Atuagagdliutit - 20.06.1984, Page 10

Fiskerne vil indhandle
rejer i Aasiaat
Derfor er kommunalbestyrelsen i Ilulissat imod, at der
opføres en ny rejefabrik i Aasiaat
Ilulissat kommune har udarbejdet
en såkaldt »Hvidbog om problem-
stillingen ved opførelsen af en reje-
fabrik i Aasiaat« (Ausiangne raja-
nut sulivfigssualiorniarnerme ajor-
nartorsiutaulersinaussut pivdlugit
— atuagårxiaK).
Ifølge denne hvidbog kræver Ilu-
lissat kommunalbestyrelse, at pla-
nerne om etablering afen rejefabrik
i Aasiaat ændres. Istedet for en rej-
efabrik skal der opføres en fiske-
fabrik, der behandler andre fiske-
arter, siger hvidbogen i sine afslut-
tende bemærkninger.
Blev snydt
Baggrunden for dette krav er, at
kommunen føler sig snydt i forhold
til den aftale, der blev indgået imel-
lem Diskobugt-kommunerne og
hjemmestyret i januar 1983. Den-
gang accepterede Ilulissat og Qasi-
giannguit, at der kunne etableres en
rejefabrik i Aasiaat, der skulle kun-
ne behandle 2.000 tons rejer om
året. Men i efteråret 1983 fraveg
Aasiaat kommunalbestyrelse denne
aftale, da bl.a. borgmester Edvard
Møller på et møde med grønlands-
minister Tom Høyem søgte om at få
opført en fabrik, der kan tage over
4.000 tons rejer om året.
Desuden var Ilulissats og Qasigi-
annguits accept betinget af, at lan-
dinger af rejer nøje planlægges, og
at de eksisterende rejekutterflåder i
Ilulissat og Qasigiannguit moderni-
seres.
De to byer ville sikre sig, at
mængden af rejer, der hidtil er lan-
det til de eksisterende rejefabrik-
ker, ikke formindskes, når den nye
rejefabrik bygges.
Nu mener Ilulissat kommunalbe-
styrelse imidlertid, at en nøjere
planlægning af rejefangstlandin-
gerne bliver vanskeliggjort og umu-
liggjort, når der bygges en fabrik i
Aasiaat, der har kapacitet på 4.000
tons. Til de to fabrikker i Ilulissat
blev der i 1983 indhandlet 6.000
tons og fangstmængden af rejer er i
de seneste år stagnerende.
De to fabrikker i Byen: KGH’s fi-
skefabrik og Ilulissat Fiskeindustri
har tilsammen en kapacitet på 9.000
tons rejer. KGH-fabrikken er end-
videre, ifølge fabriksleder Poul
Bagger, forberedt på at kunne klare
den dobbelte produktion.
Frygter at Aasiaat vil udvide
Ilulissat kommunalbestyrelse er og-
så betænkelig, selvom Aasiaat får
en fabrik, der kun kan behandle
2.000 tons rejer om året. Man fryg-
ter nemlig, at Aasiaat i årene frem-
over vil søge at få udvidet fabrik-
kens kapacitet, selvom mængden i
området er faldende.
I hvidbogen fremgår det også, at
de fleste rejekuttere, der idag ind-
handler i Ilulissat, vil indhandle i
Aasiaat. Årsagen er, at de fleste og
mest givtige rejefelter ligger i nær-
heden af Aasiaat.
På de to fabrikker i Ilulissat be-
skæftiges fra slutningen af maj til
november mellem 270 og 350 men-
nesker. Mens der fra januar til maj
kun beskæftiges 150 mennesker på
fabrikkerne.
Ilulissat er afhængig af rejen
I Ilulissat kommunes planer for åre-
ne fremover kan man læse, at en af-
gørende forudsætning for udviklin-
gen af boliger og erhverv er tilstede-
værelsen og udnyttelsen af de na-
turlige ressourcer, som fisk, rejer
og andre råstoffer.
