Atuagagdliutit - 03.09.1986, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 36 1986
inusugtut akornåne uvanga
inusugtutut misigissarpunga
kalålemtivta inusugtut måssåkut periarfigssait KanoK amerdlatigilersut
erKarsautigalugit usorissaKåka Kutsatdlugitdlo, nunavta erKumitsuliortorssua Hans
Lynge 80-lissugssaK oKarpoK
Kalåtdlit Nunane kultun'kut suniu-
tcKarncrpausimassunit sule inussut
mana mardluput, tåssalo Hans
Lynge 80-inik ukioKalersugssaK ar-
finingorpat septemberip 6-iåne, åi-
pålo tåssa méråKatigisimasså Fre-
derik Nielsen. Hånsingup inuvigsi-
ornigssånut pivdluarKussutimine
Faré ima agdlagpok: Hånse, kåka-
Kautit. måna ukiorKortusisimaga-
luardlutit sokutigissatit åssigingit-
sut ingerdlåtuarpatit sarKumissa-
Kartuardlutitdlo.
taimatut OKurnes inuvigssiortug-
ssap pissusianik erKuineruvok.
Hans Lyngime inuit KinigkatdlusoK
ikigtunguit ilagåt ukiorKortusigalu-
ardlutik anersåmikut inusugtuåi-
nartut. påsinerdlume ajornångilaK
nangmineK ima OKarmat: inusugtut
akornåne uvanga inusugtutut misi-
gissarpunga.
Hans Lynge kalåtdlit atuagkior-
tumik taiguserneKartut siugdlerssa-
råt, OKauseK tåuna nunavtine ta-
kornartaugatdlarmat. taigdliortu-
tut, atuagkiortutut encumitsulior-
tututdlo Hans Lynge nunavtine av-
KutigssiussissuvoK manalo 80-it
Kakigaluardlugit sule erKumltsuli-
ortutut tamatigortutut pinguissa-
KartaKaoK.
politikeriusimavortaoK
politike Hans Lyngip inunermine i-
ngerdlåsimassarpagssuisa ilagåt.
landsrådimut ilaussortauvdlune
sorssungnerup kinguningua peKa-
tauvoK kalåtdlit politikerit Dan-
markiliartineKarmata Rigsdagip
nunavtinut tungassumik udvalgia
peKatigalugo piarérsåsavdlugo a-
tautsimltitarssuarnik pilersitsinig-
ssaK. atautsimititarssuitdlo suliåt i-
nerneicarpoK 1951-ime nutåmik år-
Kigssussinermik uvdlumikut nu-
navtine inunermik tungavilissu-
mik.
Hans Lynge sule politikimik so-
KutigingnigpoK, politikikutdlo ine-
riartorneK pivdlugo OKarpoK:
— soruname Kularingilara nang-
minerssulernigssarput, apencute-
rujugssuvordle måssåkut aningau-
ssatigut ajornartorsiutivut Kanoic i-
livdlugit Kångersinaunerivut, tåssa
påsinarsingmat uliamik isumav-
dluaraluarneK iluatsingitsorniale-
runartOK. tauvale avdlanik nav-
ssårniartariaicarpugut, kisiånile
KanoK ilivdluta?
— nangminerssornerussut ica-
noK isumaKarfigaigit?
— issornartorsiungingajagpåka.
nangminerssornerulerneK pingår-
tekåra, isumaKartarpungalo tamå-
na uvagut utarKisimagigput Israeli-
kut Messiasimik utancisimanerå-
tutdle. nunavta inungminit nålag-
kersorneKalernigsså sutorujug-
ssuaK erinigalugo utancisimavar-
put, åmale utarKinarnata sorssugsi-
mavugut. uvangalo ilåne kussanåi-
tarunarpunga OKariartausera tai-
manile såkortusimaKigame, pi-
ngårtumik Kavdlunåt tungånut.
— taimåitumik måssåkut nålag-
kersuissugut nåmagisimårtaKåka
påsissåkalo najoncutaralugit isu-
maKarpunga ingerdlavdluartoK.
sutorujugssuaK issigigait
— atuagkiornerup erKumitsulior-
neruvdlo tungåtigut uvdlumikut a-
ngussavut nåmaginarpat?
