Atuagagdliutit - 02.07.1986, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1986
Qorsunngoqqissaaq
J.F. 1960-kunni aningaasatigut iluatsimaarneqarallarmat aam-
ma allammiugut nunatta qorsuttaata ilaa annikigisassaanngit-
soq immiaaqqat puiaasartaasa aseqqukorpassuit sumi tamaani
sarsakataasut piliarigaat. Puiaasat aseqqukut taamani ajornar-
torsiutaaqaat ilungersuullugu lu oqallisigineqartarlutik imigassaq
ukiumoortumik landsrådimi sammineqaleraangat. Immiartor-
nersuarmi igalaaminikorpassuillu taparlisaataasut taamani oqal-
lisaasaqaat.
Tamanut iliorluni puiaasaaqqanik aserorterinersuaq ingalassi-
maniarneqartaraluarpoq. Kommuninimi arlalinni ooqattaarne-
qaraluarpoq puiaasaaqqanik aserorterisut taqisarniarlugit kom-
munip ingerlataanik aserorteriviliornikkut, puiaasaaraq ataaseq
25 ørilerlugu tunisarlugu. Taavalu aseqqukut iginneqartarput
kommunip akiligaanik.
Suliffiilli taakku sivikitsuinnarmik atapput. Uagummi nuan-
nernerutikkatsigu nammineq puiaasaaqqanik aserorterinissaq
aningaasarsissutigalugit allanut aserortertinnissaannit. Taa-
maammat pissusitoqqat ingerlaannarput, politikerip silatuup im-
miaaqaat qillertuusanik pooqartalernissaannik isummernerata
tungaanut.
Tamatumalu kingorna qorsuttassaaleqinakujussimavoq.
Maannali ilimanarsivoq kingumut qorsunngoqqissasoq. Tas-
sami piviusunngortussannqarpoq nunatsinni immiorfik soda-
vandiliorfillu sivitsoqisoq assut amigaatigisimasarput, taamatul-
lu nioqqutissiornermi atorneqassapput puiaasaaqqat utertittak-
kat. Immitsinnut nalunnginnatta qularissanngilarput utertitsi-
sarnissaq imannarsuaq pingaartinnaviannginnatsigu. Nuanner-
neruvormi puiaasaaqat nammineq aserortissallugit imaluunniit
sumut tamaanga eqqaannassallugit niuvertarfimmukaanneran-
nit puiaasamullu akiliutigisimasap utertinneqarneranit.
Pigiinnarneqarsimassagaluarpoq uagut eqaarsartaattitsinnut
naleqquttunngorsagaq immiaaqap puua qillertuusaq. Taannami
igalaaminertulli sumorsuaq piusanngilaq katersoruminartuul 2
lunilu, taamaaliornissaq eqiaginngikkaanni.
Puiaasaaqqanik utertitsisarnissap iluaqutissartaa taku-
neq ajornakusoorpoq. Tamanaami sunniuteqangaarnavi-
anngilaq umiarsuarnut useqanngingajallutik nunatsinnit
Danmarkimut utertunut. Umiarsuimmi puiaasaaqqanik i-
maqanngitsunik ulikkaarsinnaanngilavut, massa peqqaan-
nagu imertaraluarluta.
Det bliver grønt
J.F. I det glade 60'ere skrev vi engang, at det grønne ved Grøn-
land bestod for en ikke uvæsentlig del af de mange glasskår fra
ølflasker, der flød overalt. Glasskår var dengang et virkeligt
problem og drøftedes med stor ihærdelighed i forbindelse med
de årlige spiritusdebatter i landsrådet. Ølmisbrug og de skæm-
mende glasskår var en stående samtaleemne dengang.
Man forsøgte på mange måder at komme glasknuseriet til livs.
Flere kommuner forsøgte ligefrem at tage glæden fra glasknu-
serne og etablerede offentlige glasknuserier, hvor man kan sæl-
ge sin ølflaske for en 25 øre til knusning. Derefter blev skårene
fjernet på kommunens regning.
Men de nye virksomheder fungerede kun i kort tid. Vi fandt, at
det var sjovere at knuse ølflasker end at vi skulle få penge for at
få dem knust, og alt var ved det gamle. Tingenes velkendte til-
stand fortsatte indtil en klog politiker fandt ud af, at øl på dåse
var sagen.
Og siden har det skortet lidt på det grønne.
Men nu er der udsigt til, at det atter bliver grønt. Nu realiseres
nemlig endelig det hårdt savnede øl- og sodavandsbryggeri i
Grønland og hele produktionen skal baseres på et returflaskesy-
stem. Med de erfaringer, vi har med os selv, kan vi slet ikke tvivle
på, at vi ikke vil tage returflaskesystemet så højtideligt. Det er
nemlig sjovere at knuse flaskerne selv eller lade dem flyde alle-
vegne, end at bringe dem til købmanden og få pengene refunde-
ret.
Man skulle have beholdt den til vor mentalitet tilpassede øldå-
se. Modsat glas er den forgængelig, og den er forholdsvis nem
at samle op, hvis nogen altså gider det.
