Atuagagdliutit - 10.12.1986, Blaðsíða 11

NR. 50 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
nera kamanaallisaarutigeriaraluar-
paa asuli saqqummiutikutsuugin-
narlugu nammineq Kalaallit Nu-
naannut ministereqarfimmi qaam-
mat naammatsillugu allamik sulia-
qarsimanatik apeqquteqaatinngu-
akka qulingiluat akiniarlugit taa-
maallaat. Apeqquteqaatit taamaat-
tut akisassanngorlugit Danmarks
Statistikimut ingerlateqqinneqarsi-
mapput. Taamanikkullu ministere-
qarfik ministeriunermit folketingil-
lu siulittaasuanit upissunneqaru-
jussuarput, oqaatigineqarluni de-
partementshefi folketingip sulinera
pillugu nammineerluni tusagassiu-
tinut oqaaseqartussaangitsoq.
Imaappoq: Pasinapilussaaneq
Hausergademiit aallartiffeqarpoq.
Tamannalu ajuusaarnarluinnar-
tuuvoq, pisariaqanngilluinnaralua-
ramimi. Atuakkiorsimasormi inuu-
voq tamakkuninnga paasisimasa-
qarluinnartoq, saqqummiunneqar-
tullu kimilluunniit eqqunngitsuu-
nerarneqanngillat. Taamaattumik
inuit allamut saasaariniartut akor-
nutiginagit suliassaq siulleq aallar-
teriartigu:
Sumi inunngorsimaneq tunnga-
vigalugu akissaasersuineq tamatta
iluarinngeqisarput qanoq iliorluta
atorunnaarsissisinnaavarput, taan-
nami pissutaalluni assigiimmik ilin-
niagaqartut ilaatigullu assigiimmik
pikkorissuseqarlutillu piginnaassu-
seqartut suli ullumikkut assigiin-
ngilluinnartumik akissaasersugaa-
sarput?
Qanoq iliorluta Kalaallit Nu-
naanni akissarsiatigut assigiinngi-
sitsinerujussuaq qaangerniarsaris-
savarput, tamannami pissutaalluni
inuttut atukkat naligiinngilluinnar-
tuupput allaat Indiami atuttunut
eqqaanartuatukkat naligiinngillu-
innartuupput allaat Indiami atuut-
tunut eqqaanartumik?
Kalaallit Nunaanni isertitanik
aningaasartuutinillu agguataari-
sarnermut tunngassuteqartut sorlii
Kalaallit Nunaannik ingerlatsine-
rup kingunerisaatut taaneqarsin-
naappat, aammalu sorlii allatut
nassuiarneqarsinnaappat?
Kalaallit Nunaannut ministere-
qarfiup periaasii eqarluinnartut a-
tussanngikkutsigit naatsorsuusior-
tarnermi kisitsisitigullu paasissutis-
siortarnermi periaatsit qanoq ittut
atussavagut? Pissutsit eqqortumik
paasineqartassappata kisitsisitigut
paasissutisseeriaartsit qanoq ittut
siunissami atortassavagut?
Apeqqutit taama ikitsigigaluar-
tut eqqortumik akineqarsinnaasuu-
galuarpata taava angusaqangaassa-
galuarpugut, allaat immaqa Lise
Lyckip atuakkiaatigut anguneqar-
tut sinnerujussuarlugit. Suliassaq
pingaaruteqarmat annertuumik o-
qallittoqartariaqarpoq.
Preben Lange MF.
Harry Christensen
All.: Peter O Isvig
Angut taanna eqqaalaarniarakku
pissutigiinnanngilara illortaarigaluama Mette-p
uigimmagu. Pissutiginerpaavarali
qallunaajugaluarluni kalaallinut atalluinnarsimanera
aammalu Diskobugtimi, taamaalillunilu nunatsinni
angisuumik sulissussisimanera
Harry takoqqaarpara 1957-imi Du-
lissanut nuunnerma kingorna, Hu>
lissani ujaqqerisuni pisortatut suli-
soq. Taamanikkut nunatsinni sulif-
fiit nutaanerusut ilagaat ujaqqeri-
neq. Nalunanngitsumik kalaaler-
passuit sulisorisimasani suliamik
tamatuminnga ilinniartitarisimavai
manna tikillugu Ilulissat ineriartor-
nerujussuannut kinguneqarluartu-
mik.
Ilulissaniinnermi ukiuni kingul-
lerni kommunalbestyrelsemi qinik-
katut ilaasortaavoq. 1962-ip aasaa-
ni Qeqertarsuarmut nuullutik aal-
larmata Ilulissani immikkut ittu-
mik kommunalbestyrelsemut qi-
nersisoqarmat qinigaallunga ki-
ngoraarakku atuartarsimavakka
kommunalbestyrelsemi suliarisar-
simasai siunnersuutigisarsimasaa-
lu, qassiitigut uangattaaq tunngaa-
vigisariaqartarsimasakka.