— atuagkiornikut angussavut a-
ngingitdlat. isumaKarpunga tama-
tumunga pissussoK kalåleicativta
silarssuarmut avåmut angalångi-
patdlårnerat. Islandip inusugtortai
nunanut ungasigsunut avdlanut
autdlartarput, ukiorpagssuitdlo
Kångiuneråne aitsåt nunamingnut
utertardlutik. kalåliussugut uvagut
ersigingajagkavtigo silarssuaK ava-
tivtinltoK, OKautsinik ilisimassaKå-
nginerput ajoKuterujugssugame,
tulugtume ilisimassariaKarame a-
våmut angalåsagåine.
erKumitsuliorniku taningaussar-
sinigssartik inusugtut encarsautigi-
vatdlårtarpåt. tåuna uparuartortu-
artarpara. tåssa imåipoK iliniaga-
mininguatik angnikikaluartut su-
liatik sutorujugssuaK issigilertara-
mikik. isumaKarpunga uvagut tå-
ssuna iniårpatdlårtartugut, suna a-
nguniagarput ilungersutiginerusa-
galuardlugo ingmivtinut nåmagi-
lersortaravta. atuagkiornikut åma
taimåikunarpugut.
— issigingnårtitsineK åma ukar-
tarivdluarsimavat?
— inusugtuvdluta issigingnårtit-
sinerup tungåtigut ajungitdluinar-
tumik autdlaraluarpugut, kisiåne
maleriarneKånginavta. Kavdlunåt
issigingnårtitsissutåinait autdlar-
Kautigigaluardlugit ernlnaK nåma-
giungnaersimavåka, siuaissavut
nangmineK OKalugtuauteKaKing-
mata pisimassutdlo soKutiginartor-
passuit tåukunane tusartavtigik, i-
månagdlo isumaliorsimavunga: so-
runame issigingnårtitsisaugut nu-
navtine pisimassunik, kalåtdlinik i-
nugtalerdlugit. tåuna måssåkut a-
migautausoråra.
inusugtavut eKérsimårtuput
— nalivta inusugtue suniångigpat-
dlårpat?
— uvanga inusugtut issornartori-
orpatdlångilåka, siornagut inusug-
tut suleKatigissaravkit ukiordlo a-
tauseK KångiutOK issigingnårtitse-
Katigalugit suleKatigisimavdlugit
påsivara måssåkut inusugtut eKér-
simårnerulerdlutigdlo pikoringne-
rulersimassut, tåssame atuarneru-
lersimagmik. isumaKarpunga taku-
ssara tåuna nuånersussoK. nalivti-
nume nalerKiutdlugit måna inusug-
tut periarfigssait KanoK amerdlati-
gilersut erKarsautigalugit usorissa-
Kåka Kutsagdlugitdlo.
— isumaKarpunga måssåkut inu-
sugtut nikagissagssåungitdluinar-
tut. inusugtut piarérsimåput, utar-
Kmarput.
— inusugtortavut KanoK OKarfi-
giumavigit?
— isumaKarpunga inusugtut nu-
tånik iliniagaKartariaKartut kalå-
liunertigdle pingårtituardlugo. inu-
sugtortavut issigalugit kussanartu-
put, uvanga måssåkut taimatut u-
kioKaleraluardlunga inusugtut a-
kornånmeK nuånarissarpara, inu-
sugtutdlo akornåne inusugtutut i-
tarpunga, Hans Lynge OKarpoK.
Jeg føler mig som ung,
når jeg er blandt de unge
Ungdommen har i dag langt flere muligheder end i min tid. Jeg misunder dagens
grønlandske ungdom, men jeg er også glad på deres vegne, siger Grønlands store
kunstner Hans Lynge, der fylder 80 år
Hans Lynge er den ene af Grøn-
lands to største nulevende kultur-
personligheder. Nu på lørdag, den
6. september fylder Hans Lynge 80
år, og i sin fødselsdagshilsen skriver
hans barndomskammerat Frederik
Nielsen: Hans, du er et unikum! Nu
i din fremskredne alder er du stadig
i fuld aktivitet.
Det er en rammende karakteri-
stik af fødselaren, som hans eneste
ligemand på det kulturelle område,
Frederik Nielsen, tegner. Hans
Lynge er nemlig en af de få udvalg-
te, der kan blive med at være ung af
sindet selv i en høj alder. Og man
forstår ham godt, når han selv si-
ger: Jeg føler mig ung, når jeg er
blandt de unge.
