige kraftigt de kommende år. Karakteristisk for udnyttelsen af ressourcerne i Ilulissat er, at disse næsten er baseret på fiskeriet og forarbejdning af rejerne og hellefi- skene. Langt den vigtigste naturgivne ressource er fiskeri af og indhand- ling af rejer, der i værdi svarer til 70 procent efterfulgt af hellefisk og skællaks. Det formodes, at der maksimalt må fanges 8.000 tons rejer om året i Diskobugten. Det kan de eksiste- rende fabrikker i Ilulissat altså selv behandle. Derfor mener kommunalbesty- relsen i Ilulissat, at fiskere, der er hjemmehørende i Ilulissat, bør ha- ve del i rejeressourcerne i »rejekas- sen« ud for Diskobugten, og at reje- yngelen vest- og sydvest for Disko- bugten bør beskyttes. Produktiviteten er 4-doblet 40 procent af de beskæftigede i Ilu- lissat er fiskere, fangere og arbejde- re på fiskefabrikkerne. Størstede- len af befolkningen er direkte af- hængig af produltionen i denne sek- tor. Produktionsfremgangen i 70’erne viser, at fiskeriet har været en afgørende kilde til væksten i rea- lindkomsten. Mængden af rejer er 3-4-doblet, og mængden af fisk er 5-doblet. Antallet af fiskere og ar- bejdere har derimod været næsten uændret i samme periode, derfor er produktiviteten også steget. I gen- nemsnit håndterer hver person 4 til 5 gange så mange rejer som om- kring 1969. Man skal ikke vente en lignende fremgang i 80’erne, fremgår det af hvidbogen. Dels kan rejebestanden i Diskobugten næppe udnyttes me- re, dels er industrialiseringen af fi- skeriet allerede gennemført. Rejerne reserveres Ilulissat og Qasigiannguit Kommunalbestyrelsen mener end- videre, at rejeproduktionen må sik- res ved: For det første, at bugtens rejer skal reserveres fabrikkerne i Ilulissat og Qasigiannguit. For det andet, at al rejefangst uden for ba- sislinien ud for Diskobugten — det vil sige rejekassen — skal reserveres Diskobugtens fabrikker. Foruden fabrikkerne i Ilulissat er der rejefabrikker i Qasigiannguit og i Qeqertarsuaq. I Qeqertarsuaq er man ved at få lov til at udvide ka- paciteten, så man kan behandle 2.000 tons rejer om året. I Qasigi- annguit er rejefabrikken bygget om, så den kan behandle flere rejer Officielt Under 21. maj 1984 er der i Aktiesel- skabs-registeret, Afdelingen for Anparts- selskaber, optaget følgende ændringer vedrørende »REDERIET UMIAK«, NU- UK ApS« af Godthåb: Vittus Jokum Pavia Esaias Egede er fra- trådt som, og medlem af bestyrelsen An- dreas Karl Nikolaj Niels Kock Egede, Postbox 314,3900 Godthåb, Grønland er valgt til bestyrelsens formand. Svend Christensen, Daniel Emil Peter Kristian Mølgaard er udtrådt af bestyrelsen, An- dreas Karl Nikolaj Niels Kock Egede er ud- trådt, af og Vittus Jokum Pavia Esaias Egede, Postbox 155,3900 Godthåb, Grøn- land er indtrådt i direktionen. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 11. juni 1984. på kortere tid. I en lokal fjernsyn- sudsendelse blev det oplyst, at fab- rikken kan behandle 80 tons i døg- net, det vil sige alle rejer i Disko- bugten på et år. Qasigiannguit kommune er også ved at lægge sidste hånd på en hvid- bog om, hvad rejefabrikken i Aasi- aat betyder for den kommune. pk Officielt Det meddeles herved i henhold til aktiesel- skabslovens § 158 og anpartsselskabslo- vens § 128, at følgende selskaber med hjemsted i Grønland har indsendt årsregn- skab til Aktieselskabs-registeret: A/S 37.089 A/S HØKA, IMPORT OG HANDEL 82/83. A/S 54.075 KAMIK KØBMANDSHANDEL A/S 82/83. A/S 60.107 KARL BEJDER CHRISTENSEN ENTREPRENØRFIRMA A/S 1983. ApS 164 GODTHÅB INVEST ApS 82/83. ApS 22.573 KØBMANDSFORRETNIN- GEN ANJA JULIANEHÅB ApS 82/83. ApS 24.055 GODTHÅB BETONVARE- FABRIK ApS 1983. ApS 26.549 RE- STAURANT MARINA ApS 1983. ApS 34.058 MARDLUK RASMUSSEN ApS 1983. ApS 35.466 REDERIET UMIAK, NUUK ApS 1983. ApS 37.508 AN- PARTSSELSKABET AF28. JULI 1979, NUUK 1983. ApS 39.485 JULIANEHÅB VVS-TEKN1K ApS 82/83. ApS 41.998 TUNO TRAWL ApS 1983. ApS 42.038 MAGASIN AVAT ApS 82/83. ApS 43.651 EJENDOMSANPARTSSEL- SKABET AF 1-9-1982, 1983. ApS 45.100 EJENDOMSSELSKABET AF 29. SEP- TEMBER 1981 ApS, Afsluttende. ApS 46.072 DET GRØNLANDSKE BJERG- NINGS- OG BUGSERSELSKAB ApS 1983. ApS 48.045 EJENDOMSSELSKA- BET AF 16. APRIL 1982, GODTHÅB ApS 1983. ApS 48.616 GRØNLANDS TRÆLAST- OG TØMMERHANDEL ApS 82/83. ApS 50.778 GRØNLANDS SPRÆNGSTOF- OG FORSYNINGS- ANPARTSSELSKAB 82/83. Aps 53.811 TÆPPER & TRANSPORT, GODTHÅB ApS 82/83. ApS 55.200 ARCTIC KON- TORCENTER ApS 82/83. ApS 56.945 NUUK KONTOR- OG BOGFØRINGS- ASSISTANCE ApS 82/83. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 11. juni 1984. Viceskoleinspektør Under Grønlands Hjemmestyre er en stilling som viceskolein- spektør i Tasiilaq/Ammassalik kommune ledig til besættelse pr. 1. oktober 1984 eller efter aftale. Stillingen er for tiden klassificeret i den grønlandske lønramme 27, og vil indtil videre være henført til centralskolen i Ammassalik, som souschef under den ledende skoleinspektør. Med hensyn til det pligtige timetal henvises til den med Dan- marks Lærerforening indgåede aftale af 18. juni 1980. Ansættelse finder sted i overensstemmelse med landstingslov nr. 9 af 25. oktober 1979 om lønninger og pensionsforhold m.v. for tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre. Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter de for tje- nestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler. Efter de derom fastsatte regler vil der endvidere kunne ydes fri rej- se til og fra Grønland. I Danmark vil eventuel personlig henvendelse kunne ske til Hjem- mestyrets Danmarkskontor, Sjæleboderne2, København K, tele- fon (01) 13 42 24. Ansøgning stiles til Grønlands Hjemmestyre og indsendes til: Tasiilaq kommunalbestyrelse 3913 Ammassalik. Opslået den 14. juni 1984. Udløber den 18. august 1984. 10 NR. 25 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.