Atuagagdliutit - 05.11.1986, Síða 3

ATU AG AG D LI UTIT/G RØ N LANDSPOSTEN
3
Inatsisatut
sakkutooqarfinnut
angalatitsinissaat
Inatsisartuni partiit sinniisaat tallimat naalakkersuisut
s‘ulittaasuat ittuliullugu sakkutooqarfinnut
Paasiniaallutik angalassapput. Sakkutooqarfinnut
atassuteqaataasunik ataatsimiititaliaqalernissaanik
s‘unnersuut naalagaaffimmi qullersanut
Saqqummiunneqareersimasoq
°Qaluusereqqinneqarpoq.
Sakkutooqarfinnut paasiniaalluni
angalatitsisoqarnissaanik Henriet-
? ^asmussenip siunnersuutaa inat-
sisartut akuersaarpaat, isumaqati-
8"ssutigineqarporlu inatsisartut
Partiit sinniisaat tallimat naalak-
kersuisut siulittaasuat ittuliullugu
* "Ulemi Kangerlussuarmilu sakku-
°°qarfinnut angalassasut taakku-
nani pissutsinik takuniaallutik. I-
"atsisartullu aamma Henriette Ras-
atussenip siunnersuutaata aappaa
akuersissutigaat, siunnersuu tigim-
|Pagu nakkutilliisoqarfimmik ima-
’uunniit ataatsimiititaliamik atas-
suteqaataasussamik ataavartussa-
f^'k pilersitsisoqassasoq. Taamaa-
'Ulunilu apeqqut naalagaaffimmi
lallersanut saqqummiunneqareer-
sunasoq maanna oqaluuserineqaq-
9'Ppoq. Maannalu naalakkersuisut
s,ulittaasuata nunanut allanut mi-
"jstereqarfik illersornissamullu mi-
aistereqarfik atassuteqarfigisus-
fanngorpai Kalaallit Nunaanni sak-
kutooqarfiit pillugit inatsisartut i-
Sumaannik ilisimatissallugit.
Sakkutooqarfinnik nakkutillii-
soqarfiliortoqarnissaa Henriette
Rasmussenip siornali siunnersuuti-
gaa, taamanikkulli inatsisartut isu-
marput ataavartumik ataatsimiiti-
taliortoqartariaqanngitsoq. Ta-
mannali inatsisartut maannakkut
akuersaalerpaat, maannali naalak-
kersuisut siulittaasuata naalagaaf-
fimmi pisortat atassuteqarfigisus-
sanngorpai folketingip inatsisartul-
lu aammalu sakkutooqarfiit Ka-
laallit Nunaanniittut akornanni a-
tassuteqaataasussamik ataatsimii-
titaliortoqarnissaa pillugu.
Taarsiivigineqarnissamik
piumasaq
Naluneqanngitsutut Thulep kom-
muniani misissorneqarpoq Thule
Air Base-p pilersitaaneranut atatil-
lugu innuttaasut pinngitsaalisaallu-
tik nuutsitaasimanerat pillugu taar-
siissutissanik naalagaaffiup tu-
ngaanut piumasaqartoqarsinnaa-
nersoq. Maannalu inatsisartut aku-
ersissutigaat, taarsiisoqarsinnaane-
ra pillugu paasiniaanermi inatsisar-
tut suleqataalissasut. Naalakkersu-
isut siulittaasuat oqarpoq, naalak-
kersuisut allattoqarfiat qinnuvigi-
neqassasoq piumasaqaatit aningaa-
sartassaannut tunngasut inatsisile-
rinerup tungaatigut misissoqqullu-
git. Inatsisilerituullu suliaasa iner-
neri inatsisartuni ilaasortanut ag-
guaanneqarumaarput.
