Atuagagdliutit - 30.07.1986, Side 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 31 1986
Pilannermittaaq takutitsisoqarpoq, pilannginneranili meeqqat i laat ine-
qussuusseqqaarpoq.
|AJ NUUK KOMMUNE
ÉSSl
PÆDAGOG
Meeqqerivimmi »Timmiaaqqat«-ni amigaatigaarput meeqqerivinni suli-
sussatuc ilinniarsimasoq, qiimasuullaqqunartoq qatsussiuitsorujussuul-
laqqunarlunilu. Suleqatissarpassuatit angajoqqaallu suleqatigilluarsin-
naassagukkit assistentitut atorfinitsissinnaavatsigit.
Meeqqerivik »Timmiaaqqat« meeqqanut paarsakkuminartunut 95-
inut inissiaavoq, tassa vuggestuertaani meeqqat 35, børnehavertaanilu
meeqqat 60, illit atorfeqarfigissavat børnehavertaata ilaa kalaallisuin-
naq oqaluttut meeqqat I 5-it ornittagaat, taamaattumik kalaallisut qal-
lunaatullu oqalussinnaanissat kissaatiginassaaq, meeqqat sutut oqalut-
tarneri naapertorlugit agguartaratsigik.
Sulisuupput pisortaq, pisortap tullersortai marluk, assistentit tallimat
(tassa maanna sisamat illit tallimagissallutit), barnehjælperit arfineq
marluk, ikiortit qulit igaffiullu pisortaa.
Atorfinitsitaanermut tunngasut aningaasarsiassallu aaqqinneqassapput
Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiata aamma Pisortat Isumaqa-
tigiissitsiniartartoqatigiivisa meeqqerivinni sulisussatut ilinniarsimasut
pillugit isumaqatigiissutaat malillugit.
Atorfinittussaq inissaqartinneqarpoq.
Kalaallit Nunaanni najugaqartut atorfinikkiartornerat pequtaasalu ag-
giunnerat kommunep akilissavai naatsorsuutigalugu sivikinnerpaamik
ukiuni marlunni atorfeqarumaartut.
Kalaallit Nunaanniunngitsoq najugallit atorfinikkiartornerat pequtaa-
salu aggiunnerat akilerneqarumaarput maleruagassat atuuttut naaper-
torlugit.
Atorfik soqutigigukku annertunerusumik paasiniaaffigisinnaavat
meeqqeriffimmi atorfilik Alice Gundel, tlf. 2 22 40.
Qinnuteqaat sutut soraarummeersimanermut uppernarsaammik kii-
salu suni/sumi sulisimanermik uppernarsaammik ilanngussiffigalugu
kommunep tigoreersimassavaa kingusinnerpaamik 25. august 1986;
qinnuteqaatit nalunaaqutsissavat atorfik nr. 168/86.
PÆDAGOG
VI — 15 børn på Børneqården »Timmiaaqqat« — mangler en pæda-
gog, der er i besiddelse af et godt humør og stor tålmodiqhed. Er du
interesseret i at samarbejde med mange kollegaer og forældre, så kan
vi tilbyde dig en stilling som assistent.
På Børnegården »Timmiaaqqat« er vi 95 dejlige børn, en vuggestueaf-
deling med 35 børn og en børnehaveafdeling med 60 børn, du skal
være i børnehaveafdelingen, på en stue med 15 grønlandsksprogede
børn, så du skal helst være dobbeltsproget, da vi har sprogopdelte
børnegrupper.
Til at passe os er der ansat I leder, 2 afdelingsledere, 5 assistenter (for
tiden er der 4 og så dig), 7 barnehjælpere, 10 medhjælpere og I køk-
kenleder.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Det
offentlige aftalenævn og SIK vedrørende pædagoger.
Der kan anvises bolig til stillingen.
For hjemmehørende ydes der fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning,
under forudsætning af mindst 2 års tjeneste i kommunen.
For ikke-hjemmehørende ydes der frirejser og bohaveflytning i over-
ensstemmelse med gældende regler.
Skulle du være intesseret i stillingen hører vi gerne fra dig, du kan få fle-
re oplysninger på børnegården, tlf. 2 22 40 ved Alice Gundel.
Ansøgning mærket stillingsopslag nr. 168/86, med oplysning om ud-
dannelse og tidligere beskæftigelse skal være kommunen i hænde se-
nest den 25. august 1986.
NUUK KOMMUNE
PERSONALEKONTORET . BOX 1005.3900 GODTHÅB
Sulerulunneq
akilernerlugaanerlu
Aasivimmi arnat ulloqartinneqarmata piniartut
arnartaat Kangersuatsiarmiut suliaminnik
takutitsilluartut
Puisip amiata kisiartaalluni ani-
ngaasarsiornikkut iluaqutiginiar-
nerata qanoq ilungersunartiginera
piniartunut arnartaasut aasisunut
julip ulluisa 8-ni paasinartuliaraat.
