Atuagagdliutit - 03.09.1986, Side 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 36 1986
USA-mut angalaneq
angusaqarfiulluartoq
Naalakkersuisuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge pisortatigoortumik USA-mut
tikeraarnermini atassuteqarfeqalersimavoq pinngortitamik illersuiniartunik
tusagassiortunillu puisinniarneq pillugu paasisitsiniaanermi suleqataasinnaasunik
Naalakkersuisuni ilaasortaq Aqqa-
luk Lynge pisortatigoortumik
USA-mut angalanermini angusa-
qarsimaqaaq. Washington DC-
miinnermini naalakkersuisut allaf-
fii issittuni pissutsinik suliaqarfiu-
sut atassuteqarfigisarsimavai. Ta-
matumuuna anguniarsimavaa pui-
sinniartarneq pillugu paasisitsiniar-
nissaq. Aqqaluk Lynge pilersaaru-
teqarpoq puisit amii pillugit USA-
mi paasisitsiniaanissamik. Tike-
raarnerminilu atassuteqarfigilersi-
mavaa peqatigiifferujussuaq, Na-
tional Wildlife Federation, 5 mill-it
sinnerlugit ilaasortaqartoq. Aqqa-
luk Lyngellu tikeraartilluni akuer-
sissutigitissimavaa ICC-ip siulersu-
isui ukiortaareersimalerpat Wa-
shington DCmi ataatsimiissasut,
tassanilu USA-miut issittuni ajor-
nartorsiutinik paasisimasaqarluar-
tut ataatsimeeqatigissagaat.
Edward Kennedy soqutiginnittoq
Aqqaluk Lyngep USA-miitilluni
nalaatsorluinnartumik Edward
Kennedy naapissimavaa. Kennedy
peqatigiiffimmut, Greenpeace-mut
tapersersuisumut ilaasortaavoq.
Tupaallaatigisimavaa paasigamiuk
puisit amiinut akerliuniarneq qa-
noq Kalaallit Nunaannut ajoqutaa-
simatigisoq. Kennedyp allaffiani i-
sumaqarsimapput issittuni najuga-
qartut inuit 1 milliuunit missaan-
niittut 150.000-iinnaanatik.
Pinngortitamik illersuiniaqati-
giit issittuni pissutsinik paasisima-
saqanngitsut suliniutigisartagaasa
kinguneqarnerluttarnerat paasisit-
siniutigigamiuk angusaqarluarsi-
mavoq.
Hemingway-ip erngutaa
Aqqaluk Lyngep puisit amii pillugit
paasisitsiniaassamaarnini tunnga-
vigalugu USA-mi eqqumiitsulior-
torpaalussuit oqaloqatigisimavai.
Kalaallillu Nunaat ikiorlugu sulini-
aqataajumasut ilagaat Ernest He-
mingway-ip erngutaasa ilaat Myriel
Hemingway. Taassumap angutaa-
tigisimavaa filmiliortartoq Steven
Cresmann Alaskami eskimuut pil-
lugit filmilioruttulersimasoq.
Taanna neriorsuisimavoq filmiliani
nassarlugu Kalaallit Nunaaliaru-
maarluni. Aqqaluk Lyngellu Cres-
mann atassuteqarfigeqqissavaa u-
kiortaareersimalerpat.
Allanittaaq filmiliortartoqarpoq
issittuni pissutsit tassanilu ajornar-
torsiutit pillugit filmiliortartunik.
Filmiliortartoqatigiit ataatsit
maannakkorpiaq Sibiriamiipput,
taakkulu qaammatip uumap inger-
lanerani Kalaallit Nunaannut tikis-
sapput sapaatip akunnera naam-
matsillugu tassaniissallutik. Filmi-
lioqatigiit Aqqaluk Lynge tikkuar-
simavaat ilaqutariit kalaallit sin-
nerlugit filmiliariteqataasussatut.
