Atuagagdliutit - 05.09.1984, Blaðsíða 13

Landsstyre-
medlemmerne fik god
modtagelse på deres
orienteringsrej se
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt udtrykte på et
Pressemøde stor tilfredshed med den orienteringsrejse
han har gennemført med landsstyremedlemmerne
Hendrik Nielsen og Stephen Heilmann
~~ Vores rejse har først og frem-
mest haft karakter af en oriente-
ringsrejse, og vi havde planlagt at
skulle besøge så mange byer og byg-
der som muligt, men der har dog
vaeret få steder vi har måtte springe
°ver, da vejret var os imod, sagde
Jonathan Motzfeldt, da han efter
hjemkomsten orienterede om tu-
ren.
— Vi har været meget glade for
den venlige modtagelse, vi har mødt
0veralt, fortsatte landsstyrefor-
manden, som nævnte, at man un-
dervejs havde oplevet, at rejsesel-
skabet blev modtaget, selv om de
først var kommet frem kl. 02.00 om
natten.
Har fået mere tid
Jonathan Motzfeldt oplyste endvi-
dere, at landsstyret nu var enige om
at tage mere fat på de interne politi-
ske spørgsmål, efter der nu var
skabt stabilitet og der var mere tid
til dette.
Formanden sagde videre, at der
hos de folkevalgte var mødt forstå-
else for, at landsstyret i en periode
havde manglet tid til at beskæftige
sig med de lokale politiske forhold.
— Under rejsen har vi navnlig be-
skæftiget os med spørgsmål inden
for kultur-, skole-, erhvervs- og
yderdistriktforhold, og vi har fået
et generelt førstehåndsindtryk om-
kring disse sager af de folkevalgte,
tilføjede landsstyreformanden,
som fandt det glædeligt at kunne
konstatere, hvordan de folkevalgte
lokalt passede deres arbejde.
Under rejsen var der blevet rejst
mange ønsker til landsstyret, men
selv om disse ønsker ikke kan gen-
nemføres her og nu, så er de ifølge
landsstyreformanden blevet drøftet
med de lokale myndigheder med det
samme.
Flere oplysninger til befolkningen
Landsstyreformanden nævnte end-
videre, at delegationen under rejsen
havde konstateret virkninger af de
sidste års hårde isvintre. — Men vi
må videre og klare os ud af dette
problem, sagde han. Den slags ka-
tastrofer er ikke noget nyt. Det har
generationer før os også oplevet, og
ved fælles hjælp har de overlevet.
Det vil vi også gøre, tilføjede han.
Jonathan Motzfeldt omtalte og-
så de mange videnskabelige iagtta-
gelser, der er fremkommet omkring
problem, og han fandt det natur-
ligt, at disse oplysninger blev vide-
rebragt til befolkningen. — Det vil
der her efter hjemkomsten blive ta-
get hul på gennem Tusarliivik, sag-
de han.
Samme problemer
De mest tilbagevendende spørgs-
mål under rejsen var iflg. landssty-
reformanden problemerne om-
Pissutsit samminerulerumallugit, maannami taamaaliornissatsinnutpiffis-
suqar ner uleratta, Naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt naa-
lakkersuisut Avannaani paasisitsiniaalutik angalareerlutik tikimrnata
°qarpoq. Assilineqarsimapput naalakkersuisut siulittaasuat kiisalu naa-
lakkersuisuni ilaasortat Henrik Nielsen aamma Stephen Heilmann, anga-
laqataasimasut.
— Vi er nu i landsstyret enige om at tage mere fat på de interne politiske
sPørgsmål, efter der nu er skabt stabilitet til at tage fat på disse spørgsmål,
sagde landsstyreformand Jonathan Motzfeldt efter hjemkomsten fra
landsstyret orienteringsrejse i Nordgrønland. På billedet ses landsstyrefor-
manden sammen med landsstyremedlemmerne Hendrik Nielsen og Ste-
phen Heilmann, som deltog i rejsen. (Foto: LIL-foto).
kring arbejdsløsheden, boligmang-
len og de manglende uddannelses-
muligheder. — Mange har nævnt
det. Sådan skal det også være, vi
skal ikke skjule noget for hinanden,
sagde han.
Landsstyreformanden sagde og-
så, at man i landsstyret havde drøf-
tet behovet for fremtidige oriente-
ringsrejser, og at der i landsstyret er
enighed om, at sådanne rejser skal
fortsættes. Enten ved at et enkelt
landsstyremedlem rejste ud, el-
ler,som det er sket ved denne orien-
teringsrejse, at flere tager afsted og
diskuterer de lokale problemer med
de lokale folkevalgte.
