Atuagagdliutit - 07.01.1987, Síða 44

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
Sdr. Herrnhutvej 22,
Postbox 39, 3900 Nuuk,
telefon 2 10 83, Telex 90631
agagag gd
ATUAGAG DU UTIT/G RØN LAN DSPOSTEN
Nuuk: Jørgen Fleischer (ansvars-
havende), Elisabeth Lyberth, Peder Munk
Pedersen, Journalistelev Inga Hansen,
Maannguaq Berthelsen (tolk).
Forretningsfører Paula Krohn,
Allaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen.
Tunniussivissaq/lndleveringsfrist:
Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu
sisamanneornermi nal. 12.00
/Torsdag kl. 12.00 før udgivelse.
Redaktion: Torben Lodberg,
Folketinget - Christiansborg
1240 København K. Telf. 01 15 95 91,
telex 15 805.
Annoncer: Harlang & Toksvig,
Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal,
1302 København K,
Telf. 01 13 86 66, telex 15 805.
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Ajornartorsiutit imigassakkut
anigorneqarsinnaanngillat
— Aamma pisariippallaaqaaq ajornartorsiuteqalerlunilu imminut nalligiinnarluni
imerniaannartarneq, naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt nalunaarpoq
ukiortaami oqaaserisamini
— Imigassaq naliiuttorsiornermut
atorneqarsinnaavoq — nuannaaru-
sukkaangatta ailallu nuannaaqati-
giniaraangatsigit. Kisianni arlaan-
nattaluunniit imigassaq aqqutiga-
lugu ajornartorsiulini suugaluar-
torluunniit anigorsinnaanngilaa —
naamcrluinnaq. Aamma pisariip-
pallaarpoq ajornartorsiuteqalerlu-
nilu imminut nalligiinnarluni imer-
niaannartarneq. Naak ajornartor-
siutinik sorsugassaqartuaraluarlu-
ta, taamaatlo.q Kalaallit Nunatta o-
qaluttuarisaanerani pissutsinik al-
lanngortiterinissatsinnut aatsaat
taama periarl'issarissaartigilersi-
mavugut, naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt oqarpoq
pisarnermisut ukiortaami inuiaqa-
tigiit saaffigigamigit.
Tamatuma kingorna naalakker-
suisut siuliltaasuata sammivaa
namminersornerulernerup kingor-
na ineriartorsimaneq: Sisisuumik
ajornakusoortumillu ataatsimiitta-
qattaarnikkut EF-imit anisinnaasi-
mavugut. Nunarput tatigineqaler-
sissimavarput Danmarkimi nuna-
nilu allani. Pingaarutilitsigut nuna-
nut allanut attaveqalersimavugut i-
laatigut ICC aqqutigalugu, kiisalu
eqeersimaarluta naligiissitaallutalu
peqataalersimavugut nunat avan-
narliit suleqatigiinneranni.
Nunarput pilliutaavoq
1986-imi ineriartorsimaneq eqqar-
torsinnarlugu — ilaatigut KGH-ip
namminersornerusunut atalernera,
assartuinikkut aaqqissuussinerit
nutaat, taamatullu attaveqatigiin-
nerunikkut pitsannguutissat — taa-
va Juuntaap tikippaa 1987-ip aal-
lartinnerani pisimasoq angisooq,
tassalu GTO-p inissaqarniarnerullu
tiguneqarnerat.
— Ullumikkut januaarip aallaq-
qaataani 1987 nutaamik alloriarpu-
gut inuiaqatigiittut nammineerluta
aaliangiisinnaaneruleriartornitsin-
ni. Tassami ullumikkumiit Grøn-
lands Tekniske Organisation nam-
minersornerulluta ingerlatatta ila-
gilerpaat. Taamaammat sulisut
1700 sinnillit nunatsinniittut Dan-
markimiittullu ullumikkumiit inui-
aqatigiinni kalaallini sulisuulersut
tikilluaqquakka. Taamatuttaaq ti-
killuaqqujumavakka inissiani nak-
kutilliisut ailallu ippassamut allaat
nunatsinni naalagaaffiup inissiaa-
taani atorfeqareerlutik uatsinni
maanna atorfeqalersut. Allatut o-
qaatigalugu: Nunatsinni innuttaa-
sut tamarmik maanna najugarisa-
minni naalagaalerput, naalakker-
suisut siulittaasuat oqarpoq.