Aalisakkat akileraaruteqanngitsut
USA-mut
EF-imi ilaasortaajunnaarnermiilhi
aalisakkat Kalaallit Nunaanneersut
akileraaruseqqaarlugit aatsaat
USA-mut eqqunneqartarsimap-
put. Tusagassiortunik katersuutit-
sinermi Aqqaluk Lynge oqaluttuar-
poq aalisakkat Kalaallit Nunaan-
niit USA-mut eqqussorneqartut a-
kileraaruserneqartannginnissaan-
nik isumaqatigiissut atsiorneqaan-
narianngorlugu qaammammi tas-
sani nunanut allanut ministereqar-
fimmi piareerneqassasoq.
Amerikamiut paasisimavaat Ka-
laallit Nunaata avammut nioqqutai
annikingaaramik akileraarusersor-
neqartariaqanngitsut.
Eqqaanermut akiliut 1 milt. kr.
Thulefond-iliornissamilli Nammi-
nersornerullutik Oqartussat siun-
nersuutaat piviusunngunngitsoor-
poq, siunnersuut malillugu Kalaal-
lit Nunaat, Danmark USA-lu ta-
marmik immikkut pingajorarte-
rummik aningaasaateqarfimmut
aningaasaliisartussaasimagaluarlu-
tik. Aqqaluk Lynge ilisimatinne-
qarsimavoq tassani USA-p peqa-
taatinneqarnissaa aj ornarluinnar-
toq, pilersinneqarnissaa inatsim-
mik immikkut ittumik tunngave-
qartariaqassammat, taassumallu
pilersinneqarnissaa amerikamiut
inatsisiliortartuisa akuersissutigi-
navianngilluinnarmassuk.
Taarsiullugu amerikamiut siun-
nersuutigaat eqqagassanilc toqu-
nartulinnik Kalaallit Nunaannut i-
gitsisinnaatitaalissallutik ukiumut
1 mili. kr-inik akiliisarlutik. Manna
tikillugu amerikamiut Thule Air
Base-mi igitassaatitik taamaattut
New Jersey-mukaattarsimavaat.
Tamanna pillugu siunnersuut a-
merikamiut nunanut allanut mini-
stereqarfianneersuuvoq, tamannali
suli qallunaat kalaallilluunniit pi-
sortaannit oqaluuserineqarsiman-
ngikkallarpoq.
Resultatrigt tur til USA
Landsstyremand Arqaluk Lynge har under sit officielle besøg i USA knyttet
kontakter til miljø-og mediefolk for at skabe forståelse for sælfangsten
Landsstyremand Arqaluk Lynge
har fået meget ud af sit officielle be-
søg i USA. I Washington DC talte
han med regeringskontorer, som
har med arktiske lande at gøre. For-
målet er at skabe forståelse for sæl-
fangsten. Arqaluk Lynge har pla-
ner om at starte en sælskindskam-
pagne i USA. Under sit besøg har
landsstyremanden indledt samar-
bejde med den store organisation,
National Wildlife Federation, der
har over 5 mili. medlemmer. Og Ar-
qaluk fik gennemtrumfet, at ICCs
bestyrelse i begyndelsen af det nye
år holder møde i Washington DC
med nøglepersoner i USA om pro-
blemerne i Arktis.
Edward Kennedy interesseret
I USA traf Arqaluk Edward Kenne-
dy tilfældigt. Kennedy er med i en
organisation, som støtter Green-
peace. Han blev overrasket over at
høre, hvormeget kampagnen mod
sælskind har skadet Grønland. På
Kennedys kontor forestillede man
sig, at der boede millioner af men-
nesker i Arktis, og ikke bare
150.000 inuitter.
Arqaluk fik positive tilkendegi-
velser, da han gjorde gældende,
hvor meget den arktiske livsform
kan rammes som følge af miljøor-
ganisationers ukendskab til de ark-
tiske forhold.
Hemingways barnebarn
Arqaluk havde også samtaler med
en række kendte kunstnere i USA i
forbindelse med planerne om at
starte en sælskindskampagne. En
af de mennesker, der vil tage Grøn-
lands sag op, er Ernest Heming-
ways barnebarn Myriel Heming-
way. Hendes kæreste Steven Cres-
mann er filmmand og er i gang med
at lave en film om Alaska-eskimo-
er. Han lovede at tage Grønland
med i sin film. Arqaluk kontakter
Cresmann igen efter nytår.
