Atuagagdliutit - 22.04.1987, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 17 1987
GRØN LANDS POSTEN
Kalaallit aviisii
nukittuut
J.F. Atuakkiortoq Ove Bak atuakkiamini saqqummerlaami taaguu-
teqartumi »Grønland før og nu« ujartuivoq kalaallit nukittuunik avii-
seqarnissaannik. Allappoq maannakkut quarsaarnaannartumik ni-
pangiussorneqartut kalaallini inooqatigiinni ajornartoornerit anner-
tuut. Pisariaqartitsineqarporooq iternga tikillugu oqallinnissamik a-
jornartorsiutit imaannaanngeqisut soorlu silarsuarmi nallerneqan-
ngitsumik imigassamik atuineq ineriartornermillu malersuiniarne-
rup ajornakusuussusia pillugit.
Ilumoorpoq nunatsinni aviisit isornartorsiorneqartaannarmata
sallaappallaarnerarlugit susunneqannginnerarlugillu. Tamannalu
pissuteqarunarpoq kalaallit ileqqorimmassuk imminnut ajunngi-
saarf igerusuttarneq.
Namminersornerulerneq pilinngikkallarmat aviisit sapiinnerusi-
magunaraluarput isornartorsiuissallutik pissutsinillu qulaarissallu-
tik. Kikkuuppammi naalagaaffik, KGH aamma GTO? Namminersor-
nerulernerli eqqunneqarmat pissutsit allanngorput. Maanna tas-
sanngaannaq inuit pineqalerput. Tassalu Jonathan, Lars Emil, Mo-
ses aamma Tuusi, ineriartornerlu isornartorsiorneq ajornaqaaq, po-
litikerittaakkueqqussanngikkaanniajuallatsissanngikkaannilu, uffa
immaqa aamma ikinngutigilluakkat.
Ukiup aappaa avillugu matuma siornagut SermitsiaK kisimi nu-
natsinni aviisinit aningaasatigut nammineq ingerlasimavoq. Aviisi
tapiiffigineqartartoq ajunngisaartiminut qissimigaanngitsoorsin-
naanngilaq, pitsaanerulinngilarlumi naalakkersuisut allatut ajornar-
tumik ajunngisaarfigisariaqassappata. Pissutsit taamaassimapput
AG-imut tunngatillugu, massalu aviisi tapiiffigineqassaaraluartoq,
suli qimavissimanngilarput tapiiffigineqartartut isumalioriaasiat.
Qularnanngilarlu sivisugallassaaq naalakkersuisunut ajunngisaa-
runnaarnissatsinnut.
Nunatsinni aviisit aamma allakkut politikerinut qilersorsimapput.
Politikerit qulliunerusut allaqarput aviisit siulersuisuini ilaasortaa-
sut. Aviisillu siulittaasuni isornartorsiorsinnaanerpaa ajoqutissarsif-
figinagu?
Nukittuunik isornartorsiuisinnaasunillu kalaallit aviiseqaler-1
nissaannut alloriarneq siulleq taamaammat tassaasariaqarpoq
politikerit nuimanerit peerneqarnissaat aviisit siulersuisuinit. A-
viisimi politikkikkut sumulluunniit attuumassuteqanngitsoq pe-
riarfissaqarneruvoq saamimmut talerpimmullu tilluaassalluni.
arsif-
I
En stærk
grønlandsk presse
J.F. Forfatteren Ove Bak efterlyser i sin nyudkomne bog »Grønland
før og nu« en stærk og kritisk grønlandsk presse. Han skriver, at der
i øjeblikket sker chokerende fortrængninger omkring vedkendelsen
af dybe og stærkt voksende kriser i det grønlandske samfund. Der
er, skriver han, et uopfyldt behov for en virkelig dybtgående debat
om helt centrale samfundsproblemer som det verdensrekordstore
spiritusforbrug og det i samme grad exeptionelle misforhold mellem
udviklingen af samfundet og de naturgivne ressourcer.
Det er rigtigt, at pressen i Grønland ofte kritiseres for at være alt
for tam og tandløs. Og det hænger sikkert sammen med den speci-
elle grønlandske mentalitet, som lægger vægt på, at man skal være
flink mod hinanden.
Før hjemmestyret var pressen nok mere modig til at beskæftige
sig med en kritisk og dybtborende journalistik. Det kunne man tilla-
de sig, for hvem var staten, KGH og GTO? Men efter indførelsen af
hjemmestyret var situationen en anden. Nu er det pludselig perso-
ner, det drejer sig om. Det er Jonathan, Lars Emil, Moses og Tuusi,
og man kan dårligt kritisere udviklingen uden at ramme og såre disse
politiske personer, som måske ovenikøbet er ens gode venner.