— Tamannali tigusineq naala-
gaaffiup ingerlataanik tigusiniar-
nitsinni pisariunerpaat ilagisima-
vaat, aammalumi danskit tamatu-
mani atugassarititaat Namminer-
sornerullutik Oqartussanit akuer-
saarnartinneqarsimanngisaannar-
put. Siullerpaamik Folketingimi a-
merlanerussuteqartut kalaallit kis-
saataat uniorlugit aaliangiisimap-
put, tassami taakku naalagaaffiup
ingerlatiinnartuugaluarunigit ani-
ngaasat atugassamaatini tamakker-
lugit tunniukkumasimanngilai.
— Ajuusaarnarpoq misigissallu-
gu nunarput pilliutigineqarsimasoq
danskit politikkikkut isumaqati-
giinniarnerini.
Nunamik piginnittussaaneq
Jonathan Motzfeldtip oqalunner-
mini miserratiginngilaa nutaanik
ingerlatsilernissamut namminer-
sornerunermik inatsisip periarfis-
sarititai tamakkerneqaraluttualer-
sut. Oqarporlu:
— Namminersornerunermik i-
natsit naapertorlugu tigujartugas-
savut maanna tamakkilerpavut. U-
kiup maanna aallartitatta ingerla-
nerani piareersassavarput tigusas-
satta kingullersaat, tassa peqqin-
nissamik ingerlatsivik.
— Aappaagu taamaalippat nam-
minersornerulerneq pillugu inatsi-
sit periarfissaat tamarmik isuman-
naarneqartussaapput, neriuutigaa-
ralu taamanikkussamut aamma
aatsitassat tungaatigut iluanaarutit
agguataarneqarnissaannik periaa-
seq aamma allanngortinneqareeru-
maartoq. Tamanna nunatsinnut i-
nuinullu pingaaruteqarluinnarpoq,
nunatsinnik piginnittussaanermut
tunngagami, apeqqutaalluinnas-
saaarlu aningaasarsiornitta qulaar-
neqarnissaa.
— Ilaanngullugu manna oqaati-
gisariaqarpara: Aatsitassat tungaa-
sigut aaqqissuussineq nunatta Dan-
markillu akornanni attaveqatigiin-
nermut pingaaruteqaqaaq, taa-
maammat naamaginartumik aaq-
qiinissaq nunatsinnut pingaarute-
qarluinnarpoq, Jonathan Motz-
feldt oqarpoq nangillunilu: — Taa-
maalilluni 1987 nunatsinni anner-
tunerpaamik nammineerluni aali-
Jonathan Motzfeldt.
angiisinnaaleriartornissaq angu-
niarlugu ilungersuuteqarnitsinni
aqqusaagassatta tullerisussaavaat.
Oqartariaqarpungali namminer-
sornerulernitsinni ukiut arfineq
pingasunngulersut takutissimagaat
piumassuseqaraangatta anguniak-
kavut angusarivut.
— Angusaqarsimaqaagut. Nam-
minersorneruneq piviusunngortis-
simvarput.
Tassa pissartavut
Naalakkersuisut siulittaasuata eq-
qaamaqquaa 1987 »Piniartut ukio-
rissammassuk«, tamatumunngalu
tunngatillugu oqaaseqarpoq pini-
artuunerup ukiut ingerlaneranni
kalaallini inooqatigiinni pingaaru-
teqarsimaneranik:
— Inuutissarsiutit ullumikkut
nunatsinni ingerlanneqartut assi-
giinngisitaaqaaqt. Kisianni piniar-
tutut inuutissarsiorneq inuiaqati-
giit kalaaliusugut aallaavigiuarsi-
mavarput. Taannalu tassaavoq o-
qaluttuarisaanitta kulturittalu aal-
laaviat.
