Atuagagdliutit - 02.07.1986, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1986
Frysehus til modtagelse
af grønlandske produkter
A/S De Danske Kølehuse »Cold Stores« investerer 38 mio kr. i et nyt frysehus i
Grønlandshavnen i Aalborg for at udbygge sine serviceydelser overfor såvel de
private grønlandske trawler-redere som Royal Greenland
Den danske landsdækkende fryse-
huskæde Cold Stores, der i forvejen
råder over en række frysehuse i
Horsens, Kolding, Padborg, Oden-
se, København og Aalborg, er i a-
pril måned gået igang med byggeri-
et af endnu et fryseanlæg i Aalborg-
området — nærmere betegnet
Grønlandshavnen.
Cold Stores vil med byggeriet i
Grønlandshavnen, som er en kraf-
tig udvidelse af frysehuskapacite-
ten i det nordjyske område, udbyg-
ge sine serviceydelser over for de
private grønlandske trawler-redere
og eksportører af fiskeprodukter
fra Grønland samt Royal Green-
land, der i slutningen af 2. kvartal i
1987 har sin forædlingsfabrik for
grønlandske produkter færdigbyg-
get i Grønlandshavnen.
Derudover regner Cold Stores
med et udvidet samarbejde med
Grønlands Handel (KNI), som
Cold Stores har arbejdet betydeligt
sammen med, da selskabet var i
statslig regi.
Cold Stores ekspansion i den
nordjyske region skal også ses i ly-
set af, at ikke mindst denne region
— specielt inden for eksport af fisk
og fiskeprodukter — er i konstant
vækst på grund af den forudseen-
hed, der har været så typisk for de
grønlandske og danske eksportører
af specielt skalrejer fanget i grøn-
landske farvande. En eksport, som
i stigende grad følges op af en vok-
sende eksport af en række andre fi-
skeprodukter, til mange lande i ver-
den.
Derudover satser Cold Stores
med det nye frysehusbyggeri, der vil
koste 38 mio. kr. og står klar til
ibrugtagning den 2. januar 1987,
også i stigende grad på at markere
sig over for andre brancher.
Og med nybyggeriet i Grønlands-
havnen, som vil blive indrettet med
stor fleksibilitet, vil Cold Stores
forstærke sin position i Nordjyl-
land, hvor selskabet i forvejen har
et frysehus i Aalborg inderhavn,
som den førende frysehusvirksom-
hed for hele fødevarebranchen.
Blandt de mest avancerede i
Europa
Cold Stores’ nye frysehus i Grøn-
landshavnen vil, når det står klar til
næste år, fremstå som et af Europas
mest avancerede frysehuse, oplyste
direktør Frost, Cold Stores, i for-
bindelse med præsentationen af
projektet for et par måneder siden.
Rationelle conveyorsystemer,
rullende reoler, hurtige og præcise
sorteringsanlæg vil på én gang re-
ducere skibenes liggetid i havn for
såvel de specielle fryseskibe som
trawlere til et minimum, ligesom
disse systemer vil sikre, at produk-
terne står til rådighed for salg umid-
delbart efter modtagelsen.
For yderligere at imødekomme
frysehusets kunder, vil der til det
nye anlæg i Grønlandshavnen blive
tilknyttet en række servicefacilite-
ter, som demonstrationslokaler,
kundesalgskontorer mv., der vil
være udstyret med alle moderne
kommunikationsmidler, såsom da-
taanlæg, telex og telefax.
Frysehusets frostlager får en ka-
pacitet på 3.500 tons, og på årsbasis
vil det kunne have en omsætning på
op mod 40.000 tons frosne fødeva-
rer. Ved præsentationen af det sto-
re nye projekt, der i høj grad satser
på lokal arbejdskraft i hele opbyg-
ningsfasen, oplyste direktør Frost,
at man, når frysehuset står færdig-
udbygget, kan tømme et fryseskib
med 1.300 tons skalrejer inden for
16 timer.
Det betyder, som tidligere om-
talt, at liggetiden i havn bliver ind-
skrænket til det absolut minimale.
lod
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender
dig omgående farvefotos af de
sidste nye brillestel.
Vores grønlandsafdeling
er i stand til at ekspedere
ordrerne hurtigt
kalåtdlisut agdlagsinauvuse
OPTICA Østerport. 7430 Ikast
DU KAN OGSÅ PRØVE DE NYE MODELLER HOS:
Høka Sukkertoppen - Frederikshåb - Holsteinsborg
DoBi Egedesminde
Brugsen Nanortalik
Rema Uummannaq
UILOQ Christianshåb
Knud Petersen, Jakobshavn
Frisør Kousgård, Julianehåb
Ilulissani kommunep
allaffia allissaaq
Allaffitsigut ingerlatsiviit inissa-
qarnerulersikkumallugit aammalu
sulisut sutorniartarfiat pitsaaneru-
sumik aaqqissuunneqarsinnaanias-
sammat Ilulissani kommunalbesty-
relse qanittukkut aalajangerpoq
kommunep allaffeqarfia 250 kva-
dratmeterinik allineqassasoq.
Allilerineq ukioq manna aallar-
tissaaq, ataatsimullu kor uunit 3,3
millionit missaannik akeqassalluni.
