Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 29.05.1985, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 29.05.1985, Qupperneq 2
2 ATU AG AGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN NR. 22 1985 Islandimiut Skjoldungenip eqqaani aalisagarsiortut Aalisarnermut ministeri Halldor Asgrimsson naalakkersuisuni’ ilaasorlamut Lars Emil Johansenimut pisortatigoortumik tikeraartoq Islandimi aalisarnermut ministeri Halldor Asgrimsson nunatsinni su- liami assinginik suliaqartumut Lars Emil Johansenimut pisorlatigoor- tumik tikeraarpoq, islandimiullu aallartitaasa oqaloqatiginnissutigi- saannut ilaapput Tunumi Skjold- ungenip eqqaani aalisagaqarfiit na- lunaarsorneqarnissaannut tunnga- sut. Islandimiut neqeroorutigisi- mavaat umiarsuarmik aalisakkanik misissuummik pissaqartitsiumallu- tik, tassami nunaqarl'iup inuerussi- magaluartup Skjoldungenip inu- leqqinneqarnissaa Inatsisartut aa- lajangerfigissappassuk tamatumap eqqaata aalisagaqassusiata paasil- luarneqarsimanissaa pingaarute- qartussaassammat llimagisammi malillugit Kuuminiut eqqaassan- ngikkaanni Skjoldungenip cqqaa Tasiilap kommuniani aalisagaqar- nerpaanut ilaasussaavoq. Halldor Asgrimssonip angalaqa- taasalu oqaloqatiginnissutigisas- saannut ilaasussaapput tappavani assartuinikkut niuernikkullu sule- qatigiissinnaanermut tunngasut, aammaljj savalimmiormiut peqa- taatinneqalersinnaassagunartut Lars Emil Johansen AG-mut oqar- P°q Halldor Asgrimsson pinsip aap- paanni tikikkami ullumikkut a- ngerlarluni aallartussaavoq. Stein- grimmur Hermansson maannakkut ministeriunerusoq kingoraaramiul- li ukiuni marlunngortuni aalisar- nermut ministeriusimalerpoq. Marluullutik islandimiut Frem- skridtspartiianni ilaasortaapput, naallu ateerigaluarlugu qallunaat partiiannut taamatuttaaq atilim- mul paarlaanneqaqqunngilluin- narlugu. Island søger efter fisk ved Skjoldungen Fiskeriminister Halldor Asgrimsson på officielt besøg hos landsstyremedlem Lars Emil Johansen Islands fiskeriminister, Halldor Asgrimsson, er på officielt besøg hos sin grønlandske kollega, Lars Emil Johansen, og blandt de ting, den islandske delegation har med, er et program til kortlægning af fi- skebestandene på Skjoldungen banke ved Østgrønland. Islændin- gene har tilbudt at sætte et fiskeri- forskningsskih ind på kortlægnin- gen af de levende ressourcer, og re- sultatet af denne undersøgelse er vigtig, når Landstinget skal tage stilling til en genhefolkning af den nedlagte bygd Skjoldungen. Når man lige undtager Kuummiut, kan Skjoldungen meget vel vise sig at være den lokalitet i Tasiilaq kom- mune, der byder på de bedste fangstmuligheder. Blandt andre ting, som Halldor Asgrimsson og hans følge skal di- skutere i Nuuk, er mulighederne for samarbejde på transport- og afsæt- ningsområdet, og måske vil det og- så være relevant at få færingerne med i disse drøftelser, siger Lars Emil Johansen til AG. Halldor Asgrimsson kom til Nuuk 2. pinsedag, og han rejser hjem igen i dag. Han har været fi- skeriminister i to år, efter at han af- løste Steingrimmur Hermansson, som nu er statsminister. De tilhører begge det islandske Fremskridt- sparti, men ønsker på trods af nav- net ikke at blive slået i hartkorn med det danske parti af samme navn. Ønsker bedre kontakt med hjemlandet De studerende i Danmark føler, at der er meget dårlig forståelse for deres problemer De grønlandske studerende i Dan- mark (DRIK) vil starte en oplys- ningskampagne blandt forældre og landsmænd i Grønland angående deres forhold i Danmark. Under overskriften »hvem er grønlænder/grønlænder, hvem er det«, holdt de studerende i Dan- mark 19.