Ulloq taannarpiaq piniartunut ar-
nartaasut suliaminnik assigiinngit-
sunik takutitsipput, alutorineqar-
luartunik. Takutinneqartut ilagaat
kalaallit illutoqaat, issumik ujaq-
q a n il I ii qammagaq — ilua tamarmi
kalaallisut pisatsersorsimasoq.
Takutinneqartulli taakkuin-
naanngillat. Qajaq amerneqarpoq,
ammit suliareriikkat mersukkallu
saqqummersinneqarput, ullorlu
taannarpiaq piniartut ilaat angusi-
malluni tikimmat pilanneq isigin-
naartitsissutigineqaatigaluni ajo-
qersuussutigineqarpoq.
Piniartutut inuuniuteqarnermi
pinngitsoorneqarsinnaanngitsut,
tassalu piniartunut arnartaasut ul-
luinnarni inuuniarnertik pillugu
saqqummiussinerminni piniarti-
minnut tapersersuilluinnarnertik i-
korfartuutaalluarnertillu. Ilaatigut
assuarliutigineqarpoq piniartutut
inuunerup annertunerusumik ani-
ngaasarsiutaannginnera, ammillu
tunisassiarineqarnerini nutarteri-
soqanngippallaarnera. Erseqqis-
sarneqarpoq ammit pitsaasumik
tunisassiariniaraluartillugit ime-
qarniarnerup piniartukkormiuni
pinngitsoorneqarsinnaanngitsup
qanoq ajornartorsiutaatiginera.
Iineqarniarnerup ajornartorsiu-
taanera pillugu piniartut arnartaa-
sa ilaat Amaliaaraq Knudsen ilaati-
gut imatut erseqqissaateqarpoq:
— Sikuniartorsuuleraangat tar-
rup ataani qanittumi nilattarfissa-
mik qinerlerneq aallartittarparput.
Ukiuutillugu qaammaterpassuarni
nilattarnerinnaq imeqarniarnerup
tungaatigut isumalluutigisarpar-
put, naak imeq atorfissaqartikka-
luaqalugu, soorlu eqqiaanermut,
errorsinermut iganermullu — a-
merlu ulluinnarlugu suliarineqar-
sinnaanngilaq — taakkulumi amer-
lasaqaat.
»Nutarterinissamut
peqataarusuppugut«
Arnat ulluanni piniartut arnartaat
sinnerlugit Lea Emanuelsen, Ka-
ngersuatsiami Ammerivik 79-imi
ningiuusoq ammit tunisassiarine-
qartarneri pillugit saqqummiussi-
suuvoq.
Lea Emanuelsen saqqummiussi-
nermini ammip tunineqartarnermi-
ni klassinut qulingiluanut agguaan-
neqartarnera nassuiaatigeqqaar-
paa. Tassungalu atatillugu oqaati-
galugu tunisassiornermi imminer-
minnut piumasaqaataasartut an-
nertuallaartarnerarlugit, soorlu
ameq pitsaalluinnassaguni meqqu-
migut mamimigullu orsoqassan-
ngitsoq piumasaqaataasarmat. I-
missaqarniarnillu ilungersunartil-
lugu suleriaaseq taamaattoq suleru-
lunnartaqisoq unnerlugu. Nangip-
porlu:
— Paasisinnaanngilarput ammit
kaattaassinikkut tuniniagaasarne-
rinni akit appariartornerat ilutiga-
lugu tunisassioriaaseq allanngor-
tinniarneqanngitsoq. Ammip tara-
jugaalluni tunisaasalernissaa ukiu-
ni arlaqalersuni misileraaffigine-
qarsimavoq, tamannalu iluatinnaa-
teqaraluartoq suli paasitinneqan-
ngilavut taamatut aaqqissuussineq
akitigut qanoq iluarsiivigineqassa-
nersoq, Lea Emanuelsen piniartut
arnartaat sinnerlugit taama oqar-
poq.
Kangersuatsiami Ammerivik 79
piginneqatigiinnikkut ingerlanne-
qarpoq, kommunellu mandtime-
nik tunisisarneragut sulineq inger-
lanneqartarluni. Amernik mersuk-
kat, soorlu kamiit, qarliit il.il. suli-
arereerlugit tuniniarneqartarput.
Arnat ulluanni oqallinnermi saq-
qummersut ilagaat ammit atisatut
atorneqarnerunissaannik kajumis-
saarinissaq. Kangersuatsiamilu
Ammeriviup kissaataanut ilaavoq
sinerissami ilisimaneqarnerulernis-
saq, taamaaliornikkut amermik a-
tisassiat siaruarterneqarnerusin-
naammata.
Aammattaaq taanngitsoorne-
qanngilaq puisit neqaasa tunisassi-
arineqarisa ajornartorsiutaaneri, i-
laatigut apeqquserneqarluni kalaa-
liminernik tunisassiornermi aaqqis-
suussineq pitsaasoq qanoq angune-
qarsinnaanersoq.