Pilersaarutaaqqaarsimagaluar-
poq 1985/86-imi taamatut allileri-
neqassasoq, pilersaarulli ukiumik
ataatsimik kinguartinneqarsima-
voq.
Allakkerivik kommunep allaffe-
qarfiata saninnguaniittoq Ilulissat
kommuneata 1989-imi pisiarisin-
naassappagu taava teknikkeqarfik
imaluunniit inunnik isumaginnitto-
qarfik tassunga nutsersinnaassap-
put. Tassami KNI pilersaaruteqar-
poq arsaattarfiup eqqaani pisiniar-
fissualiornissaminik allakkerivitta-
limmik.
KIK Namminersornerusunut
piumasaqarpoq tapiissutaa-
sartut qaffanneqaqqullugit
Aningaasat maannamut tapiissutaasartut 200.000 kr-iusut KIK-mit DKIK-millu
naammagineqanngillat
Junip ulluisa 14-anni 15-annilu
KIK ileqquusumik ataatsimeer-
suartitsivoq, Nuummi ingerlanne-
qartumik. Ataatsimeersuarnerup
kinguneranik tusagassiuutinut na-
lunaarummi KIK-mit naammagit-
taalliutigineqarpoq aningaasat ta-
piissutaasartut naammannginne-
rat, oqaatigineqarluni aningaasat
200.000 kr-it KIK-mit DKIK-millu
avinneqartartut kattuffimmik ine-
riartortitsinissamut naammanngit-
sut.
KIK-mi ataatsimeersuaqataasut
ulluinnarnilu aqutsisuusut isuma-
qarput aningaasaliissutaasartut
minnerpaamik 400.000 kr-inut qaf-
fanneqartariaqartut. Nunatsinni i-
linniagaqartut kattuffiata ulluin-
nexerdfutexant
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK
narni aqunneqarneranut maanna-
mut Namminersornerusuniit ani-
ngaasaliissutaasartut ikippallaar-
tutut oqaatigineqarlutik.
Maannamut pilersaarutaagallar-
tut naapertorlugit suliassat assi-
giinngitsut kattuffimmut aningaa-
sartuutaangaatsiartussatut naliler-
neqarsimapput. Soorlu KIK-p tu-
ngaanit kissaatigineqarpoq ullup
affaanik sulisartussamik allaffim-
miortaarnissaq. Allaf fimmi sulias-
sat manna tikillugu ilinniartut atu-
arnermik saniatigut ingerlattar-
paat, tamannalu ilaasortanut sullis-
sinissamut ajornartorsiutaasartoq
tusagassiuutinut nalunaarutaani o-
qaatigineqartut ilagaat.
Ataatsimeersuarnermi aalaja-
ngiunneqarportaaq ukioq 1987
EFG-imi ilinniagaqartut ukiorissa-
gaat. EFG-imi ilinniartut peqa-
tigiiffeqarnermikkut nukittor-
saaffigineqarnissaat sulissutigini-
arneqarpoq, peqatigiiffeqanngit-
sullu peqatigiiffiliortinniarneqar-
lutik.
Inuussutissarsiutitigut ilinniarti-
taanerup sinerissamut siammarter-
niarneqarnera ilutigalugu ilinniar-
tut ataasiakkaat atassuteqarfigine-
runissaat pisariaqartinneqartoq
KIK-p ilanngullugu oqaatigaa, ta-
matumalu piviusunngortinniarnis-
saa aningaasarpassuarnik naleqar-
tussaasoq unnerlugu tapiissutit
qaffanneqarnissaat piumasarine-
qarpoq.
Peqatigiiffiittaaq ingerlanerlior-
tut akiliisinnaajunnaartulluunniit
KIK-mit isumaginiarneqarput.
Ataatsimeersuarnermi aalaja-
ngiunneqarsimasut ilagaat KIK-p
immikkoortortaqarfissaanik KIK-
I-mik taasamik pilersitsinissaq,
taannalu isumagisassanik assi-
giinngitsunik taakkarsorneqarsi-
masunik sulissuteqartussatut oqaa-
tigineqarpoq.
El og vand og tele
dyrere fra 1. juli
Fra og med i går tirsdag den 1. juli
steg priserne på el og vand og tele.
Elpriserne steg med 5 øre pr. kilo-
wat til 1,90 kr. Prisen for vand steg
fra 9,85 kr. til 11,09 kr. pr. kubik-
meter. Og teletaksterne forhøjedes
med 8 pct. i gennemsnit.
Årsagen til pristigningerne er
kravet om nedskæring af grøn-
landsrammen med ca. 35 mio. kr. i
1986. For at undgå betydelige ned-
skæringer af de i forvejen knappe
investeringsmidler til bl. a. bolig-
byggeri har GTO fået pålæg om, at
20 mio. kr. af nedskæringen af
grønlandsrammen skal kompense-
res ved forøgede indtægter gennem
takstforhøjelser for el, vand og tele-
ydelser.
Prisfaldet på olie på 15 pct. pr. 1.
maj i år dæmper takstforhøjelser-
ne, idet det medfører besparelser i
elproduktion og vandproduktion
på ca. 10 mio. kr. for resten af året.