Atuagagdliutit - 28.05.1986, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Carl Bro A/S åbner
ny afdeling i Nuuk
Carl Bro Gruppen A/S, som er et rådgivende
ingeniørfirma, har åbnet en afdeling i Nuuk i marts i år
Det rådgivende ingeniørfirma er
kendt i Grønland for bl.a. projekte-
ring af boligbyggeri i Nuuk og i Ilu-
lissat. Søsterselskabet »Dansk Geo-
teknik A/S« er også kendt i Grøn-
land for projektering af havnebyg-
geri, forundersøgelser, geoteknik
m.m.
Den nye afdeling har sit sæde i
Nuussuaq ved Nuuk, nærmere be-
tegnet Narsaviaq 26, hvor der er an-
sat i alt 3 medarbejdere. Det er af-
delingsleder Lars Birch Nielsen, a-
kademiingeniør Svend Ove Nielsen
og teknisk assistent Winnie Hessel-
berg — alle bosiddende i Nuuk.
En af de større opgaver for den
nye afdeling bliver projektering af
havnebyggeriet i Aasiaat i forbin-
delse med etablering af en fiskein-
dustri og projektering af dæmnin-
gen til Admiralitetsøerne i Nuuk.
Også den nye forbrændingsanstalt i
Nuuk er med på listen over opga-
ver. Forbrændingsanstalten for-
ventes at være færdig ved udgangen
af 1988. Foruden disse opgaver la-
ver firmaet projektering af havne-
byggeri i Qeqertarsuatsiaat, bed-
dingsanlæg langs kysten og kajan-
læg i bygderne.
Afdelingsleder Lars Birch Niel-
sen oplyser overfor AG, at firmaet
er med i Arctic Consulting Group,
som beskæftiger sig med rådgiv-
ningsog planlægningsvirksomhed i
Grønland.
Lars Birch Nielsen har tidligere
arbejdet for Dansk Geoteknik A/S
og har været i Grønland i nogle år,
og Svend Ove Nielsen, der er nyud-
dannet akademiingeniør fra AUC,
er en af de få uddannede grønland-
ske ingeniører, der siger: — Vand-
kraft — det kan vi også, hvis det
skulle være.
Carl Bro A /S-ip immikkoortortaqarfittaavani Nuummiittumisulisut. Saamerlerniit Akademiingeniør Svend 0'e
Nielsen, immik. pisorlaa Lars Birch Nielsen kiisalu teknisk ass. Winnie Hesselberg.
Medarbejdergruppen i den nye Carl Bro A/S’ afdeling i Nuuk. Fra venstre: Akademiing. Svend Ove Nielsen’
afd. leder Lars B. Nielsen og tekn. ass. Winnie Hesselberg.

PS. w>j |M| spir*) v 1*

Immikkoortortaqarfiup ilaatigut Nuummi Ilulissanilu inissialiornermi pi-
lersaarusiorneq suliarisimavaa. AssiUssami takuneqarsinnaapput Nuus-
suarmi inissialiat ilaal.
Den nye afdeling har bl.a. projekteret boligbyggeri i Nuuk og llulissat. På
billedet kan ses boligbyggeri i Nuussuaq.
Carl Bro A/S Nuum-
mi immikkoortorta-
qarfittaartoq
Carl Bro Gruppen A/S, ingeniørit siunnersuisartoqati-
giiupput, ukioq manna martsimi Nuummi immikkoor-
tortaqarfittaarsimasut
Ingeniørit siunnersuisartoqatigiit
nunatsinni ilisarisimaneqarput i-
laatigut Nuummi Ilulissanilu inissi-
aliornermi pilersaarusiortuusarsi-
magamik. »Dansk Geoteknik
A/S« aamma nunatsinni ilisarisi-
maneqartoq piginneqatigiittunut i-
laavoq, taassumalu annerusumik
tulattarfiliorneq, misissuinerit,
geoteknik allallu suliarinerusarpai.