Tassa 1962-imi Qeqertarsuarmut
nuuppoq, tassani suliffeqarfik na-
linginnaasuunngitsoq suliffigiler-
lugu. Tassa »Naasorsiooqarfim-
mi« (Arktisk Station) pisortanngo-
rami. Nalunngilarput suliffeqarfik
taanna nalinginnaasuunngilluin-
nartoq; tassa ilisimatuut ilisimatu-
saatinik assigiinngitsunik sammisa-
qartut najortagaat. Tamaattumillu
pisariaqartillugu tassani pisortaa-
soq oqaatsitiguttaaq assigiinngitsu-
tigut pisinnaasoq. Ilisimatuummi
pisariaqartilluinnarpaat pisortaq
paasiniaanerminni ikiortaalluar-
sinnaasoq.
Harryp tassani atorfinitsitaanera
tamatumannga pissuteqarluinnar-
poq aammalu Diskobugtip eqqaa-
nillu ilisimasaqarluarnera pissutaa-
qataallutittaaq. Harryp sunngiffini
issiaannarluni atorneq ajorpaa.
Motorinut pikkorilluinnartuugami
mortorilerisarpoq nalunaaqqut-
taaqqanillu iluarsaasarluni.
1966-imi Qeqertarsuarmut tike-
raarpavut. Soorunalumi taakkuna-
niippugut. Taamanikkut »Illorsu-
aq« ilisimatusarnermut tunngatil-
lugu sanaaq atoq qaartinneqarpoq.
Harry ulapissuataarpoq. Taama-
nikkut piariikkanik pisineq ajor-
narmat nuliani allarpassuarnik su-
liassaqarmat assigiinngitsunik kaa-
giliorlunilu iffiorpoq. Unnullartoq
innartarpugut ulapittoq, ullaakkut
itertarpugut suli sulisoq, ila, soorlu
sininneq ajortoq!
Tassa inuk taanna suliassaminut-
taaq allanut taama tunniusimati-
gaaq!
Immaqa allanik eqqaaneqassa-
galuarnersoq taama naatsunngua-
mik eqqaatsiarpara suliffimmini
nunatsinnut pingaaruteqaqisumi
sulilluarsimanera pillugu. Aamma-
lu qularisassaanngitsumik ilisima-
toorpassuarnut, nunatssinnut pi-
ngaaruteqaqisunik suliaqartunut,
iluaqusiingaartarsimavoq.
Qularinngilarattaaq Qeqertar-
suarmiunit isumaqatigineqassa-
sunga ima oqassaguma: »Angutip
taassuma inuunini maligassiuillu-
arluni atorsimagaa«. Ataqqillugu
eqqaasassavara.
»Varig ansættelse«
- »åremålsansatte«
Af Knud Mikaelsen, næstformand i IK
I disse år er der mange hjemmehørende lærere, der
forlader folkeskolen p.g.a. utilfredsstillende løn- og
ansættelsesvilkår
Denne udvikling vil desværre fort-
sætte, såfremt man sætter kød på
de forbedringer, som der eller er
stillet i udsigt. Landstinget må i sin
økonomiske politik tage hensyn til
realisering af de nødvendige for-
bedringer.
I forbindelse med det igangvæ-
rende arbejde i tjenestemandskom-
missionen — et arbejde, der skulle
resultere i afskaffelse af lønforskel-
le på grund af etnicitet — har jeg
indtryk af, at man blot vil ændre
betegnelserne »hjemmehørende«
og »ikke-hjemmehørende« for blot
at kalde det noget andet.
Det er nemlig også en kendsger-
ning, at IK reelt er ene om at repræ-
sentere tjenestemændene i Grøn-
land, idet alle andre lønmodtager-
repræsentanter i tjenestemands-
kommissionen kommer fra de dan-
ske centralorganisationer. Da disse
altid primært har arbejdet for de til-
kaldtes interesser, er det heller ikke
mærkeligt, at de også gør det i for-
bindelse med tjenestemandskom-
missionens arbejde.
Jeg har forstået, at man nu vil
kalde henholdsvis hjemmehørende
og ikke-hjemmehørende som »va-
rig ansatte« og »åremålsansatte«.
De hjemmehørende vil så fortsat
forblive på normale varige ansæt-
telsesvilkår, hvorimod tilkaldte og
få højtuddannede grønlændere
skulle blive ansat på åremålsvilkår.
Allerede ansatte skulle forblive på
de nu gældende vilkår.
På den måde kan alle forstå, at
man endnu engang ikke vil gøre no-
get for at ændre og forbedre de
hjemmehørende læreres meget dår-
lige og fuldstændig uacceptable
løn- og ansættelsesvilkår. Man vil
åbenbart give få grønlændere ad-
gang til åremålsansættelse (læs åre-
målsansættelse som tilkaldt) og el-
lers vil man ikke rette op på de varig
ansattes (læses som hjemmehøren-
de) meget utilfredsstillende ansæt-
telsesvilkår.
Det vil reelt betyde, at man ikke
vil ændre på de gældende tilstande
og blot fastslå, at man kun kan
komme på åremålsvilkår på fem år
i alt. Det vil sige, at de uheldige og
kløftedannende forskellige lønog
ansættelsesvilkår vil fortsætte —
blot mere tilsløret. Jeg ved, at
ILINNIARTITSISUT KATTUF-
FIAT til næste kommissionsmøde
vil fremkomme med ændringsfor-
slag til de indstillinger, der ellers er
lagt op til — disse forslag er nød-
vendige og kan ikke tilsidesættes.
