Atuagagdliutit - 06.03.1985, Síða 2

GRØN LANDS POSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telf: 01 I5 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut.Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Roland Thomsen, 3913 Tasiilaq. Telf.: 1 81 77.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22,Postboks 39 — 3900 Nuuk.Telf.: 2 10 83. Telex:90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal.12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 4,- kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Fornuftig beslutning
J.F. Landstinget har vedtaget, at grønlandsgarveriet i Qa-
qortoq fortsætter. Det er en fornuftig beslutning. Garveriet
har ganske vist haft et underskud på 9 miil. kr i løbet af de se-
neste år. Men på trods deraf mener Landstinget, at den grøn-
landske arbejdsplads skal have en chance for at vise sin beret-
tigelse. Grønlandsgarveriet startede på et tidspunkt, hvor dy-
reværnsorganisationer begyndte at gøre deres indflydelse
gældende. Det gik ud over grønlandske skind. Beslutningen
om, at sælskind skulle bearbejdes i Grønland var en rigtig be-
slutning.
Da garveriet i sin tid startede, skulle sælskindene over At-
lanten hele tre gange for at blive tjenlige til at blive solgt på
auktion. Den omstændelige proces var slut med oprettelsen
af grønlandsgarveriet, og samtidig åbnedes en der er en ar-
bejdsplads, hvor 20 grønlændere fik beskæftigelse. Det er
nogle år siden, Hjemmestyret overtog denne virksomhed,
som siden ikke er gået så godt, som man havde forestillet sig.
Men nu har et enigt Landsting besluttet, at underskuddet skal
dækkes og virksomheden rekonstrueres. Skindene skal for-
tsat behandles i Grønland.
Som bekendt har sælskind været i modvind i de senere år,
og det har skadet fangererhvervet. Hjemmestyrets charmeak-
tion til fordel for sælskind har tilsyneladende ikke givet det
ønskede resultat. Nu ser det imidlertid ud til, at der er ved at
ske en ny tænkning med hensyn til sælfangsten og brugen af
sælskind. Det vil uden tvivl betyde noget for interessen for
sælskind, at man har besluttet at forsyne de danske deltagere
i vinterolympiaden med sælskindsjakker. Det er en beslut-
ning, som man i Grønland ser frem til.
Nu kører garveriet igen. Virksomhedens fremtid er ikke
længere uvis. Det er glædeligt for det gamle grønlandske er-
hverv og for beskæftigelsen i landet.
Aasiaat kommunal-
bestyrelsianni
ilaasortaq nutaaq
Aalisartoq Ole Quist Siumumeer-
soq nammineq piumassutsiminik
Aasiaat kommunalbestyrelsianni
ilaasortaajunnaarsimavoq.
Kingoraartissaalu siulleq kom-
munalbestyrelsimi ilaasortaaleru-
mani qinnuteqaateqarami akueri-
neqarsimavoq.
Tamatuma kinguneraa kommu-
nalbestyrelsimi ilaasortat angu-
taanngajaagaluartut arnartami-
ninngui suli ataatsimik ilammata.
Tassa Amalie Kuitse Ole Quistip
kingoraartissaasa aappaarimma-
gu. Taassumallu Ole Quistip ataat-
simiititaliat ilaasortaaffigisimasai
ilaasortaaffigilerpai. Ole Quistilu
isumaginninnermut ataatsimiitita-
liami siulittaasuusimagaluarpoq.
Grønland får eget pas
Danmark gik fra årsskiftet over til
de nye EF-pas. Og nu skal Grøn-
land have sit eget pas som følge af
udmeldelsen af EF pr. 1. februar
1985.
Det grønlandske pas bliver mage
til det danske, men med grønland-
ske undertekster. Og forsiden er be-
tegnet med »Kalaallit Nunaat«. De
nye grønlandske pas er endnu ikke
trykt færdigt, men kommer i løbet
af foråret. De gamle pas vil gælde
til udløbsdatoen.
Aalajangerneq
silatooq
J.F. Landstingip aalajangerpaa Qaqortumi ammerivik
ingerlaqqissasoq. Tamanna silatuumik iliorneruvoq. Amme-
rivik amigartooruteqarsimagaluarpoq 9 mili kruuninik ukiu-
ni kingullerni. Taamaakkaluartorli Landstingi isumaqarpoq
kalaallit suliffiat taanna periarfissinneqassasoq takutissallu-
gu ilumut pisariaqartinneqarnini. Ammerivik aallartippod
uumasunik illersuiniaqatigiit peruttulersut. Tamanna nunat'
sinni amminut nioqqutissianut pitsaangitsumik kinguneqar-
simavoq. Kisiannili ammit nunatsinni suliarineqartalernis-
saannik aaljangerneq eqqortumik iliornerusimavoq.
Ammerivik pilermat ammit imarpikkooruneqartarsimap'
put allat pingasoriarlutik akitsorterinermi tunineqanngin-
nerminni. Taama pisarioqisumik periaaseq taamatinneqar-
poq ammeriviup pilersinneqarneratigut, peqatigalugulu ka-
laallit suliffiannik pilersitsineqarpoq inuit 20-it akissarsiorfi-
gisaannik. Ukiut arlalialuit qaangiupput ammerivik Nammi-
nersornerullutik Oqartussat ingerlatilermassuk, tamaanali
ilimagisatut pitsaatigissumik ingerlasimanngilaq. Taamaak-
kaluartorli Landstingi aalajangerpoq amigartoorutit matu-
neqassasut ammerivillu nutaamik aaqqissuuneqassasoq-
Ammit nunatsinni suliarineqartarnerat nangissaaq.
Naluneqanngitsutut ammit ukiuni kingulerni akaarineqar-
piarsimanngillat piniartutut inuutissarsiornermut ajoqutaa-
sumik. Namminersornerullutik Oqartussat amminik nittar-
saassiniarnerat kinguneqanngitsutut issimavoq. Maannali
paasinarsisimavoq soorluuna ammit pillugit eqqarsarnermik
nutaamik pisoqalersoq ammillu atorneqarnerat kajumigine-
qaleriartulersoq. Amminut soqutiginninnermut sunniute-
qanngitsoornavianngilaq maanna aalajangertoqarmat
ukiuuner'ani timersuutinik unammersuarnissami danskit pe-
qataatitasssaat puisit aminnik kavaajaqartinneqassasut. Aa-
liangerneq tamanna piniartutut inuutissarsiummut kingune-
qarluartussatut isumalluarfigaarput.
Ammerivik maanna ingerlaqqilerpoq. Suliffiup siunisaa
nalorninartoqarunnaarpoq. Tamanna nuannerpoq piniartu-
tut inuutissarsiummut nunatsinnilu suliffissaqartitsinermut.
Isumaginninnermut
250.000 kr-it
Fanny Truels Jensen, KFUK’p Ka-
laallit Nunaanni isumaginninnik-
kut suliniarneratigut ilisimaneqar-
to qanittukkut 250.000 kr-inik tu-
nissutisivoq KFUK’p Kalaallit Nu-
naanni sulinerani atorneqartussa-
nik. Tunniussineq Grand Hotelimi
Odensemiittumi nalliuttorsiualaar-
nikkut pivoq, kristumiussutsikkul-
lu suliniaqatigiiffiup Y’s Men’s
Club-ip taamatuttaaq amerlatigisu-
nik tunissuteqarfigai »Fulton«
aamma »Georg Stage«.
Aningaasat pissarsiarineqarsi-
mapput eqqumiitsuliortup Mads
Stage-p qalipagaasa quppersagaa-
ranngorlugit tuniniarnerisigut.
Quppersagaaqqami assiliartaasut
ilagaat umiarsuit marluk taakku as-
singi Piet Hein-ip taalliaaraanik
oqaasertalerneqarsimasut.
2 NR. 10 1985
ATUAGAGDLIUT1T