Atuagagdliutit - 10.12.1986, Blaðsíða 7

Atuisoq
1987-imi akileraarutissat:
Ilaat oqilisaavigineqarput
allat pilliuteqarnerupput
Jannuaarip aallaqqaataa 1987 aallarnerfigalugu inummut
ilanngaat kisermaanut 20.000 koruuniniit 35.000 koruuninut
aappariinnullu ataatsimut akileraartinneqartartunut 40.000
koruuniniit 70.000 koruuninut qaffanneqarpoq.
Aningaasarsiat annertussusaat naaper-
torlugu aningaasarsianit akileraartarne-
rup eqqunneqarnissaanut taarsiullugu
inummut ilanngaatip angissusaa qaffan-
neqarsimavoq. Qaffaanerup kinguneris-
savaa akileraartartut kisermaat ukiu-
mut 140.000 koruunit tungaannut akile-
raaruteqataasussanik isertitaqartartut
aappariillu ataatsimut akileraartinne-
qartartut ukiumut 280.000 koruunit tu-
ngaannut akileraaruteqaataasussanik i-
sertitallit 1987-imi ukiormannamit min-
nerusumik akileraartussanngornerat.
Akerlianilli kisitsisinit taaneqartuni^
isertitaqarnerus artut ukiormannamit
annerusumik 1987-imi akileraartussan-
ngussallutik.
Kisitsisit kommuunini akileraarutit
allanngorarneri tunngavigalugit allan-
ngorarsinnaapput.
Kommuuninut ataatsimut
akileraarut
Inummut ilanngaammik qaffaanerup
kinguneranik kommuunit landskasse-lu
akileraarutitigut isertitakinnerulissap-
put.
Taamaattumik jannuaarip aallaqqaa-
taa 1987-i aallarnerfigalugu akileraa-
rummik nutaaamik eqqussisoqarpoq,
taaguutilik »kommuuninut ataatsimut
akileraarut« 3 pct.-inik angissusilik kii-
salu nunamut tamarmut akileraarut 1
pct-imik qaffanneqarluni.
Kommuunit landskassellu akileraaru-
titigut annaasassaralui taamaalillutik
matussuserneqassapput.
Tamannapaasiuminarsarniarlugu aki-
leraartartut kisermaat 1986-imi 1987-
imilu qanoq atsigisumik akileraartus-
saanerat assersuusiatigut ataani taku-
neqarsinnaasutigut naatsorsorneqar-
put. Kisitsisit ammukaartut kingulliit
tassaapput kommuunini 33 pct.-imik 35
pct.-imillu akileraartussat 1987-imi aki-
leraarutissaat.
Utoqqalinersiutit inuussutissar-
siorsinnaajunnaarnersiallu
Akileraarutit iluarsartuunneqarneranni
Inatsisartunit aalajangiunneqarpoq u-
toqqalinersiutit inuussutissarsiorsin-
naaj unnaarnersiallu aningaasarsiatut
B-tut isigineqalerlutik isertitanut akile-
raaruteqaataasussanut ilanngunneqas-
sasut.
Taamaakkaluartoq utoqqalinersiutisi-
sartut inuussutissarsiorsinnaajunnaar-
nersiutisisartullu 1987-imi akileraartus-
saassanngillat. Tassa ilanngaatit assi-
giinngitsut iluaqutaasussaammata (i-
nummut ilanngaat, ilanngaat aalaja-
ngersimasoq, isertitat B-t akileraarute-
qaataanngitsut kiisalu ilanngaatit im-
mikkut ittut.)
Akileraartarnermi siunnersortip Fer-
dinand Hammekenip oqaatigaa saniati-
gut isertitaqartaraanni utoqqalinersiu-
tit inuussutissarsiorsinnaajunnaarner-
siallu isertitanut akileraaruteqaataasus-
satut ilanngullugit naatsorsorneqartas-
sasut.
Ilinniagaqarnermi tapiissutit
Massakkut ilinniagaqarnermi tapiissu-
tit pillugit, ilinniagaqartunut tapiissuti-
nik nammineerlutik ingerlatsisunut kii-
salu ilinniagaqartunut immikkut isuma-
gineqartunut, akileraarutitigut assi-
giinngitsumik aaqqissuussisoqartar-
poq.
1987 aallarnerfigalugu ilinniagaqar-
nermi tapiissutit assigiimmik akileraa-
ruserneqartalissapput, apeqqutaatinna-
gu ilinniagaqartoq nammineerluni ani-
ngaasanik ingerlatsinersoq imaluunniit
immikkut isumagineqarnersoq.