Alle ønsker en tættere
forbindelse i fremtiden
Vore frænder fra Sibirien blev vel modtaget af såvel deltagerne på Aasivik som af
Upernavik kommune — Gæsterne håber på tættere forbindelser til Grønland
Da hjemmestyrets skib »Kissavik«
den 5. juli ved 19-tiden ankom til
Aasivik, var de sibiriske gæster med
om bord sammen med landsstyre-
medlem Aqqaluk Lynge. Før man
gik fra borde, hejste man gæsterne
flag for blandt andet at markere
den lange vej, de var rejst for at
være med ved Aasivik-stævnet.
På land blev gæsterne godt mod-
taget af mange glade og forvent-
ningsfulde Aasivik-deltagere. Og
det var så starten på nogle få dages
deltagelse i Aasivik, der i år fandt
sted i Illinngivani, lige over for byg-
den Kangersuatsiaq.
På vej til Aasivik var man sejlet
via Upernavik, hvor første vice-
borgmester Jørgen Mathæussen
bød velkommen sammen med den
øvrige kommunalbestyrelse og fun-
gerende kommunaldirektør Juliane
Zeeb. Og før turen fortsatte til Aa-
sivik, var Upernavik kommune
vært ved en velkomstmiddag.
Gamle traditioner, som man bør
holde i hævd
Selv om dagene, hvor gæsterne var
med ved Aasivik, gik hurtigt, fik de
dog et godt indtryk af, hvad der
foregik. Ligeledes havde gæsterne
opvisning med trommedans og for-
talte lidt om deres historie til megen
glæde og interesse for deltagerne
ved stævnet.
På tilbagerejsen var arrangøren
af besøget, landsstyremedlem Aq-
qaluk Lynge, vært ved en festmid-
dag. Også for at sige tak til Uperna-
vik kommune for den gode modta-
gelse, de havde givet gæsterne.
Ved festmiddagen sagde lederen
af delegationen fra Sovjet, Alexan-
der Komarov, blandt andet på del-
tagernes vegne:
— Vi er inderligt glade for den
gode behandling, vi har fået såvel
på Aasivik som af Upernavik kom-
mune. Der, hvor vi bor, sætter vi
vor kultur højt. Derfor mener vi, at
man i Grønland bør holde Aasivik-
traditionen i hævd.
Rejseledsager på landsstyrets
vegne var som nævnt Aqqaluk Lyn-
ge, og han sagde blandt andet, at
Aasivik 1986 har ført nogle reelle
problemer frem i lyset. Med henvis-
ning til »Fredsåret« sagde han, at
han håbede på større kontakt til
vore frænder, som vi nu har stiftet
bekendtskab med.
Nationaldragt som gave
På Upernavik kommunes vegne
sagde borgmester Vilhelm Kristian-
sen blandt andet, at besøget rum-
mede et historisk øjeblik, som man
vil huske med glæde i lang tid frem-
over, og han fortsatte:
— Aasivik åbnede diskussionen
om os, der bor i fanger- og yder-
distrikterne, og dette har været til
både gavn og glæde for os, da det
har været med til at belyse proble-
merne.
Første viceborgmester Jørgen
Mathæussen var også med blandt
talerne, og han sagde blandt andet:
— Vi kan ikke fortsat være luk-
kede for omverdenen. Men vi skal
heller ikke glemme vores baggrund,
når vi henvender os til omverdenen.
Aasivik appellerer til os om at holde
vore traditioner som folk i hævd.
Efter talen gav Jørgen Mathæus-
sen sin kones Maren Mathæussens
nationaldragt som gave til gæster-
ne. Det var en gave, der vakte glæ-
de, og den skal gives videre til et mu-
seum, når gæsterne er vendt hjem,
lovede de.
Arrangørerne af besøget var Aa-
sivik Fonden, og på fondens vegne
rejste Carl Christian Olsen — Puju
— med som tolk. Med henvisning
til, at 1986 er internationalt fredsår
fortalte Puju et gammelt sagn, hvor
en mand skulle klemme en lus ihjel
mellem to negle. Pludseligt hørte
han en stemme, som sagde:
—- Hvorfor slår du mig ihjel? Jeg
er bedstefar, jeg har kone og børn
og børnebørn!
Som forklaring på at han netop
havde fremdraget dette sagn sagde
Carl Christian Olsen videre:
— 1 forhold til andre befolk-
ningsgrupper er vi få. Men på trods
af dette skal vi huske, at vi har ret-
tigheder som alle andre og større
folkeslag.
Således kom besøget på Aasivik
til at slutte med en lille højtidelig-
hed. Både gæster og værter var eni-
ge om, at man vil arbejde frem mod
at kunne mødes tiere i fremtiden.