Atuagagdliutit - 05.11.1986, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 45 1986
Qinnguartaasunngorniat pillugit:
Hinniartitaaneq pitsaasoq
akilernerlugaasorli
Kalaallit sundhedsmedhjælperit qulingiluat napparsimavinni qinnguartaasartussatut
ilinniarnertik ingerlappaat, 21-llu taamatut ilinniagaqareersimapput
Septembarip ulluisa 8-niit 26-at i-
lanngullugu Sisimiuni Araat Ilinni-
arfianni niviarsissat kalaallit quli-
ngiluaasut, sundhedsmedhjælperi-
tullu inersimasut qinnguartaasar-
tussatut ilinniarnermik immik-
koortuisa aappaat atuagarsorfiu-
soq ingerlappaat. Angusarisaat a-
taatsimut isigalugit pitsaalluinnar-
tut ilinniartitsisuusunit oqaatigine-
qarput. Taamatullu angusarissaar-
nerup kingunerisaanik ukioq man-
na ilinniarnerup immikkoortuisa
aappaanni atuagarsorluni ilinniar-
titaaneq qaammammik ataatsimik
sivikillisariaqarsimasoq oqaatigi-
neqartuttaaq ilagaat.
— Ilinniartitsinitsinni malugini-
akkatta ilagaat ukiuni kingullerni
sundhedsmedhjælperitut inertartut
siornatigumut naleqqiullutik pit-
saanerusumik ilinniartitaasalerma-
ta, tamatumalu kinguneranik qin-
nguartaasartutut ilinniartitagut i-
linniartitaanerminni pitsaasunik
angusaqartarput imminnullu ikio-
qatigiilluartariutik, taama oqarpoq
qinnguartaasartussanik ilinniartit-
sisut ilaat Theodora Jerimiassen.
Kalaallinik qinnguartaasartussa-
nik ilinniartitsineq 1977-imi aallar-
tippoq, mannalu tikillugu qinngu-
artaasartussatut ilinniarsimasut 21-
upput, qulingiluallu ilinniarnertik
ingerlallugu. Oqaatigineqartullu i-
lagaat qinnguartaasartutut ilinniar-
simasut siulliit 1979-imi Nammi-
nersornerulernerup atuutilernera-
niit ullut qulit qaangiuttullu ilinni-
arnertik naammassisimagaat.
Akisussaaffik annertooq
Sven Åge Juhl ilinniartitsinermi a-
kisussaasutut ingerlatsisoq Dan-
markimi Peqqinnissamut Isuma-
ginnittoqarfiup ataani qinnguar-
taaneq pillugu immikkut ilisimasa-
littut atorfeqarpoq. Ilinniartitaa-
neq pillugu Sven Åge Juhl ilaatigut
imatut oqaaseqarpoq:
— Ilinniartitaaneq una Kalaallit
Nunaanni napparsimaviit qinngu-
artaasarfiini akisussaasutut inger-
latsilernissamut ilinniarneruvoq,
taakkuami qinnguartaasartutut su-
linerminni akisussaaffigisarpaat
qinnguartaasarfinni sulineq ta-
maat, tamannalu imaannaanngit-
suuvoq, Sven Åge Juhl oqarpoq,
nangillunilu:
— Siornatigut qallunaat syge-
plejerskit qinnguartaanermut pik-
korissartinneqartarsimagaluarput,
taamaaliortarsimanerli annertune-
rusumik kinguneqartarsimanngi-
laq akissaajaataaneruinnartarsi-
mallunilu. Tamatumunnga pissu-
taavoq qallunaat sygeplejerskit si-
vikitsuinnarmik Kalaallit Nunaan-
niittarnerat — taakkuami aamma
sygeplejersikitut ilinniartitaaner-
minni qinnguartaaneq immikkut i-
linniarsimanngilaat. Massakkut
pissutsit illuatungaanullusooq mu-
millugit kalaallit qinnguartaasartut
qallunaanik sygeplejerskinik ilinni-
artitaqartårtussaapput — taman-
nalu ilorraap tungaanut ingerlaner-
tut taasariaqarpoq, Sven Åge Juhl
oqarpoq.