-21. april seminar i Sletten nær Silkeborg. Selve overskriften blev ikke de- bateret særlig dybtgående, man lagde derimod stor vægt på proble- merne ved det at være grønlandsk studerende i Danmark. For eksempel diskuterede vi, hedder det i et referat fra seminari- et, temmelig indgående de store for- ventninger, som vore forældre har til os, når vi rejser til Danmark. De forstår ikke, hvilke problemer det medfører at flytte til et helt frem- med land, og en helt ny kultur. Vi diskuterede også det store frafald, der er blandt os, og hvad vi kunne gøre ved dette store problem. Dårlig forståelse Seminariet vedtog at starte en op- lysnings-kampagne blandt foræl- dre og landsmænd i Grønland an- gående forholdene i Danmark. Beslutningen skal ses i lyset af, at de studerende føler, at der er meget dårlig forståelse for deres daglige problemer i Danmark. De stude- rende ønsker en bedre kontakt med hjemlandet, de mener, at den manglende kontakt forstærker de- res andre problemer. »Derfor har vi besluttet«, hedder det i referatet fra seminariet, »at vi vil til at producere en videofilm om vores forhold her i landet. Det er så vores tanke, at filmen skal vises i KNR. Landsstyremanden for han- del og erhvervsuddannelser lovede os at kontakte Hjemmestyrets in- formationstjeneste Tusarliivik, som kunne være os behjælpelig med produktionen samt økonomi- en«. Realitisk billede De studerende besluttede endvidere at afholde møder for nye studeren- de og forældre før de rejser til Dan- mark. Under disse møder vil de stu- derende prøve at give såvel foræl- dre som elever et så realitisk billede af, hvad det vil sige at være stude- rende i Danmark. Disse møder vil blive afholdt i sommerferien. Der vil altså i hver by blive indkaldt til møde, hvor en studerende fortæller om forholde- ne i Danmark. Seminariet vedtog endvidere, at DRIK skulle gøre no- get mere for dem, der kun taler dansk. De er lige så meget grønlæn- dere som de grønlandssprogede. 1 seminariet deltog 51 personer in- klusive de inviterede gæster. Det næste seminar holdes i 1986 og skal have rod i spørgsmålet: Den fremti- dige uddannelsespolitik. Atuagagdliut atuagagssiauvoK angerdlarsimavfingne tamangajangne atuarneKartartOK neKerorut Assilissat qalipaatillit angisuungorlugit allisitat Assiliaativit kusanartortaat allisitaanissartik nersornaatisiasseraat. Siuttui (negativ/ dias) nassiukkit, taakku pitsaanerusumik suliarineqarsinnaamata. Aamma assilissat nassiussinnaavatit, akisunerulaartumillu siuttulertillugit. Assilis- sap angis- susaa Ataassip akta Amerla- suungor- lugit ataatsip akia Foto- blokkimut ikkullugu (llassu- tissaq) Sinilerlugu inngiasun- nanngitsu- millu igalaaler- lugu(llassu- tissaq) 20X25 35.70 32.70 73.00 30.00 28X35 73.00 63.00 73.00 45,35 ;&xso 109.00 §5^00 105.00 81.10 50X70 148,00 138.00 148.00 70X100 350.00 295.00 350,00 Akikilliliisarnitsitut akit iianngagassaapput. Dias atirlugu allisitsinermi akisunerulaasapput. Asseq atorlugu allisitsinermi akii ilassuteqassapput, siuttulernera pillugu. (kr. 69.00) , angissusilerlugit: Sinilerlugu/gitd] Allisikkusutama amerlassusii: Fotoblokkimut ikkullugu/gitl____I Ateq__________________________________________ Najugaq______________________________________________ llloqarfik___________________________________________ Assiutitit siuttulluuniit ajoratik utertinneqassapput. Uaguuvugut qalipaateqarluarlunlk ersenaasartut. Chr. Richardt Foto FOTOMAGASINETICENTRUM NØRREGADE 18 . 