Diskobugten har vital betydning
for kommunens fremtid. Derfor
har kommunen interesse i, at Bug-
tens fiske- og rejeressourcer udnyt-
tes og beskyttes bedst muligt. Kom-
munalbestyrelsen ønsker derfor
indflydelse på beslutninger, der vil
få betydning for fiskeriet i dette
område.
8.000 tons rejer i Diskobugten
Om befolkningsudviklingen frem-
går det, at aldersgruppen 18-59 åri-
ge — altså den arbejdsføre del af
befolkningen — vil stige kraftigt de
kommende år.
Karakteristisk for udnyttelsen af
ressourcerne i Ilulissat er, at disse
næsten er baseret på fiskeriet og
forarbejdning af rejerne og hellefi-
skene.
Langt den vigtigste naturgivne
ressource er fiskeri af og indhand-
ling af rejer, der i værdi svarer til 70
procent efterfulgt af hellefisk og
skællaks.
Det formodes, at der maksimalt
må fanges 8.000 tons rejer om året i
Diskobugten. Det kan de eksiste-
rende fabrikker i Ilulissat altså selv
behandle.
Derfor mener kommunalbesty-
relsen i Ilulissat, at fiskere, der er
hjemmehørende i Ilulissat, bør ha-
ve del i rejeressourcerne i »rejekas-
sen« ud for Diskobugten, og at reje-
yngelen vest- og sydvest for Disko-
bugten bør beskyttes.
Produktiviteten er 4-doblet
40 procent af de beskæftigede i Ilu-
lissat er fiskere, fangere og arbejde-
re på fiskefabrikkerne. Størstede-
len af befolkningen er direkte af-
hængig af produltionen i denne sek-
tor.
Produktionsfremgangen i
70’erne viser, at fiskeriet har været
en afgørende kilde til væksten i rea-
lindkomsten. Mængden af rejer er
3-4-doblet, og mængden af fisk er
5-doblet. Antallet af fiskere og ar-
bejdere har derimod været næsten
uændret i samme periode, derfor er
produktiviteten også steget. I gen-
nemsnit håndterer hver person 4 til
5 gange så mange rejer som om-
kring 1969.
Man skal ikke vente en lignende
fremgang i 80’erne, fremgår det af
hvidbogen. Dels kan rejebestanden
i Diskobugten næppe udnyttes me-
re, dels er industrialiseringen af fi-
skeriet allerede gennemført.
Rejerne reserveres
Ilulissat og Qasigiannguit
Kommunalbestyrelsen mener end-
videre, at rejeproduktionen må sik-
res ved: For det første, at bugtens
rejer skal reserveres fabrikkerne i
Ilulissat og Qasigiannguit. For det
andet, at al rejefangst uden for ba-
sislinien ud for Diskobugten — det
vil sige rejekassen — skal reserveres
Diskobugtens fabrikker.
Foruden fabrikkerne i Ilulissat er
der rejefabrikker i Qasigiannguit
og i Qeqertarsuaq. I Qeqertarsuaq
er man ved at få lov til at udvide ka-
paciteten, så man kan behandle
2.000 tons rejer om året. I Qasigi-
annguit er rejefabrikken bygget
om, så den kan behandle flere rejer
Officielt
Under 21. maj 1984 er der i Aktiesel-
skabs-registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber, optaget følgende ændringer
vedrørende »REDERIET UMIAK«, NU-
UK ApS« af Godthåb:
Vittus Jokum Pavia Esaias Egede er fra-
trådt som, og medlem af bestyrelsen An-
dreas Karl Nikolaj Niels Kock Egede,
Postbox 314,3900 Godthåb, Grønland er
valgt til bestyrelsens formand. Svend
Christensen, Daniel Emil Peter Kristian
Mølgaard er udtrådt af bestyrelsen, An-
dreas Karl Nikolaj Niels Kock Egede er ud-
trådt, af og Vittus Jokum Pavia Esaias
Egede, Postbox 155,3900 Godthåb, Grøn-
land er indtrådt i direktionen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 11. juni 1984.
på kortere tid. I en lokal fjernsyn-
sudsendelse blev det oplyst, at fab-
rikken kan behandle 80 tons i døg-
net, det vil sige alle rejer i Disko-
bugten på et år.
