Atuagagdliutit - 10.10.1984, Side 17

Børne- og ungdomsfællesrådet Sorlaks bestyrelse fotograferet ved deres første møde. Fra venstre: Jakob Fly
(Grønlands Spejderkorps), Innaaq Bert helsen (Atassuts Ungdom), Judith Hard (Inuit Ataqatigiit), Uvdlo Jakob-
sen (GrønlandsIdrætsforbund), KiistaS. Olsen (Siumuts Ungdom), Jakob Ludvigsen (Siumuts Ungdom) og Peter
Grønvold Samuelsen (KIK).
Meeqqat inuusuttullu siunnersuisoqatigiiffiata Sorlaap siulersuisui ataatsimeeqqaarnerminni assilineqarsimasut.
Saamerlermiit: Jakob Fly (Spejderit Kattuffiat), Innaaq Bert helsen (At assut ip Inuusuttai), Judith Hard (Inuit
Ataqatigiit), Uvdlo Jakobsen (Timersoqatigiiffiit kat tuffiat), Kiista S. Olsen (Siumup inuusuttortai), Jakob Lud-
vigsen (Siumup inuusuttortai) kiisalu Peter Grønvold Samuelsen (KIK).
Økonomiske grundlag gennem
medlemskontingenter og ved bl. a.
indsamlinger. Således har vi for
1985 planer om at arrangere et stort
landslotteri med fine præmier, op-
lyser Peter Grønvold Samuelsen og
fortsætter:
— Af andre planer for 1985 kan
nævnes kurser for foreningsfor-
mænd og kasserere. På de tre kur-
sei\ der henholdsvis vil blive af-
holdt i Diskobugten, i Midt-
Grønland og i Syd-Grønland, skal
foreningslederne dygtiggøres i fore-
ningsdrift og indhøste viden om
Sorlaks funktioner.
Det er meningen, at vi fremover
skal udbygge sådanne kurser, såle-
des at de også omfatter emner som
mediebrug, organisationsledelse,
taleteknik og forholdet til offentli-
8e myndigheder.
ICC og Norden
— Hvad angår kontaktsmulighe-
derne til unge uden for Grønland
lægger vi for det første op til et mø-
de mellem inuit-ungdom fra Ala-
ska, Canada og Grønland. Det skal
ske i løbet af ungdomsåret 1985. Og
vi har anmodet ICC om at være
med til at realisere dette møde. I
Øvrigt har ICC’s præsident Hans-
Pavia Rosing forsikret, at vi har go-
de muligheder til at få plads blandt
de organisationer, der er med i ICC.
For det andet har vi besluttet at
deltage i fællesnordiske ungdoms-
organisationer. I januar skal Sorlak
være vært for et møde med delta-
gelse af repræsentanter for ung-
domsfællesråd i Island og Færøer-
ne. Og i april er der i Sisimiut en
nordisk ungdomskonference med
deltagelse af repræsentanter for
samtlige nordiske lande.
— Alle disse initiativer er nød-
vendige for at vise ansigt udadtil og
samtidig øge kendskab til forholde-
ne i vort land, siger Peter Grønvold
Samuelsen.
Ingen »ungdomslandsting«!
Derudover skal Sorlak i den kom-
mende tid indsamle og systematise-
re oplysninger om børns og unges
vilkår, herunder om beskæftigel-
sessituationen og om boligforhol-
dene.
Der arbejdes også med planer om
et videoprojekt om børns og unges
vilkår i bygder og yderdistrikter.
Selvom alle disse planer ikke er
adresseret direkte til ungdomsåret
1985, er det således givet, at Sorlak
ikke kommer til at mangle noget til
at fylde ungdomsåret med.
— Netop hvad angår ungdomså-
ret opfordrer vi de lokale ungdoms-
organisationer til sammen at danne
arbejdsgrupper, som skal forestå
aktiviteterne i samarbejde med de
lokale myndigheder. Vi ønsker, at
unge selv skal tage initiativerne, og-
så når det drejer sig om penge til ak-
tiviteterne. Vi ønsker ikke gentagel-
se af et offentligt initiativ som
»Ungdomslandstinget« i forbindel-
se med børneåret. Det har nemlig
ikke været til særlig nytte!, siger
Peter Grønvold Samuelsen.
Næste generation må ikke opleve
det samme!
— Hvad hæftede du dig mest ved,
da repræsentanter for unge fra det
meste af Grønland var samlet for at
stifte »Sorlak”?
— Jeg hæftede mig mest ved den
realitetssans, der prægede gruppe-
diskussionerne, hvor man afdæk-
kede de unges situation i dag. De
var blevet opdraget af forvirrede
forældre i en forvirret tid i
1960-erne. Det har affødt rodløs-
hed blandt ungdommen. Man ved,
hvad f. eks. spiritusmisbruget bety-
der i det daglige liv. Og unge er be-
vidst om, at de må gøre noget, hvis
deres kommende børn ikke skal ud-
sættes for de samme oplevelser.