Der er også andre filmfolk, som
laver film om artiske lande og deres
probelmer. Et filmhold er i øjeblik-
ket i Sibirien og i denne måned gæ-
ster holdet Grønland en uge. Film-
holdet har udpeget Arqaluk, som
den, der skal repræsentere en grøn-
landsk familie i filmen.
Assilissat qalipaatillit angisuungorlugit allisitat
Assiliaativit kusanartortaat allisitaanissartik nersornaatisiasseraat. Siuttui (negativ/
dias) nassiukkit, taakku pitsaanerusumik suliarineqarsinnaamata. Aamma assilissat
nassiussinnaavatit, akisunerulaartumillu siuttulertillugit.
Assilis- sap angis- susaa Ataassip akia Amerla- suungor- lugit ataatsip akia Foto- blokkimut ikkullugu (llassu- tissaq) Sinilerlugu inngiasun- nanngitsu- millu igalaaler lugu (llassu- tissaq)
20x25 35.15 31.60 75.00 30.00
28x35 80.00 70.00 80.00 65.00
35x50 115.00 105.00 115.00 85.00
50x70 155.00 145,00 155.00 125.00
70x100 375.00 320.00 375.00 235.00
Akikilliliisarnitsitut akii ilanngagassaapput.
Dias atirlugu ailisitsinermi akisunerulaasapput.
Asseq atorlugu ailisitsinermi akii ilassuteqassapput, siuttulernera
pillugu. (kr. 95,00).
Allisikkusutama amerlassusii: _ , angissusilerlugit
Fotoblokkimut ikkullugu/gitCD Sinilerlugu/gitD
Ateq_____________________:__________________________________________
Najugaq_____________________________________________________________
llloqarfik________________________________________________:_______
Assiutitit siuttulluuniit ajoratik utertinneqassapput.
Uaguuvugut qalipaateqirluartunik mersaasartut.
Toldfri fisk til USA
Siden udmeldelsen af EF har den
grønlandske eksport af fisk til USA
været toldpligtig. På pressemødet
oplyste Arqaluk, at en overens-
komst om toldfrihed for Grønlands
eksport af fisk til USA bliver klar til
underskrivelse i udenrigsministeriet
i denne måned.
Amerikanerne har fundet ud af,
at Grønlands nationalprodukt er så
lille, at alene den berettiger landet
til toldfrihed.
Dumpafgift på 1 mili. kr.
Hjemmestyrets forslag om en speci-
el thulefond, hvor Grønland, Dan-
mark og USA hver yder en trediedel
af midlerne er endnu ikke realiseret.
Arqaluk fik at vide, at det var umu-
ligt at få USA med, fordi gennem-
førelsen kræver en speciel lov, som
ikke har mulighed for at komme i-
gennem de amerikanske lovgiv-
ningsmyndigheder .
I stedet foreslår amerikanerne, at
de får tilladelse til at dumpe ikke
giftigt affald i selve Grønland mod
en årlig afgift på 1 mili. kr. Hidtil
har amerikanerne transporteret den
slags affald fra Thule Air Base til
New Jersey.
Forslaget herom stammer fra det
amerikanske udenrigsministerium,
men hverken danske eller grønland-
ske myndigheder har drøftet det på
nuværende tidspunkt.
Ullormusiaq qimaasoq ’86-imut
Qimaasoq ’86-imut katersuiniarnissaq pillugu siunnersuutinik takkuttoqartuarpoq
Qimaasoq ’86-imut katersuiniar-
nissaq pillugu Kalaallit Nunaanni
ataatsimiititaliaq uliuni makkunani
ilatsiinnanngilluinnarpoq, katersu-
iniarnissarsuarli pillugu siunner-
suutinik pitsassuarnik saqqummi-
ussuiuarput. Siunnersuutigineqar-
tut ilagaat kalaallit tamarmik ullor-
musiassartik ataaseq qimaasunut
tunissutigissagaat. Ataatsimiititali-
aq sinnerlugu siulittaasup, atuarfe-
qarnermi pisortap Aqissiaq Mølle-
rip, naalakkersuisuni folketingimi-
lu ilaasortat KANUKOKAIlu siulit-
taasua 1.000 kr-inik akiliisinnaatip-
pai. Namminneq isumassarsiullaq-
qinnermikkut periarfissarsiullaq-
qinneremikkullu aningaasat amer-
liartortinniartussaagamikkit.
