Atuagagdliutit - 28.05.1986, Qupperneq 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1986
Oqallinneq • Debat
o
Åbent brev til
Grønlands Landsting
I forbindelse med Landstingets be-
handling af forslaget om etablering
af gruslandingsbane med tilhøren-
de tekniske faciliteter i Sisimiut, øn-
sker en enig kommunalbestyrelse at
udtale følgende:
Der er nu ingen tvivl om, at Sisi-
miut har 1. prioritet med hensyn til
at få etableret en landingsbane for
fastvingede fly.
I den tidligste planlægning regne-
de man med en anlægssum på det
dobbelte af den nugældende.
Det er ikke nogen hemmelighed,
at anlægsomkostningen udfra den
allerede afholdte licitation og det
foreliggende ajourførte overslag
over prisen for bygninger m.v. er
uhyre fordelagtig, ja så fordelagtig,
at prisen næppe overstiger IA af an-
lægsomkotsningen for lufthavnen i
Ilulissat.
Der er nu og i den nærmeste
fremtid gunstige lånebetingelser på
grund af den lave rente. Dette bør
udnyttes.
De lave driftomkostninger som
Sisimiut lufthavn og de driftsmæs-
sige fordele for Grønlandsfly, gør,
at driften af lufthavnen i løbet af få
Officielt
Under 21. april 1986 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ny selskab:
»DUUS HANSEN & GRØN VOLD ApS«
hvis hjemsted er Narsaq kommune, post-
adr.: Postboks 44, 3921 Narsaq, Selska-
bets vedtægter er af 8. november 1985 og
25. februar 1986. Formålet er at drive
entreprenør-, tømrer- og dykkervirksom-
hed og dermed beslægtet virksomhed. Ind-
skudskapitalen er 30.000 kr. fuldt indbe-
talt. Stiftere er: Direktør Kaj Ingolf Duus
Hansen, Postboks 44, 3921 Narsaq, direk-
tør Poul Knud Louis Grønvold, Postboks
44, 3921 Narsaq. Direktion: Nævnte Kaj
Ingolf Duss Hansen, Poul Knud Louis
Grønvold. Selskaber tegnes af en direktør
alene. Selskabets revisor: Narsaq Revisi-
onsfirma, Postboks 106, 3921 Narsaq Sel-
skabets regnskabsår er kalenderåret. Før-
ste regnskabsår dog: 8. november 1985 —
31. december 1986.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 6. maj 1986.
naPstap
Nærmest
Københavns
Lufthavn
Fra den 15. april
Enk.vær. kr. 295,-
Dobb.vær. kr. 470,-
Incl. morgenkomplet
betjening og moms.
hotel
Flyverbo
Bekvem overnatning
før og efter
flyrejsen
Alleen 73 • 2770 Kastrup
(01)50 2123
år vil kunne udvise et positivt resul-
tat.
Bygdeflyvningen, som kun er på
det foreberedende stade endnu, vil
som en naturlig videreudbygning af
trafiknettet kunne igangsættes ef-
ter landingsbanens etablering, en-
dog hvis det er presserende samti-
dig.
Kommunalbestyrelsen skal der-
for anmode Landstinget om at be-
vilge landingsbanen i Sisimiut på
majsamlingen i 1986.
Sisimiut, den 20. maj 1986
På kommunalbestyrelsens vegne
David Jensen
borgmester.
Kommunalbestyrelsen tillader
sig vedlagt at fremsende følgende:
A) Ajourført kalkule for anlæg af
landingsbane samt revideret
tidsplan fra Arctic Consultant
Group.
B) Sammeligningstal for drifts-
omkostningerne for lufthavne-
ne i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut
fra ACC.
C) Tekniske og økonomiske sam-
menligninger mellem lufthav-
nene i Constable Pynt og Sisi-
miut fra ACC.
Allakkat ammasut
All. Lea
Qasseeriarlunga, ilaana amerlasoo-
riarlunga inissaqartitsiniarnermi
allaffimmut saaffiginnittarpunga,
sapaatip akunnerata naanerani a-
ngerlarsimaffitsinni toqqissisima-
neq ajorluta — mecqqat unnukkut
iteqattaartarlutik, nammineq qa-
sungaluarlunga sinippiassananga,
tassa eqqaamiugut nipersungaar-
mata allatullu nuannaaruluppalu-
ngaarmata. Nipilersorlutik qittap-
palullutillu ilaatigullu nuannareqa-
tigiippaluttarnatik. Tassalu taak-
kuupput »Qallunaat« pissuseris-
saarnerartagaat.