Hans Lynge er den første grøn-
lænder, der blev tituleret som for-
fatter. Det begreb var nyt dengang i
det grønlandske sprog. Hans Lynge
er som digter, forfatter og kunstner
banebrydende i Grønland, og nu
som 80-årig er han stadig en pro-
duktiv multikunstner.
Han var også politiker
Politik var også en af de mange
ting, Hans Lynge har haft med at
gøre. Som medlem af Sydgrønlands
Landsråd var han lige efter krigen
med en grønlandsk delegation, der
sammen med Rigsdagens Grøn-
landsudvalg forberedte nedsættel-
sen af den store Grønlandskommis-
sion. Disse bestræbelser mundede
ud i nyordningen af 1951, som lag-
de grunden til dagens Grønland.
Hans Lynge er stadig interesseret
i politik, og om den politiske udvik-
ling, siger han:
— Jeg tvivler ikke på, at vi en dag
får selvstyre. Men det er et spørgs-
mål, hvordan vi kan løse økonomi-
en. Nu har man jo ikke ret megen
mere tiltro til, at der findes olie i
Grønland. Men vi må på en eller an-
den måde prøve på at skabe økono-
misk grundlag for indførelse af
selvstyre.
— Hvad er din mening om Hjem-
mestyret?
— Jeg har ikke ret megen kritik
til overs for Hjemmestyret, fordi
jeg sætter megen pris på det. Jeg
tror, vi har ventet på hjemmestyre,
som isralitterne i sin tid ventede på
Messias. Vi har ventet med forvent-
ning, men vi har også kæmpet for
det. Og i den forbindelse har jeg
nok være irriterende, fordi jeg siger
min mening uden omsvøb.
Derfor er jeg ganske tilfreds med
det nuværende landsstyre, og jeg
har indtrykket af, at det klarer tin-
gene godt.
Vi er for selvtilfredse
Er du tilfreds med de resultater,
grønlænderne har opnået på områ-
der som forfatterskab og kunst?
— Vi har ikke nået så langt med
hensyn til forfatterskab. Jeg tror,
det skyldes, at vi grønlændere rejser
for lidt uden for landets snævre
grænser. Ungdommen i Island ta-
ger på studieophold i andre lande
og kommer først hjem efter mange
års forløb. Men vi grønlændere er
næsten bange for verden uden for,
fordi vi ikke behersker fremmede
sprog og først og fremmest engelsk.
De unge grønlændere tænker for
meget på penge, når det gælder at
skabe kunst. Det har jeg gang på
gang påpeget. De bliver hurtig selv-
tilfredse, selv om de har meget at
lære endnu. Det er vort handicap
som grønlandske kunstnere, at vi
forlanger for lidt af os selv. Og jeg
er bange for, at det samme kan si-
ges, hvad forfatterskab angår.
— I sin tid gik du meget op i skue-
spilkunsten?
— Vi startede meget lovende i
min ungdom, men vort initiativ
blev ikke fulgt op. Til at begynde
med oversatte vi de danske skue-
spil. Men hurtigt fandt jeg ud af, at
vore forfædre har en sagnrigdom,
som vi kan øse af. Og det er min me-
ning, at skuespil i Grønland helt i-
gennem skal være grønlandske. Det
mangler vi i høj grad i dag.
Ungdommen er vågen
— Tror du ikke, dagens grønland-
ske ungdom har for lidt initiativ?
— Nej. Tidligere har jeg haft en
hel del med ungdommen at gøre, og
for et år siden satte jeg et skuespil
op sammen med de unge. Det er mit
indtryk, at ungdommen i dag er
mere vågen og dygtig end tidligere.
Den har også en bedre uddannelse.
Det er dejligt at konstatere det. Nu
om dage har ungdommen langt
bedre muligheder end i min tid. Jeg,
misunder dagens grønlandske ung-
dom, men jeg er også glad på de un-
ges vegne.
— Der er ingen grund til at se ned
på de unge. Ungdommen er klar til
at følge et initiativ op.
— Hvad vil du sige til ungdom-
men?
— Jeg tror, at de unge bør lære
noget nyt, men ikke glemme, at de
er grønlændere. Vor ungdom er
smuk at se på. Selv om jeg er til års
i dag , er jeg glad for at at omgås de
unge. Jeg føler mig som ung, når
jeg er sammen med de unge, siger
Hans Lynge.