Qasigiannguit kommune er også
ved at lægge sidste hånd på en hvid-
bog om, hvad rejefabrikken i Aasi-
aat betyder for den kommune.
pk
Officielt
Det meddeles herved i henhold til aktiesel-
skabslovens § 158 og anpartsselskabslo-
vens § 128, at følgende selskaber med
hjemsted i Grønland har indsendt årsregn-
skab til Aktieselskabs-registeret:
A/S 37.089 A/S HØKA, IMPORT OG
HANDEL 82/83. A/S 54.075 KAMIK
KØBMANDSHANDEL A/S 82/83. A/S
60.107 KARL BEJDER CHRISTENSEN
ENTREPRENØRFIRMA A/S 1983. ApS
164 GODTHÅB INVEST ApS 82/83.
ApS 22.573 KØBMANDSFORRETNIN-
GEN ANJA JULIANEHÅB ApS 82/83.
ApS 24.055 GODTHÅB BETONVARE-
FABRIK ApS 1983. ApS 26.549 RE-
STAURANT MARINA ApS 1983. ApS
34.058 MARDLUK RASMUSSEN ApS
1983. ApS 35.466 REDERIET UMIAK,
NUUK ApS 1983. ApS 37.508 AN-
PARTSSELSKABET AF28. JULI 1979,
NUUK 1983. ApS 39.485 JULIANEHÅB
VVS-TEKN1K ApS 82/83. ApS 41.998
TUNO TRAWL ApS 1983. ApS 42.038
MAGASIN AVAT ApS 82/83. ApS
43.651 EJENDOMSANPARTSSEL-
SKABET AF 1-9-1982, 1983. ApS 45.100
EJENDOMSSELSKABET AF 29. SEP-
TEMBER 1981 ApS, Afsluttende. ApS
46.072 DET GRØNLANDSKE BJERG-
NINGS- OG BUGSERSELSKAB ApS
1983. ApS 48.045 EJENDOMSSELSKA-
BET AF 16. APRIL 1982, GODTHÅB
ApS 1983. ApS 48.616 GRØNLANDS
TRÆLAST- OG TØMMERHANDEL
ApS 82/83. ApS 50.778 GRØNLANDS
SPRÆNGSTOF- OG FORSYNINGS-
ANPARTSSELSKAB 82/83. Aps 53.811
TÆPPER & TRANSPORT, GODTHÅB
ApS 82/83. ApS 55.200 ARCTIC KON-
TORCENTER ApS 82/83. ApS 56.945
NUUK KONTOR- OG BOGFØRINGS-
ASSISTANCE ApS 82/83.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 11. juni 1984.
Viceskoleinspektør
Under Grønlands Hjemmestyre er en stilling som viceskolein-
spektør i Tasiilaq/Ammassalik kommune ledig til besættelse pr. 1.
oktober 1984 eller efter aftale.
Stillingen er for tiden klassificeret i den grønlandske lønramme
27, og vil indtil videre være henført til centralskolen i Ammassalik,
som souschef under den ledende skoleinspektør.
Med hensyn til det pligtige timetal henvises til den med Dan-
marks Lærerforening indgåede aftale af 18. juni 1980.
Ansættelse finder sted i overensstemmelse med landstingslov nr.
9 af 25. oktober 1979 om lønninger og pensionsforhold m.v. for
tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter de for tje-
nestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.
Efter de derom fastsatte regler vil der endvidere kunne ydes fri rej-
se til og fra Grønland.
I Danmark vil eventuel personlig henvendelse kunne ske til Hjem-
mestyrets Danmarkskontor, Sjæleboderne2, København K, tele-
fon (01) 13 42 24.
Ansøgning stiles til Grønlands Hjemmestyre og indsendes til:
Tasiilaq kommunalbestyrelse
3913 Ammassalik.
Opslået den 14. juni 1984.
Udløber den 18. august 1984.
10 NR. 25 1984
ATUAGAGDLIUT1T