Fordelen ved returflaskesystemet er ret vanskelig at ind-
se. Systemet kan jo ikke have så voldsomt betydning på de
halvtomme skibe, der sejler fra Grønland til Danmark. Vi kan
ikke fylde skibene med tomme ølflasker, selv om vi drikker
bravt.
Isumaliutersuut- Kronik
Nunatsinni sakkutooqarfinnik
nakkutilliinissaq pisariaqarpoq
All. Tittus Grønvold, Karl Magnussen Baltzer Andersen-ilu, SORSUNNA TA
Nunatsinni amerikarmiut sakku-
tooqarfeqarneri Kalaallit Nunaata
atom-imik sakkussiorfiunnginnis-
saq pillugu nunat avannarliit isu-
maqatigiissutaanut peqataanissaa-
nut akornutaasinnaavoq. Taama-
tummi isumaqatigiissuteqaqataa-
nissamut piumasarineqartariaqar-
mat sakkussiorfeqannginnissaa
atom-imik sakkussiat atorlugit sor-
sunneqalissappat saassussinermi a-
torneqarsinnaasunik. Mannalu ti-
killugu nalornisigineqarpoq ameri-
karmiut sakkussaqarfii kalerrisaa-
rutaailutillu alapernaarsuiffiuin-
narnersut imaluunniit sorsuttoqa-
lissagaiuarpat missil-it aqunneqar-
nerinut aammattaaq atorneqarsin-
naanersut.
Taamaattumik Sorsunnata 1984-
imi nuna tamakkerlugu ataatsi-
meersuartitsinermini piumasaqaa-
teqarsimavoq Kalaallit Nunaanni
parlamentariskiusumik suleqati-
giissitaliortoqassasoq amerikarmi-
ut sakkutooqarfiisa demokratisk-
iusumik nakkutigineqarnissaat qu-
lakkeerniarlugu, kiisalu sakkussa-
qarfiit qanoq ingerlanneqarnerat
nakkutigineqaqqullugu.
Tamanna tunuliaqutaralugu I-
natsisartut base-kontrolkommis-
sionimik — sakkutooqarfinni nak-
kutilliisoqatigiinnik — pilersitsinis-
saat siunnersuutigisimavarput, taa-
maaliornikkut qulakkeerneqaqqul-
lugu nunatta najoqqutassaqarluni
nunat avannarliit atom-imik sak-
kussiaqarfiunngitsutut isumaqati-
giissutaannut peqataatinneqarnis-
saq. 1985-imi oktobarip qaamma-
taani tusagassiuutinut nalunaarut
taanna nassiupparput, Danmarki-
mi naalakkersuisut periarfissamik
matuminnga atuinissamut piumas-
suseqannginnerat saqqummermat:
»Soorlu Thule-mi sakkussaqar-
fiit qanoq atorneqarsinnaanerat
nalornisigineqarpoq. Tamanna
toqqissisimananngiiaq. Taamatut-
taaq nunami maani partiit pinga-
De Amerikanske militære installa-
tioner i Grønland kan stille sig hin-
drende i vejen for Grønlands delta-
gelse i en nordisk atomvåbenfri
zone. Det må nemlig være en forud-
sætning for denne zone, at der ikke
findes militære anlæg, som kan
bruges offensivt i en atomvåben-
krig. Og indtil videre er der nogen
usikkerhed om, hvorvidt de ameri-
kanske militære anlæg alene er
varslings- og overvågningsanlæg el-
ler om der også er tale om missilsty-
ring i tilfælde af krig.
Sorsunnata har derfor på lands-
mødet i 1984, fremsat krav om, at
er oprettes et parlamentarisk grøn-
landsk organ til sikring af demokra-
tisk indseende i og kontrol med den
militære aktivitet på de amerikan-
ske baser i Grønland.
Vi foreslog derfor oprettelse af
suusut akornanni, kiisalu ICC-mit
SORSUNNATA-millu taperser-
sorneqartumik, isumaqatigiilluin-
narneqarpoq Kalaallit Nunaat suti-
gut tamatigut atom-imik sakkussia-
qarfiussanngitsoq, taamaattuassai-
1 uniln. Isumaqarpugut taamatut i-
sumaqatigiinneq ataatsimoorussa-
mik suliniaqatigiiffiliornissamut
aallaaviulluartussaasoq — tassa
nunat avannarliit sakkussiaqar-
fiunnginnissamik sorsuutiginnin-
nerannut tapertaatiliugu.«
Nangipporlu:
»Namminersornerulernermi isu-
maqatigiissut malillugu naalagaaf-
fik — tassa nunatsinni Inatsisar-
tuunngitsut — nunatta illersorne-
qarnissaanut nunanullu allanut po-
litikkimut oqartussaasuupput. Siu-
nissaq eqqarsaatigalugu tamanna
Sorsunnatap atorsinnaanngitsutut
naammaginanngitsutullu isuma-
qarfigaa, taamatut aalajangersa-
qarnera demokratiskiusumik inger-
latsinerunngimmat. Isumannaalli-
saanissaq pillugu apeqqummut pi-
ngaaruteqarluinnartumut nunagi-
sami innuttaasut oqartussaassusiia-
gaasimammata.