Indtil for halvandet år siden var SermitsiaK det eneste grønland-
ske blad, som var økonomisk uafhængigt. Et tilskudsblad vil uvilkår-
ligt skele til velgøreren, og det gør ikke sagen bedre, at det er rege-
ringen, man er nødt til at stå på god fod med. Sådan har situationen
været for AG's vedkommende, og selv om bladet i dag klarer sig
uden tilskud, så har det endnu ikke kastet tilskudsmentaliteten fra
sig. Der vil gå nogen tid endnu, før AG ikke længere tager hensyn til
den siddende regering.
Pressen i Grønland er også bundet til politikerne på en anden
måde. Mange gange er det toppolitikerne, der sidder i bladbe-
styrelserne. Og kan et blad tillade sig at kritisere sin formand,
uden at det får konsekvenser?
Det første skridt mod en kritisk og stærk grønlandsk presse
må derfor være, at man fjerner toppolitikerne fra bladbestyrel-
serne. Et politisk uafhængigt blad kan jo bedre tillade sig at lan-
ge ud til højre og til venstre.
I
Oqallinneq • Debat
Sumi inunngorsimaneq
tunngavigalugu sipaar-
niartoqarsinnaanngilaq
Oqartoqartarpoq napparsimasu-
nik paarsisut inutsialaasut tunuar-
simaartut. Taakkua naammagit-
taalliornissaat ilimagineq arneq a-
jorpoq. Maannali piffissanngorsi-
mavoq naalakkersuinermik sulia-
qartunit tusarneqarnissarput angu-
niarlugu qumiutiinnartarsimasat-
sinnik nipituunik anitsinissatsin-
nut.
Sumi inunngorsimaneq tunnga-
vigalugu akissaasersuineqarpoq il-
luatungaatigullu naalakkersuinik-
kut anguniarneqarpoq tikisitat ka-
laallinit ilinniarluarsimasunit taar-
serneqariartuaassasut. Naalakker-
suinermilli suliaqartut kalaallinik i-
linniarluarsimasunik oqartarnertik
qanoq isumaqartippaat?
Uagummi Kalaallit Nunaanni
meeqqat atuarfianni atuarsimaner-
put ima annikitsigisarpoq allaat
Kalaallit Nunaanni ikiortitut ilinni-
arnissamuinnaq naammattutut o-
qaatigineqarsinnaalluni. Kalaallit
inuusuttut angusaqarusuttut an-
nertunerusumillu ilinniagaqarusut-
tut Danmarkiliartariaqartarput,
taamalu atuarnerminni gymnasia-
miinnerminnilu aningaasartuutitik
namminneerlutik akilertariaqar-
tarlugit.
Pikkorinnerusut aningaasatigut
tapersersortannginnamikkit naa-
lakkersuinermik suliaqartut nam-
minneerlutik inuusuttut kalaaliuju-
massuserigaluat ipitittarpaat.
Tikisitat maqaasisassaqartarne-
ranngooq tunngavigalugu akissaa-
sersorneqartarput. Uagut isuma-
qarpugut kalaallit ilinniarluarsima-
sut akissaasersorneqartariaqaralu-
artut sulianut assigiinnut assigiim-
mik minnerunngitsumillu illussa-
qartinneqartariaqartut, ilinniar-
luareersimallutik uterunik nuna-
minnut tikilluaqquneqartutut misi-
gisimaqqullugit.
Pissutsit ullumikkututut itsillugit
kalaallit ilinniarluarsimasut sullis-
serusukkaluarnertik illuatungaati-
gullu akissarsiakissusertik ajornar-
torsiutigilersarpaat.
Nuanneraluarpormi suliamik ti-
kisitaannarnit suliarineqartarsima-
galuartumik tigusilluni. Sumili i-
nunngorsimaneq tunngavigalugu
akissaasersuineq atugaajuarallar-
tillugu nunatsinni naalakkersuinik-
kut anguniakkat anguniakkat a-
nguneqanngittuarallassapput.
Naggataatigut eqqaanngitsooru-
manngilarput sumi inunngorsima-
neq tunngavigalugu akissaasersui-
neq Kalaallit Nunaanniinneq a-
tuummat. Taamaattumik tupin-
narpa ilavut Danmarkimi suliuma-
nerulersarmata?
Isumaqarpugut naalakkersui-
nermik suliaqartut sumi inunngor-
simaneq tunngavigalugu akissaa-
sersuinermikkut kukkullutik si-
paarniuteqartut.
Kalaallit Ilulissat napparsimma-
vianni napparsimasunik paarsisuu-
sut.
Kirsten Petersen,
Hansigne Fleischer,
Margrethe Broberg,
Rachel Madsen.
Fødestedskriteriet —
et forkert sted at spare
Sygeplejersker har et rygte, som si-
ger, at her er tale om pæne, tilbage-
holdende personer. Ingen forventer
protester fra vores side. Men nu er
tiden kommet, hvor vi grønlandske
sygeplejerskeres indeklemte agres-
sioner må komme ud som et ra-
maskrig, der skal høres af vores po-
litikere.
Fødestedskriteriet kontra det
fine politiske mål, som siger, at ud-
sendt personale skal erstattes af vel-
uddannede grønlændere. Hvad me-
ner politikerne egentlig med velud-
dannede grønlændere??
Vores skoleuddannelse i Grøn-
land er så ringe, så den ikke kvalifi-
cerer til andet end de medhjælper-
uddannelser, som kan tilbydes i
Grønland. Hvis de unge mennesker
har ambitioner om at kvalificere sig
til en videregående uddannelse i
Danmark, må de selv betale for
skoleomkostningerne under studie-
tiden i gymnasiet.
VED IKKE AT STØTTE ELI-
TEGRUPPEN ØKONOMISK,
SÅR POLITIKERNE DE FØR-
STE SPIRER TIL DE UNGE
AGRESSIONER MOD AT VÆRE
GRØNLÆNDER.
Politkerne aflønner de udsendte
p.g.a. deres afsavn. Vi mener, poli-
tikerne burde honorere de velud-
dannede grønlændere i form af lige-
løn for lige arbejde og IKKE
MINDST stille boliger til rådighed,
så de kan føle sig velkomne i deres
land, når de vender hjem efter endt
uddannelse.
Som situationen er nu, står vi vel-
uddannede grønlændere med vores
frustrationer mellem vores mindre
løn og vores ambitioner, som kvæ-
les ved fødslen.
Vel er arbejdet og ansvaret spæn-
dende og vel er vi stolte over at kun-
ne varetage et arbejde, som i vores
barndom kun blev varetaget af ud-
sendte. Men så længe fødestedskri-
teriet florerer i rendyrket form, er
det logisk at konkludere, at det vil
vare mange år, inden det politiske
mål med hjemmestyret er nået.
Vi vil tilslut lige bemærke, at fæ-
nomenet fødestedskriteriet kun
rammer os, så længe vi befinder os
i Grønland. Er der noget at sige til,
at en del af vores kolleger har valgt
en til værelse i Danmark?
Vi mener, at politikerne ved at bi-
beholde fødestedskriteriet, har
valgt et forkert sted at spare penge.
De grønlandske sygeplejersker
ved Distriktssygehuset i Ilulissat.
Kirsten Petersen
Hansine Fleischer
Margrethe Broberg
Rachel Madsen

SIMSON SUHL
kal. 16/70 ........... 1550,-
BAIKAL M.58
kal. 12/70 .......... 1350,-
US karabin
22 magnum............ 2595,-
WINCHESTER
model 22 magnum...... 1762,-
WEIRAUCH HW 60
22 magnum............ 2595,-
AGS riffel
22 magnum............ 1883,-
HECKLER Er KOCH
22 magnum.............3170,-
Lyddæmpere til riffel
kræver montering/gevind
fra.................... 780,-
AIMPOINT
sigtemiddel.......... 1380,-
BRNO 375H8-H
til hval............. 4500,-
GARAND
30-06.................2340,-
MAUSER K98
308 win.............. 1100,-
Ammunition pr. 1000 stk.
30-06.................2400,-
308 Win.............. 1850,-
Armbrøste Er buer
fra.................... 490,-
KÆMPEKATALOG:
(nr: 11-3) med over 1600 våben, nye,
brugte og antikke. 240 sider med fo-
tos og beskrivelser og priser. Efter-
krav: 82,-
ARMS GALLERY A/S
Nybrogade 26, 1203 Kbh.K.
Tlf. 01-11 83 38/ 15 83 38
Telex: 21189 canute dk.
Issat nutaat?
Nye briller?
Ullumi Nuummi isaruaarniarfik-mut
sianerit issasannillu nutaanik qinul-
lutit.* Nuummi isaruaamiarfik-ki
annerpaanik qinigassaqarpoq issat
nutaanerpaat akinut minnerpaanut.
(Kajumissarut qinnutigiuk).
Sianerit 21519
* Issat pissarsiarisinnaavatit issanut
allagataq Synoptik-ip angalaannar-
tuata issalerisuanit pigukku. Issanut
allagartaq tammarsimagukku
telex- aqqutigalugu
pissarsiussinnaavatsigit.
Ring i dag til Godthåb brillecenter
aps og bestil nye briller.* Godthåb
Brillecenter aps har det største
udvalg i moderne briller til de billig-
ste priser. (Få vores nye brochure til-
sendt).
Ring 2 15 19 £
‘Brillerne får du efter recept fra i
Synoptiks rejsende optiker. |
Har du mistet din kopi, kan vi g
skaffe den pr. telex. “
nuummi isaruaarniarfik

S synoptik
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN