Atuagagdliutit - 06.03.1985, Page 32

Oqallinneq • Debat _____
Jonathan Mortzfeldt:
Aaliangigaq
allanngortin-
neqassaanngilaq
Inatsisartut erfalasoq pillugu aaliangigartik
allanngortinnianngilaat
Inatsisartut sapaatip akunnera ki-
ngulleq matoqqasumik ataatsi-
miinnerminni paasissutissat kiisalu
isummat 14. februar kalaallit erfa-
lasussaannik aalajangernermik
kingorna saqqummiussorneqarsi-
masut oqaluuseraat.
Landstingets valg af grønlandsk
flag har som ventet medført megen
offentlig diskussion. Jeg vil ikke
blande mig i den følelsesmæssige
del af debatten, men da jeg har væ-
ret heraldisk (flagkyndig) konsu-
lent for Flagudvalget kan jeg bidra-
ge med nogle faktiske oplysninger.
Jeg vil derfor først fastslå, at
Landstinget har valgt et godt flag.
Det er enkelt, let genkendeligt, og
ikke til at forveksle med andre nati-
onalflag. Flaget symboliserer nogle
karakteristiske ting ved landet,
nemlig spændingen mellem isens
kulde og solens varme, således som
det er beskrevet af flagets ophavs-
mand, Thue Christiansen.
For god ordens skyld vil jeg til-
føje, at et grønt korsflag også ville
have været et godt flag.

Inatsisartut ilisimatinneqarput
Hjortshøj-Egå Idrætsforening-ip
iputtartuisa peqatigiiffimminnut
ilisarnaatitut atoraat eralasuaraq
pingasunik teqeqqulik isikkumigut
kalaallit erfalasussaattut aalajangi-
unneqartumut assigngusoq, Jona-
Der er i flere debatindlæg nævnt,
at Grønlands flag ligner andre flag
for meget. Dette er baseret på en
fejlagtig forestilling om, at flag er
meget forskellige, — og det er de ik-
ke.
Alle gode flag (heraldisk set) er
meget enkle, og de samme symboler
og farver genfindes i mange flag.
Når man sammenligner de eksiste-
rende nationalflag (statsflag, pro-
vinsflag, o.l.), findes der endog flag
som er fuldstændig ens.
Grønlands flag minder således
om den stander bruges af en dansk
roklub. Det grønne korsflag ville
være identisk med det flag der be-
nyttes af uafhængighedspartiet på
Puerto Rico.
I ingen af disse tilfælde er der dog
tale om nationalflag, og sammen-
faldet er derfor uden betydning.
Danmark har heller ikke eneret
på Dannebrog.
I middelalderen blev det benyttet
af i hvert fald det tyske kejserhus og
af Tempelherrernes ridderorden.
Den sidstnævnte eksisterer den dag
i dag under navnet Malteserorde-
nen, der anvender et flag som ligner
Dannebrog til forveksling.
»Dannebrogskorset« indgår i fle-
re italienske byers våben. Det blev
tillige flag for fyrstehuset Savoyen,
som i 1800-tallet samlede den itali-
enske nation. Som følge heraf, kom
»Dannebrogskorset« ind i det itali-
enske nationalflag fra 1848, og blev
der indtil Italien blev republik i
1946.
Heraf følger, at »Dannebrog«
kan ses som merkantilt varemærke
i Italien, for eksempel på flaskerne
fra Vermouthfirmaet Matini og
Rossi.
Det benyttes også af en sejlklub,
nemlig som stander for den fornem-
me Yacht Club Italiano.
Endelig benyttes en »Danne-
brogsstander« som signalflag,
nemlig for tallet 4.
Jan Kanstrup
than Motzfeldt nalunaarpoq.
Inatsisartut erfalasussaq pillugu
aalajangernermik kingorna ilisima-
tinneqarsimapput eralasoq qorsuk
sanningasulittalik inatsisartut erfa-
lasussaq pillugu ataatsimiititaliaata
periarfissat ilaattut inassutigisima-
saa Puerto Rico-mi namminersu-
lerniat partiiata erfalasuata assiger-
luinnaraa.
Kisianni inatsisartut paasitinne-
qarput naalagaaffiit, kattuffiit, su-
liffeqarfiit allallu ilisarnaatitut atu-
gaasa assigiittarnerat nalinginnaa-
soq. Tassunga atatillugu pingaartu-
mik maluginiarneqarpoq erfalasut
qallunaat erfalasuata Dannebrog-
ip assingi nunani allani kattuffinnit
peqatigiiffinnillu atugaasut.
