Atuagagdliutit - 26.09.1984, Side 45

Stor byggeaktivitet
i Paamiut
Der bliver bygget og anlagt som al-
drig før i Paamiut. Til stor glæde
for boligsøgende.
Sommer 1985 vil 14 lejligheder
samt fem huse være klar til indflyt-
ning. Og allerede i 1985 vil et nyt bo-
ligbyggeri starte, så der i 1986 vil
være 26-27 nye lejligheder klar.
Det nuværende byggeri udføres i
samarbejde med danske firmaer og
lokale firmaer, og byggeriet bliver
såkaldt lavt byggeri, dvs. at ingen af
rækkehusene kommer over 2 Vi eta-
ge.
Der er stor boligmangel i byen,
der er ca. 250 boligansøgere, og
man regner med en tilgang på ca. 30
nye boligsøgende pr. år. Det er for
størstedelelens vedkommende un-
ge, der flytter hjemmefra og så til-
flyttere.
Boligbyggeriet er financeret af
både Staten, kommunen og hjem-
mestyret, og er byggeri, der er teg-
net så det ikke skæmmer så meget i
landskabet, som de store beton-
blokke, der bygget før i tiden.
Pia Rosing Sørensen
Illorsuaq siulleq una 14-inik inissiartalik naalagaaffimmillu aningaasaler-
sorneqartoq 1985-imi aasakkut inissangatinneqarpoq. Ungataaniipput il-
lut uigulukuttuliat pingasut »1000-boligprogram«-imut ilaasut.
Denne første blok med 14 lejligheder, som er financeret af Staten, forven-
tes færdig i sommeren 1985. Bagved bygges yderligere tre rækkehuse, som
er en del af »1000-bolig-programmet«. (Foto: Pia Rosing Sørensen)
Grønland glemt
i fredsarbejdet
Else Hammerich vil nu arbejde for at få Grønland med i
det Nordiske fredssamarbejde
— De unge grønlænders fredsar-
bejde udspringer af en livsglæde og
en kærlighed til landet, og ikke af
den undergangsstemning som i
langt højere grad præger ungdom-
men i Vesteuropa, siger Else Ham-
merich, der i Grønland har besøgt
ICC og Sorsunnata for at høre de
grønlandske synspunkter om ned-
rustning og fred.
Fredsbevægelserne i Norge, Sve-
rige og Danmark har nedsat udvalg,
der skal arbejde for at gøre Norden
til en atomvåben fri Zone. Else
Hammerich sidder i det danske ud-
valg, og hun vil søge at få Grønland
inddraget i dette arbejde.
Når der i Norden har været tale
om en Nordisk atomvåbenfri zone,
har denne zone haft sine grænser et
sted i Danmark strædet mellem Is-
land og Grønland. Else Hammerich
kan ikke svare på spørgsmålet om,
hvorfor Grønland ikke har været
ind draget i dette fredsarbejde. Det
er nærmest som om Grønland er
blevet glemt.
Traktat nu
— Fredsbevægelserne i de nordiske
lande har især koncentreret sig om
at protestere mod opstillingen af de
582 misiler i Vesteuropa. Nu er vi
gået igang med en kampagne, som
vi kalder »traktat nu«. Målet er at
få en stormagtsgaranteret traktat
om, at hele Norden skal være en
atomvåbenfri zone både i fredstid
og i krigstid, siger Else Hammerich.
— Hvor »misilkampagnen« var
negativ, fordi målet var at forhind-
re, at noget skulle ske, er »traktat
nu« positiv, fordi målet er at skabe
et atomvåbenfrit Norden og et Nor-
den, der kan stå for afspænding og
fred.
— Der arbejdes for atomvåben-
fri zoner mange andre steder i ver-
den, og det endelige mål er selvføl-
gelig, at få disse zoner slået sammen
til en verdensomspændende zone.
Norden og Arktis
— I Nuuk har jeg talt med præsi-
denten for ICC, Hans Pavia Ro-
sing, om ICC’s arbejde i denne ret-
ning. ICC foreslår jo et demilitari-
seret arktis, men ICC ønsker også
at gøre arktis til en atomvåbenfri
zone. Og her kan Grønland jo være
et naturligt bindeled mellem Nor-
den og Arktis, siger Else Hamme-
rich og tilføjer:
— Det interessante er, at sådan
har den grønlandske fredsbevægel-
se Sorsunnata også set det.
