Atuagagdliutit - 10.12.1986, Síða 18

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1986
Timmisartorsuup B-52-ip nakkarnera:
Nunami namminermi
pissutsinut ministeri
apeqquteqarfigineqaqqippoq
Timmisartorsuup qaartartorsuutip Thulep eqqaani nakkarsimanera pillugu nunami
namminermi pissutsinut ministerimut apeqqutigisimasaminut akissutisiani
folketingimi ilaasortap Kaj Poulsenip (S) naammaginngilai taamaattumillu suli
annerusumik paasisaqarumalluni nunami namminermi pissutsinut ministeri suli
amerlanerusunik apeqquteqarfigeqqissimallugu

KØBENHAVN (AG) Socialde-
mokrati! folketingimi ilaasortaati-
taata Kaj Poulsenip nunami nam-
minermi pissutsinut ministeri Knud
Enggaard (V) arfineq-marlunnik a-
peqquteqarfigaa, tamarmik timmi-
sartorsuup qaartartorsuutip B-52-
ip 1968-imi Thulep eqqaanut nak-
karsimaneranut attuumassuteqar-
tunik.
Apeqquteqaamminik tunngavi-
lersuummini Kaj Poulsen ilaatigut
ima oqarpoq »innuttaasut ilaat pe-
qatigalugit isumaqalersimavunga
Thulep eqqani pisimasup alianar-
tup inunnut kingunerisinnaasai mi-
nisteri ilisimaqqissaanngikkai.
Taamaattumillu pisariaqartippara
suli amerlanerusunik apeqquteqar-
nissara.«
Kaj Poulsenip apeqqummini si-
ullermi paasiumavaa qaartartunik
qanoq ittunik B-52 nassataqarsi-
manersoq, qaartartut taakkua
qinngornernik ulorianartunik qa-
noq ittunik imaqarsimanersut,
qinngornerit ulorianartut taakkua
qanoq annertussuseqarsimanersut,
saliinermi qinngornerit ulorianar-
tut qanoq annertutigisut piiarne-
qarsimanersut, sinnerilu qanoq an-
nertutigisut suli pinngortitamiin-
nersut.
Apeqqumminilu tullermi mini-
sterimut ilisimatitsissutigeqquaa
qinngornerit ilorianartut, timmi-
sartup nakkarneratigut pilersinne-
qartut qanoq sivisutigisumik inun-
nut sunniuttarsinaanersut, innut-
Golf
En god bil fra en
god familie!
Det "Suveræne" produkt
fra en god familie: VW.
biilitsialak
ilaqutariinnit
pitsaasuneersoq
V-A-G
llaqutariit VW-kkut ilaat
»Nallernissaqanngitsoq«
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 • 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
Nuuk's Auto . Tlf. 2 22 30
taasullu ilaat sorliit qaartartut sin-
nerinik ulorianartorsiortinneqar-
nersut.
Ministerimullu ilisimatitsissuti-
geqquneqarpoq qinngornerit ulori-
anartut nakkarfiusumut siaruartin-
neqartut ukiut tullittut 10.000-it i-
ngerlaneranni inunnik qanoq ajo-
qusiisarumaarnersut. Ilanngullu-
gulu ministerimut ilisimatitsissuti-
geqquneqarpoq silarsuarmi tamar-
mi suleqatigiiffik IAEA (Det inter-
nationale Atomenergiagentur) su-
leqatigiiffiilluunniit allat immanik
mingutsitsinerup killilersimaarne-
qarnissaa pillugu qanoq ittunik aa-
lajangersagaqarnersut.
