Atuagagdliutit - 10.10.1984, Side 2

GRØN LANDS POSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årxigssuissoxarfik - Danmarksredaktør: Torben Lodberg.
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Qasigiannguit: Poul Krarup, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen. Sisimiut: Henry Sørensen.
pissartagaxarnex annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarxumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdlassusé: Ugentlig oplag 6050
naniterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Påhængsmotor eller Aquuteralak imaluun-
måske qajaq? niit immaqa qajaq?
J.F. For nogle år siden kogte sindene i Grønland i for-
bindelse med den voldsomme og følelsesladede diskus-
sion, om man skulle gå ind for olie eftersøgning på hav-
bunden. Dengang var Grønland delt i to lejre. Der var
tilhængere af olieeftersøgning, fortrinsvis blandt folk,
som i dag indentificerer sig med Atassut, mens de senere
Siumutter var voldsomt imod en sådan trussel imod ha-
vets levende ressourcer. Debatten udartede sig til en
række personlige angreb. En læser i AG bad således Ar-
qaluk om at bygge sig en qajaq.
Men nu er situationen pludselig vendt om. Arqaluk
har valgt påhængsmotoren og elektriciteten i stedet for
qajaqen og tranlampen. Men Atassut-folkene har lige så
pludseligt fået kolde fødder og tager parti for en lille
uforettet befolkningsgruppe, som nu mod deres vilje er
blevet kastebold for den energihungrende verden.
Det er altid ædelt at forsvare den lilles og den uforret-
tedes sag. Men det er mærkeligt, at Atassut kan lave en
sådan kovending. Partiet gik jo i sin tid ind for off-shore
uden at bekymre sig om, at landets hovederhverv, fiske-
riet kunne blive berørt.
Selvfølgelig vil vi alle i Grønland være solidariske med
Iddoqqortoormiin, eller folk fra Scoresbysund. Men vi
vil også i hele det grønlandske samfunds interesse spørge
vore frænder på østkysten: Vil I være solidariske med os
på vestkysten og give vort unge hjemmestyre en økono-
misk chance? Eller er Kangerderajiva, Hurry Fjord, så
vigtig for jeres eksistens, at resten af Grønland kan blive
tvunget til vende tilbage til de gode gamle dage, da vi le-
vede isoleret fra omverdenen i tranlampernes skær og
med qajaq’en som det vigtigste fartøj?
17-årig druknet ved
Akunnaaq
Den kun 17-årige Knud Sandgreen,
Akunnaaq, druknede natten til
torsdag den 20. september efter at
have påsejlet et skær lige syd for
bygden.
Knud Sandgreen var i nattens
mulm og mørke ved halv et tiden
sejlet ud fra bygden i en With-400
med en 40 hk motor. Han blev fun-
det druknet næste morgen ved niti-
den, 25 meter fra land ved Kaakaq.
Politiet i Aasiaat mener, at Knud
Sandgreen er blevet kastet ud af jol-
len, de den påsejlede skæret. Båden
var næsten ubeskadiget i bunden.
Kun motoren var blevet ødelagt ved
påsejlingen.
J.F. Ukiut qassialunnguit matuma siornagut nunat-
sinni isumapillersimaarnersuaq pivoq sakkortoqisumik
assortuutaammat immap naqqani uuliasiornissaq akue-
rineqassanersoq. Taamani nunarput marlunngorluni
avissimavoq. Uuliasiornissamut akuersorput inuit ullu-
mikkut Atassutikkuunerusut, kisiannili Siumukkor-
miut akerlereqalugu immap pisuussutaasa taamatut na-
vianartorsiortinneqarnissaat. Oqallinnermi aamma
toqqartaarisumik saassussineqartarpoq. Taamatut AG-
imi atuartut ilaata Arqaluk qinnuigaa qaannioqqullu-
gu.
Maannali pissutsit tassanngaannaq mumipput. Arqa-
luup qinerpaa aquuteralak innaallagiarlu qaannamut
qullermullu ukkusissamut taarsiullugit. Atassutikkor-
miulli aamma taama tassanngaannartigisumik nangaa-
lerput illersulerlugillu inooqatigiit ilaat ikittunnguit eq-
qunngitsumik pineqartut piumassuserinngisaminnillu
eqqakattarineqalersut nukissamik noqqaasorsuarnit.
Nersornartarput kikkut mikisunik eqqunngitsuliorfi-
gisaasunillu illersuiniartut. Eqqumiipporli Atassut taa-
matut mumeriasaarmat. Partiimmi imaani uuliasiornis-
saq akuersorsimavaa isumakuluutiginagu tamatuma
nunatsinni inuutissarsiutit pingaarnersaannut aalisar-
nermut qanoq sunniuteqarsinnaanera.
Soorunami nunatsinniitugut tamatta peqasersoru-
suppavut Iddoqqortoormiormiin. Aammali nunatsinni
inooqatigiit tamarmik soqutigissat tunngavigalugit ape-
rerusuppavut ima: Ilisse aamma peqatigerusuppisigut
uagut kitaamiuusugut, namminersornerulernerput pi-
lerlaaq aningaasatigut periarfissaqalersinniarlugu?
Imaluunniit Kangerderajiva ilisse inuuniarnissinnut ima
pingaarutartigaa, nunatta inui allat uagut pinngitsaali-
neqarsinnaassalluta itsaq innunermut utersaarnissa-
mut, taamani nunarput avammut matusaalluinnarallar-
mat iginnermik ikumasunik qulleqarluni qajarlu anner-
mik angallataalluni?
ATUAGAGDLIUTINE
2 NR. 41 1984
ATUAGAGDLIUT1T