Sorsunnata har foreslået, at de to
atomvåbenfrie zoner i Norden og
Arktis slås sammen til en zone. Det-
te forslag har Sorsunnata sendt ud i
hele Grønland for at få folk til at
skrive under på forslaget. Desværre
er der imidlertid ikke kommet ret
mange underskrifter ind.
Else Hammerich mener, at Sor-
sunnatas initiativ er godt, og hun
håber, at mange vil skrive under på
forslaget.
— Men jeg ved, at der er tale om
en ung fredsbevægelse, og at det er
svært at få distribueret en opford-
ring til hele landet. Jeg er også klar
over, at bevægelsen ikke har ret
mange penge. Men jeg håber, at
Sorsunnata får indsamlet de mid-
ler, der er nødvendig, for at den kan
arbejde og blive repræsenteret på
fredsmøder rundt om i Norden, si-
ger Else Hammerich.
Else Hammerich vil i Danmark
oplyse om det fredsarbejde, der
foregår i Grønland både fra ICC’s
og Sorsunnatas side. Samtidig vil
hun argumentere for, at Grønland
inddrages i det Nordiske fredsar-
bejde.
— Der er to vigtige grunde til, at
Grønland er med. For det første er
Grønland et truet område i tilfælde
Paamiuni
Paamiuni aatsaat taama atsigisu-
mik sanaartuuttoqarlunilu iilulior-
titertoqartigaaq. Hiussaaleqisunut
nuannaarutaasumik.
1985-imi aasaanerani inissiat 14-it
illullu tallimat iserterfigeriaan-
nanngussapput. 1986-iuinnalerpal-
lu inissiat allat aallartinneqariissap-
put, taamalu 1986-imi iserterfigine-
qarsinnaassapput inissiat nutaat
26-it 27-illuunniit.
Maannakkut sanaartukkat illo-
qarfimmi sulisitsiviit qallunaallu
suliffiutaat suleqatigalugit inger-
lanneqartut tassapput ullut portu-
af krig mellem USA og Sovjetunio-
nen. Krigen er en direkte fare for
befolkningen, selv om denne fare
endnu ikke er erkendt af befolknin-
gen. Derfor er Sorsunnatas oplys-
ningsarbejde også så vigtigt. Og
derfro er det også vigtigt, at der
kommer en demokratisk kontrol
med de udenlandske baser i landet.
For det andet mener jeg, at Grøn-
land kan give fredsdebatten i Euro-
pa en positiv vinkel. Nemlig, at det
er livsglæden, der skal være grund-
laget for fredsarbejdet og ikke fryg-
ten, angsten og håbløsheden, slut-
ter Else Hammerich. pk.
suuliaanngitsut, tassa illut uigulu-
kuttut 2 etage-nik portussusillit.
Illoqarfimmi illussaaleqineqar-
torujussuuvoq. Illussarsiorlutik al-
latsissimasut 250-it missaanniim-
mata, naatsorsuutigineqarporlu il-
lussarsiortut ukiumut 30-it mis-
saannik amerlisassasut. Tamakku-
lu tassaanerupput illoqarfimmiut
inuusuttut ilaatigullu nutsertut.
Illuliat naalagaaffimmit, kom-
munimit namminersornerusunillu
aningaasalersorneqarput, illuliallu
tamakku siornatigut illorsualiaa-
sartunit pinngortami takussunar-
saataannginnerupput.
Pia Rosing Sørensen.
TRAWLBINDERI
POSTBOX 83 . 3912 MANIITSOQ GRØNLAND
TELEFON 13 641 . TELEX 90 707
Saarullinnut qassuterpas-
suit maani pigaagut.
Annertunerusumik paasi-
saqarusukkuit sianerfigi-
sigut allaffigalutaluunniit.
Store mængder af billige
torskegam på lager.
Ring eller skriv til os og få
nærmere oplysninger.
sanaartuunneq
ATU AGAGD LIUTTT
NR. 39 1984 45