Atuagagdliutit - 06.03.1985, Side 35

Qqallinneq • Debat______________________
Eqeertaraat takullugit
• usarsinnaasunik siutilik tusarli — juaannartaraluarnini qaangerlugu
takunnissinnaasunik isilik takusa- uterfiginiarnera ajornakusoortiler-
minut tupattaraaq amiilaarluni an- lugu, pissanganartorsiornermik.
nilaarluni allaallumi toqqissisima- 11a takusassat isiginnaarutikkut
Sig din mening om
flaget
Af Erling Høegh
Jeg er grønlænder. Jeg elsker det
grønlandske folk og Grønland. Mit
hjerte er fuldt af gode ønsker for en
værdig og lykkelig fremtid for
Grønland. Jeg drømmer om, at
man i fremtiden altid vil betragte
grønlænderen, som den han er,
mennesket, der er et produkt af en
heldig sammensmeltning af besej-
reren af verdens mest ugæstmilde
områder, den stolte eskimo, og af
skandinaven med den tusindårige
historie, og højtudviklede kultur,
som er respekteret overalt i verden.
Dette menneske, nutidens og
fremtidens djærve grønlænder, må
have et værdigt og udtryksfuldt na-
tionalt symbol, hvad et flag er.
Herefter behøver jeg vel ikke at
sige, at jeg er skuffet over det valg,
som vores ellers så fornuftige lands-
ting har gjort. Jeg synes, man har
behandlet denne vigtige og følelses-
ladede sag alt for let. Det er forkert,
når de fleste — måske alle — med-
lemmer af Landstinget tilsynela-
dende har været usikre og ikke helt
tilfredse med de indkomne forslag,
at tage en beslutning, der påtvinger
folket et flag, der er det polske med
en tofarvet japansk sol. Jeg synes
ikke, det er rigtigt af Landstinget at
tage en så hurtig beslutning bare for
at få en afslutning på en sag, som er
så vigtig for folket.
Jeg er sikker på, at de fleste grøn-
lændere føler, at de i Dannebrog
har et flag i forvejen — og det flag
vil blive ved med at være rigsflaget,
men det, vi søger i et særligt grøn-
landsk flag, er et symbol på det sær-
præg, vi har inden for rigsfælles-
skabet, inden for vor eskimoiske
sammenhæng og nordiske familie-
skab.
Jeg synes, der har været for lidt
oplysning om, hvad et flag skal in-
deholde under bestræbelserne for
at finde et særligt grønlandsk flag.
Et flag skal rumme national symbo-
lik, historie og følelse. Et flag skal
jo gerne været et samlingsmærke,
det, der udtrykker det folkelige fæl-
lesskab. Det skal være for hele fol-
ket, alle forskelligheder i politisk
farve og afstamning til trods. Et
flag skal bo i hjertet hos det menne-
ske, som føler at tilhøre nationen,
ligegyldigt hvor han eller hun bor i
verden. En rigtig grønlænder skal
eje sit flag med ærefrygt, kærlighed
og stolthed. Så betydningsfuldt er
en nations flag.
Jeg er helt sikker på, at langt de
fleste grønlændere har forestillet
sig et korsbanner som det kommen-
de nationale symbol. Det har man
været vant til, lige siden den dag
grønlænderen fik et forhold til et
flag. »Et rigtigt flag har et kors«,
lyder det hos de fleste grønlændere
— og det bekræftes af, at alle inden
for familien norden har et korsflag,
og man føler sig knyttet til den fa-
milie. Udtrykte Jonathan Motz-
feldt måske ikke sidste år i Nordisk
Råd, at Grønland hører hjemme i
det nordiske fællesskab og ikke i
EF?
Jeg er også sikker på, at langt de
fleste grønlændere ikke vil have no-
get imod, at se så meget af danne-
brog som muligt i et grønlandsk
flag. Derfor synes jeg, det er en mis-
forståelse, når en fremtrædende
grønlandsk politiker skulle have
udtalt, at dannebrog, der er det
smukkeste flag i verden, ikke skal
ødelægges ved at indgå i det nye
grønlandske flag. Det er en helt
misforstået respekt og pietetsfølel-
se over for dannebrog. Prøv at for-
tælle nordmændene, at de har øde-
lagt dannebrog som flag. Danne-
brog er verdens smukkeste flag,
ganske særligt er det smukt i Grøn-
land. Det er et smykke for landska-
bet, både når det er andægtigt ind-
hyldet i den rene, hvide sne, og når
det liver op i andre årstiders mang-
foldighed af farver. Dannebrog er
så stærkt, at det aldrig kan blive
ødelagt af at indgå i en anden na-
tions flag, tværtimod det højner det
pågældende flag, sådan som det gør
det i det norske flag og den italien-
ske tricolore.
Det vil ikke være nogen skam for
Grønlands Landsting, at man efter
den nylige afstemning tager spørgs-
målet op til fornyet overvejelse. Så-
danne ændringer i vedtagelser fin-
der sted i alle demokratiske forsam-
linger, og vore landstingsmedlem-
mer er da heldigvis almindelige go-
de mennesker, at de ikke betragter
sig som ufejlbarlige.