Taarsiivigineqarnissamik piu-
masaqarneq inatsisartuni partiinit
tamanit tapersersorneqarpoq. A-
tassullu oqarpoq naalakkersuisut
misissuisitsilersariaqartut, taarsii-
vigineqarnissamik qinnuteqaatit
Thulep kommuniata naalagaaffim-
mut saqqummiutereersimagaluar-
pagilluunniit. Atassut isumaqar-
mat tamatumani nutaamik pilersit-
sinissaq tunngavigalugu pioreersu-
nik peersitsisoqarsimasoq, taman-
nalu naqqa tikillugu paasineqarta-
riaqartoq. Taamaattumik Thulep
kommuniata piumasaqaataa Nam-
minersornerunermi periarfissat
tunngavigalugit naalakkersuisut ta-
persersortariaqarpaat, Atassut taa-
ma isumaqarpoq.
Atuakkiaq kalaallisuunngortillugu
Inatsisartut isumaqatigiissutigaat
pinngitsaaliilluni nuutsitsisimaneq
pillugu atuakkiaq kalaallisuun-
ngortinneqassasoq. Timmisartor-
suullu brintbombe-nik nassartup
1968-imi nakkarnerata kingornati-
gut saliisoqarsimanera pillugu
maannakkut oqallinneq pillugu
Landstinget går ind for Henriette
Rasmussens forslag om en oriente-
ringsrejse til baseområderne, og der
er enighed om, at partierne udpeger
5 repræsentanter, som med lands-
styreformanden i spidsen skal kigge
på forholdene på baserne i Thule og
Søndrestrømfjord. Landstinget går
også ind for Henriette Rasmussens
andet forslag om en kontrolorgan
eller et kontaktudvalg, der skal
have permanent karakter. Spørgs-
målet herom er allerede fremført
over for rigsmyndighederne og nu
blive taget op igen. Landsstyrefor-
manden kontakter nu udenrigsmi-
nisteriet og forsvarsministeriet og
orienterer dem om landstingets syn
på forsvarsområderne i Grønland.
Sidste år fremsatte Henriette
Rasmussen forslag om en kontro-
lorgan vedrørende baser, men den-
gang mente landstinget ikke, at det
var nødvendigt med et permanent
udvalg. Men nu går landstinget ind
for det, og landsstyreformanden vil
tale med rigsmyndighederne vedrø-
rende nedsættelse af et kontaktud-
valg mellem folketing og landsting
om forsvarsområderne i Grønland.
i
Erstatningskravet
Som bekendt er Thule kommune i
gang med at undersøge muligheder-
ne for at rejse krav om erstatning
over for staten vedrørende tvangs-
forflyttelse i forbindelse med an-
læggelse af Thule Air Base. Og nu
går landstinget ind for, at landssty-
ret også går i gang med en under-
søgelse angående erstatnings-
spørgsmålet. Landsstyreforman-
den sagde, at landsstyrets sekkreta-
riat vil blive anmodet om at under-
søge de juridiske muligheder for
honorering af erstatningskravet.
Og resultatet af juristernes arbejde
vil blive omdelt til landstingsmed-
lemmerne.
Samtlige partier i landstinget
støtter kravet om en erstatning. A-
tassut siger, at landsstyret kan sætte
en undersøgelse i gang, uanset at
Thule kommune arbejder for at rej-
naalakkersuisut siulittaasuat oqar-
poq, paasissutissat inatsisartut piu-
masaat sapinngisamik piaarner-
paamik pissarsiariniarneqassasut.
Ulorianartunik qinngorneqarsin-
naanera amerikamiut Risø-meer-
sullu ukiut tamaasa misissugariuar-
paat. Siulittaasorlu tamanna pillu-
gu kingusinnerusukkut nassuiaate-
qarumaarpoq.
Siulittaasup ilanngullugu nerior-
suutigaa, nunanut allanut ministe-
reqarfimmut illersornissamullu mi-
nistereqarfimmut saaffiginnissutis-
samini erseqqissarumaarini, sor-
sunnermi atorneqarsinnaasunik
Kalaallit Nunaannut inissiisoqar-
nissaa Kalaallit Nunaanni partiit
arlaannaataluunniit kissaatigin-
ngikkaa. Nato-mulli ilaasortaaneq
tunngavigalugu kalerriisarfinnik
Kalaallit Nunaanniittoqarnissaa a-
kuersaarneqartoq.
