Atuagagdliutit - 29.08.1984, Blaðsíða 17

Inuup saarngi
ukiunik 4000-inik
pisoqaassusillit
^qqaq-kulturimi, tassa ukiut
4000-it matuma siornatigut Kalaal-
Nunaanni Amerikamilu Avan-
Oarlermi inuusimasut sinnerinik
aatsaavissuaq nassaartoqarpoq. It-
sarnisarsiuut Qasigiannguit Kater-
sagaasiviat Nunattalu Katersugaa-
j’lv'a sulissullugit Qasigiannguit
kommunianni Diskobugtip qin-
ngorpiaani assaasut tupaallaatigi-
Saminnik nassaarsimapput.
Itsarnisarsiuut assaavigisaat kul-
stof 14 atorlugu paasineqarsimavoq
ukiunik 4000-inik pisoqaassuseqar-
tocl taamaakkamilu Kalaallit Nu-
naanni nunaqarfiusarsimasut piso-
qaanerpaartaasa ilagissavaat. Nu-
uaqarfiusimasumi Saqqaq-kulturi-
meersunik tupinnartunik arlalip-
Passuarnik nassaartoqarsimavoq.
Tusagassiortunik katersuisitsi-
!leriru katersugaasiviup pisortaata
°rben Simonsenip assaanermilu
P'sortaasup itsarnisarsiup Bjarne
krønnowip nassaat nassuiaatigaat.
Torben Simonsenip nassaaat im-
m>kkorluinnaq ittuunerarpai, o-
qarlunilu taakku Qasigiannguit ka-
tersugaasiviat Kalaallillu Nunaallu
nunani allani ilisimaneqalersikku-
maaraat.
Tusagassiortunik katersuisitsi-
nermi kanaat saarngi marluk assaq-
^Uu saarnga ataaseq takutinne-
'larput. Taakku attat ilaanni ukiu-
n'k 4000-inik pisoqaassuseqarne-
rarneqartuni nassaarineqarsimap-
put. Taakku arnap 25-it missaan-
nik ukioqartup saanerisimassavai,
arnarlu 157 aamma 160 cm-it mis-
saannik angissuseqarsimassaaq,
Torben Simonsen oqaluttuarpoq.
Attanissaaq taakkunani qimmip
saarngi nassaarineqarput, taannat-
taarlu qimmit Kalaallit Nunaanni
nassaarineqartut pisoqaanersarisi-
massavaat. Nunaqarfiusimasumis-
saaq ikumatitsivikut arlallit nassaa-
rineqarput, nassaarineqarputtaaq
qarsuut nuui tuukkallu nuui qisun-
nik ipullit kiisalu aggortorfik ti-
gummivilik aamma qisuusoq. Nas-
saat tupinnaannartumik aserfallas-
simanngitsuusimapput.
Bjarne Grønnow isumaqarpoq
tamakku illuusimasup teqeqquani
nassaarisimallugit, taamaattumillu
neriuppoq aappaagu uteqqissin-
naajumaarluni assaaqqikkiartorlu-
ni.
Katersugaasivimmeersuttaaq ne-
riupput aningaasanik katersisoqar-
sinnaassasoq assaanerit aappaagu
nanginneqarnissaannut atorneqar-
tussanik. Illoqarsorinninnerlu eq-
qortuusimassappat aamma illumik
Kalaallit Nunaanni kulturit piso-
qaanersaannit Saqqaq kulturimeer-
sumik aatsaavissuaq nassaartoqar-
simassaaq. Nassaat Qasigiannguit
kommunianni saqqummersinne-
qarput, tassani Kalaallit Nunaanni
kulturit pisoqaanersaat immikkut
ilisimalluarniarneqalersimammat.
4000 år gammel
kvinde fundet
første gang er der fundet rester
* e* menneske fra Saqqaq-kultu-
^n> der levede for 4000 år siden i
'-■rønland og i Nordamerika. Det er
hold arkæologer, der graver for
^asigiannguit Museum og for
Grønlands Landsmuseum i sydøst-
^Ugten i det inderste sydøstlige
J0rne af Diskobugten i Qasigian-
"guit kommune, der har gjort det
°Psigtsvækkende fund.