Immikkoortortaqarfik Nuummi
Nuussuarmi inissisimavoq, eqqor-
nerusumik taallugu Narsaviaq 26-
imi. Tassanilu suleqatigiit katillutik
pingasuupput, tassaallutik immik-
koortortaqarfiup pisortaa Lars
Birch Nielsen, akademiingeniør
Svend Ove Nielsen kiisalu teknisk
assistent Winnie Hesselberg — ta-
marmik Nuummi najugaqartut.
Immikkoortortaqarfittaap suli-
assaasa pingaarnerit ilagaat Aasi-
anni aalisakkanik suliffissualior-
nissamut atatillugu umiarsualivis-
sap pilersaarusiornissaa kiisalu
Nuummi Umiarsualiviup qeqertaa-
ni sapusiornissap pilersaarusiornis-
saa. Nuummi ikuallaaviliornissaq
suliassanuttaaq ilaavoq. Ikuallaa-
vissarlu pilersaarutit malillugit
1988-ip naanerani inaarsarneqar-
tussaavoq. Taakkua saniatigut su-
liffeqarfiup pineqartup Qeqertar-
suatsiaani tulattarfiliornissaq piler-
saarusiortussaavaa, sinerissami u-
miatsianut amusiviliortiternerit kii-
salu nunaqarfinni tulattarfiliorti-
ternerit pilersaarusiortarlugit.
Immikkoortortaqarfiup pisortaa
Lars Birch Nielsen AG-mut oqar-
poq suliffeqarfik Arctic Consulting
Group-imut atasoq, taakkulu nu-
natsinni siunnersuisoqatigiiutiga-
lutik pilersaarusiortartuupput.
Lars Birch Nielsen siornatigut
Dansk Geoteknik A/S-imi sulisuu-
simavoq ukiunilu arlaqartuni nu-
natsinniissimalluni. Svend Ove
Nielsen AUCimi akademiingeniøri-
tut ineqqammerpoq, kalaallini in-
geniøritut ilinniarsimasut ikittuin-
naat ilaat, taannalu oqarpoq: —
Erngup nukinga aamma suliarisin-
naavarput — taamaaliortoqassap-
pat.
GGU1986:
Ujarassiornermi Kitaani Tunumilu
aatsitassaqarfiit sammineqassasut
GGU-p Kitaani Tunumilu ujarassiortorissavai inuit 75-it, taakkulu 1986-imi
pingaarnerutillugit aatsitassaqarfiit nunap assiliassallu sammissavaat
Ukiuni arlalinni misissugassat pi-
ngasut aallartinneqassapput, inger-
lanneqareersullu ilaat inaarsaavigi-
neqarlutillu ilaatigut angusimasat
misissuataarneqaqqissapput.
Tunup kujataani Kangerlussuup
eqqaaniit Timmiarmiut tungaan-
nut ujarassiuutut nalinginnaasu-
mik misissuineqalissaaq. Tamaani
inuit 20-it missaanniittut sulisorine-
qassapput nunap assiliassaq (uut-
tortaat 1:500.000) tunngavigalugu
paasisassarsiortussat, tamaanilu
aatsitassaqarfinnik misissueqqis-
saartussat. Tunup kujataatungaani
Ammassallip eqqaani tammaarsi-
maarfiliortoqassaaq, taannalu aal-
lartarfigalugu ujarassiortussat suli-
sinneqartassapput.
Kitaa
Ilulissaniit aallartarfeqarlutik a-
ngutit arfinillit ukiuni arlalinni i-
ngerlatassat ingerlateqqissavaat,
Disko Bugtip eqqaani aatsitassanik
ujaasinissaq eqqarsaatigalugu uja-
rassiuutut misissuissallutik.
Nuup Kangerluata avannaani
kujataanilu inuit 12-it sulissapput
nunap assiliassaq (uuttortaat:
1:100.000) tunngaviginerullugu u-
uttortaassallutik. Tamaani aatsi-
tassaqarsinnaanera misissuiffigine-
qassaaq aammalu kuuit wolframis-
saqarfeqarsinnaanerat misissuiffi-
gineqassalluni. llaatigullu Kobber-
mine Bugtip kujataatungaani erlin-
nartunik ujaraqarfiit nalunaarsor-
neqassallutik. Inuit sisamat Kangi-
linnguaniit aallartarfeqarlutik ta-
makkulerisuussapput.
