Atuagagdliutit - 29.05.1985, Síða 2

2
ATU AG AGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. 22 1985
Islandimiut Skjoldungenip
eqqaani aalisagarsiortut
Aalisarnermut ministeri Halldor Asgrimsson
naalakkersuisuni’ ilaasorlamut Lars Emil
Johansenimut pisortatigoortumik tikeraartoq
Islandimi aalisarnermut ministeri
Halldor Asgrimsson nunatsinni su-
liami assinginik suliaqartumut Lars
Emil Johansenimut pisorlatigoor-
tumik tikeraarpoq, islandimiullu
aallartitaasa oqaloqatiginnissutigi-
saannut ilaapput Tunumi Skjold-
ungenip eqqaani aalisagaqarfiit na-
lunaarsorneqarnissaannut tunnga-
sut. Islandimiut neqeroorutigisi-
mavaat umiarsuarmik aalisakkanik
misissuummik pissaqartitsiumallu-
tik, tassami nunaqarl'iup inuerussi-
magaluartup Skjoldungenip inu-
leqqinneqarnissaa Inatsisartut aa-
lajangerfigissappassuk tamatumap
eqqaata aalisagaqassusiata paasil-
luarneqarsimanissaa pingaarute-
qartussaassammat llimagisammi
malillugit Kuuminiut eqqaassan-
ngikkaanni Skjoldungenip cqqaa
Tasiilap kommuniani aalisagaqar-
nerpaanut ilaasussaavoq.
Halldor Asgrimssonip angalaqa-
taasalu oqaloqatiginnissutigisas-
saannut ilaasussaapput tappavani
assartuinikkut niuernikkullu sule-
qatigiissinnaanermut tunngasut,
aammaljj savalimmiormiut peqa-
taatinneqalersinnaassagunartut
Lars Emil Johansen AG-mut oqar-
P°q
Halldor Asgrimsson pinsip aap-
paanni tikikkami ullumikkut a-
ngerlarluni aallartussaavoq. Stein-
grimmur Hermansson maannakkut
ministeriunerusoq kingoraaramiul-
li ukiuni marlunngortuni aalisar-
nermut ministeriusimalerpoq.
Marluullutik islandimiut Frem-
skridtspartiianni ilaasortaapput,
naallu ateerigaluarlugu qallunaat
partiiannut taamatuttaaq atilim-
mul paarlaanneqaqqunngilluin-
narlugu.
Island søger efter
fisk ved Skjoldungen
Fiskeriminister Halldor Asgrimsson på officielt besøg
hos landsstyremedlem Lars Emil Johansen
Islands fiskeriminister, Halldor
Asgrimsson, er på officielt besøg
hos sin grønlandske kollega, Lars
Emil Johansen, og blandt de ting,
den islandske delegation har med,
er et program til kortlægning af fi-
skebestandene på Skjoldungen
banke ved Østgrønland. Islændin-
gene har tilbudt at sætte et fiskeri-
forskningsskih ind på kortlægnin-
gen af de levende ressourcer, og re-
sultatet af denne undersøgelse er
vigtig, når Landstinget skal tage
stilling til en genhefolkning af den
nedlagte bygd Skjoldungen. Når
man lige undtager Kuummiut, kan
Skjoldungen meget vel vise sig at
være den lokalitet i Tasiilaq kom-
mune, der byder på de bedste
fangstmuligheder.
Blandt andre ting, som Halldor
Asgrimsson og hans følge skal di-
skutere i Nuuk, er mulighederne for
samarbejde på transport- og afsæt-
ningsområdet, og måske vil det og-
så være relevant at få færingerne
med i disse drøftelser, siger Lars
Emil Johansen til AG.
Halldor Asgrimsson kom til
Nuuk 2. pinsedag, og han rejser
hjem igen i dag. Han har været fi-
skeriminister i to år, efter at han af-
løste Steingrimmur Hermansson,
som nu er statsminister. De tilhører
begge det islandske Fremskridt-
sparti, men ønsker på trods af nav-
net ikke at blive slået i hartkorn
med det danske parti af samme
navn.
Ønsker bedre kontakt
med hjemlandet
De studerende i Danmark føler, at der er meget dårlig
forståelse for deres problemer
De grønlandske studerende i Dan-
mark (DRIK) vil starte en oplys-
ningskampagne blandt forældre og
landsmænd i Grønland angående
deres forhold i Danmark.
Under overskriften »hvem er
grønlænder/grønlænder, hvem er
det«, holdt de studerende i Dan-
mark 19.-21. april seminar i Sletten
nær Silkeborg.