Kaj Poulsen nangilluni ima ape-
rivoq: »Ministerip oqaatigisinnaar-
lugu plutonium qinngornerilluun-
niit ulorianartut allat taamanikkut
immamut aniatinneqartut qanoq
annertutigisut avatangiisut sunni-
ussimappat imaluunniit qinngorne-
rit ulorianartut sunnigaat qanoq at-
sigisut Thulep eqqaani immap naq-
qaniippat, taamalu ukiut tamaasa
nerisarineqartartunut sunniuttar-
lutik?«
Apeqquteqaamminik siullernik
tallimanik tunngavilersuummini
Kaj Poulsen aperivoq ministerip a-
kissuteqarnaveersaaneranut pissu-
taanersoq, ministerip siunnersortai
tassaammata 1968-imi timmisartup
nakkarnerani misissuinermi peqa-
taasimasut, — suleqatit ilisimatuu-
tut »ataqqinassutsiminnik« aserui-
umanngitsut timmisartup nakkar-
r^7/i
SS&tA
SS*<7Q/*^
: ApS V
QILAAT MUSIC ApS
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK
neratigut ilaatigut plutonium ator-
lugu mingutsitsisimanerup inunnut
ajoqutaasinnaassusianik iluamik
paasinnissinnaannginnerminnik
saqqummiussinermikkut.
Sinnerisa sumiinnerat
paasiumavaa
Folketingip illersornissamut ataat-
simiititaliaata septemberimi apeq-
quteqarfigineqarneratigut nunami
namminermi ministerip akissutige-
reersimavaa »plutoniumip timmi-
sartup nakkarneratigut maangaan-
nartinneqartup sinnerisa annersaat
maanna Bylot Sundimi nakkarfiu-
sup ilaani immamiipput nakkarfiu-
sumiit 50 km-inik ungasissusilim-
mi«, taannalu tunngavigalugu Kaj
Poulsen aperivoq:
Bylot Sundimi timmiartup nakkarfgisimasaanut isikkivik, illersornissa-
mullu ministerip akissutai eqqortuusimappata plutoniumip nakkarnikkut
siaruarsimasup annersaa suli imap naqqaniippoq.
Udsigt ud over nedstyrtningsområdet i Bylot Sund, hvor langt den overve-
jende del af det resterende plutonium fra nedstyrtningen befinder i de mari-
ne afejringer, hvis ministerens svar til forsvarsudvalget er rigtigt.
(Foto: Søren Madsen)
»Ministerip oqaatigisinnaaner-
lugu plutonium qanoq atsigisoq
nakkarfiusumi saliinermi peerne-
qanngitsoorsimanersoq, taanna su-
miinnersoq aammalu immap sar-
farneratigut pinngortitallu allan-
ngoriartorneratigut taanna avata-
ngiisinut siaruartikkiartuaarneqar-
nersoq?«
Apeqqullu kingulleq ilaatigut
ima imaqarpoq: »Ministerip oqaa-
tigisinnaanerlugu sinnikut ameri-
kamiut qaartartorsuutaata 1968-
imi nakkarfianiiginnarnersut, i-
lanngullugulu oqaatigisinnaanerlu-
gu plutonium immamut itinerusu-
mut siaruartikkaluttuinnarneqar-
nersoq, aammalu ministerip upper-
narsarsinnaanerlugu tamanna ta-
marmi mingutsinneqarsimasut taa-
neqarsinnaanngorsimanersoq? «
Apeqquteqaammut tassunga
tunngaviuvoq misissuisoqarfiup
Risøp ilaatigut aviisitigut ilisimatit-
sissutigisimammagu, plutonium
maanna immap naqqanittoq, ta-
mannalu tamarmi mingutsinneqar-
simasutut isigineqartariaqartoq.
B-52 flystyrtet:
Ny byge af spørgsmål
til indenrigsministeren
Folketingsmedlem Kaj Poulsen (S) er ikke tilfreds med de svar, han hidtil har
modtaget af indenrigsministeren vedr. bombeflystyrtet ved Thule, og har derfor
fundet det nødvendigt at stille en række af klarende spørgsmål til
indenrigsministeren
KØBENHAVN (AG) Det socialde-
mokratiske folketingsmedlem Kaj
Poulsen har nu bedt indenrigsmini-
ster Knud Enggaard (V) besvare syv
spørgsmål, som alle har relation til
den forurening, der efter alt at
dømme er sket af miljøet i Thule-
distriktet som følge af B-52 bom-
beflystyrtet ved Thule i 1968.
I sin begrundelse for fem af
spørgsmålene siger Kaj Poulsen
bla., at han »sammen med dele af
befolkningen efterhånden har fået
mistillid til, at ministeren har over-
blik til at sætte sig ind i Thuleskan-
dalens menneskelige aspekter. Der-
for finder spørgeren det nu nødven-
digt at stille en række afklagende
spørgsmål.«
I det første spørgsmål beder Kaj
Poulsen ministeren oplyse, hvilke
bombetyper B-52 flyet medbragte,
hvilke radioaktive isotoper bom-
berne indeholdt, hvor store mæng-
der der var af de enkelte isotoper,
hvor store mængder af de enkelte i-
sotoper der blev fjernet ved oprens-
ningen, og hvor i miljøet den reste-
rende del befinder sig.
I det næste spørgsmål beder han
ministeren oplyse, hvilken kollek-
tiv, tidsintegreret virkning de radio-
nukleider, der blev frigjort til miljø-
et efter flystyrtet, vil have på men-
nekser, og oplyse, hvilke befolk-
ningsgrupper der er særligt udsatte
for radioaktivitet fra bomberester-
ne.
Ministeren bliver endvidere
spurgt, om han kan oplyse, hvilke
skader på mennesker de radionu-
kleider, der blev spredt i miljøet, vil
medføre fordelt på fatale skader og
andre skader over de næste 10.000
år. Ligesom ministeren bedes oply-
se, om der af internationale organi-
sationer, f.eks. IAEA (Det Interna-
tionale Atomenergiagentur) eller
andre, er udarbejdet modeller for,
hvorledes spredning af radionuklei-
der i havmiljøet forventes at foregå.
Kaj Poulsen spørger endvidere:
»Kan ministeren oplyse, om pluto-
nium eller andre radionukleider,
der er udledt til havet eller ved uheld
er spildt i havet, ved fysiske, biolo-
giske eller andre processer er blevet
ført ind på land og om eventuelle
konsekvenser heraf, samt hvor stor
en del af de radionekleider, der lig-
ger på havbunden ved THule, der
årligt indgår i fødekæderne?«
I begrundelsen for de første fem
spørgsmål siger Kaj Poulsen endvi-
dere, at ministerens tilbageholden-
hed i denne sag måske er begrundet
i, at ministerens rådgivere er de
samme, som i 1968 foretog under-
søgelserne af de berørte medarbej-
dere efter flyulykken ved Thule, —
medarbejdere, som nu nødig vil
have deres videnskabelige »ære«
gået for nær ved at skulle anerken-
de, at deres viden i 1968 ikke var til-
strækkelig til at overskue de sund-
hedsskadelige virkninger af arbej-
det med oprensning af bl.a. pluto-
nium efter flystyrtet.
Vil have oplyst resternes placering
På baggrund af et tidligere svar fra
indenrigsministeren, der på et
spørgsmål stillet af folketingets for-
svarsudvalg i september oplyste, at
»langt den overvejende del af det
resterende plutonium fra nedstyrt-
ningen befinder sig i de marine sedi-
menter inden for en afstand af 50
km fra nedstyrtningsstedet i Bylot
Sund«, stiller Kaj Poulsen nu
spørgsmålet:
»Kan ministeren oplyse, hvor
stor en del det plutonium, der ikke
blev bortrenset efter nedstyrtnin-
gen, udgør, og hvor det befinder
sig, og tillige om der foregår en sær-
ligt transport, f.eks. med hav-
strømme og ved biologisk aktivitet,
bort fra området?«
Det sidste spørgsmål har følgen-
de indhold: »Kan ministeren oply-
se, hvor stor sedimentationsraten er
i området omkring, hvor et ameri-
kansk bombefly forylykkede i
1968, og tillige oplyse, hvilken be-
tydning bioturbationen har for en
eventuel transport af plutonium fra
dybereliggende sedimenter og på
havbunden, og kan ministeren be-
kræfte, at hele området er et sedi-
mentaionsområde? «
Begrundelse for dette spørgsmål
er, at det af forskningscenteret i
Risø — i bl.a. dagspressen er blevet
oplyst, at det område, hvor pluto-
niumet på havbunden befinder sig,
er et sedimentationsområde.
lod-