— Inuiaat kikkulluunniit pissar-
taqartarput. Uagut piniartortavut
pissartaraavut. Taakkuupput siu-
aasatta upperisarsiorneranni oqa-
lunngusiaatitsinnilu pingaarner-
paajuartitavut.
— Miserratigissanngilarpulli pis-
sartavut inuuniarnerminni atugari-
samikkut ilungersuutissaqaqimma-
ta. Tamanna atuuppoq illoqarfinni
anginerusuni inissiarsuarni ima-
luunniit nunaqarfinni illunnguani
najugaqaraluarpata, ilami pinn-
gortitarsuaq alianaatsoq inuuffigi-
sarput ilungersornartoqaqaaq. Ta-
matumani kinaluunniit imaalial-
laannarluni aaqqiisinnaanngilaq.
Tamatumani allat akisussaatinne-
qarsinnanngillat — taamaallat inuk
nammineq.
Namminersornerullutik Oqar-
tussani ukiut arlallit aaqqissuussa-
mik suliniuteqarnitsigut puisinniar-
nerput pillugu allat isummertarne-
rat allanngortikkiartorsimavarput.
1982-imi paasisitsiniaalluta Euro-
pami angalaaratta naammattoorsi-
mavavut inuit akeqqersaartut, pis-
susiviusunik paasinnilluanngitsut
aammalu ammit pilerisaarutiginis-
saannut annilaangassuteqaqisut.
— Ullumikkulli Europami tusa-
gassiorfiit uatsinnut akerliunngil-
lat, aammalu pisiniarfiit arlallit pu-
isit amii igalaaminni saqqumerseq-
qittalersimavaat.
Jonathan Motzfeldtip oqalugi-
aanni naavaa oqarluni:
— Piniartortavut imminnut na-
patipput piumassuseqaramik. Ta-
matta ukiumi 1987-imi taamatut
anguniagaqarniarta. Eqqaamassa-
varpummi ajornartorsiutit nammi-
neerlutik aaqqinnavianngimmata.
Aamma ataatsimoorluta siunissat-
sinnut uagut tamarmiulluta akisus-
saanerpaavugut.
— Tamattami immikkut aaqqii-
niaqataassussaavugut.
Alkohol løser ikke
vore problemer
— Det er for nemt at drikke sig fra sine problemer og
henfalde til selvmedlidenhed, siger landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt i sin nytårstale
— Alkohol kan bruges til fest. Når
vi vil more os og glæde os sammen
med andre. Men ingen løser blot det
mindste problem ved brug af alko-
hol. Tværtimod. Det er også for
nemt at drikke sig fra sine proble-
mer og henfalde til selvmedliden-
hed. Selv om vi stadig har proble-
merat slås med, så har vi i dag mere
end nogen sinde i Grønlands histo-
rie også muligheden for at gennem-
føre forandringer, siger landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt i sin
nytårstale.
Herefter ridsede landsstyrefor-
manden udviklingen op siden ind-
førelsen af hjemmestyret, hvor
man startede på bar bund: Gennem
lange og komplicerede forhandlin-
ger lykkedes det os at komme ud af
EF. Vi har skabt troværdighed om
Grønland både i Danmark og i ud-
landet. Vi har fået etableret vigtige
internationale relationer bl. a. via
ICC, og vi er kommet aktivt og lige-
berettiget ind i det nordiske samar-
bejde.
Politisk studehandel
Efter gennemgang af udviklingen i
1986, hvor hjemmestyret overtog
KGH, og hvor vi fik nye fragt- og
transportordninger samt en ny
hjemmemarkedsordning med man-
ge nye arbejdspladser til følge, kom
Jonathan ind på den store begiven-
hed ved starten af 1987, nemlig
overtagelsen af GTO og boligsekto-
ren.
— Endnu et vigtigt skridt mod
vores fremtid som et samfund med
størst mulig selvbestemmelse er ta-
get netop i dag den 1. januar 1987.1
dag er Grønlands Tekniske Organi-
sation en del af vort hjemmestyre,
og vil sige velkommen til de 1700
med arbejdere i Grønland og i Dan-
mark, som i dag er ansat af det
grønlandske samfund. Det samme
gælder viceværter og andre, der
indtil i går var ansat i statens bolig-
sektor. I dag er også de ansat af
hjemmestyret. Fra i dag er alle bor-
gere i Grønland i bogstaveligste for-
stand herrer i eget hus, siger lands-
styreformanden.