Tunup avannaa
Mesters Vigip avannaani uuliaqar-
feqarsinnaaneranik misissuisoqa-
lissaaq. Inuit 15-it missaanniittut
tamaani nunap pissusii misissuiffi-
gissavaat taamalu uuliaqarsinnaa-
nera gasseqarfeqarsinnaaneralu eq-
qarsaatigalugit misiligutissanik as-
sigiinngitsunik katersuissallutik.
Sermimi pinngortitamilu
misissuinerit
llulissat avannaanni Nuullu Ka
ngerluata qinnguani sermip
tarfiini misissuinerit 1986-in1*
ngerlateqqinneqassapput taakk
nani tamaarsimaarfiliarineqare
simasut aallartarfigalugit. Taatf1
lu inuit katillutik 14-iusut serflW
ingerlaarneri, qanoq apinertutig
nera sermillu qanoq aatsigisarne
misissuiffigissavaat erngup aU
nga atorlugu innaallagissiorfi'10
toqarsinnaaneranut tunngatillug'L
Aammattaaq GGU Maarmor’
lup Mester Vigillu eqqaanni P1
ngortitamik misissuinerni peQ
taassaaq kiisalu aamma Nunap *s .
ata Qaanaallu eqqaanni imma
misissueqataassalluni. .
Misissugassarpassuit tamak
kutterit pigeriikkat helikopter
attartortagassat iluaqutigalug'1
ngerlanneqassapput junip Q11^
qunneraniit septemberip aallartlS
malernerata tungaanut.
Nye bøger i Norden
Ved Nordisk Råds session i Køben-
havn i begyndelsen af marts blev
Nordisk Råds litteraturpris uddelt
til den færøske forfatter R6i Pa-
tursson for hans digtsamling LI-
KASUM. I tilknytning hertil udsen-
des samtidig brochuren »Læs noget
nordisk 1986«, som har til formål at
give en overskuelig præsentation af
skønlitteratur, som i 1985 er blevet
publiceret på dansk, finsk, færøsk,
grønlandsk, islandsk, norsk samisk
og svensk.
Det er femte gang Nordisk Råd
og Nordisk Ministerråd udgiver
»Læs noget nordisk«. Baggrunden
er, at det normalt ikke er så let at
følge med i, hvad der sker på skøn-
litteraturens område i vore nabo-
lande, fordi bognyheder fra de nor-
diske lande kun i ringe omfang præ-
senteres i pressen, og det oftest er et
magert udvalg af aktuel nordisk lit-
teratur, som findes hos boghand-
lerne pg på bibliotekets hylder.
I den senest udkomne brochure
er omtalt to grønlandske bøger.
Mads Lidegaard: Hans — en eski-
mo, og Karen Nørregaard/Kirsten
Teglberg (red.): Nunarput. Littera-
tur- og samfundsdebat i Grønland
1945 — 85, men derudover også 56
andre bøger fra Norden.
Brochuren kan rekvireres fra
Nordisk Ministerråd, Snaregade
10, 1205 København K.-
Sorlaks avis udkom-
mer nu sjældnere
Økonomiske besparelser i hjemme-
styret rammer nu også Børne &
Ungdomsorganisationen, Sorlak.
Hjemmestyret har hidtil dække
tryknings- og forsendelsesomkos
ninger af avisen »Sorlak«, som e
lers udkom hver måned og sendt u
gratis til 700 abonnenter.
Men Grønlands Hjemmesty
har nu meddelt Sorlak, at man i* _
vil påtage sig trykning af avisen P ’
1.1.87 og at man kun kan dæk
tryknings-og forsendelsesomkos
ninger for 3 numre i 1986. Pilersu*
fik kan stå for trykning, men to
sendelsesomkostningerne
dækkes af Sorlak selv.
På baggrund af disse omstænd'lj
heder kan abonnenterne nu få a
sen mod betaling og Sorlak medo
ler, at de næste 3 numre udkornn1
i maj, august og oktober.
Efter landsmødet i efteråret
det op til den nye bestyrelse, om aVI
sen skal udkomme i fremtiden-