Aaqqissuussinerit nutaat
Siulittaasup nassuiaammini taak-
karsorpai aaqqissuussinerit nutaat
arlallit sakkutooqarfinnut attuu-
massuteqartut. Sakkutooqarfiit
Thulemiittoq Kangerlussuarmiit-
torlu annikillileriffigineqarsimap-
put manna tikillugu annertussuseri-
simasamik affaannaannik anner-
se erstatningskrav over for staten.
Det drejer sig nemlig efter Atassut
opfattelse om ekspropriation, og
det er et problem, som det grøn-
landske samfund er forpligtet til at
løse. Derfor må landsstyret støtte
Thule kommune i erstatningskravet
inden for de muligheder Hjemme-
styret har, mener Atassut.
Thulebogen til grønlandsk
Der er i landstinget enighed om, at
bogen og tvangsforflytningen skal
oversættes til Grønland. Og med
hensyn til den aktuelle debat om
følgerne af oprydningsarbejdet ef-
ter brintbombe styrtet i 1968 lovede
formanden, at man hurtigst muligt
vil fremskaffe de oplysninger, som
landstinget ønsker at vide. Ameri-
kanerne og Risø foretager årlige un-
dersøgelser af strålingsfaren. Og
formanden vil gøre rede herfor ved
en senere lejlighed.
Formanden lovede også, at han i
henvendelsen til udenrigsministeri-
Tallimanngormat inatsisartut akit-
suusiillutik quarsaartitsipput, inuit
biititaarnissamik eqqarsartut paka-
sarluinnarlugit. Tassanngaannar-
luinnaq atulersumik biiliinnaat a-
kitsorput §0.000 kr-inik lastbiilillu
aamma 35.000 kr-inik akisuneru-
lerlutik akitsuusiineq pissutigalu-
gu. Akitsuusiineqarmat Nuummi
biileerniat uisakajaartinneqavis-
sorput, ualiinnarmullu biilit unin-
ngatitatik 40-it tamaasa tunivaat.
Biilinik akitsuusiinikkut biilit i-
laat maanna nunatsinni Danmarki-
mit akisunerulerput, soorlu lastbii-
lit. Biileerniat ilimagaat ukioq siul-
tussuseqalersillugit. Maannakkullu
Dundasip avataani qassusersorluni
piniartoqarsinnaalersimavoq.
Taamatuttaaq kalaallit amerika-
miullu sakkutooqarfinni atassute-
qarfigeqatigeeqqusaannginnerat a-
torunnaarsinneqarsimavoq. Ame-
rikamiullu sinerissami takornaria-
tut angalasinnaatitaalersimapput.
Angalasut akunniffigisinnaasaan-
nik Thule Air Base-mi pilersitsiso-
qarsimavoq, ilaasullu sullinneqar-
tarnissaat eqqarsaatigalugu kalaal-
lisut oqalussinnaasumik sulisoqa-
lersimavoq. Amerikamiut neqeroo-
rutigisimavaat Kalaallit Nunaata i-
martaani sikumik aserorterisarsin-
naallutik, maannalu sakkutooqar-
finnut aalisakkanik tuniniaasoqar-
sinnaanngorsimavoq. Thule Air
Base-mi basekommanderip neqe-
roorutigisimavaa thulemiut sineris-
sap sinneranut mattaarniutaat ne-
qaarniutaallu Thule Air Base-miin-
nerini qerititsivissaqartittarsin-
naallugit.
Maannakkullu isumaqatigiinni-
utigineqarpoq amerikamiut akiliu-
teqarnermikkut igitassat toqunar-
toqanngitsut Kalaallit Nunaanni i-
gitsivissaqartittalissagaat.
et og forsvarsministeriet vil gøre
opmærksom på, at intet parti og in-
gen i Grønland ønsker, at landet
bliver brugt til militære formål.
Men Grønland accepterer tilstede-
værelsen af varslingsstationerne i
kraft af medlemskabet af Nato.
Nye ordninger
I sin redegørelse nævner forman-
den en række nye ordninger i relati-
on for forsvarsområderne. For-
svarsområderne i Thule og Søndre-
strømfjord er nu indskrænket til
omkring halvdelen af deres hidtidi-
ge udstrækning. Netfangst ud for
Dundas er nu tilladt.