Anaanaavunga mikisunik qitor-
naqarlunga. Taamaattumik kial-
luunniit paasisinnaavaa toqqissisi-
masumik angerlarsimaffeqarusuk-
kuma meeqqatulli sinik atorfissa-
qartitsigigiga. Tassami sinippiarsi-
mananga qasoqqaguma meeqqat
malugisarmassuk, eqqissisimajun-
naarlutillu. Taama pisoqaqqunagu
aasit week-endit ilaanni unnuakkut
pingasut qaangermagu suli eqqissi-
nata politiinut illoqarfitsinni sia-
nerpunga, ikiorsinnaasoralunga —
unnuaaqimmammi, kisianni taas-
suma qallunaap inuiaat kikkut pi-
neqartut paasigamigit akivaanga i-
kiorsinnaananga, tassagooq anger-
larsimaffimminni taama iliorpata
akuliuffigisinnaannginnamigit, i-
matut oqarluni: »Vi blander os ikke
i private anliggender«.
Tamatuma kingorna qatsuti-
ngaarakkit tusaanngitsuusaagin-
narpakka. Sooq tikisitat taama qa-
sungatigisumik pineqassappat? Ka-
laaliugaluarpata qangali illuaran-
nguamut inisseriissagaluarpaat.
Kikkut-uku nunatsinni imigassa-
mik atornerlueqisut? Oqartarput
kalaallit! Kisianni kalaallit qassit
week-endit tamaasa imissallutik a-
kissaqarpat?
Sooq qallunaat nunaqavissunut
naleqqiullugit taama atugarissaar-
tigissappat? Iniminnut akiliiminis-
sapput, suliffinni atugarissaaqaat,
aningaasarsiarissaaqaat — uffali u-
agut nunaqavissut oqaluttaallutalu
artornarnernik sulititaasugut.
Pissutsil iluarsillugit!
\ SANAARTORNERMITAARSIGASSARSISARFIK ]Q GRØNLANDS KREDITFORENING
Advokat Henrik Hey
Skibshavnsvej 32
Box 419
3900 Nuuk
Telefon 2 12 52
- Vi skaffer penge til huse.
Den sensationelle
verdensnyhed
Markedets nem-
meste spejl refleks
kamera
Minolta 7000
Alle indstillinger udføres med trykknap-
per og overskues let på et stort datadis-
play, samt i søgeren. Avanceret autofo-
cus spejlrefleks, hvor alle funktioner fra
filmilægning til returspoling er automati-
ske.
FORÅRSTILBUD
'Minolta 7000 med AF 50 mm 1.7. .4638,-
Minolta Program Flash 2800 AF , ,1050,-
___ _ _ 5688,-
7(11111 FORÅRSRABAT...................... 690,-
' Chr. Richardt-tilbud 4998,-
FORÅRSTILBUD
Minolta 7000 m. AF 35-70 mm 5477,-
-1- FORÅRSRABAT .. 479,-
Chr. Richardt
tilbud 4998,-
MINOLTA
Chr. Richardt Foto
FOTO - VIDEO
COMPUTERCENTER
NØRREGADE 16 7800SKIVE
TLF. 07 - 52 44 66
A llannguutinik
pisoqartariaqarpoq
Samuel Hard, Nuuk
Ulluni makkunani tusagassiuutiti-
gut oqallinnermi GTO-p Nammi-
nersornerullutik Oqartussanit tigu-
neqarnissaa sammineqarpoq. Ilaa-
tigut sanasut naalagaata Kaj
Schmidt-ip SermitsiaK nr.20-imi ta-
manna sammivaa.
Kaj Schmidt-ip isumai nutaarta-
qanngillat. Aamma ilumoortoq
manna oqaatiginngilaa: Nunatsin-
ni sanaartornersuaq ukiorpassu-
anngortuni ingerlanneqartoq me-
sterit Kaj-ikkutut ittut pisoorsu-
annguutigisimammassuk. Aamma-
lu nunatsinni inuusuttut ilinniarti-
taanerat allaffitsigut pisortatigoor-
tumik siulersorneqarpoq. Kisianni
sulisussarsiortarfiit Danmarkimi
ulluinnarni suliffiutilissuarnit ilin-
niarsimasunit inuttalersorneqar-
put.
Kaj Schmidt-ip uparuarpaa naa-
lagaaffiup ingerlataasa allanngor-
tinnagit nunatsinnut nuunneqaan-
narnissaat inuiannut kalaallinut a-
kisussaqisorooq, tamannalu tun-
ngavigalugu ilaatigut oqarpoq
GTO-p ingerlatai namminersortu-
nit tiguneqartariaqartut. Immaqa
oqaruni ajunnginnerussagaluar-
poq: »uagutsinnit« tiguneqartaria-
qarput.
Ullumerpiaq pissutsit eqqarsaa-
tigalugit assersuuteqalaariarta:
GTO-p amutsiviini ineriartorneq
Sisimiuni amutsiviup sunniuteqar-
figisimavaa. Tamatumanilu kalaal-
lit ineriartortitsinermi peqataapput
kalaallinik inuusuttunik ilinniarto-
qartarnikkut suliffimmit nammi-
nermit aallaaveqartumik kalaaler-
passuarnik inuusuttunik S1K malil-
lugu aningaasarsiaqartunik suliff1'
gineqartut.