— Men det har været en af de
vanskeligste overtagelser, og de
danske vilkår er aldrig blevet accep-
teret af hjemmestyret, fortsætter
Jonathan Motzfeldt. For første
gang har et flertal i Folketinget gået
direkte imod de grønlandske øn-
sker, idet staten ikke har villet give
os penge, staten selv havde planlagt
at bruge.
Det har været trist at se, hvordan
Grønland er blevet offer for en sim-
pel politisk studehandel.
Retten til undergrunden
Jonathan Motzfeldt erkender i sin
tale, at hjemmestyrelovens mulig-
heder for nye overtagelser er ved at
blive udtømt. Og han siger:
— Vi er ved at være ved vejs ende
inden for den nuværende hjemme-
styrelov. Hele det nyé år vil vi for-
berede overtagelsen af det sidste
statslige område, vi kan overtage og
det er sundhedsvæsenet.
— I dag om et år er alle hjemme-
styrelovens muligheder udtømt,
samtidig med at vi forhåbentlig
også har fået ændret det nuværende
indtægtsfordelingsprincip på rå-
stofområdet.
Netop spørgsmålet om fordelin-
gen af indtægterne fra vores mine-
ralske ressourcer er helt afgørende
for Grønland. Det er et spørgsmål
om Grønlands ejendomsret til un-
dergrunden og det er et spørgsmål
om sikringen af vores økonomi.
— Jeg må tilføje, at råstoford-
ningen er uhyre væsentlig for for-
holdet mellem Grønland og Dan-
mark. Det er meget vigtigt, at vi får
en tilfredsstillende løsning, siger
Jonathan Motzfeldt og tilføjer: —
1987 bliver således et hårdt arbejds-
år på vejen mod størst mulig selvbe-
stemmelse for alle i Grønland. Men
de forløbne knap otte år med hjem-
mestyre har vist, at vi kan, når vi vil.
— Vi er nået langt. Vi har gjort
hjemmestyret til virkelighed.
De er vore helte
Landsstyreformanden gør op-
mærksom på, at 1987 er »Fangerer-
hvervets år«, og i den anledning ud-
taler han sig om fangernes betyd-
ning for det grønlandske samfund
gennem tiderne:
— I dag har vi mange forskellige
erhverv i Grønland. Det er vi nødt
til for at overleve. Men fanger-
erhvervet er hele vort samfunds
baggrund. Det er vores historie og
vores kultur.
— Ethvert samfund har sine hel-
te. Fangerne er vores helte, hoved-
personerne i vores mytologi og i vo-
res litteratur.
— Men vi må erkende, at vore
helte har barske livsvilkår. Hvad
enten de bor i etageejendomme i de
større byer eller i små huse i bygder-
ne, så er det et hårdt liv i vor smuk-
ke, men også ubarmhjertige natur.
Her findes ingen nemme løsninger,
Her findes ingen at give ansvaret —
andre end een selv.
— Det er lykkedes hjemmestyret
ved flere års systematisk arbejde at
ændre opinionen imod vores sæl-
fangst, fortsætter Jonathan Motz-
feldt. Da vi i 1982 rejste rundt i Eu-
ropa oplevede vi helt fantastiske
aggressioner, umådelig uvidenhed
og stor angst hos mange for at mar-
kedsføre sælskind.
— 1 dag er pressen i Europa ikke
imod os, og flere butikker har taget
sælskind i udstillingsvinduerne
igen.
Jonathan Motzfeldt slutter sin
nytårstale med disse ord:
— Fangerne kan overleve, fordi
de vil. Det er et godt nytårsforsæt
foros alle i 1987. Viskal nemlig hu-
ske på, at problemerne ikke løser af
sig selv, og der er ikke nogen, der
har mere ansvar for vores fælles
fremtid end andre.
— Vi er alle en del af løsningen.