Atuagagdliutit - 10.12.1986, Page 25

NR. 50 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
25
November 1986 er det 40 år siden UNESCO blev oprettet:
Og hvad er så UNESCO?
UNESCO er FN’s organisation for undervisning, videnskab og kultur og omfatter
nu 160 nationer
Denne artikel er skrevet af Bent Krogh Petersen, der er afdelingsleder ved
Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor, kultur- og undervisningsafdelingen,
Grønlands repræsentant i den danske UNESCO nationalkommission.
Oprettelsen var en reaktion efter af-
slutningen af den frygteligste krig i
historien. Man ville ikke en sådan
krig igen. Men man erkendte, at en
fred, der alene hvilede på aftaler
mellem stater, hvilede på et for
spinkelt grundlag. Derfor blev ud-
gangspunktet med den amerikan-
ske digter Archibald Mac Leish’s
ord, at »siden krigen tager sit ud-
spring i menneskets sind, er det i
menneskets sind, forsvaret for fre-
den skal opbygges«.
Organisationens opgave skulle
derfor være at arbejde for fred og
sikkerhed ved samarbejde mellem
nationerne indenfor uddannelse,
videnskab og kultur, og dermed
fremme den universelle respekt for
retfærdighed, for lovgivning, for
menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder
— uden hensyn til race, køn, sprog
eller religion.
Grundlaget skulle være et åndens
samarbejde mellem alle nationer,
alle folkeslag og alle mennesker i
verden. Med dette, at samarbejdet
skulle omfatte samtlige mennesker,
var en ny tone slået an.
Organisationen skulle altså ikke
bare skabe ekspertsamarbejde om
»ren« videnskab eller alene arbejde
for uddannelse af en elite — eller a-
lene beskæftige sig med den »fine«
kultur.
Målet var at samarbejdet skulle
ud til alle kredse i alle lande.
Gennem årene har disse mål og
hensigter ud over de teoretiske
overvejelser ført til igangsættelse af
en række praktiske opgaver for at
skabe den nødvendige grobund for
arbejdet. Først og fremmest de in-
ternationale bestræbelser for ud-
ryddelse af analfabetismen. Disse
bestræbelser fortsætter og betrag-
tes stadig som en af de mest nødven-
dige forudsætninger for en fredelig
verden ved at være grundlaget for
viden og uddannelse.
Herudover erkendte man, at man
måtte anvende videnskaben til at
tage fat på problemer af væsentlig
Pakistan Killermi illoqarfut pm-
gaarnersaanni Islamabad-imi atu-
arfimmi atuartut ilaat. Islamabad
1961-imi illoqarfiliarineqarluni aal-
larnerneqarpgq atuarfillu upernak-
kut 1963-imi siullersaalluni ammar-
neqarpoq.
(Ass.: UNESCO/Paul Almasy)
En af skoleeleverne på en skole i
Vest Pakistans hovedstad Islama-
bad, man begyndte at bygge i 1961.
Denne skole blev — som den første
— åbnet i foråret 1963.
(Foto: UNESCO /Paul Almasy)
Indonesia-mi Borobodur-imi naalaffissuaq Jiisusip inunngornera 800-nik
sioqqullugu sanaajusimasoq UNESCO-p Indonesia-llu naalakkersuisuisa
suleqatigiillutik iluarsartuuteqqitsitaat. Iluarsartuunneralu 1983 aallarti-
laartoq naammassineqarpoq. /Ass.: UNESCO/A. Gunn)
Templet i Bor obodur i Indonesien, som er blevet bygget 800 årfør K.f. ’un-
der restaurering under ledelse af UNESCO og Indonesiens regering. Re-
staureringen blev færdiggjort i begyndelsen af 1983.
(Foto: UNESCO/A. Gunn)
betydning for menneskeheden og
det enkelte menneskes vilkår.
Man har blandt andet satset på at
undersøge mulighederne for at
fremskaffe vand til tørkeramte om-
råder og at fordele og beskytte ver-
dens ressourcer blandt andet ved at
skabe internationalt samarbejde
omkring menneske og miljø.
UNESCO arbejder for
tilbageførsler af kulturværdier
Samtidig har det såvel i den uddan-
nelsesmæssige som i den teknologi-
ske/ videnskabelige udvikling, der
gennem UNESCO når langt ud i de
mindste lokalsamfund, været
magtpåliggende at udviklingen ba-
seres på og koordineres med den lo-
kale kultur. Den kulturelle identitet
skal bevares uanset strømmen af
indtryk og informationer fra om-
verdenen. Det har blandt andet gi-
vet sig udtryk i et internationalt sa-
marbejde om bevarelse af den kul-
turelle arv — uanset om det er ting,
der kan udstilles, om det er særlige
naturområder eller mere åndelige
kulturelle værdier.
