Atuagagdliutit - 22.04.1987, Blaðsíða 3

NR. 17 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Jonathan Motzfeldt:
- Vi havde en god
og udbytterig tur
Landsstyreformanden var efter turen til Thule-distriktet sammen med
udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen tilfreds med forløbet og ikke mindst
forhandlingerne med Borgerrådet i Kangerlussuaq og Pituffik samt
kommunalbestyrelsen i Qaanaaq
KØBENHA VN(AG) — Jeg er glad
for, at det ehdelig lykkedes at få
indpasset turen til Thule-distriktet i
udenrigsminister Uffe Ellemann-
Jensens tidsplan. Det er allerede
over et år siden, jeg inviterede ham
derop, men først nu lykkedes det
med hjælp af bl. a. Forsvarskom-
mandoen, siger Jonathan Motz-
feldt, der i øjeblikket er i Køben-
havn, efter han i sidste uge fulgte
udenrigsministeren til Brussels,
hvor denne bl. a. skulle møde den
amerikanske udenrigsminister.
På vej til Thule havde landsstyre-
formanden lejlighed til at mødes
med Borgerrådet i Kangerlussuaq
og drøfte rådets status både Over
for Hjemmestyret, Kommunernes
Landsforening og USA.
Dette møde resulterede bl.a. i, at
De grønlandske kommuners
Landsforening vil invitere repræ-
sentanter for de to Borgerråd i hen-
holdsvis Kangerlussuaq og Pituf-
fik til det kommende delegeretmø-
de, så man kan få normaliseret for-
holdene. Dertil kommer, at der for-
mentlig kræves særlovgivning i
Grønland, som kan præcisere deres
status både i forhold til USA og
Grønland.
Egen administration
Landsstyeformanden oplyser end-
videre, at de to Bogerråd vil få deres
eget budget til administration og
kontor, som skal virke i forhold til
medarbejderne på de civile område
på de to baser.
Også på Pituffik-basen havde
landsstyreformanden lejlighed til at
mødes med det lokale Borgerråd.
Der var her som i Kangerlussuaq en
god atmosfære i forhold til de tidli-
gere drøftelser om problemer, som
basepersonalet mener, at landssty-
ret kan løse, tilføjer landsstyrefor-
manden.
Under besøget i Qaanaaq sam-
men med udenrigsministeren blev
mulighederne for at etablere et sa-
marbejdsudvalg mellem kommu-
nalbestyrelsen, baseledelsen, hjem-
mestyret samt basens civile perso-
nale drøftet, oplyser landsstyrefor-
manden, som tilføjer, at Base-com-
manderen finder det positivt, at
man lokalt kan drøfte dispensa-
tionsmuligheder med kommuner
for at finde udvej for at udvide
fangstområderne og evt. i perioder
oprette specielle fangstpladser in-
den for baseområdet. Landsstyre-
formanden peger eksempelvis på
muligheden for, at der i perioder
kan etableres en fangstplads i f. eks,
Dundas.
— Konstruktionen med et sådant
samarbejdsudvalg hænger nøje
sammen med ideen om en Thule-
fond, siger Jonathan Motzfeldt.
Måske kan et sådant samarbejds-
udvalg udgøre bestyrelsen for fon-
den.
Positivt indstillet
Landsstyeformanden oplyser end-
videre, at udenrigsminister Uffe El-
lemann Jensen nu er positivt indstil-
let over for den foreslåede Thule-
fond, og at kommunalbestyrelsen
Den sociale lovgivning bør nu juste-
res. Ganske vist er der løbende sket
tilpasninger, men Det sociale Anke-
nævn finder nu tiden inde til en
mere tilbundsgående revision af
hele lovkomplekset. Ankenævnet
har formuleret ønsket i en henven-
delse til Landstinget, hvor man be-
der om hurtig nedsættelse af et ud-
valg til kulegravning af hele proble-
matikken.
— Igennem 1970-erne og den for-
løbne del af 1980-erne har samfun-
det været udsat for en særdeles ri-
vende udvikling. Det har medført
både ændrede ønsker og behov i be-
folkningen, hedder det i henvendel-
sen til Landstinget. Selv om der har
været jævnlige ændringer i de soci-
ale love og bestemmelser, er største-
parten af dem dog mellem 15 og 20
år gamle.
— Medlemmerne i Det sociale
Ankenævn er blevet bekendt med,
at der er ønsker om ændringer, og
og landsstyret nu må sætte sig sam-
men og finde ud af, hvordan sådan-
ne fondsmidler kan bruges.
Under forhandlingerne med
kommunalbestyrelsen i Qaanaaq
rettede denne bl. a. problemerne
med hvervningen af grønlandsk
personale til basen i Pituffik, hvor
man focuserer på fagligt uddannet
personale.' Kommunalbestyrelsen
ser gerne, at der også bliver mulig-
hed for at få ansat ufaglært grøn-
landsk personale på basen.
