Atuagagdliutit - 05.09.1984, Side 2

GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK AtuagagdliutitlGrønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime firxigssuissoxarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Qasigiannguit: Poul Krarup, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaxameK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39,3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
NOngme: kr. 403,-. sinerlssame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. Sr: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdléssusé:Ugentlig oplag 6050
naKitemexarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Solidaritet
T.L. — Vi har brug for et fællesorgan, hvor vi kan drøfte de mange
problemer, som der opstår i en overenskomstsituation, siger for-
manden for den grønlandske lønmodtagerorganisation, SIK, Jens
Lyberth, og han tænker formentlig på den solidaritet, der kan ska-
bes i et sådant fællesorgan.
Solidaritet er jo et af fagbegelsens mest brugte ord — både natio-
nalt og internationalt. Men det er også et ord, der kan misbruges
SIK og forud GAS har tit fået skyld for, at organisationen ikke er
solidarisk med de danske fagorganisationer. Der kom eksempelvis
et brud efter telegrafistkonflikten, og der lægges op til noget lignen-
de nu efter regeringsindgrebet i maskinmesterkonflikten, hvor Jens
Lyberth ikke lægger skjul på, at man i den grønlandske lønmodta-
gerorganisation ville have friholdt de livsvigtige- herunder fiskein-
dustrien — områder, hvis de var blevet hørt.
I kampen for at komme af med Det offentlige Aftalenævn bliver
SIK-formanden endog beskyldt for at have en finger med i spildet,
og dermed ikke at udvise solidaritet med sine danske kollegaer i de
danske faglige organisationer, men spørgsmålet er: Hvem er solida-
risk med hvem og hvornår?
Til tider er der ikke grænser for solidariteten, og det var spæn-
dende at høre, hvordan VS-ordføreren Elisabeth Bruun Olsen sam-
tidig med, at hun udviste solidaritet med maskinmesterne også kun-
ne udvise solidaritet med den grønlandske fagbevægelse, idet hun
understregede, at VS støtter den grønlandske fagbevægelses kamp.
Der er ingen tvivl om, at det vil være nyttigt med det af Jens Ly-
berth ønskede fællesorgan. Man kunne jo starte møderne med at
finde frem til hvordan man skal være solidarisk med hinanden. Skal
det ske på danske eller grønlandske betingelse?
Vil man i danske fagorganisationer være med til at få ophævet
fødestedskriteriet ved en lønudjævnning? Eller er det kun flotte
ord, der kommer frem ved festlige lejligheder, eller når der skal op-
nås noget?
Det er nok svært at skulle være solidarisk overfor andre, hvis der
samtidig går ud over en selv. I SIK finder man det vil være solidari-
tet, hvis man fik samme løn for samme arbejde. Og at det er ensbe-
tydende med, at man skal have samme disponible indtægt her.
Andre føler at lige løn for lige arbejde er spørgsmålet om lige løn
mellem Danmark og Grønland. Det er det der er forskellen og det
er det der giver problemer. Ja, man går så vidt, at man kalder hinan-
den for usolidariske.
Der skete også noget andet i sidste uge, som kan give anledning
til, at ordet solidaritet kan bruges. SIK har vanskeligheder med
økonomie
SIK har vanskeligheder med økonomien, og man foreslår så, at
de tilkaldte skal betale til organisationen.
Straks lyder spørgsmålet: Hvad får vi for det?
Tilsyneladende vil SIK diskutere dette på deres repræsentant
skabsmøde. Men hvad ville være mere rigtigt, end at de danske fag-
organisationer, som har medlemmer i Grønland, betaler en del af
disse medlemmers kontingent til SIK.
Man kunne eksempelvis bruge den del af kontingentet, som beta-
les til LO, og som medlemmerne ikke får noget for, mens de arbej-
der i Grønland. Det var måske på denne måde. at man kan finde
frem til praktisk solidaritet!
Nammaqatigiinneq
T.L.— Suleqatigiiffeqartariaqarpugut ajornartorsiutit akissarsiat pili11®1
isumaqatiginninniarnerni pilersinnaasut pillugit oqaloqatigiiffigisars**’
naasatsinnik, kalaallit sulinermik inuutissarsiuteqartut kattuffianniSj^
mi siulittaasoq Jens Lyberth oqarpoq, taamatut suleqatigiiffeqalernikk
nammaqatigiinnerusinnaaneq eqqarsaatigigunarlugu.
Oqaasermi nammaqatigiinneq sulisartut peqatigiiffiisa atorajuppaat
nunani ataasiakkaani nunanilu tamani. Oqaaserli taanna aamma atori>e
lunneqarsinnaavoq.