Man kan nemlig ikke lave en reform
uden at ændre på de hjemmehøren-
des meget dårlige løn- og ansættel-
sesvilkår — vilkår, som er langt
dårligere end de tilkaldtes og mange
andre lønmodtageres. Stop flugten
fra folkeskolen ved at forbedre de
hjemmehørende læreres meget uac-
ceptable løn- og ansættelsesvilkår.
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Inuusuttut atuakkiornermik
u nammisin neqarnerat
Nunani Avannarlerni piorsarsimassutsikkut At-
taveqaat matumuunakkut inuusuttunik atuakki-
ornermik unammisitsinialerpoq.
Unammisitsineq aqqutigalugu Attaveqaatip pi-
lersinniarpaa atuakkiortut akornanni Kalaallit
Nunaanni 12-iniit 16-inut ukiullit atuakkiarine-
qarnissaata atuakkiorfigineqarnissaatalu soquti-
gineqalernissaa.
Atuakkiortoqassaaq oqaatsitigut imaqassutsi-
mikkullu inuusuttunut saaffiginnittunik.
Eqqugassaq anneq: 15.000 kr.
Eqqugassap tullia: 10.000 kr.
Eqqugassat pingajuat: 5.000 kr.
Atuakkiaq nassiunneqassaaq Nunani Avannar-
lerni piorsarsimassutsikkut Attaveqaammut,
Boks 770, 3900 Nuuk. Atuakkiortup ilisarnaa-
taanik ilisarnaaserlugu, najugaq immaqalu tele-
fonnummer ilanngullugit allakkap puussaanut
matuneqarsimasumut ikillugit nassiunneqassap-
put.
Ajugaasup atuakkiaa Nunani Avannarlerni saq-
qummersinneqassaq. Eqqugassap annerpaap pis-
sarsiarinerata saniatigut ajugaasoq minnerpaa-
mik 5.000 koruuninik akissarsiassaqartinne-
qassaaq.
Attaveqaatip pisussaaffigiumavaa eqqugassamik
annerpaamik eqquisoqarsimanngippat eqqugas-
sat atuakkianut arfinilinnut pitsaanerpaanut ag-
guaanneqarnissaat. Attaveqaatip pisussaaffigiu-
mavaa atuakkiat nassiunneqarsimasut allat saq-
qummersinneqarnissaat.
Erseqqissaatigineqassaaq atuakkiarineqarsima-
sut siornatigut saqqummersinneqarsinnaanngit-
sut.
Kalaallisut atuakkiortoqassaaq.
Atuakkiaq kingusinnerpaamik I. juli At-
taveqaammit tiguneqareersimassaaq.
Unammisitsinerup inernera tamanut
saqqummiunneqassaaq 10. september
Attaveqaatip pisortatigoortumik atoq-
qaartinneqarnissaa iluatsillugu.
Aalajangiisussat toqqarneqassapput Nunani
Avannarlerni piorsarsimassutsikkut Attaveqaa-
tip siulersuisuinit.
Attaveqaat sinnerlugu
Niels W. Vogensen
Allatsi
Ungdomslitteratur
konkurrence
Nordens Institut i Grønland udskriver herved en
ungdomslitteraturkonkurrence.
Gennem konkurrencen søger Instituttet, at
skabe interesse hos forfattere for at skrive til og
om de 12 til 16-årige i Grønland.
Der skal forfattes en roman eller novelle, der
tematisk og sprogligt henvender sig til unge.
Førsteprisen er på 15.000 kr.
Andenprisen er på 10.000 kr.
Tredjeprisen er på 5.000 kr.
Romanen eller novellen skal indsendes til Nord-
ens Institut i Grønland, Box 770, 3900 Nuuk.
Den skal indsendes under mærke vedlagt forfat-
terens navn, adresse og evt. telefonnummer i en
lukket kuvert, der er påført forfatterens mær-
ke.
Førsteprisvinderen vil få sit værk udgivet i de
Nordiske lande.
Foruden førsteprisen vil førsteprisvinderen
modtage et garanteret minimumshonorar på
5.000 kr, der modregnes i forfatterens royalty.
Instituttet forbeholder sig ret til at fordele pris-
summen mellem de 6 bedste manuskripter, så-
fremt der ikke findes en førsteprisvinder.
Instituttet forbeholder sig ret til, at offentliggø-
re andre af de indsendte tekster.
Der gøres opmærksom på, at ingen af værkerne
må have været offentligegjort før.
Sproget skal være grønlandsk.
Romanen eller novellen skal være Insti-
tuttet ihænde senest den I. juli 1987. Re-
sultatet af konkurrencen vil blive
offentliggjort den 10. september 1987,
hvor instituttet officielt indvies.
En dommerkommité vil blive udpeget af Styrel-
sen for Nordens Institut i Grønland.
På Instituttets vegne
Niels W. Vogensen
Kultursekretær

L
^ —