Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 06.03.1985, Page 32

Atuagagdliutit - 06.03.1985, Page 32
Oqallinneq ? Debat Jonathan Mortzfeldt: Aaliangigaq allanngortin- neqassaanngilaq Inatsisartut erfalasoq pillugu aaliangigartik allanngortinnianngilaat Inatsisartut sapaatip akunnera ki- ngulleq matoqqasumik ataatsi- miinnerminni paasissutissat kiisalu isummat 14. februar kalaallit erfa- lasussaannik aalajangernermik kingorna saqqummiussorneqarsi- masut oqaluuseraat. Inatsisartut ilisimatinneqarput Hjortshøj-Egå Idrætsforening-ip iputtartuisa peqatigiiffimminnut ilisarnaatitut atoraat eralasuaraq pingasunik teqeqqulik isikkumigut kalaallit erfalasussaattut aalajangi- unneqartumut assigngusoq, Jona- Fakta om Grønlands flag Landstinget har valgt et godt flag, understreger flagudvalgets sagkyndige Jan Kanstrup Landstingets valg af grønlandsk flag har som ventet medført megen offentlig diskussion. Jeg vil ikke blande mig i den følelsesmæssige del af debatten, men da jeg har væ- ret heraldisk (flagkyndig) konsu- lent for Flagudvalget kan jeg bidra- ge med nogle faktiske oplysninger. Jeg vil derfor først fastslå, at Landstinget har valgt et godt flag. Det er enkelt, let genkendeligt, og ikke til at forveksle med andre nati- onalflag. Flaget symboliserer nogle karakteristiske ting ved landet, nemlig spændingen mellem isens kulde og solens varme, således som det er beskrevet af flagets ophavs- mand, Thue Christiansen. For god ordens skyld vil jeg til- føje, at et grønt korsflag også ville have været et godt flag. 1 hX 1* Ul rfjtjii2\ \ &h tø <4 1% Lo iojj ^ & Lo 80 m-m Der er i flere debatindlæg nævnt, at Grønlands flag ligner andre flag for meget. Dette er baseret på en fejlagtig forestilling om, at flag er meget forskellige, — og det er de ik- ke. Alle gode flag (heraldisk set) er meget enkle, og de samme symboler og farver genfindes i mange flag. Når man sammenligner de eksiste- rende nationalflag (statsflag, pro- vinsflag, o.l.), findes der endog flag som er fuldstændig ens. Grønlands flag minder således om den stander bruges af en dansk roklub. Det grønne korsflag ville være identisk med det flag der be- nyttes af uafhængighedspartiet på Puerto Rico. I ingen af disse tilfælde er der dog tale om nationalflag, og sammen- faldet er derfor uden betydning. Danmark har heller ikke eneret på Dannebrog. I middelalderen blev det benyttet af i hvert fald det tyske kejserhus og af Tempelherrernes ridderorden. Den sidstnævnte eksisterer den dag i dag under navnet Malteserorde- nen, der anvender et flag som ligner Dannebrog til forveksling. »Dannebrogskorset« indgår i fle- re italienske byers våben. Det blev tillige flag for fyrstehuset Savoyen, som i 1800-tallet samlede den itali- enske nation. Som følge heraf, kom »Dannebrogskorset« ind i det itali- enske nationalflag fra 1848, og blev der indtil Italien blev republik i 1946. Heraf følger, at »Dannebrog« kan ses som merkantilt varemærke i Italien, for eksempel på flaskerne fra Vermouthfirmaet Matini og Rossi. Det benyttes også af en sejlklub, nemlig som stander for den fornem- me Yacht Club Italiano. Endelig benyttes en »Danne- brogsstander« som signalflag, nemlig for tallet 4. Jan Kanstrup than Motzfeldt nalunaarpoq. Inatsisartut erfalasussaq pillugu aalajangernermik kingorna ilisima- tinneqarsimapput eralasoq qorsuk sanningasulittalik inatsisartut erfa- lasussaq pillugu ataatsimiititaliaata periarfissat ilaattut inassutigisima- saa Puerto Rico-mi namminersu- lerniat partiiata erfalasuata assiger- luinnaraa. Kisianni inatsisartut paasitinne- qarput naalagaaffiit, kattuffiit, su- liffeqarfiit allallu ilisarnaatitut atu- gaasa assigiittarnerat nalinginnaa- soq. Tassunga atatillugu pingaartu- mik maluginiarneqarpoq erfalasut qallunaat erfalasuata Dannebrog- ip assingi nunani allani kattuffinnit peqatigiiffinnillu atugaasut. Taamaammat inatsisartut isu- maqarput