SIK taannalu sioqqullugu GAS qallunaat sulisartut peqatigiiffiinik natn
maqatiginnikkumanngitsuunerarneqartarsimapput. Assersuutitut taane^
qarsinnaavoq nalunaarasuartaaserisut suliumajunnaarnerisa kingorna Qa
noq pisoqarsimasoq, maannakkullu taamatupajaaq pisoqaqqittussanng0
runarpoq maskinmesterit suliumajunnaarniarnerigaluannut naalakkersu
isut akuleriunnerisa kingorna, Jens Lyberthimmi isertunngimagu kalaa*
sulinermik inuutissarsiuteqartut kattuffiat isumasiorneqarsimagaluarU
inuunermut pingaaruteqavissut — ilaatigut aalisakkanik suliffissuit ilatl
ngunneqannginnissaat siunnersuutigisimassagaluaraa. ,
Pisortat Isumaqatiginninniartitagaasa atorunnaarsinniagaaneranm a
laat SIK-ip siulittaasua pasillerneqarpoq peqataasimanerarlugu, alla
qallunaanik suliami assiginik suliaqartunik qallunaallu sulisartut peqaI
giiffiinik sullissisuusunik nammqatiginnikkumanngitsuunerarlugu, ape9
qutaalerporli: Kiap kina aamma qaqugukkut nammaqatigaa?
Ilaanneeriarluni nammqatigiinneq killeqanngiusartarpoq, pissangar'3
porlu tusarlugu VS-it oqaaseqartitaat Elisabeth Bruun Olsen maskinmeSt.®
rinik nammaqatiginninneraatigaluni aamma kalaallit sulinermik inuuti
sarsiuteqartut kattuffiinik nammaqatiginnittuunerartoq, erseqqissarlug
lu kalaallit sulinermik inuutissarsiuteqartut ilungersorneranni VS-it tape
sersoraat.
Qularnanngilluinnarpoq suleqatigiiffik Jens Lybertjip kissaatigisaa1
tut
ittoq iluaqutaajumaartoq. Aallarniutigalugumi oqallisigineqarsinnaav0
nammaqatigiittarnissaq qanoq ingerlanneqartassanersoq. Tamanna qa"
naat kalaallilluunniit piumasaat tunngavigalugit ingerlanneqartassava-
Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaasersuinerup taamaat11^
neqarnissaa qallunaat peqatigiffiisa isumaqatigaat imaluunniit akissarsi
naligiissaariartuaartinneqassappat
Imaluunniit nalliuttorsiortoqarnialeraangat aatsaat aammalu anguS
qartoqarnialeraangat aatsaat oqaaseq taanna atorneqartassava? . . t
Imminummiuna kinguneqarnerlussinnaasumik allanik nammaqat'g
ninniarneq ajornakusoortartoq. SIK-mi nammqatiginnikkumasarput sU
at assigiit assigiimmik akilerneqassagaangata. Imaappoq akissarsiat ma
m tiguneqarsinnaasut assignssagaangata. .
Sulialli assigiit assigiimmik akilerneqarnissaat allat isuma qartittarp33
Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu akissarsiat assigiinnissaannik. Assig,ia
ngissullu taanna ajornartorsiutinik pilersitsisarpoq. Allaat ingasalluinn
leraangamik nammaqitginikkumanngitsuuneraallutik akerartuutilers3
put.
Sapaatip akunnerani kingullermi pisimasut oqaatsip nammqatigin111
nerup qanoq atorneqartarnissaanik isumaliutiginnilersitsipput.
SIK aningaasatigut ajornartorsiuteqarmat siunnersuutigaat tikisitat P
qatigiiffii kattuffimmut akileeeqataasassasut.
Taavalu aperisariaqalerpugut: Tamanna uagut sukkut iluaqutissarsis5
tigissavarput?
Tamanna SIK-mut aallartitat ataatsimiinnissaminni oqaluuserissarna
runarpaat. Eqqornerussanngikkaluarnerlunilu qallunaat sulisartut peQ3 ,
giiffiisa Kalaallit Nunaanni ilaasortaqartut ilaasortatik taakku SIK-*11
akiliuttalersuuppatigik.
LO-mummi akiliutip ilaa, ilaasortat Kalaallit Nunaanniinnerminni
iilua'
qutissarsissutigisanngisaat akiliutigineqartarsinnaagaluarpoq. Imma<la
taamaaliornikkut nammaqatigiinneq pitsaanerusumik aqqutissiuun
qarsinnaagaluarpoq!
2 NR. 36 1984
ATUAGAGDLIUT1T