Atuagagdliutit - 10.12.1986, Page 22

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1986
Kate Jerimiassen Dronning Ingrid-ip Napparsimavissuani (Sanami) uninnganermi nalaani tarajulersorneqarpoq
pingasoriarluni. lisartagarpassuillu assigiinngitsut iisarsimavai. Nakasumigut pilatsikkiartorluni Sanamut unik-
kami angerlarpoq assani saamerleq ajortittoq massakkut sulinerminut akornutigisani. Tamanna pissutigalugu
ikusimigut pilatsikkaluarpoq sulili aaqqinnginnerarpaa.
Juullimut tunissutissaqqissut kassettet marluk ULO-mit saqqummersut. Siulteq tassa »lsummat« eqqissinerup
ukiuanut atatillugu Silamiut ULO aqquligalugu saqqummersitaat. Taanna taallanik erinarsuutinillu pikkunarlu-
innartunik 16-inik imaqartoq nuannerluinnarpoq nunatsinni isiginnaartitsisartutut ilisimaneqalereersunit Silami-
unit immiunneqarsimasoq. Immaqa radiokkut naalaartartut tusareerpaat erinartaasa ilaat »Unnuaq pigaarput«
Najaaqqamit erinarsorneqartoq, qularnanngitsumik taanna nuannarineqarluarumaarpoq.
Saqqummersut aappaat aamma nuannerunarluinnarpoq, taaguuteqartoq »Sorsunnata« nipilersoqatigiinnit
erinarsortartunillu arfinilinnit atorneqartut — er in nat katillugit qulingiluat. Inuttarai Aasiammiu Ole Kristian-
sen, Uuli&Zikaza, Ilaat, Angakkut, Silamiut kiisalu Pisit. Pisit naluneqanngillat, tassasiorna Sisimiut sinnerlugit
nipilersornermik Sorlaap aaqqissugaanik unammisitsinermi nr. 2-usut. Sinneri immikkut oqaatiginngikkaluarlu-
git maani aaqqissuisoqarfimmi tusarnaaratsigit tamatta isumaqatigaagut oqaatsit uku: »Tass’pikkunat!«
Kassettet taakku marluk illoqarfinni assigiinngitsuni niuertarfinni pisiarineqarsinnaalereerput.juullimullu tu-
nissutissarsiarissallugit piukkunnavipput.
Juullip ukiortaallu akornanni aamma kassette alla meeqqanut naleqqunnerusoq Silamiut ULO aqquligalugu
saqqummersittussaavaat. Taanna taaguuteqarpoq »Silamiunit meeqqanut«. Alla aamma tamatuma missaani
saqqummissaaq Narsarmiunit Ajagaq-unnit immiunneqarsimasoq. Taamaalilluni ULO-p juullimi ukiortaassa-
milu tunissutissaqqissippaatigut.
To oplagte julegaveideer fra ULO. Den ene hedder »lsummat« med teatergruppen Silamiut, indspillet i forbindel-
se med »Fredsåret« og udgivet af Silamiut i samarbejde med ULO. Denne spændende kassette indeholder 16 for-
skellige digte og sange, alle fremført af teatergruppens medlemmer, der allerede er kendt ud over det ganske land.
Måske har flere radiolyttere allerede hørt en af melodierne »Unnuaq pigaarput« (Natten er vores), sunget af Na-
jaaraq. Melodien er så iørefaldende, at den nok ikke undgår at blive hit.
Den anden kassette er lige så spændende. Den hedder »Sorsunnata« med seks forskellige solister og grupper.
Der er 9 sange i alt, sunget af Ole Kristiansen fraAasiaat, Uuli&Zikaza, Ilaat, Angakkut, Silamiut samt Pisit. Pisit
er allerede velkendte, da de blev nr. 2 ved Melodi Grand Prix’et i 1985 arrangeret af Sorlak. Vi skal ikke komme
nærmere ind på de enkelte gruppe, men bare skrive, hvad vi på AG’s redaktion blev enige om, nemlig disse ord:
»De’ er bar’skidegodt!«
Disse to kassetter kan allerede nu købes i de forskellige forretninger landet over, og er oplagte julegaveemner
til venner eller familie.
Mellem jul og nytår kommer en anden kassette med Silamiut på gaden. Den er mest beregnet ti! børn og hedder
»Silamiunit meeqqanut« (Til børnene fra Silamiut), udgivet af Silamiut i samarbejde med ULO. En anden kasset-
te, der udkommer på samme tid er med gruppen A jagaq fra Narsaq. Vi vil ikke mangle julegaveideer!
Kate Jerimiassen:
- Sisamariarlunga
Sanamut unippunga
Julip 29-aniit oktoberip 14-ata tungaanut Kate
Jerimiassen sisamariarluni Sanamut unippoq.