— Samtidig er unge bevidst om,
at bekæmpelse af spiritusmisbruget
ikke kan blive effektiv nok uden at
gøre indsats for forbedring af både
beskæftigelsesmulighederne, bo-
ligforholdene og uddannelsesmu-
lighederne. Unge ønsker ikke
mindst at få afklaret, hvilket sam-
fundsstruktur, der skal stiles efter.
Når man ved det, er det nemlig let-
tere af finde sin identitet, slutter Pe-
ter Grønvold Samuelsen. s.
Namminersornerullutik Oqartus-
sat suliffissaqartitsiniarnermut im-
mikkoortortaqarfianni.
Suliffissaarusimaneq imigassarlu
Nunani tamalaani inuusuttut ukio-
risaanni qulequtarineqartussaavoq
»Peqataaneq, ineriartorneq eqqis-
sinerlu«, siunertaavorlu »inuusut-
tut atugarisaannik aammalu ajor-
nartorsiutaannik sunillu siunerta-
qarnerannik ilisimaarinnillualer-
nissaq, tamannalu aqqutigalugu i-
nuusuttut ineriartornermi suleqa-
taalersinneqarnissaat«.
Issatsiaq inuusuttut ataatsimeer-
suarneranni siunnersuutigineqar-
tut ilagaat nunaqarfinni illoqarfin-
nilu inuusuttut suleqatigiissitalior-
nissaat inuusuttut ukiuanni iliuu-
sissanik pilersaarusiorlutillu isuma-
ginnittussanik. Oqaaseqartullu ar-
lallit oqaasii naapertorlugit ajor-
nartorsiutit marluk inuusuttut uki-
uanni akiorniagassatut eqqaaqqa-
jaaneqarnerupput: Inuusuttut su-
liffissaarusimanerat imigassamillu
atornerluineq. s.
Inuusuttut ukiuannut
1 mili. kruuninik
tapiissamaartut
Inuusuttunut tunngasutigut naa-
lakkersuisoqarfik nunatta aningaa-
sivianut qinnuteqarsimavoq 1 mil-
lion kruuninik inuusuttut ukiuanni
1985-imi suliniutinut assigiinngit-
Sl*nut atorneqarumaartussanik.
Aningaasat kommunenut agguaan-
"eqarnissaat siunertarineqarpoq,
apeqqutaatillugu kommuneni i-
nuusuttut ukiuannut tunngatillugu
suliuniuteqartoqarumanersoq.
Inuusuttut inuiaqatigiinni kiffar-
tuussisinneqartarneranni pisortaq
Karl Elias Olsen taama nalunaaru-
teqarpoq issatsiaq inuusuttut ataat-
simeersuarneranni siunnersuisoqa-
tigiiffiup »Sorlaap« pilersinneqar-
neranik inerneqartumi.
Karl Elias Olsenip pingaartillugu
taakkartorpaa inuusuttut ukiori-
saannut tunngatillugu pisortanit ili-
uuserineqarumaartussat inuusuttut
peqatigilluinnarlugit ingerlanne-
qarnissaat. Nunanimi allani naam-
magittaalliuutigineqartareersima-
voq inuusuttut ukiuata pilersaaru-
siorneqarnerani inuusuttut peqa-
taatinneqanngippallaarnerat.
Inuutissarsiutitaarniartut
taperserlugit
Aammattaaq Karl Elias Olsenip
saqqummiinermini eqqaavaa sule-
qatigiissitaqarmat suliffissaqarni-
arnermi pissutsinik qaqilerisunik,
suleqatigiissitallu taakku pilersitsi-
simammata suleqatigiissitamik al-
lamik inuusuttut suliffissaarusima-
nerannik sammisaqartumik. Sule-
qatigiissitat taakku siunnersuusius-
sapput inuusuttut suliffissaarusi-
manerata qanoq akiorneqartaria-
qarneranik.
Tamatuma peqatigisaanik isu-
massarsisoqarsimavoq inuusuttut
ukiuanni iliuuserineqarsinnaasu-
mik: Inuusuttut inuutissarsiummik
pilersitsiniartut nammineersinnaa-
lernissaannut tapersiinerit.
Karl Elias Olsenip siunertaq tas-
saanerarpaa inuusuttut suliffinnik
suugaluarnersunik pilersitsiniartut
aningaasaliinikkut inuttaliinikkul-
lu taperserneqarnissaat — asser-
suutigalugit savaatilinngorniartut,
aalisartunngorniartut aammalu eq-
qumiitsuliornerup iluani sammisa-
qarniartut soorlu ujaqqerinernik
assigisaannillu. Tapersiinissamut
piumasaq tassaasariaqarpoq piu-
massuseqarnermik takutitsineq.
Kisiannili tassa isumassarsiaq
taanna maanna suliarineqarpoq
AIUÅG AGD LIUT1T
NR. 41 1984 17