Ilinniagaqarnermi tapiissutit aningaa-
sarsiatut B-tut isigineqassapput akile-
raaruteqaataasussanullu ilaallutik. Kisi-
annili ilinniagaqartut saniatigut allanik
isertitaqartanngikkunik ilanngaatit as-
sigiinngitsut iluaqutigalugit 1987-imi a-
kileraartussaassanngillat.
Isertitat
akileraa-
ruteqaa- taasussat Skatte- pligtig indkomst: 1986-imi akileraa- rut Skat 1986 27pct.: *) 1987-imi akilera- rut Skat 1987 31 pct.: *) Nikingas- sut Forskel +/+: 1987-imi akileraarutit Skat 1987 33 pct.: 35 pct.:
20.000 0 0 0 0 0
40.000 5.400 1.550 4-3.850 1.650 1.750
60.000 10.800 7.750 4-3.050 8.250 8.750
80.000 16.200 13.950 4-2.250 14.850 15.750
100.000 21.600 20.150 4-1.450 21.450 22.750
120.000 27.000 26.350 4- 650 28.050 29.750
140.000 32.400 32.550 + 150 34.650 36.750
160.000 37.800 38.750 + 950 41.250 43.750
180.000 43.200 44.950 + 1.750 47.850 50.750
200.000 48.600 51.150 + 2.550 54.450 57.750
220.000 54.000 57.350 + 3.350 61.050 64.750
240.000 59.400 63.550 + 4.150 67.650 71.750
*) Tassani Nuuk Kommune assersuutigineqarpoq.
*) Dette er skatteprocenten i Nuuk Kommune.
Skatten i 1987:
Nogle lettes andre ofrer
Med virkning fra første januar 1987 er personfradraget forhøjet
fra 20.000 kr. til 35.000 kr. for enlige og fra 40.000 kr. til 70.000
kr. for sambeskattede ægtepar.
I stedet for at indføre en progressiv be-
skatning har man forhøjet personfradra-
get. Denne forhøjelse vil medføre, at enli-
ge skatteydere med en skattepligtig ind-
komst op til 140.000 kr. og sambeskatte-
de ægtepar med en skattepligtig ind-
komst op til 280.000 kr. i 1987, skal beta-
le mindre i skat end i år.
Derimod skal skatteydere, der har hø-
jere skattepligtig indkomst end de nævn-
te tal, betale mere i skat i 1987.
Tallene kan variere på grundlag af den
kommunale udskrivningsprocent.
Fælles kommunal skat
Forhøjelsen af personfradraget ville
samtidig medføre nedgang i kommuner-
nes og landskassens skatteindtægter.
Derfor har man, med virkning fra før-
ste januar 1987, indført en ny skatteart,
»fælleskommunal skat« på 3 pct. og
landsskatten er forhøjet med 1 pct.
På denne måde dækkes de skatteind-
tægter, som kommunerne og landskas-
sen ville have mistet ved forhøjelsen af
personfradraget.
For at gøre det mere forståeligt viser
beregningseksemplerne nedenfor, hvor
meget en enlig skatteyder har betalt i
skat i 1986 og kommer til at betale i 1987.
De sidste to kolonner viser, hvor meget
man skal betale i skat, hvis den samlede
udskrivningsprocent er på henholdsvis
33 pct. og 35 pct. i 1987.
Aldérsrente og
erhvervsudygtighedsrente
Da landstinget vedtog skattereformen
blev det besluttet, at grundbeløbet ved-
rørende aldersrente og erhvervsudygtig-
hedsrente skal betragtes som skatteplig-
tige B-indkomster.
Modtagerne af disse ydelser bliver dog
fritaget for at betale skat i 1987, da de
nævnte ydelser får gavn af forskellige
fastsatte fradrag (personfradrag, stan-
dardfradrag, skattefri B-indkomst og
særlige fradrag).
Skattekonsulent Ferdinand Hamme-
ken oplyser, at man skal medregne
aldersrente og erhvervsudygtigheds-
rente som skattepligtige indkomster,
hvis man har andre indtægter udover
disse.
Uddannelsesstøtte
I dag er der forskellige beskatningsfor-
mer for selvadministreret og regningsad-
ministreret uddannelsesstøtte.
Fra og med indkomståret 1987 skal
disse uddannelsesstøtte beskattes ens,
uanset om den uddannelsessøgende er på
selvadministration eller på regningsad-
ministration.
Uddannelsesstøtten betragtes som
skattepligtig B-indkomst. Men har den
uddannelsessøgende ikke andre indtæg-
ter, bliver han/hun fri for at betale skat
ved hjælp af de ovennævnte fradrag.
Akileraartarnermi Siunnersorti Ferdinand Hammeken ikiortaalu overassistent Julie
Heilmann.
7