Kisianni isumaqarpunga suli Pl1'
saanerusumik tamatumani nu-
taanngorsaaneq ilaatigut pisoqQ3'
nit tunngavilik pilersinneqarsm-
naasoq imaalillugu: qanga Sisimiu-
ni amutsivik amutsivimmut atasu-
mik ilinniartunut illuuteqarsima-
voq. Ilinniartullu suliffimmut ata-
sumik ineqartitaasarnerat malet"
soqqittariaqarsoraara.
Assersuutigalugu oqarta: Ni°9'
qutissanik pilersuinermi illoqarfik'
kuutaartumik niuertarfissualiortO"
qarsinnaavoq. Tamakkununngalu
atasumik ilinniartunut illuliorto-
qarsinnaavoq.
Aamma NamminersornerulluUk
Oqartussat pisortaqarfissualiorti'
ternerat ima aaqqinneqarsinnaa-
voq suliffeqarfinnut atasunik iltn-
niartut illulersorlugit.
Nunatsinni savaateqarfiit eqqaa-
gutsigik Upernaviarsummi savaati"
linngorniat ilinniartitaasarput m®"
mikkut ineqartitaallutik. Periaa-
seq-una tamanna ajunngitsoq ma-
lersoqqittariaqartoq.
Qularutiginngilara taamaalior-
nitsigut avataaneersunit ingiariat-
torneqarnerput aatsaat iluamik »'
luatungilersinnaagipput.
Kiisalu ilinniartitaanermi nukat-
sitsinersuaq qimanneqarniarli. y‘'
lumimi perorsaanerup paatsive-
qanngitsup meeqqat inuusuttullu
siunissaat nukatsitsineq aqqutig3'
lugu aserorterpaa.
1984-imi Los Angeles-imi olym-
piadeqarneq pisoorsuit suliffiutihs'
suit akilerpaat, uffa inuit ilarpassut
kaapajaartut — silattorniarta!
GTO drives
forretningsmæssigt
Skrevet af Gunnar P. Rosendahl, GTO
De er dygtige i Grønlands Arbejds-
giverforening (DGA). Nu har de la-
vet om på deres medlemsblad Suli-
sitsisut, der tidligere lignede hvad
det var — et tidskrift. I dag frem-
træder det som et indlæg i Sermit-
siaK. Det forveksles i hele sin form
let med et eksemplar af den frie og
meningsdannende presse eller med
et andet avisindlæg Atuisoq, der
bringer forbrugeroplysninger. Det
er behændigt gjort.
Man skal, når man læser avis-
indlægget Sulisitsisut, være op-
mærksom på, at det er talerør for
en interesseorganisation. Det er re-
digeret og betalt af DGA. Det er
derfor helt legalt at Sulisitsisut ple-
jer medlemmernes interesser —
men uvildigt er det ikke.
Det er behændigt gjort at sprede
et nummer af Sulisitsisut over det
ganske land gennem SermitsiaK, en
uge før Landstinget skal behandle
lovforslaget om Hjemmestyrets
overtagelse af GTO og boligområ-
det. I dette nummer lægger man
stort set op til en nedlæggelse af
GTO (læs byggetjenesten).
DGA’s formand Kaj Schmidt
forudser i et interview bl.a. en ræk-
ke af byggetjenestens aktiviteter
kan privatiseres. Kommuneinge-
niørens formand Erik Vagn Han-
sen forudsiger i et andet interview
bl.a. at kommunerne og de rådgi-
vende firmaer overtager hele bygge"
riet. Begge samtaler er så politise-
rende, at de ikke skal kommenteres
her. Blot bør det bemærkes, at den
fremtidige opgavefordeling mellen1
Hjemmestyret, kommunerne og
den private sektor endnu ikke er
fastlagt. Men det er da klart, at beg-
ge de herrer benytter lejligheden tu
at tale deres sag i Sulisitsisut.
I Sulisitsisuts leder hedder det
imidlertid, at nu ser det ud til at de
»grønlandske skatteydere får end-
nu et åg på deres skuldre. Et åg, der
hedder GTO«. Her er der tale om en
misforståelse, jeg allerede har set et
par gange før og den må imødegås-
Det bliver ikke en økonomisk be-
lastning at overtage GTO. — GTO
har siden 1980 hvilet økonomisk 1
sig selv. D.v.s. at alle GTO’s udgif-
ter er blevet dækket af GTO’s egne
indtægter.
GTO’s virksomheder ligger tøv'
rigt på en række områder med mu-
ligheder for yderligere indtjening-
Muligheder, der ikke har kunne1
udnyttes, sålænge GTO blev drevet
i statsligt regi. Men som det ud fra
mere forretningsmæssige princip-
per er nærliggende at tage op, °8
hvor indtjeningen vil komme
Hjemmestyret til gode. Det gælder
f.eks. en mere aktiv udnyttelse al
GTO’s værfter, televæsen, energi-
forsyning, byggestyring m.v.