Samkvemsforbudet mellem
grønlændere og amerikanere på ba-
serne er ligeledes afskaffet. Der er
åbnet adgang for amerikanerne at
rejse på kysten som turister. På
Thule Air Base er der netop færdig-
gjort en indvarteringsafdeling for
transitpassagerer, og der er ansat en
dobbeltsproget medarbejder til at
tage sig af passagererne. Amerika-
nerne har tilbudt Grønland isbryde-
rassistance, og det nu muligt at sæl-
ge fiskeprodukter på baserne. Base-
kommanderen i Thule Air Base har
tilbudt at stille frysekapacitet til rå-
dighed for Thules eksport til den ø-
vrige del af kysten af mattak og
kød.
Og endelig arbejder man for, at
amerikanerne får mulighed for at
lade ikke giftligt affald blive i Grøn-
land mod en årligt afgift, som kom-
mer Thule kommune til gode.
leq biilit tunineqartartut 50-70 pct-
imik appariarumaartut.
IA-p siunnersuutaa taamatut i-
natsisinngortinneqarpoq. Biilinut
akitsuut ukiumut 20 mio. kr. missi-
liorlugit landskassimut nakkartita-
qartassangatinneqarpoq. Sulili i-
sertitassat taakku amigarluinnar-
put landskassip 1987-imi amigar-
toorutissai 131 mio. kruuniusut
matusinnaajumallugit. Kisiannili
inatsisartut ataatsimiinnerat naam-
massinngilaq, IA-lu siunnersuuter-
passuaqarpoq akitsuusiinissanik.
Ilimanarsinnaannginerlunimi vi-
deo qanittukkut akitsuuserneqas-
sasoq?
Kinguaariit tallimat marluit. Nunatsinni inuit suli nunani allanisut inuu-
neqqortutiginngimmata kinguaariit tallimat qaqutigoortuupput. Taa-
maammat ajasoornarpoq tusarlugu kinguaariit tallimat marluit maanna
sinerissamiittut, asulu arnaannaat tamarmillu meeraqqaatit.
Assilissami siullermi tassa saamillernit: Aanaqqeqqii Arnånguaq Grøn-
vold, aanaqqii Judithe Lund, aanaa Grethe Villadsen, anaana Helga Lund
erngutaqqeqqiilu Natuk A. Lund Bert helsen. Ilaqutariit taakku assiline-
qarsimapput Qasigiannguani.
Assilissami allermi saarliuvoq aanaqqeqqii Marie, tulleralugit aanaqqii
Emilie aanaalu Birgitte. Tunorliuppullu anaana Margrethe erngutaqqeq-
qiilu Belinda Johanne. Ilaqutariit assilineqarsimapput Sisimiuni.
2 gange 5 generationer. Levealderen i Grønland er stadig ikke så høj som i
andre lande, og 5 generationer er endnu et særsyn. Derfor er det impone-
rende at høre om to sæt af slagsen på kysten ovenikøbet alle piger og første-
fødte.
På det øverste billede ses fra venstre tipoldemor Arnånguaq Grønvold,
oldemor Judithe Lund, bedstemor Grethe Villadsen, mor Helga og tipolde-
barn Natuk A. Lund Bert helsen. Familien er fotograferet i Christianshåb.
Forrest på det nedeste billede ses tipoldemor Marie, bagved hende olde-
mor Emilie og bedstemor Birgitte og bagerst mor Margrethe og tipoldebarn
Belinda Johanne. Familien er fotograferet i Sisimiut.
Landstingsdelegation
til baseområderne
5 repræsentanter fra partierne med
landsstyreformanden i spidsen skal på en
orienteringsrejse til baseområderne. Spørgsmålet om et
kontaktudvalg vedrørende forsvarsområderne er
allerede fremført over for rigsmyndighederne og bliver
taget op igen nu
Biilit assut akitsortut
Tallimanngormat inatsisartut biilit akitsuuserpaat.
Nuummi biileerniat uisakajaartinneqaqisut
ualiinnarmullu uninngatitatik tamaasa tunigaat.