Positive oplevelser
Landsstyremedlem Hendrik Niel-
sen oplyste, at han på rejsen havde
mødt mange positive indtryk. —
Der er lokalt taget flere initiativer til
at afhjælpe arbejdsløsheden, og jeg
har i Innaarsuit ved Upernavik set,
hvordan man har oprettet et andels-
foretagende, så man lokalt kan få
transporteret bygdens produkter til
byen, sagde Hendrik Nielsen.
— Det har været positivt at kon-
statere, hvordan dette lille samfund
på omkring 100 mennesker har
kunnet finde sammen og i fælles-
skab løse tingene til gavn for byg-
den, tilføjede landsstyremedlem-
met for bygder og yderdistrikter.
Hendrik Nielsen nævnte også
eksempler på, hvordan man lokalt
var gået igang med selvbyggerhuse
for at forbedre boligforholdene, og
man havde også set andre initiativer
med skindberedningshuse og systu-
er.
Landsstyremedlem Stephen
Heilmann sagde om skolevæsenet,
at man bygningsmæssigt var på
højde med, hvad man måtte forven-
te, men at der fortsat var brug for
grønlandsksprogede lærere i byg-
der og yderdistrikter. — Det er et
problem, som der må gøres noget
ved i de nærmeste år, sagde han.
Stephen Heilmann venter iøvrigt
i begyndelsen af september at mod-
tage indstillinger fra det udvalg, der
er nedsat for at gennemdrøfte løs-
ningsmodeller for dette problem,
og han vil så til efterårssamlingen
komme med en indstilling til lands-
tinget, oplyser han til AG.
— Selv om vi til stadighed uddan-
ner grønlandsksprogede lærere, så
kan vi ikke dække behovet. Når de
nyuddannede lærere er færdige på
Grønlands Seminarium, viser det
sig, at det er svært at få dem til at ta-
ge til yderdistrikter, hvor der er
brug for dem. De vil hellere arbejde
i de store byer. Det må vi ændre på
en eller anden måde, sluttede Ste-
phen Heilmann. lod-
Allagarsiuteqqitaq
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat
Sanaartornermut llinniarfik Sisimiuniittoq
Ruujorilerisumik
ilinniartitsisussarsiorpoq
Sanaartornermut ilinniarfimmi Sisimiuniittumi ruujorilerisutut a-
torfik inuttassarsiuunneqarpoq, sulilerfissap ullussaa isumaqati-
giissutiginiarneqarsinnaavoq, qinnuteqarnerli 20.09.84-imut kil-
leqarpoq.
EFG-mik ilinniartitsinermi ruujurilerisutut ilinniartitsineq inger-
lanneqartarpoq ukiumi ilinniartitsiviusumi siullermi immikkoor-
tullu aappaani.
PIUMASARISAT.
Ruujorilerisutut ilinniarsimanermut nalinginnaasumillu ilisimasa-
qarnerup saniatigut minnerpaamik ukiuni marlunni sulereersima-
nissaq kissaatiginartinneqarpoq. Siornatigut ilinniartitsereersi-
maneq kissaatiginartinneqarpoq, piumasarineqarnanili. Kalaalli-
sutqallunaatulluoqatsinikatuisinnaasoq piumaneqarnerussaaq.
Atorfinittussaq akissarsiaqartinneqassaaq Kalaallit Nunaanni a-
torfilinnut inatsimmi lønramme 13/21 /23-imut naapertortuuttu-
mik, saniatigullu ukiumut tapisiaq tunngavimmiut 5.030.- kr.-
iusoq. Kalaallit Nunaanni najugalinnut maannakkut akissarsiasi-
mapput: Aallaqqaataani kr. 108,- miss. naggataanilu 138,- miss.
ukiumut.
Soraarnerussutisiaqartoqarsinnaavoq.
Kommune-nit allanit inissarsiornissaannik ikiorniarneqarumaar-
put.
Paasissutissat erseqqinnerusut pissarsiarineqarsinnaapput for-
stander Jørgen Mårtens tlf. 1 44 88 saffigalugu.
Allaganngorlugu qinnuteqaat soraarummeersimanermi allagar-
tanik pisariaqartunik suliffigereersimasallu oqaaseqaataannik i-
mallit nassiunneqareersimassapput kingusinnerpaamik
20.09.84.
Bygge- og Anlægsskolen
Box 1001 . 3911 Sisimiut
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 36 1984 13