paasissutissat saqqum- merartut tamakku kalaallit erfala- sussaannik toqqaasimanermut sun- niuteqartinneqassanngitsut, taa- maammallu inatsisartut 14. februar aalajangerneratallanngortinneqas- sanngitsoq. Ilanngullugu oqaatigineqassaaq inatsisartut siulittaasuata Kalaallit Nunaannut Ministeri aqqtigigalugu Ataqqinartorsuaq Kunngi Arnaq saaffigisimagaa qinnuigalugu ka- laallit erfalasortaassamittut toqqa- gaat akuereqqullugu. Taassuma saniatigut ministere- qarfik qinnuigineqarpoq folketingi aqqutigalugu Namminersornerul- lutik Oqartussat erfalasup atornis- saa pillugu aalajangersakkanik er- seqqinnérusunik sanasinnaanissaa- nut pisinnaatitsissummik inatsisili- ornissaq iliuuseqarfigieqqullugu, Jonathan Motzfeldt naggasiivoq. Flagets mål Det grønlandske flag er udformet med en meget præcis balance på kryds og tværs, mellem de røde og hvide flader. Det betyder at flaget virker meget harmonisk. Den præcise og officielle beskri- velse af flaget er noget indviklet, men kan uden besvær omsættes til praktisk mål, således som det vises i et par praktiske eksempler. Den officielle beskrivelse lyder således: Grønlands flag er vandret delt i et hvidt felt foroven og et rødt felt for- neden. Cirklens centrum ligger på midterlinien, forskudt mod flag- stangen; øverste halvcirkel er rød, nederste halvCirkel er hvid. Når flaget deles af en lodret linie, der tangerer Cirklens yderbue, er de 2 røde og de 2 hvide arealer udenfor cirklen alle lige store. Flagets mål kan regnes fra cir- klens centrum, med radius som må- lestok: — Afstanden til flagets overkant og underkant er 1,5 radius, — afstanden til stangens side er 1,75 radius, — Af stafstanden til ydersiden er 2,7025 rqaradius. I praksis giver dette den måle- stok, som er vist på skitse 1. Hvis man har en flagstang på 4-5 meters højde, eller en altan- flagstang, vil det passe med et flag der er 96 centimeter højt og 142 cen- timeter langt. Centimetermålene er afsat på skitse 2. Til en flagstang på 6 meters højde vil det passe med et flag der er 120 centimeter højt og 178 centimeter langt. Centimetermålene er afsat på skitse 3. Jonathan Motzfeldt: Afgørelsen står fast Landstinget holder fast ved det valgte flag Landstinget drøftede på sit lukkede møde tirsdag i sidste uge de oplys- ninger og meningsytringer, der er fremkommet vedrørende Landstin- gets beslutning af 14. februar. Landstinget er orienteret om, op- lyser Jonathan Motzfeldt, at Hjortshøj-Egå Idrætsforenings ro- afdeling benytter en trekantet klub- stander, der i sin udformning har lighed med det udvalgte grønland- ske flag. Landstinget er efter afgørelsen blevet bekendt med, at det grønne korsflag, der af Landstingets flag- udvalg var indstillet som en mulig- hed, er identisk med det flag, som benyttes af selvstændighedspartiet på Puerto Rico. Landstinget har imidlertid erfa- ret, at der ofte findes sådanne lighe- der mellem de flag, der benyttes af forskellige nationer, organisatio- ner, virksomheder m.fl. Herunder er det især bemærket, at flag som har lighed med Dannebrog benyttes af flere organisationer og forenin- ger uden for Danmark. Landstinget finder derfor ikke, at de fremkomne oplysninger bør have indflydelse på valget af grøn- landsk flag, og Landstingsbeslut- ningen af 14. februar står ved magt. Landstingsbeslutningen af 14. fe- bruar står derfor fast. Det kan tilføjes, at Landstingets formand, gennem ministeren for Grønland, har anmodet om Hendes Majestæt Dronningens godkendel- se af det udvalgte grønlandske flag. Desuden har man anmodet mini- steriet om at tage initiativ til, at der i Folketinget fremsættes forslag til en bemyndigelseslov, som giver Hjemmestyret ret til at fastsætte de nærmere regler for flagets anven- delse, slutter Jonathan Motzfeldt GRØNLANDSPOSTEN er bladet, hvori Deres an- nonce virker bedst og hurtigst 32 NR. 10 1985 ATUAGAGDLIUTiT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.