Selve overskriften blev ikke de-
bateret særlig dybtgående, man
lagde derimod stor vægt på proble-
merne ved det at være grønlandsk
studerende i Danmark.
For eksempel diskuterede vi,
hedder det i et referat fra seminari-
et, temmelig indgående de store for-
ventninger, som vore forældre har
til os, når vi rejser til Danmark. De
forstår ikke, hvilke problemer det
medfører at flytte til et helt frem-
med land, og en helt ny kultur. Vi
diskuterede også det store frafald,
der er blandt os, og hvad vi kunne
gøre ved dette store problem.
Dårlig forståelse
Seminariet vedtog at starte en op-
lysnings-kampagne blandt foræl-
dre og landsmænd i Grønland an-
gående forholdene i Danmark.
Beslutningen skal ses i lyset af, at
de studerende føler, at der er meget
dårlig forståelse for deres daglige
problemer i Danmark. De stude-
rende ønsker en bedre kontakt med
hjemlandet, de mener, at den
manglende kontakt forstærker de-
res andre problemer.
»Derfor har vi besluttet«, hedder
det i referatet fra seminariet, »at vi
vil til at producere en videofilm om
vores forhold her i landet. Det er så
vores tanke, at filmen skal vises i
KNR. Landsstyremanden for han-
del og erhvervsuddannelser lovede
os at kontakte Hjemmestyrets in-
formationstjeneste Tusarliivik,
som kunne være os behjælpelig
med produktionen samt økonomi-
en«.
Realitisk billede
De studerende besluttede endvidere
at afholde møder for nye studeren-
de og forældre før de rejser til Dan-
mark. Under disse møder vil de stu-
derende prøve at give såvel foræl-
dre som elever et så realitisk billede
af, hvad det vil sige at være stude-
rende i Danmark.
Disse møder vil blive afholdt i
sommerferien. Der vil altså i hver
by blive indkaldt til møde, hvor en
studerende fortæller om forholde-
ne i Danmark. Seminariet vedtog
endvidere, at DRIK skulle gøre no-
get mere for dem, der kun taler
dansk. De er lige så meget grønlæn-
dere som de grønlandssprogede. 1
seminariet deltog 51 personer in-
klusive de inviterede gæster. Det
næste seminar holdes i 1986 og skal
have rod i spørgsmålet: Den fremti-
dige uddannelsespolitik.
Atuagagdliut
atuagagssiauvoK
angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartartOK
neKerorut
Assilissat qalipaatillit angisuungorlugit allisitat
Assiliaativit kusanartortaat allisitaanissartik nersornaatisiasseraat. Siuttui (negativ/
dias) nassiukkit, taakku pitsaanerusumik suliarineqarsinnaamata. Aamma assilissat
nassiussinnaavatit, akisunerulaartumillu siuttulertillugit.
Assilis- sap angis- susaa Ataassip akta Amerla- suungor- lugit ataatsip akia Foto- blokkimut ikkullugu (llassu- tissaq) Sinilerlugu inngiasun- nanngitsu- millu igalaaler- lugu(llassu- tissaq)
20X25 35.70 32.70 73.00 30.00
28X35 73.00 63.00 73.00 45,35
;&xso 109.00 §5^00 105.00 81.10
50X70 148,00 138.00 148.00
70X100 350.00 295.00 350,00
Akikilliliisarnitsitut akit iianngagassaapput.
Dias atirlugu allisitsinermi akisunerulaasapput.
Asseq atorlugu allisitsinermi akii ilassuteqassapput, siuttulernera
pillugu. (kr. 69.00)
, angissusilerlugit:
Sinilerlugu/gitd]
Allisikkusutama amerlassusii:
Fotoblokkimut ikkullugu/gitl____I
Ateq__________________________________________
Najugaq______________________________________________
llloqarfik___________________________________________
Assiutitit siuttulluuniit ajoratik utertinneqassapput.
Uaguuvugut qalipaateqarluarlunlk ersenaasartut.
Chr. Richardt Foto
FOTOMAGASINETICENTRUM
NØRREGADE 18 . 7800 SKIVE
TLF. 07-324488
Fra modtagelsen i lufthavnen i Nuuk. I forgrunden Lars Emil Johansen,
der lukker op for gæsterne. Det er i midten ambassadør Petur Thorsteins-
son og fiskeriminister Halldor Asgrimsson.
Timmisartut Nuummi mittarfianni tikilluaqqusineq. Lars Emil Johansen-
ip tikeraat mappiuppai. Qiterliuvoq ambassadør Petur Thorsteinsson taa-
valu aalisarnermut ministeri Halldor Asgrimsson.