Arkæologerne har gravet på
°Pladsen, der ifølge kulstof-14 da-
eringer er 4000 år gammel og såle-
es er en af de ældst kendte boplad-
j|er overhovedet i Grønland. På
^0Pladsen er der gjort en række helt
autastiske fund fra Saqqaq-kultu-
fen.
Tå et pressemøde redegjorde mu-
^eurnsdirektør Torben Simonsen og
6(feren af udgravningen, arkæolo-
®eri Bjarne Grønnow om fundene.
Torben Simonsen karakterisere-
e fundene for at være så specielle,
at de hver for sig vil gøre Qasigian-
Uguit Museum kendt langt uden for
Grønland.
, På pressemødet blev vist to læg-
n°gler og resterne af en overarms-
knogle. Den er fundet i køkken-
møddingen i det lag, der er dateret
til at være 4000 år gammelt. Knog-
lerne stammer fra en 25-årig kvin-
de, der har været mellem 157 og 160
cm høj, oplyste Torben Simonsen.
I møddingen er der desuden fun-
det rester af en hund, der også er
Grønlands ældste. På bopladsen er
der fundet flere typer ildsteder, der
er fundet spydspidser og harpun-
spidser med træskaft, og der er fun-
det en skål med hank, også af træ.
Utroligt velbevarede fund,
Bjarne Grønnow mener, at dette
husgeråd er fundet i et hjørne af en
bolig, og han håber derfor på mu-
ligheden for at komme tilbage til
næste år og fortsætte udgravnin-
gerne.
Museet håber på, at der kan ind-
samles penge til at grave til næste år
igen. Hvis teorien om huset er rig-
tig, er det også første gang, at man
finder rester af en bolig fra Saq-
qaq-kulturen, Grønlands ældste
kultur. De fundne ting skal udstilles
i Qasigiannguit kommune, der har
specialiseret sig i Grønlands ældste
historie. pk.
Sunngiffimmi siunnersorti Lars Chemnitz sisamanngormat kingul-
lermeerluni sulivoq, tamannalu tunngavigalugu ilageeqarnermut,
piorsarsimassutsimut atuartitaanermullu naalakkersuisoq Stephen
Heilmann aalajangersimavoq ulloq malunnartinniarlugu pisorta-
qarfiup sulisui allarpassuillu Lars Chemnitzimut attuumassuteqar-
tut ilasseqatigineqassasut.
Stephen Heilmann kiisalu piorsarsimassutsimut atuartitaaner-
mullu pisortaq A KigssiaK Møller Lars Chemnitz oktoberip aallaq-
qaataani Danmarkimi soraarnertut inuulersussaq pillugu oqaase-
qarput.
Kommunittaaq kattuffiaanni siulittaasoq Anders Kielsen inuul-
luaqquseqataavoq. Pisortaqarfiup kommunillu kattuffiata tunissu-
teqarnerisa saniatigut pisortaqarfimmissaaq sulisut tunissuteqar-
put.
Torsdag var sidste arbejdsdag for fritidskonsulent Lars Chem-
nitz, og i den anledning havde landsstyremedlemmet for kirke,
kultur og undervisning Stephen Heilmann ønsket at markere
dagen ved at invitere en større kreds end direktoratets persona-
le til en reception for Lars Chemnitz. Såvel Stephen Heil-
mann som kultur- og undervisningsdirektør AKigssiaK Møller
benyttede lejligheden til at give Lars Chemnitz nogle personli-
ge ord med på tærsklen til pensionisttilværelsen, som omkring
1. oktober indledes i Danmark.
Men også formanden for Kommunernes Landsforening, An-
ders Kielsen meldte sig med en hilsen. Foruden gaverne fra di-
rektoratet og Kommunernes Landsforening var der også gaver
fra direktoratets personale. (Foto: LIL-foto).
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 35 1984 17