7800 SKIVE TLF. 07-324488 Fra modtagelsen i lufthavnen i Nuuk. I forgrunden Lars Emil Johansen, der lukker op for gæsterne. Det er i midten ambassadør Petur Thorsteins- son og fiskeriminister Halldor Asgrimsson. Timmisartut Nuummi mittarfianni tikilluaqqusineq. Lars Emil Johansen- ip tikeraat mappiuppai. Qiterliuvoq ambassadør Petur Thorsteinsson taa- valu aalisarnermut ministeri Halldor Asgrimsson. Økonomisk fremgang for Ammassalik TV-forening Efter en lang periode med økono- misk elendighed er Ammassalik TV-forening nu igen ved at have konsolideret sig. Af formandsberetningen på TV- foreningens nyligt afholdte gene- ralforsamling fremgik det, at der nu omsider tegner sig en lysere økono- misk fremtid for foreningen. Dette er imidlertid ikke opnået uden sværdslag. Foreningen har bl.a. måttet inddrive mange kontin- gentrestancer ved kredsrettens hjælp, ligesom man på et tidspunkt begyndte at offentliggøre restance- listerne på TV-skærmen en gang om måneden. Sender til Kulusuk En anden årsag til foreningens dår- lige økonomi var, at der i sin tid blev etableret en sender i Ammassalik, der skulle sende TV-signalet videre til bygden Kulusuk. Denne sender blev etableret meget hovedkuls og uden klare aftaler om, på hvilke vil- kår fusionen mellem den daværen- de Kulusuk TV-forening og Am- massalik TV-forening skulle ske. Da etableringen af denne sender beløb sig til en udgift på små 100.000 kr., var dette jo mildest talt uforsigtigt. Nu har Ammassalik TV-forenings bestyrelse imidlertid skåret igennem og valgt fremover igen at betragte Kulusuk- afdelin- gen som en selvstændig TV-for- ening. Denne forening skal så hver måned udrede 5000 kr. til Ammas- salik TV-forening i afgift for at modtage signalet. Herudover kører foreningerne helt og aldeles hver for sig. Eget studie TV-foreningen har igennem lang tid ønsket sig sit eget studie. Dette ser nu ud til at være indenfor det muliges rammer. I hvert fald har kommunen anvist foreningen et hus til formålet. Dette hus har Tele- væsenet imidlertid ikke kunnet godkende under henvisning til, at det vil genere områdets radiokom- munikation, hvis det udsendes TV- signaler fra huset. Da kommunen imidlertid har stillet sig velvilligt overfor at finde et andet hus til foreningen, ser man i bestyrelsen lyst på mulighederne for inden læn- ge at få eget tag over hovedet. Ny formand Selv om foreningens økonomi som nævnt er bedret væsentligt, har man dog stadig behov for yderligere konsolidering. Generalforsamlin- gen vedtog derfor at hæve kontin- gentet til 150 kr. pr. måned for al- mindelige medlemmer. Samtidig vedtog man dog også et forslag om at sænke kontingentet for pensioni- ster til 100 kr. pr. mdr. Foreningens hidtidige formand, skoleinspektør Sv. Erik Pontoppi- dan, forlader Ammassalik til som- mer, og det var derfor nødvendigt at finde en ny formand. På et kon- stituterende bestyrelsesmøde umid- delbart efter generalforsamlingen valgte man derfor Ye\v- lin Tai til ny formand. -art Avanersuarmi immikkut pointisi- soqartarunnaarpoq Avanersuarmi kommunalbestyrelsi aalajangersimavoq immikkut ittu- mik pointisisoqartarunnaassasoq. Tamannalu pivoq Avanersuup kommuniani aviiseeqqap Hainang- ip ukiuni arlalinngulersuni isornar- torsiuteqartarsimaneratigut, ta- makkulu qanittukkut AG-mi oqaa- seqarfigineqareernerisigut. Manna tikillugu immikkut ittu- mik pointisisoqartarsinnaasimaga- luarpoq soorlu katittoqarnerani, apersortittoqarnerani assigisaanni- lu. Hainangillu borgmesteri isor- nartorsiorpaa tamanna nammineq iluaqutigalugu atornerluisarnerar- lugu. Borgmester Qaaqqutsiaq Nielsen sulinngiffeqarluni aallarsimammat tamanna pillugu oqaaseqartissin- naasimanngilarput. Grønlandsk dollar En stor sjældenhed, en grønlandsk dollar, kommer på auktion som Christie holder i Dallas, USA, be- retter Weekendavisen. Det er en pi- aster fra 1771, der i sin tid blev sat i omløb som international mønt, der skulle stå lige med den spanske Pil- lar Dollars. Den er udsmykket med to søjler og våbenskjoldet, som se- nere udviklede sig til dollartegnet. Vurdering: 15.000 dollars.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.