Økonomisk fremgang
for Ammassalik
TV-forening
Efter en lang periode med økono-
misk elendighed er Ammassalik
TV-forening nu igen ved at have
konsolideret sig.
Af formandsberetningen på TV-
foreningens nyligt afholdte gene-
ralforsamling fremgik det, at der nu
omsider tegner sig en lysere økono-
misk fremtid for foreningen.
Dette er imidlertid ikke opnået
uden sværdslag. Foreningen har
bl.a. måttet inddrive mange kontin-
gentrestancer ved kredsrettens
hjælp, ligesom man på et tidspunkt
begyndte at offentliggøre restance-
listerne på TV-skærmen en gang
om måneden.
Sender til Kulusuk
En anden årsag til foreningens dår-
lige økonomi var, at der i sin tid blev
etableret en sender i Ammassalik,
der skulle sende TV-signalet videre
til bygden Kulusuk. Denne sender
blev etableret meget hovedkuls og
uden klare aftaler om, på hvilke vil-
kår fusionen mellem den daværen-
de Kulusuk TV-forening og Am-
massalik TV-forening skulle ske.
Da etableringen af denne sender
beløb sig til en udgift på små
100.000 kr., var dette jo mildest talt
uforsigtigt. Nu har Ammassalik
TV-forenings bestyrelse imidlertid
skåret igennem og valgt fremover
igen at betragte Kulusuk- afdelin-
gen som en selvstændig TV-for-
ening. Denne forening skal så hver
måned udrede 5000 kr. til Ammas-
salik TV-forening i afgift for at
modtage signalet. Herudover kører
foreningerne helt og aldeles hver
for sig.
Eget studie
TV-foreningen har igennem lang
tid ønsket sig sit eget studie. Dette
ser nu ud til at være indenfor det
muliges rammer. I hvert fald har
kommunen anvist foreningen et
hus til formålet. Dette hus har Tele-
væsenet imidlertid ikke kunnet
godkende under henvisning til, at
det vil genere områdets radiokom-
munikation, hvis det udsendes TV-
signaler fra huset. Da kommunen
imidlertid har stillet sig velvilligt
overfor at finde et andet hus til
foreningen, ser man i bestyrelsen
lyst på mulighederne for inden læn-
ge at få eget tag over hovedet.
Ny formand
Selv om foreningens økonomi som
nævnt er bedret væsentligt, har
man dog stadig behov for yderligere
konsolidering. Generalforsamlin-
gen vedtog derfor at hæve kontin-
gentet til 150 kr. pr. måned for al-
mindelige medlemmer. Samtidig
vedtog man dog også et forslag om
at sænke kontingentet for pensioni-
ster til 100 kr. pr. mdr.
Foreningens hidtidige formand,
skoleinspektør Sv. Erik Pontoppi-
dan, forlader Ammassalik til som-
mer, og det var derfor nødvendigt
at finde en ny formand. På et kon-
stituterende bestyrelsesmøde umid-
delbart efter generalforsamlingen
valgte man derfor Ye\v- lin Tai til ny
formand.
-art
Avanersuarmi
immikkut pointisi-
soqartarunnaarpoq
Avanersuarmi kommunalbestyrelsi
aalajangersimavoq immikkut ittu-
mik pointisisoqartarunnaassasoq.
Tamannalu pivoq Avanersuup
kommuniani aviiseeqqap Hainang-
ip ukiuni arlalinngulersuni isornar-
torsiuteqartarsimaneratigut, ta-
makkulu qanittukkut AG-mi oqaa-
seqarfigineqareernerisigut.
Manna tikillugu immikkut ittu-
mik pointisisoqartarsinnaasimaga-
luarpoq soorlu katittoqarnerani,
apersortittoqarnerani assigisaanni-
lu. Hainangillu borgmesteri isor-
nartorsiorpaa tamanna nammineq
iluaqutigalugu atornerluisarnerar-
lugu.
Borgmester Qaaqqutsiaq Nielsen
sulinngiffeqarluni aallarsimammat
tamanna pillugu oqaaseqartissin-
naasimanngilarput.
Grønlandsk dollar
En stor sjældenhed, en grønlandsk
dollar, kommer på auktion som
Christie holder i Dallas, USA, be-
retter Weekendavisen. Det er en pi-
aster fra 1771, der i sin tid blev sat i
omløb som international mønt, der
skulle stå lige med den spanske Pil-
lar Dollars. Den er udsmykket med
to søjler og våbenskjoldet, som se-
nere udviklede sig til dollartegnet.
Vurdering: 15.000 dollars.