Qimaasunik aalisaassisut
Ataatsimiititaliap pissanngatigaa
katersuiniarnermi aningaasannan-
niarlutik siunnersuutigisimasamik
ilaat piviusunngortinneqarumaar-
nersoq. Angallateeraatilippassuit i-
laanneeriarlutik igaassarsiorlutik
aalisartartut kajumissaarneqarput
arlaanni pisatik tuneriarlugit iserti-
tatik katersuiniarnermut tunniu-
teqqullugit.
Ataatsimiititaliami ilaasortat i-
laata, Nuummi timersortarfissuup
pisortaata Thomas Isbosethsenip
maanna misissulersimavaa sineris-
sami timersortarfissuit tamaasa ilu-
aqutigalugit bingo-rsuartitsisin-
naanerlutik. Thomas Isbosethsenip
misilittakkani aqqutigalugit na-
lunngilluarpaa bingo-rtitsineq ani-
ngaasanik katersuiniutit pitsaaner-
sarigaat, neriupprlu taamaaliornik-
kuttaaq qimaasoq ’86 aningaasar-
passuarnik pissarsissunneqaru-
maartoq.
Silarsuarmi tamarmi qimaasut
ullumikkut 23 mill-it sinnerlugit a-
merlassuseqarput, tamakkulu atu-
garlioqalutik inuupput ikiorneqar-
tariaqaqalutillu. Naalakkersuinik-
kut isumaqatiginngisat nunat ilar-
passuini qimaasariaqalersinneqar-
tarput. Pissutsit taamaattut uagut
Kalaallit Nunaanni atunngilluin-
narpagut, taamaattumillu pissutis-
saqarluarpugut inoqativut silarsu-
armi atugarliortut ikiussallugit.
En dags løn for flytning ’86
Det strømmer ind med forslag til landsindsamlingen for flygtning ’86
Chr. Richardt Foto
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE 16.7800SKIVE
TLF.07-5244 66
Grønlandskomiteen for flygtning
’86 ligger ikke på den lade side i dis-
se dage, men barsler med det ene
gode forslag efter det andet i for-
bindelse med den forestående store
landsindsamling. Et af forslagene
går ud på, at samtlige lønmodtagere
i Grønland forærer en dags løn til
flygtningene. På komiteens vegne
stiller formanden, skoledirektør A-
qigssiaq Møller et beløb på 1.000
kr. til rådighed for vore landsstyre-
mænd og folketingsmænd samt
formanden for KANUKOKA. Det
er deres opgave ved hittepåsomhed
og fantasi at få beløbet til at yngle.
Fisker til flytninge
Komiteen ser med spænding frem
til virkeliggørelsen af et forslagene
til at skaffe penge til landsindsam-
lingen. De mange lystbådejere, der
gerne fisker til eget forbrug i week-
enderne opfordres til at indhandle
fangsten og forære pengene til ind-
samlingen.
Komitemedlem, halinspektør i
Nuuk Thomas Isbosethsen under-
søger nu sammen med sine kolleger
i andre byer mulighederne for at ar-
rangere en landsomfattende bingo-
aften, som skal foregå i kystens
sportshaller. Thomas Isbosethsen
ved af erfaring, at bingo er den bed-
ste form til at indsamle penge, og
man håber, at arrangementet vil
lykkes og indbringe mange penge til
flygtning ’86.
Der er i dag verden over mere end
23 mill. flygtninge, som fører en
kummerlig tilværelse, og som har
behov for hjælp. Der er ikke plads
til politisk modstandere i mange
lande. Sådanne forhold har vi al-
drig kendt i Grønland, og desto
mere derfor har vi grund til at hjæl-
pe de mange ulykkeligt stillede
mennesker ude i verden.