Taamaattumik pissusissami-
suussaaq ukiuni makkunani de-
mokratiskiusumik namminersor-
nerujartulerfiusuni sakkutooqar-
finni nakkutilliisoqatigiiliortoqar-
nissaa. Naalakkersuisut Folketingi-
lu isumaqatigiissuteqarfiginerisi-
gut nunat avannarliit ataatsimoo-
russamik atom-imik sakussiaqar-
fiunnginnissamik suliniuteqarnerat
annertusarneqarsinnaavoq — nu-
nani avannerlerni inuiatigiit akor-
nanni amerlanerussuteqartut ta-
manna kissaatigaat.«
Atom-imik sakkussiaqarfiun-
nginnissamik nunat avannarliit a-
taatsimoorlutik isumaqatigiissum-
mik pilersitsiniarnerat kaammat-
tornerusariaqarpoq — tamanna a-
merlanerussuteqartut piumasarim-
massuk.
en base-kontrolkommission nedsat
af Landstinget, idet der hermed vil-
le være garanti for, at Grønland
formelt kunne tiltræde en nordisk
traktat om en fælles atomvåbenfri
zone. I oktober 1985 udsendte vi
denne pressemeddelelse, efter at det
var kommet frem, at regeringen i
Danmark var meget uvillig til at gå
ind på denne mulighed:
»Der er usikkerhed i bl.a. Thule-
installationernes anvendelse. Det
skaber utryghed. Samtidig er der
her i landet mellem alle tre partier
og med støtte fra ICC og SORSUN-
NATA afgjort enighed om, at
Grønland skal være og forblive
atomvåbenfrit område i enhver for-
stand. Vi mener, at denne enighed
er et godt udgangspunkt for et sam-
let grønlandsk initiativ til fremme
af oprettelse af den nordiske zone.«
Tamatumani nunarput nunatsin-
nilu qinikkat sallersaasariaqarput.
Nakkutilliisoqatigiiliorneq nunat
avannarliit ataatsimut isigalugit i-
sumaannik takutitsinerussaaq pi-
ngaaruteqartoq, taamaaliornikkut
Kalaallit Nunaata tamanna anguni-
arlugu sulissuteqarnera ersersinne-
qassammat, nunatsinni nunanilu a-
vannarlerni allani eqqissinissaq pil-
lugu suliniuteqarnermut malun-
naatilimmik nakussassartussaam-
magu.
Kingumut Inatsisartut kaammat-
toqqissavagut Kalaallit Nunaata i-
sumannaatsuunissaanut tunngasut
oqallisigeqqullugit, pingaartumi
SORSUNNATA-mit siunnersuuti-
gineqartoq tassa nakkutilliisoqati-
giiliornissaq imaluunniit taassuma
assigisaanik pilersitsinissaq angu-
niarlugu.
Taamatulli eqqissinissaq pillugu
namminersortumillu najoqqutas-
saqalernissaq anguniartillugu qin-
nuiginiarpassi eqqissinissaq pillugu
suliniaqatigiiffimmut tapersersui-
neroqqullusi. Eqqissinerup ukiua
eqqissinissaq sakkussakillisaanis-
sarlu pillugit angusaqarfiussappat
nunatsinni sakkutoqqarfiit pillugit
nakkutilliisoqatigiissitaliortoqar-
nissaa nunani avannarlerni oqalut-
tuarisaanikkut angusaqarfiusus-
saavoq, pingaartumik nunarput eq-
qarsaatigalugu.
Pingaartillugit oqaasertaliutinut
ukununnga tapersersorneqarnis-
sarput kissaatigaarput:
1. Nunat avannarliit isumaqati-
giissutaannut Kalaallit Nunaat pe-
qataassaaq — tamannaiu maan-
nangaaq pilersinneqartariaqarpoq!
2. Inuiaqatigiit kalaallit piuma-
saraat sakkutooqarfiit sakkussa-
qarfiillu nunatsinniittut demokra-
tisk-iusumik nakkutigineqartaria-
q artut.
Tassa aqqutsissaq. Eqqissinerup
ukiua nalliusilluarisiuk!

Og videre:
»Det ligger i den nuværende
Hjemmestyreaftale, at staten og
ikke Landstinget har forsvars- og
udenrigspolitisk kompetence i
Grønland. SORSUNNATA finder,
at denne tilstand i længden er
uholdbar og urimelig, idet det ikke
er demokratisk, at det grønlandske
folk er umyndiggjort i det vitale
spørgsmål om sikkerhedspolitik i
eget land.
Derfor vil det være et naturligt
led i disse års demokratiske hjem-
mestystyreudvikling, at der opret-
tes et kontrolorgan vedrørende ba-
serne efter aftale med regeringen og
Folketinget.«
DER MÅ SÆTTES mere skub i
den fællesnordiske indsats for at få
skabt den traktat om en atomvå-
benfri zone, som der er folkeligt
flertal for i de nordiske lande. ►
Grønlandsk Basekontrol
er nødvendig
Af Tittus Grønvold, Karl Magnussen og Baltzer
Andersen, Sorsunnata