Atuagagdliutit - 20.03.1985, Qupperneq 16

Inuusuttut Ukiuat 1985
Ungdomsåret 1985
Vi »halve«
Vi »halve« er titlen på en stil, som en ung grønlænder,
nu bosat i Danmark har skrevet. Den vandt
andenpladsen i stilekonkurrencen: Ung i dag, som
bladet Jydske Tidende udskrev sidste år. Vi bringer her
artiklen anonymt og med tilladelse fra forfatteren og
Jydske Tidende
Jeg er søn af en grønlandsk far og
en dansk mor, og har i 16 år boet i
Grønland. Nu bor jeg på kostskole
i Aabenraa og er i gang med 2. g.
musiksproglig linie.
Gennem de seneste år har der i
Grønland været ført talrige debat-
ter om forholdet mellem grønlæn-
dere og danskere, og det har ofte
ført til mange opgør. Der har været
ført debatter om unge grønlændere
og deres tilpasningsvanskeligheder
i Danmark under uddannelse og i
Grønland efter uddannelsen, og i de
seneste år har debatterne især været
ført omkring Grønlands medlem-
skab af EF, og deri er igen blevet
inddraget forholdet mellem dan-
skere og grønlændere.
Men bag alle disse diskussioner er
der en lille gruppe, som er blevet
glemt eller overset, nemlig os »hal-
ve« dvs, børn af grønlandske/dan-
ske ægteskaber. I alle disse bebatter
står vi et sted imellem de stridende
parter, nogle læner mest til den
grønlandske side, andre til den dan-
ske, men vi står imellem. Vi hører
ikke til på nogen af siderne og har
ofte'svært ved at tage et klart stand-
punkt i debatterne. Dette kan ofte
føre til store identitetsproblemer. 1
Grønland er skolerne delt op i hen-
holdsvis grønlandske og danske
klasser. I de danske klasser foregår
al undervisning på dansk (det gør
den nu også ofte i de grønlandske
klasser p.g.a. lærermangel), og det
medfører tit, at de dansktalende
aldrig lærer at tale grønlandsk eller
kun læser et gebrokkent grøn-
landsk.
Grønlandsundervisningen i de
danske klasser er henlagt til to
ugentlige timer (før 1979 var der in-
gen!), og da elevernes sproglige
baggrund ofte er vidt forskellig,
bliver undervisningen derefter.
Desuden er ingen lærere uddannet
til at undervise i grønlandsk som
fremmedsprog, og der findes ingen
ordentlige bøger.
Det er oftest sådant, at børn med
en grønlandsk mor taler grøn-
landsk som første sprog, og børn
med en dansk mor taler dansk.
At lære det grønlandske sprog
skulle være let: Grammatikken er
enkel, sætningsopbygningen er sy-
stematisk, udtalen kan volde en del
problemer, men alt i alt kan sproget
læres, og det er et stort argument
brugt mod danskere og de danskta-
(lende »halve«: »Hvorfor lærer I ik-
ke sproget, når det er så let«? Selv-
følgelig burde vi lære grønlandsk,
men det kan være svært at samle
mod til at sige noget, når folk griner
ad vore fejl. Oftest ønsker man jo at
lære noget, men hvem ønsker at
blive grinet ad — ufrivilligt?
Efterhånden aftager ens entusi-
asme for at lære, og til sidst opgiver
man at lære det ordentligt — eller
tage kampen op og begynde igen og
igen. Dvs. at der faktisk er to grup-
per mellem de dansktalende »hal-
ve« — de som også taler grønlandsk
eller prøver på det, og de som ikke
gør. Det, at folk griner ad ens
sproglige fejl, bunder i en central
omstændighed i det dansk/grøn-
landske problem: Mentaliteten.
Det er ikke ondt ment, når en grøn-
lænder griner ad en dansktalendes
fejl i det grønlandske sprog, det er
oftest bare et venskabeligt udslag i
den grønlandske humor. De griner
jo også ofte når en grønlænder la-
ver en talefejl i det danske sprog,
men den grønlandske og danske
mentalitet er vidt forskellig: Humo-
ren, alvoren, væremåde, næsten alt
er forskelligt, og det giver naturlig-
vis problemer. Der er selvfølgelig
ligheder i de to folkeslags mentali-
tet, men forskellene er mange og det
skaber ofte misforståelser. Det gør,
at de »halve« ofte føler sig splitte-
de, får det før omtalte identitets-
problem. Endnu engang må man
tage stilling til, hvilken side man
står på.
Jeg er som sagt selv søn af en
dansk mor og en grønlandsk far,
Officielt
Under 1. februar 1985 er der i Aktiesel-
skabs-registeret optaget følgende ændrin-
ger vedrørende »GRØNLANDS DATA-
SERVICE A/S« af Godthåb:
Egon Sørensen er udtrådt af, og statsaut.
revisor Bent Lolk Nielsen, Fjeldvej 11, box
20, 3900 Godthåb, Grønland er indtrådt i
bestyrelsen. Egon Sørensen er tillige ud-
trådt af, og nævnte Bent Lolk Nielsen er
indtrådt i direktionen.