Qinguartaasartutut ilinniarnis-
samut piumasarineqarpoq sund-
hedsmedhjælperitut ilinniareersi-
manissaq. Iiinniarneq ukiunik mar-
lunnik sivisussuseqartoq immik-
koortunut pingasunut agguarne-
qarsimavoq, tassa immikkoortut
siullersaanni ilinniarneqartarlutik
saarngit puaallu qinnguartarnis-
saat immikkoortullu aappaanni i-
nuup aqajaruata inalugaasalu aq-
qutaasa qinnguartarnissaat ilinni-
arneqartarlutik. Immikkoortut ta-
marmik sungiusarnermik akunne-
qartarput, immikkoortullu pinga-
juanni naggataarutaasumik qin-
nguartaanermi ilinniagassat ataat-
simut uteqqinneqartarput, taamaa-
lillutillu qinnguartaasartutut ilinni-
artut napparsimavinni sulinermin-
ni akisussaaffii annertusiartuaar-
tinneqartarlutik.
Peqatigiiffeqartariaqarneq
Taamatulli ilinniarnerup kingune-
ranik akissaatit annertunerusumik
qaffanneq ajorput. Ilinniarnerup
annertuumik piumasaqartup ki-
ngunerisarpaa tapisiaq sullunar-
toq, immikkoortoq siulleq naam-
massigaanni 150 koruuniusoq, tul-
Iia 300 koruuniusoq immikkoortul-
lu kingulliup naammassinerani —
tassa qinnguartaasartunngornermi
560 koruuniusartoq.
— Sundhedsmedhjælperitut suli-
nitsinni SIK-mut ilaasortaavugut a-
kilersueqataallutalu. Mannali tikil-
lugu peqatigiiffeqalernissamut iki-
orneqarsimanngilavut — suliattalu
ilungersunartuunera pissutigerpi-
arlugu uagutsinnut ajornakusoor-
tuuvoq peqatigiiffimmik ingerlatsi-
nissaq. Ukiorpassuarnili SIK-mut
ilaasortaareerpugut uagutsinnulli i-
luaqutaanngitsumik, qinnguartaa-
sartussatut ilinniartut oqarput.
Ungasissorsuunngitsukkut
Dansk Sygeplejerådip sundheds-
medhjælperit ilinniartitaanerat pil-
lugu uparuaanerat sundhedsmed-
hjælperit akornanni mamiatsaati-
gineqartorujussuuvoq, uparuar-
tuutaasullu erseqqissarneqarnis-
saat kissaatigineqarluni. Tamatu-
ma kinguneranik qinnguartaasar-
tunngorniat radioavisimut nalu-
naaruteqarlutik qisuariarsimapput
ilaatigut imatut allallutik:
»...assersuutinik saqqummius-
sissanngilagut qallunaat sygeplejer-
skit sulinerminni akisussaaffimmik
naammassinnissinnaanerminnut
qanoq ajornartorsiuteqartigisarne-
rat pillugu — tassa sundhedsmed-
hjælperinik ikiorteqanngikkunik.«
Kalaallit qinnguartaasartut a-
kornanni pilersaarutaavoq aappaa-
gu 1987-imi naapeqatigiinnissaq
peqatigiiffiliornissarlu.
Qinnguartaasartoq Theodora Jerimiassen: — Qinnguartaasartussatut ilin-
niartut angusarissaartarput ukiuni kingullerni sundhedsmedhjælperinik i-
linniartitsinerup pitsanngoriarsimanera pissutaalluni.