UNESCO har således støttet en-
keltnationer i arbejdet med at ind-
samle og opbevare den mundtlige
overlevering af sagn og fortællin-
ger, den folkelige musik, folkelige
danse o.s.v.
Tillige har man i en række år ar-
bejdet med at støtte de enkelte lan-
de — især udviklingslande — i at
bevare kulturgenstande inden for
landets egne grænser — ligesom
man arbejder på at få internationa-
le aftaler om tilbageførsel af væ-
sentlige kulturværdier fra museer
og samlinger rundt om i verden til
oprindelseslandene.
Som nævnt lægger man vægt på
at arbejde for beskyttelse af det en-
kelte menneskes eller det enkelte
folks identitet og rettigheder.
Dette giver sig for eksempel ud-
tryk i støtte til bevarelse af etniske
mindretals sproglige/kulturelle
værdier i majoritetssamfund — i
form af støtte til udgivelser af bøger
på disse sprog eller indsamling og
udgivelse af materialer om deres
kultur, for at fremme forståelse for
deres situation.
I sit forsøg på at skabe en gensi-
dig international forståelse for
mennesket og dets situatio, må
UNESCO selvfølgelig også gå ind i
arbejdet for en fri og bred informa-
tionsstrøm over alle landegrænser.
I ovenstående omtales UNESCO
som en nærmest fuldstændig uaf-
hængig, selvstyrende institution.
Det er UNESCO ikke!
UNESCO er det sted, hvor de nu
160 medlemsnationer forsøger at
nå frem til fastsættelse af fælles mål
for uddannelse, videnskab og kul-
tur og derefter arbejder frem mod
disse mål. Det er der, man tager
problemerne op — og der man for-
mulerer de omfattende internatio-
nale aftaler inden for fagområder-
ne. Det er også de 160 lande, de be-
taler for arbejdet efter ganske be-
stemte regler — og fordeler midler-
ne. Organisationen er således natio-
nernes fælles arbejdsredskab.
Grønland — medlem af
nationalkommissionen
Da Grønland ikke er en selvstændig
nation, er det ikke medlem. Men i
kraft af rigsfællesskabet varetages
Grønlands interesser af den danske
regering. Den danske regering har i-
midlertid nedsat en nationalkom-
mission til at rådgive sig — og her er
Grønland repræsenteret.
Årsagen hertil skal ses på bag-
grund af følgende:
1) Den danske regering repræsen-
terer hele riget i UNESCO.
2) Hjemmestyret vil ved repræsen-
tation i nationalkommissionen
få indsigt i organisationens vir-
ke og dermed mulighed for såvel
at yde som modtage faglige bi-
drag i UNESCO-sammenhæng.
Men har UNESCO nogen betyd-
ning for Grønland — og Grønland
nogen betydning for UNESCO?
Eksempelvis kan nævnes, at man
gennem årene har støttet forskellige
videnskabelige undersøgelser i
Grønland.
Grønlandske videnskabsmænd
fra Ilisimatusarfik er med i arbejdet
omkring en bog, UNESCO vil ud-
give om arktiske sprog.
Forskellige repræsentanter fra
det grønlandske samfund har leve-
ret bidrag til en UNESCO-bog, der
ligeledes er under udarbejdelse. Ar-
bejdstitlen er »Folk i nordområder-
ne fortæller om sig selv«.
Endvidere skal nævnes, at Natio-
nalparken i Nordøstgrønland ind-
går i UNESCO’s arbejde ved pro-
grampunktet mennesket og dets
omgivende verden. Det skuller der-
for være uligt fremover at få støtte
til arbejdet omkring naturparken.
Altså foreløbigt flere områder
med direkte berøring til Grønland.
Men samtidig er der som følge af
UNESCO’s samlede arbejde på
længere sigt forhåbentlig ændrin-
ger på vej i retning af bedre interna-
tional forståelse, nedbrydning af
fordomme og opbygning af respekt
for individer og folk i hele verden.
Den udvikling vil under alle om-
stændigheder være det væsentligste
— også for Grønland.
Men udviklingen går normalt
langsomt på sådanne områder —
også i UNESCO.
Generaldirektøren — den største
hindring for løsning af krisen
Der har selvfølgelig gennem de 40
år været forskellige divergenser.