— Dette vil jeg ved førstkom-
mende lejlighed tage op med SIK-
formanden Jens Lyberth, siger Jo-
nathan Motzfeldt.
Endvidere rejste kommunalbe-
styrelsen spørgsmålet om deres
jagtrejser ind over de canadiske
områder, som har skabt problemer
på grund af grænsedragningen. —
Dette spørgsmål lovede udenrigs-
ministeren at tage op med de cana-
diske myndigheder, tilføjer lands-
styreformanden.
Den nye radar
Under opholdet på Pituffik-basen
havde landsstyreformanden sam-
men med udenrigsministeren og op-
positionsformanden Otto Steen-
holdt lejlighed til at bese den nye ra-
dar og drøfte dennes anvendelse
med baseledelsen. — De oplysnin-
ger vi fik — og de var meget udførli-
ge, er samstemmende med de tidli-
gere oplysninger, jeg har fået om
dens brug, siger Jonathan Motz-
feldt. Den er fuldstændig defensiv.
Det samme mener Otto Steen-
holdt, og vi har derfor udfærdiget
en fælles udtalelse efter besigtigel-
sen, tilføjer landsstyreformanden.
AG: — Der har i Grønlands Ra-
dio været tale om, at Siumut’s
landstingsmedlem i Qaanaaq, Uu-
saqqak Qujaakitsoq var utilfreds
med amerikanernes tilstedeværelse
i området. Hvordan fortolker du
disse meddelelser?
— Der opstår mange gange en si-
tuation, hvor journalister, der er
enkeltsprogede skal fortolke udta-
lelser fra grønlændere på dansk,
overfortolker disse udtalelser og
synspunkter. Det er formentlig
også sket i denne sag.
— Jeg er selv enig med Uusaq-
qak, når han siger, at det er kede-
ligt, at basen ligger der. Verden bur-
de være indrettet således, at vi kun-
ne undvære den. Men sådan er det
nu en gang ikke. Vi har i Grønland
valgt at tilslutte os det vestlige for-
svarssamarbejde. Denne kendsger-
ning betyder så, at vi er forpligtet til
at vedligeholde den nødvendige ba-
lance. Derfor ligger baserne der, og
denne kendsgerning kan vi ikke
ændre.
Sådan mener jeg iøvrigt også, at
det kom til udtryk i de udtalelser,
Uusaqqak fremsatte, i mine samta-
ler med ham. At baserne så i fremti-
den måske kan blive overflødige,
kan vi jo håbe på.
Afslutningsvis siger landsstyre-
formanden, at rejsen har været vel-
lykket, og han er glad for, at den
blev etableret, og udenrigsministe-
ren på vegne af den danske regering
deltog.
— Vi havde nogle dejlige dage i
Thule-distriktet, hvor vi bl.a. fik
lejlighed til hos Uusaqqak og hans
familie at få et dejligt måltid be-
stående af isbjørn med ris og carry.
Det siger vi tak for. Samtidig vil jeg
også takke Ajako Henson i Moriu-
saq og hele hans familie for det dej-
lige sælkød, vi fik serveret. Endelig
vil jeg også takke de lokale hundes-
lædekørere, som beredte os en fin
tur, slutter Jonathan Motzfeldt.
Sociallovgivningen bør
tages op til ny debat
— Hurtigt arbejde nu vil kunne sikre en bedre
udnyttelse af de til rådighed stående midler, siger
nævnet
gennem sit eget virke har ankenæv-
net og dets medlemmer ligeledes
fundet bestemmelser, der forekom-
mer mindre hensigtsmæssige og
mindre velbegrundede, skriver an-
kenævnet videre.
Der kan efter ankenævnets op-
fattelse være flere grunde til, at en
række sociale regler er vanskelige at
anvende i praksis. Dels er det grøn-
landske samfund ikke ensartet op-
bygget, dels kniber det af og til med
kontinuiteten i de forskellige kom-
muner, og endeligt er der også af og
til forskelle i kommunernes og Soci-
aldirektoratets administrative
praksis.
Det sociale Ankenævn tæller
medlemmer fra såvie kommunerne
som Landstinget. I det udvalg, an-
kenævnet ønsker nedsat, vil man
gerne have både ankenævnet, Soci-
aldirektoratet og Landstingets soci-
aludvalg repræsenteret. Formand
for Det sociale Ankenævn er Karen
Lyberth, Uummannaq.
Allat assatik
errortoraangatigit uagut
ingerlaannartarpugut!
Vi er ikke bange for
lort på fingrene!
- Dog ikke i fiskeindustrien