Pilatsittussaalluni kapitinnermi kingorna assammi
saamerliup mikileraa eqeqqualu ajorsisimapput
Kate Jerimiassen siullermik Dron-
ning Ingrid-ip Napparsimmavis-
suanut unippoq marlunngornermi
27.07.86 aqaguanili angerlartinne-
qarluni, ulikkaarlutinngooq inissa-
qartinngimmassuk. Aappassaanik
unippoq 05.08.86 angerlartinne-
qarlunilu 12.08.86. Pingajussaanik
unippoq 27.08.86 angerlariunilu
05.09.86. Kiisalu sisamassaanik u-
nippoq 14.10.86 angerlariunilu
16.10.86. Tassa qaammatit pinga-
jussaat avillugu ingerlanerini katil-
lugit sisamariarluni Sanamut unis-
simalluni.
1985-illi naajartulernerani Kate
Jerimiassen nakasumigut annialer-
simavoq quikulalerninilu ippigiler-
lugu nakorsiartarluni. Arlaleriaqa-
luni nakorsiartareerluni iisartak-
kallu taamannaat iisareerlugit ilua-
qutaanngimmata oqarfigineqar-
poq Sanamut unitsillugu suna ajo-
qutigineraa paasiniarlugu misissor-
neqassasoq. Siullermik nalunaarfi-
gineqarsimagaluarpoq, tassa allak-
katigut, martsip tallimaani unissa-
soq, kisiannili julip 27-anut ki-
nguartinneqarluni. Aammali julip
27-ani unikkaluarnilu aqaguani a-
ngerlartinneqarpoq, ulikkaara-
minngooq.
Aappassaanik unimmat nakasu-
atigut pilanneqarpoq, pilatsilinn-
ginneranili ilisimajunnaarsaatimik
kapineqarpoq assaatigut. Taman-
na ullumikkut assammigut anniar-
tarneranik kinguneqartoq.
Augustip 12-ani angerlarnermi
kingorna nakasumigut anniartarlu-
ni nakorsiaqqippoq, sunaaffa na-
kasumigut pilatsinnerminik aseru-
uttoortoq. Tassalu pingajussanik
Sanamut unippoq augustip 27-ani
angerlariunilu septemberip talli-
maani. Kisianni kapitinnerminik
assammigut anniartuarpoq. Ikusini
tikillugu kakillaalutsitsiinnaavik-
kami mikileqqamilu affaa misigi-
sinnaannginnamiuk nakorsiarpoq
unillunilu oktoberip 14-ani. Ikusia-
tigut pilanneqarpoq, kisianni suli
ulloq manna tikillugu iluaqutaan-
ngitsumik. Massakkut mikileraa e-
qeqqualu annernartuarput, taman-
nalu sulinerminut akornutigalugu.
Aamma Kate Jerimiassen oqarpoq
sulilernermi kingorna suli ajortin-
nerusimasoq.
— Isumaqarpunga nakorsap
kukkuluttorneratigut assaga saa-
merleq taamak ajortittoq. Assak-
kut kapisussaanngikkaluarlunga
tassuuna kapimmanga, Kate Jeri-
miassen naggasiivoq.
Stråleofre fra Thule
skal have erstatning
siger statsminister
Poul Schliiter
— Der skal ikke være nogen tvivl om, at eventuelle
ofre for radioaktiv bestråling i forbindelse med
oprydningsarbejdet efter flystyrtet ved Thule skal have
erstatning, sagde statsministeren
KØBENHA VN (AG) Statsministe-
ren er tilsynelandende ikke i tvivl
om, at der skal ydes de eventuelle
ofre for radioaktiv bestråling en er-
statning. Det gav han i sidste uge
udtryk for, da han var kaldt til sam-
råd i folketingets arbejdsmarkeds-
udvalg på begæring af det socialde-
mokratiske folketingsmedlem Kaj
Poulsen, som ikke havde været til-
freds med de svar indenrigsminister
Knud Enggaard hidtil havde givet
vedrørende nedstyrtningsulykken
ved Thule i 1968.
— Regeringen lægger vægt på, at
den ulykkelige sag, som har berørt
så mange mennesker, hurtigt bliver
opklaret, sagde Poul Scliiter, og of-
rene skal ikke være kastebolde. Nu
skal de medicinske myndigheder gå
i gang med at undersøge alle, som
var med til oprydningsarbejdet.
Formentlig mener statsministeren
dermed, at også de grønlandske
fangere, der var med, vil få samme
mulighed for at blive undersøgt.
Efter samrådet sagde folketings-
medlem Kaj Poulsen, at han var o-
venud tilfreds med statsministerens
reaktion. — Han gik langt videre,
end jeg havde forventet, sagde han.
Såvidt AG er orienteret deltog
over 100 danske arbejdere og om-
kring lo grønlandske fangere i op-
rudningsarbejdet. Men det er ikke
helt klart, om der er endnu flere
implicerede, idet 600 containere
med 57 millioner radioaktivt sne
først otte måneder efter nedstyrt-
ningen blev fjernet fra området.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersthauvoK