Atuagagdliutit - 13.05.1987, Page 12

12
Sooq lA-nttiunngorpunga
Inatsisartuni Siumut sinnerlugu ilaasortaasimasoq nutserisoq Sofus Joelsen imatut
erseqqissaateqarpoq
Ilumoorpoq Inuit Ataqatigiinnut ilaa-
sortanngorsimagama. Erseqqissaatigis-
savara 1984-mi Avanersuaq qimakkak-
kuli Inatsisartuniilli tunuarama Siumut
Partimi ilaasortaajunnaarsimagama,
taamaallaalli tapersersuisutut inissisi-
masimallunga. Ukiuni arlaqalersuni po-
litikkikkut pissutsit qanimut malittare-
reersimallugit maanna aalajangersima-
vunga, Inuit Ataqatigiinnut nuukkuma
uannut tamanna iluarnerussasoq.
IA-mi ilaasortanngorninni makku
tunngavigaakka:
Siullermik Siumukkormiuusimasutut akueri-
sinnaangilara Siumup Atassummik naalak-
kersuinikkut suleqateqalersinnaanera, Atas-
sutimmi Siumut akeqqami pingaarnersaatut
isigiuarsimammagu. Qinersinissap aalaja-
ngiunneqarnerata kingornatigut partiini
Det er korrekt, at jeg er blevet medlem i
Inuit Ataqatigiit og indledningsvis skal
jeg korregere radioavisens udtalelser så-
ledes:
Radioavisen meddelte, at jeg har været
medlem af både Landsrådet og Landstinget.
Dertil skal jeg gøre opmærksom på, at jeg kun
har været medlem af Landstinget og ikke i
Landsrådet. Radioavisen meddelte endvide-
re, at jeg har været medlem i perioden fra 1979
til 1983. Jeg har rigtignok været medlem i den
nævnte periode og blev genvalgt i 1983. Men
ved det utidige valg i 1984 trak jeg mig tilba-
ge da jeg ikke opstillede.
Mine grunde for at blive medlem af
IA:
For det første kunne jeg som siumutter ikke
taakkunani suli isumaliutigineqarpoq naa-
lakkersuinikkut suleqatigiittoqarsinnaane-
ranik. Taamaattumik Siumukkormiuujun-
naarpunga.
Siumut naalakkersuinikkut IA-mik isuma-
ga malillugu inerititaqarfiusumik suleqate-
qarsimavoq. Isumaga malillugu illuatunge-
riit kukkussuteqartarsimapput, kukkussutil-
li ima annertutiginngillat iluarsineqarsinnaa-
natik. Aamma pissusissamisoornerpaassaaq
Siumut Inuit Ataqatigiillu akornanni suleqa-
tigiittoqarpat, aamma taamaaliortoqarsin-
naasariaqarpoq qinersereernerup kingorna.
Siumumi ilaasortaasimasutut suleqataaru-
suppunga taakkua akornanni suleqatigiinne-
rup qinersereernerup kingorna nanginneqar-
nissaanut.
Inuit Ataqatigiinni ilaasortanngornera
taamatut paasineqassaaq — saamerliit sule-
qatigiinnertik nangeqqittariaqarpaat, isuma
acceptere, at Siumut forsøgte at indgå et lands-
tyresamarbejde med Atassut, idet Atassut al-
tid har betragtet Siumut som sin værste fjen-
de. Efter at valget blev udskrevet, er der i de
to partier stadig tanker om at indgå et lands-
tyresamarbejde. Derfor er jeg ikke mere siu-
mutter.
Siumut og 1A har efter min mening haft et
frugtbart landstyresamarbejde. Der er efter
min mening begået fejl i begge lejre, men fej-
lene er ikke større end at de kan rettes og over-
vindes. Endvidere er det mest naturligt, at det
er landstyresamårbejde mellem Siumut og 1-
nuit Ataqatigiit, og at samarbejdet fortsæt-
tes efter valget. Jeg vil som tidligere siumut-
medlem gøre mit til, at der efter valget indgås
et nyt samarbejde mellem IA og Siumut. Mit
medlemsskab af Inuit Ataqatigiit skal ses ud-
tamanna tunngavigalugu assaga Siumumut
isaappara, partiilu qutsavigalugu partii sin-
nerlugu Inatsisartuni ilaasortaasimaninnut
uannut ilinniarfioqisumut.
Avanersuaq radarimullu tunngasunik su-
liaq kiisalu Inugguit pinngitsaalisaallutik
nuutsitaanerannut atatillugu taarsiivigine-
qarnissamut suliaq eqqarsaatigalugu eqqar-
saatit IA-mit aninneqarsimasut isumaqati-
gaakka.
Tamakku tunngavigalugit maj-ip 26-ani I-
natsisartunut qinersinissami Inuit Ataqati-
giit sinnerlugit Avanersuup qinersiviani qini-
gassanngortippunga — sinniisussaraakka —
siullertut: Piniartoq Jens Ivik, Savissivik aap-
paatullu piniartoq Peter Duneq, Qaanaaq. Qi-
nersilluarisi.
Sofus Joelsen.
fra dette ønske, og på denne måde rækker jeg
min hånd ud til siumut, for trods alt har jeg
haft nogle lærerige år både i partiet og som
medlem af siumuts landstingsgruppe.
Hvad angår Avanersuaq contra radarsagen
samt erstatningssagen for tvangsforflytnin-
gen af Inugguit, går jeg ubetinget ind for de
tanker som IA er fremkommet med.
Udfra ovennævnte forhold har jeg accepte-
ret opfordringen til at stille op for Inuit Ata-
qatigiit i Thule valgkreds og mine supleanter
er som den første: fanger Jens Ivik, Savissi-
vik og som den anden: fanger Peter Duneq,
Qaanaaq.
Sofus Joelsen.
STOP BYGGEPRISERNES
HIMMELFLUGT
IA tager skarp afstand fra al økonomisk
udnyttelse af boligmanglen. Vi ser idag
en unødig acceleration i byggepriserne.
Vi har idet foregående nævnt at en af må-
derne til at holde byggepriserne nede, er at
sprede byggeriet ligeligt i hele landet — der
er også andre muligheder der kan benyttes. Der
kan ved licitationerne sættes en øvre grænse
for priserne — der er jo ikke idag en reel kon-
kurrence ved licitationerne. Andre muligheder
er at der oprettes kommunale byggekoopera-
tiver, ved f.eks. et samarbejde mellem de pri-
vate og kommunernes tekniske forvaltninger.
Endvidere bør man i højere grad benytte præ-
fabrikerede byggeelementer.
Saamerliit ataatsimut —
INUIT ATAQATIGIIT
qinikkit!
Najugaruminarsaasariaqarpugut — na-
jugaqartullu oqartussaaqataasariaqar-
put. (Ass.:A.Høegh)
Miljøet skal forbedres, og beboerne må
også have noget at sku’ ha’ sagt!
(Fot.:A.Høegh)
BOLIGOMRÅDET &
BYGGERIET
Boligmanglen har i mange år været et af de største
problemer i Grønland, og området har som bekendt indtil
fornylig sorteret under den danske stat. Der er idag ca. 4000
boligsøgende og boligløse — og der skal bygges 600 boliger
om året indtil år 2000 for at alle kan få en bolig.
Udover nybygning af boliger skal der afsættes penge til
renovering af den eksisterende boligmasse.
Hvorfor jeg er blevet lA-er
Tolk og tidligere medlem i Landstinget for Siumut begrunder sit partiskifte således
Den danske stat har, under forhandlin-
gerne om overtagelsen af boligområdet
ikke udvist nogen vilje til at støtte os ø-
konomisk. Det er derfor nødvendigt, at
vi bruger vores mulighed til selv at prio-
ritere boligområdet økonomisk.
Vi har også nu mulighed for at skabe en sam-
menhængende bolig og økonomisk politik. Der-
for vil IA arbejde for, at der snarest laves en
landsplanlægning der strækker sig over en år-
række — således at der sker en mere retfær-
dig og lige fordeling af boligbyggeriet over hele
landet.
GRØNLANDSK
ARBEJDSKRAFT I
BYGGERIET
Byggeriet er en central og vigtig branche for
beskæftigelsessituationen og vil blive ved med
at være det. På trods af det er grønlandsk ar-
bejdskraft, kun i meget ringe omfang beskæf-
tiget i byggeriet. Det kan ikke længere accep-
teres at grønlandsk arbejdskraft ikke har en
fortrinsstilling i den branche.
Der må ved liciteringen fastlægges, hvor stor
en mindstedel af arbejdskraften, der skal være
grønlandsk, ligesom antallet af uddannelses-
og praktikpladser må fastlægges.
BYGGERI AF LEJLIGHEDER
OG HUSE PÅ ANDELSBASIS
Det samlede tilskud til boligbyggeriet kan an-
vendes anderledes, og der er mulighed for at
nedsætte byggepriserne ved byggeri på andels-
basis,og ved at de kommende beboere får lej-
lighed til selv at være med ved byggeriet. IN-
UIT ATAQATIGIIT vil arbejde for, at der lov-
gives så det bliver muligt for beboerne at blive
medejere af boligerne.