Taamaammat inatsisartut isu-
maqarput paasissutissat saqqum-
merartut tamakku kalaallit erfala-
sussaannik toqqaasimanermut sun-
niuteqartinneqassanngitsut, taa-
maammallu inatsisartut 14. februar
aalajangernerat allanngortinneqas-
sanngitsoq.
Ilanngullugu oqaatigineqassaaq
inatsisartut siulittaasuata Kalaallit
Nunaannut Ministeri aqqtigigalugu
Ataqqinartorsuaq Kunngi Arnaq
saaffigisimagaa qinnuigalugu ka-
laallit erfalasortaassamittut toqqa-
gaat akuereqqullugu.
Taassuma saniatigut ministere-
qarfik qinnuigineqarpoq folketingi
aqqutigalugu Namminersornerul-
lutik Oqartussat erfalasup atornis-
saa pillugu aalajangersakkanik er-
seqqinnerusunik sanasinnaanissaa-
nut pisinnaatitsissummik inatsisili-
ornissaq iliuuseqarfigieqqullugu,
Jonathan Motzfeldt naggasiivoq.
Landstinget drøftede på sit lukkede
møde tirsdag i sidste uge de oplys-
ninger og meningsytringer, der er
fremkommet vedrørende Landstin-
gets beslutning af 14. februar.
Landstinget er orienteret om, op-
lyser Jonathan Motzfeldt, at
Hjortshøj-Egå Idrætsforenings ro-
afdeling benytter en trekantet klub-
stander, der i sin udformning har
lighed med det udvalgte grønland-
ske flag.
Landstinget er efter afgørelsen
blevet bekendt med, at det grønne
korsflag, der af Landstingets flag-
udvalg var indstillet som en mulig-
hed, er identisk med det flag, som
benyttes af selvstændighedspartiet
på Puerto Rico.
Landstinget har imidlertid erfa-
ret, at der ofte findes sådanne lighe-
der mellem de flag, der benyttes af
forskellige nationer, organisatio-
ner, virksomheder m.fl. Herunder
er det især bemærket, at flag som
har lighed med Dannebrog benyttes
af flere organisationer og forenin-
Flagets mål
Det grønlandske flag er udformet
med en meget præcis balance på
kryds og tværs, mellem de røde og
hvide flader. Det betyder at flaget
virker meget harmonisk.
Den præcise og officielle beskri-
velse af flaget er noget indviklet,
men kan uden besvær omsættes til
praktisk mål, således som det vises i
et par praktiske eksempler.
Den officielle beskrivelse lyder
således:
Grønlands flag er vandret delt i et
hvidt felt foroven og et rødt felt for-
neden. Cirklens centrum ligger på
midterlinien, forskudt mod flag-
stangen; øverste halvcirkel er rød,
nederste halvcirkel er hvid.
Når flaget deles af en lodret linie,
der tangerer Cirklens yderbue, er de
2 røde og de 2 hvide arealer udenfor
cirklen alle lige store.
Flagets mål kan regnes fra cir-
klens centrum, med radius som må-
lestok:
— Afstanden til flagets overkant
og underkant er 1,5 radius,
— afstanden til stangens side er
1,75 radius,
— Af stafstanden til ydersiden er
2,7025 rqaradius.
I praksis giver dette den måle-
stok, som er vist på skitse 1.
Hvis man har en flagstang på 4-5
meters højde, eller en altan-
flagstang, vil det passe med et flag
der er 96 centimeter højt og 142 cen-
timeter langt. Centimetermålene er
afsat på skitse 2.
Til en flagstang på 6 meters højde
vil det passe med et flag der er 120
centimeter højt og 178 centimeter
langt. Centimetermålene er afsat på
skitse 3.
ger uden for Danmark.
Landstinget finder derfor ikke,
at de fremkomne oplysninger bør
have indflydelse på valget af grøn-
landsk flag, og Landstingsbeslut-
ningen af 14. februar står ved magt.
Landstingsbeslutningen af 14. fe-
bruar står derfor fast.
Det kan tilføjes, at Landstingets
formand, gennem ministeren for
Grønland, har anmodet om Hendes
Majestæt Dronningens godkendel-
se af det udvalgte grønlandske flag.
Desuden har man anmodet mini-
steriet om at tage initiativ til, at der
i Folketinget fremsættes forslag til
en bemyndigelseslov, som giver
Hjemmestyret ret til at fastsætte de
nærmere regler for flagets anven-
delse, slutter Jonathan Motzfeldt
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
Fakta om Grønlands
flag
Landstinget har valgt et godt flag, understreger
flagudvalgets sagkyndige Jan Kanstrup
Jonathan Motzfeldt:
Afgørelsen står fast
Landstinget holder fast ved det valgte flag
32 NR. 10 1985
ATUAGAGDLIUTiT