---oOo----
Under4. februar 1985 er følgende ændrin-
ger optaget vedrørende »DAVIS STRAIT
FISHERY LIMITED A/S« af Godthåb:
På generalforsamling den 7. januar 1985
er det besluttet at lade selskabet træde i li-
kvidation. Bestyrelsen og direktionen er
fratrådt. Til likvidator er valgt: Advokat
Jan Thor Krøyer, Fjeldvej 16,3900 Godt-
håb, Grønland. Selskabet tegnes af likvi-
dator alene.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 11. marts 1985.
jeg taler middelmådigt grønlandsk,
men kun når det er nødvendigt, dvs.
når jeg er på besøg hos grønlanskta-
lende eller er på arbejde i en koloni-
albutik. (Jeg er på Grønland to gan-
ge om året. Til jul og i sommerferi-
en, hvor jeg arbejder i butik). 1 mit
hjem har vi altid talt dansk, da min
far taler dansk rent. 1 børnehaven
talte jeg flydende grønlandsk, men
glemte det, da jeg kom i en dansk
klasse. Det at jeg har gået i dansk
klasse gør, at jeg i Grønland også
betragtes som dansker, hvilket jo
egentlig er ganske forståeligt.
Da jeg boede fast i Grønland
prøvede jeg på at forholde mig for-
holdsvis neutral, men nu, hvor jeg
bor i Danmark, skal jeg for alvor
vælge side, jeg prøver på at opføre
mig som en dansker, men da mange
ved, at jeg er grønlænder, betragtes
jeg også som grønlænder. Jeg vil
dog hellere være »halv« grønlæn-
der i Danmark end »halv« dansker i
Grønland. Jeg vil aldrig i Grønland
blive betragtet som grønlænder, og
derfor ønsker jeg at blive i Dan-
mark. Men det er heller ikke helt
let. Jeg bliver bebrejdet det af mine
grønlandske venner, og også af an-
dre »halve«, som vil blive i Grøn-
land.
For Helvede, lad mig dog selv
vælge! Acceptér mig som jeg er —
eller ignorer mig! Så længe der
»kæmpes« alle disse racemæssige
stridigheder, kommer vi ikke videre
i Grønland for vi behøver jo hinan-
den. Gør vi ikke?!
KNUD RASMUSSENIP HØJSKOLIA - POSTBOX 1008 - 3911 SISIMIUT - TLF. 1-40-32
Aasaru Knud Rasmussenip
Højskoliani
katerisimaarnissat ilaannut
peqataaniarna!
Tag på højskolekursus
til sommer!
1. ILAQUTARIIT SIKKERNERAT - inuppalaartumik katersi-
maarnissaq ilaqutariinnuttunngatinneqartoq — meeqqat, anga-
joqqaat, aanaakkut aataakkullu. Juni 16—juni 30. Qinnuteqar-
nissaq: 10. april 1985 tikitsinnagu. Kalaallisut/Grønlandskspro-
get.
2. GRØNLAND — 85 — kursus i Grønlands kultur, historie og
natur. Særligt tilrettelagt for danske grønlandsinteresserede.
15.—30. juli. Sidste tilmeldingsfrist: 1. maj. Dansksproget/Qal-
lunatut.
3. NALITTA NIPAA — kalaallisut oqaatsitta qanga atorneqarsi-
manerat, ullumikkut atorneqarnerat siunissamilu atorneqaru-
maarnerat qiteritillugit sammineqassapput. August 25. — august
31. Qinnuteqarnissaq: Julip 15-iat tikitsinnagu. Kalaalli-
sut/Grønlandsksproget.
4. Ammerineq — inuusunnerusunut ammerisaatit nutaat, tu-
ngujorsialiorneq, mersornerlu il. il. September 17.—oktober 7.
Qinnuteqarnissaq: 1. august tikitsinnagu. Kalaallisut/Grøn-
landsksproget.
5. GRØNLANDSK FOR VIDEREKOMNE - kursus i grønlandsk
talesprog for alle med gode forkundskaber i grønlandsk. 1. —18.
oktober. Kalaallisut/Grønlandsksproget.
6. UKIUUNERANI ATUARNEQ — sivisussuseqarpoq novem-
berip aallaqqaataaniit aappagumut majip tungaanut. Immikkut
atuagassiaqarpoq, qinnuteqarfissaqarlunilu. Qinnuteqarnissaq:
1. august 1985 tikitsinnagu. Kalaallisut/Grønlandsksproget.
TAKUUK: Katerisimaarnissat makku pillugit atuagassiaqarpoq.
Taakku pineqarsinnaapput Højskolimiit imaluunniit Atuakkanik
Atorniartarfinnit. Nunaqarfinni KGH-p pisiniarfiinit.
BEMÆRK: Hent vores brochure om kurserne på Folkebibliote-
ket, eller bestil den direkte fra Højskolen.
16 NR. 12 1985
ATUAGAGDLIUT1T