Så skal der blot til slut siges, at
det største og dyrebareste privile-
gium
Så skal det blot til slut siges, at det
største og dyrebareste privilegium
et medlem af et demokratisk sam-
fund har, er at fremsætte sin me-
ning frit og klart om en sag, som
han synes er af betydning for fol-
ket, og det har flagsagen for grøn-
lænderen. Derfor håber jeg, andre
vil fremsætte deres meninger.
unnummut suunissaat pissanga-
naq, immaqaasiit nuanniittuinnaat
aallakaatitassaapput, imminnut pi-
leriarlutik nuannersorisaminnik isi-
ginnaagassaqanngeriarlutik asu pi-
siniarfinnut atorniartarfinnut ilisa-
risimasaminnulluunniit isiginnaa-
gassaminnik nassaarnialeraraat,
asu ilannguisa puussiaq immi-
ngaatsiarsimallugu imminnut uter-
taraat tulluusimaaqalutik, tassa
unnuamut pissanganartunik isigin-
naagassaqaleramik, sussa ilaquttat
allallu iseriartorfiginngikkaluarlu-
git aninngiinnaraanni (ila taamak
isersimaannartarneq qanoq atorlu-
alaarlugu) isiginnaarut pissanga-
narnerussammat.
Aanalu uffa iniminni isersimaffi-
gisaminni attataasannguaq tuual-
lakkunikku qissallattagannguarlu
iluarsillugu aallakaatitat tusaari-
aannaasat tusarnertut tusarniittul-
lu, sulluguuna qissimissuaat isigin-
naarut pinngikkunikku nipilersuu-
tinik appittaraat nuannersorsuar-
nik tusarningaartunik.
S1UNNERSUUT: Ila uangaana
aamma naammagittartartunga
naammagittaattarlungalu allatulli
inuttut, isiginnaarut isiginnaartar-
para nuannarisarlugulu assigiin-
ngitsutigut paasisaqarfigalugu pis-
sarsiaqarfigitsiartarlugulumi. Kisi-
anni naalaarut pissarsiassarpassu-
arnik uatsinnut paasisassarpassu-
arnik pisariaqaqisunik aallakaatit-
sisartoq arajutsinngikkaluarlugu
naalaarneq ajoratsigu assut iluari-
nanngikkaluartoq. Tassalumi inui-
aqatigiit kalaaliusugut nammineq
soqutigisavut atorutsigik naamma-
galugit, taamaanngilluinnarpoq,
immitsinnut piumaffiginngippal-
laaqaagut nunatsinni pissutsinut al-
lanullu pisunut uagutsinnut pisari-
aqaqisunik malinnaaniarnitsinnut,
taamaattumik uparuartariaqalersi-
mavara Kalaallit Nunaanni isigin-
naarutikkut aallakaatitsisarneq kil-
leqanngiusattumik (eqqarsaatigi-
vara sap.ak. naallugu imaluunniit
ullut tamaasa) isiginnaarutikkut
aallakaatitsisarnerat, taamaattu-
mik siunnersuutigerusukkaluarpa-
ra aammalu taperserneqarnissara
kissaatigeqalugu, nunatsinnut aal-
lakaatitsisarneq iluarsilaarneqar-
sinnaannginnerluni isiginnaarutik-
kut aallakaatitsisarneq sap. akun-
neranut ataasiarluni isiginnaarut
aallakaatitsisanngilaaraluaruni ilu-
assagaluaqaaq, tamatumunngalu
taarsiullugu naalaarutikkut aalla-
kaatitsisarneq nunatsinnut allami-
illu pisunik inuiaqatigiinnut kalaal-
linut tusartissallugit pisariaqartut
aallakaatittassallugit, kiallu nalus-
sanngikkunnarsivaa oqaatsip pivi-
usunngortinniarnissaa ilaatigut sa-
pernalaartartoq, taamaattumik
atuartussat assut qanoq iliorner-
mikkut tapersiilaaqqunaraluarput.
Ikinngutinnersumik
Mati Løvstrøm
Aalisariut tuniniagaq
GR 2-129 »Angajo« matumuunakkut tuniniarneqarpoq.
Angallat23fod-iuvoq »Fakta Fiber«-iulluni 1979-imilu sanaajullu-
ni.
Motooria, Bukh 36 FIK iluarsaassassaavoq.
Angallat Qaqortumiippoq, qanorlu innera tassani amutsivimmut
paasiniarneqarsinnaavoq.
Angallatip pisiarinissaanut iluarsaannissaanullu erhvervsstøtte-
miit atorniartoqarsinnaavoq.
Pisiniarluni neqeroorut erhvervsstøtteudvalgimut, Boks 269,
3900 Nuuk, nassiunneqassaaq kingusinnerpaamillu tiguneqarsi-
massalluni 20. marts 1985.
Erhvervsstøtteudvalget
Fiskefartøj til salg
GR 2-129 »Angajo« udbydes herved til salg.
Fartøjet er på 23 fod, fabrikat »Fakta Fiber« og bygget i 1979.
Motoren, der er en 36 HK Bukh, trænger til renovering.
Fartøjet henligger i Julianehåb, hvor nærmere oplysninger om
fartøjets vedligeholdelsesstand kan indhentes ved henvendelse
til værftet.
Der kan ikke søges erhvervsstøtte til køb og istandsættelse af far-
tøjet.
Købstilbud skal indgives direkte til erhvervsstøtteudvalget, Box
269, 3900 Godthåb, hvor tilbud skal være modtaget senest den
20. marts 1985.
Erhvervsstøtteudvalget
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 10 1985 35