Røntgenmedhjælper Theodora Jerimiassen: — En forbedring af sund-
hedsmedhjælperuddannelsen er med til, at røntgenelevernes opnåede
kundskaver er gode. (Ass/foto: N.Karlsen)
Røntgenpiger:
God uddannelse
dårlig betaling
IV AU Wil
AVATAANI
PISINIARTUTTINNUT
ISARUSSANIK UVAGUTTIN-
Nl PISINIKUUVIT. IMALU
UNNIIT ISARUSSANIK ILU
ARSAASARTUMI ILLOQAR
FINNI NAPPARSIMAVIK AQ
QUTIGALUGU. IMALUUNNI-
IT NAMMINEQ ALLAGARTA-
QARPIT.
SIANER FIGISIGUT, SINNE
RA UVAGUT TELEFONIKKUT
ISU VAG I SS AV AR PUT.
/#T\
MAS! III
>i»i»
nuummi isaruaarniarfik
godthåb brillecenter
^ synoptik as
Qinnguartaasartunngorniat ilinniartitaanerat ukiunik marlunnik sivisus-
suseqartarpoq immikkoortunut pingasunut agguarneqarsimasoq. Bibiane
Kristoffersenip immikkoortut aappaat allagartartaarfigaa, taannali qaam-
mammut 300 koruuninik taamaallaat naleqarpoq. (Ass/foto: N.Karlsen)
Røntgenmedhjælperuddannelsen tager 2 år og er tre-delt. Bibiane Kristof-
fersen får beviset for anden del, som har en værdi på 300 kroner pr. måned.
Store vogne
Døgnvagt

minitransport
Ni sundhedsmedhjælpere har gennemført
røntgenuddannelsen, så nu er man på vej mod 30
uddannede røntgenpiger
Ni grønlandske sundhedsmedhjæl-
pere har i Sisimiut gennemført an-
den del af røntgenuddannelsen, og
selvom der er tale om sundheds-
medhjælpere, hvis uddannelse,
man ikke har alt for høje tanker om
i Dansk Sygeplejeråd, så har rønt-
genuddannelsen vist sig at være så
effektiv, at man nu står i den situa-
tion, at tilkaldte danske sygeplejer-
sker må uddannes til røntgenarbej-
de af grønlandske røntgenpiger.
Røntgenuddannelsen af sund-
hedsmedhjælpere er en to-årig ud-
dannelse, der blev etableret i 1977.
Baggrunden var, at uddannelsen af
tilkaldte danske sygeplejersker til
røntgenarbejde var både bekostelig
og urationel i betragtning af, at de
ofte vendte tilbage til Danmark ef-
ter et par år, og så skulle der sendes
nye på kursus.
Det var dog en tilfældighed, at de
første grønlandske røntgenpiger
kunne afslutte deres uddannelse ti
dage efter indførelsen af det grøn-
landske hjemmestyre. Men siden er
der uddannet i alt 21, og hertil kom-
mer så de ni nye røntgenpiger.
Det. er strålehygiejne-eksperten
Sven Åge Juhl, der er ansvarlig for
uddannelsen, der er kompetance-
givende i de forskellige røntgenaf-
delinger på sygehusene langs ky-
sten. De uddannede røntgenpiger
kommer til at stå med et kæmpean-
svar, når de er færdige, idet de reelt
kommer til at stå med ansvaret for
at afdelingerne fungerer.
Efter afslutningen af uddannel-
sens første del er de kvalificeret til
at tage sig af røntgenarbejde i for-
bindelse med knogle- og lungesyg-
domme. Det berettiger dem til et
kvalifikationstillæg på 150 kr. Ef-
ter andel del, hvor kompetancen
bliver udvidet til mave- og tarmka-
nal, kommer kvalifikationstillæg-
get op på 300 kr. Og efter endt ud-
dannelse er de sikret et tillæg på 560
kr. pr. måned.
Alle er enige om, at det er en util-
fredsstillende aflønning i betragt-
ning af det store ansvar, røntgenpi-
gerne pålægges, og da de som med-
lemmer af SIK aldrig har fået noget
hjælp eller har chance for at få no-
get som helst bistand for det konti-
gent, de betaler, overvejer de nu at
organisere sig på anden vis, så de er
sikre på, at deres interesser vil blive
tilgodeset. NK