Dette kan ikke undgås under en
vækst fra 20 til 160 deltagerlande
mecx forskellige kulturer og religio-
ner og forskellige politiske og øko-
nomiske systemer. Samtidig er der
et stort spring fra, at nogle få mil-
lioner mennesker enes om at skabe
grobund i det enkelte menneskets
sind for verdensfred, til, at dette
sker i 5 milliarder menneskers sind.
Der har blandt andet gennem årene
været forskellige meninger om,
hvor en balance mellem studier og
handling skulle ligge.
Selvfølgelig var problemet ikke
denne balance alene. Der findes sta-
dig spændinger mellem øst og vest,
mellem syd og nord, mellem indu-
strilande og udviklingslande, mel-
lem de, der betaler og derfor vil
have indflydelse, og de, der modta-
ger, og trods det, vil bevare deres
selvstændighed og værdighed.
Men netop i UNESCO, med den-
ne organisations mål, må sådanne
problemer kunne løses.
Det har man gennem en årrække
også forsøgt — blandt andet ved en
samlet indsats fra de nordiske lan-
de.
Selv om disse forsøg i nogen grad
har medført ændringer, er UNES-
CO endnu ikke kommet over sin
krise. USA og Storbritanien har
forladt organisationen i protest.
Andre lande har truet med at gøre
det samme.
Nøglepersonen og den største
hindring for løsning af krisen, har
været generaldirektøren. Men han
har nu meddelt, at han trækker sig
tilbage i 1988. Hermed er der skabt
fornyet optimisme. Man håber, at
de lande, der er udtrådt, genindtræ-
der, og at man på ny kan fortsætte
arbejdet for at forbedre organisa-
tionen, så den får mulighed for at
arbejde videre med at realisere sine
mål og hensigter.
Niuernermik llinniarfik ^ ^
(Grønlands Handelsskole) søger
Handelsfaglærere
Pr. 1. marts 1987 eller snarest søges et antal handelsfaglærere til
Niuernermik llinniarfik (Grønlands Handelsskole).
Niuernermik llinniarfik, som er beliggende i Nuuk (Godthåb) med
en afdeling i Qaqortoq (Julianehåb), er en institution under Grøn-
lands Hjemmestyres uddannelsesinspektorat. Skolen er en bran-
cheskole og skal som sådan varetage grund- og efteruddannel-
sesaktiviteter inden for handels-, produktions- og kontorområdet
i Grønland. Ud over HK/EFG-basisuddannelsen er Niuernermik
llinniarfik hjemsted for:
- EVU (HH, edb-assistent), erhvervsfaglig videreuddannelse
- Tolkeuddannelsen
- Den grønlandske journalistuddannelse
- AKO-uddannelsen (Administrative kurser for offentlig ansatte)
- Merkonom og enkeltfag op aftenskole
Der søges hovedsaglig lærere til undervisning på de økonomiske
fagområder. Ansøgere med handelshøjskole-, universitets-, se-
minarieuddannelse og/eller relevante handelsfaglærereksamen
vil blive foretrukket.
Der søges lærere til begge skoler.
Generelt:
Foruden de almindelige undervisningsforpligtelser må faglærer-
ne være indstillet på at deltage i uddannelsesplanlægning samt
være indstillet på at indgå i udviklingsarbejde omkring undervis-
ningsmaterialer samt øvrige pædagogiske tiltag.
Ansættelse:
Aflønning vil ske efter den grønlandske tjenestemandslønramme
13/21/23, evt. 18/26/28 afhængig af ansøgerens kvalifikationer.
Desuden optjenes for ikke-hjemmehørende personer fratrædel-
sesgodtgørelse efter gældende regler. Der er mulighed for pensi-
onsordning.
For en ikke-hjemmehørende ansøger yder der fri tiltrædelsesrejse
og efter mindst to års ansættelse fratrædelsesrejse, samt efter 12
måneders ansættelse en årlig feriefrirejse.
Skriftlig ansøgning bilagt eksamenspapirer og relevante arbejds-
giverudtalelser sendes senest den 5. januar 1987 til:
Niuernermik llinniarfik
Box 1083.3900 Nuuk
I ansøgningen angives ønske om ansættelsessted (Nuuk, Qaqor-
toq)
Nærmere oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår, boligfor-
hold, m.m. kan fås ved henvendelse til Torkild Schæbel, Grøn-
lands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Sjæleboderne 2, 1122
København K, tlf. (01) 13 42 24. Eller ved henvendelse til kst. for-
stander Jesper Nielsen, tlf. (009 299) 2 30 99 eller til inspektør
Birgitte Bødker, tlf. (009 299) 2 83 99.