Atuagagdliutit - 13.05.1987, Qupperneq 14

14
IA Jyf
JA IA
IA JA
JA IA
IA JA
MJAJA
l/t™ I JA
JA IA IA
W
iawa
A 34/ YJA IA
IA/ ^ U JA
A
3
IA ønsker et samfund med
materiel og social tryghed
Alle skal have lige muligheder for uddannelse og arbejde og andre nødvendige betingelser for en
menneskeværdig tilværelse
Nøgleord i I A’s politik er social lighed og
solidaritet med de, der økonomisk, so-
cialt eller på en anden måde står svagere.
Den kulturelle arv står stærkt P.gr.a. vort
folks ringe størrelse og hele historie er det nød-
vendigt med den allerstørste opmærksomhed
på vores kulturelle identitet. Det gælder i høj
grad om at sætte sprog, færdigheder, tænke-
og væremåde i centrum. De kommende års grøn-
landisering af de overtagne områder skal dan-
ne grundlag for den videre udvikling af vort
samfund.
IA sætter økonomisk uafhængighed som en
afgørende betingelse, hvor det grønlandske folk
alene er selvbestemmende over egne forhold.
Det grønlandske samfund skal være fri af
økonomisk tilskud fra den danske kolonimagt
og stå uafhængigt af internationale kapital-
interesser, kun sådan sikres den politiske uaf-
hængighed, der muliggør selvbestemmelse i
alle forhold og sikrer at vores kulturelle sær-
præg ikke løbes over ende. Sådanne konkrete
skridt stiller først og fremmest krav itl den
økonomiske politik.
Nøglefaktorer i den
økonomiske politik
Til opbygning af et bæredygtigt samfund er
der behov for mange ressourcer i mange år
frem — og disse skal vi selv frembringe — til
gengæld skal vi også sikre, at resultaterne
kommer det arbejdende grønlandske folk og
deres børn tilgode. Der er tale om investerin-
ger i produktion, beskæftigelse, bolig-bebyg-
gelse, uddannelse, børneistitutioner, kultur
og forskning. Investeringerne skal endvidere
bruges til udbygning og modernisering af
havneanlæg, kraftværker, veje, televæsenet
med flere. Og det er hjemmestyrets ansvar at
disse mål nås.
Der stiles efter fuld beskæftigelse ifølge
IA’s økonomiske politik. For det første skal
der investeres betydelige midler i den pro-
duktive sektor på langt sigt — hvor der her
skal koncentreres om mere forædling af vore
produkter, således at de fleste indtægter der
skabes ved produktionen forbliver i landet og
hvor vi ikke længere eksporterer arbejds-
kraft. For det andet skal koordineringen
samt tilrettelæggelsen af de investeringer
der skabes, skal de hjemmehørende absolut
have 1. prioritet hvad angår beskæftigelse —
og her er det overordentlig vigtigt at der ta-
ges højde for den uddannelsesmæssige bag-
grund indenfor de enkelte fagområder. Der
skal således føres mere nøje kontrol med til-
kaldt arbejdskraft som i stigende omfang
overtager værelser, lejligheder og arbejds-
pladser fra de hjemmehørende grønlændere.
For det tredje skal der fra centralt hold ska-
bes lokale bekæftigelsesfremmende projek-
ter for at der her tages hul på den høje ar-
bejdsløshed. Hvad angår mere-udnyttelse af
de enorme resourcer vi har i vore farvande,
skal der her handles med eftertanke.
Plan og styring — det
grønlandske demokrati
I ledelsen af økonomien — af samfundet i det
hele taget — ønsker IA, at fordelene ved cen-
tral koordination og decentralt initiativ udnyt-
tes langt bedre. Demokratiseringsprocessen
i de enkelte hjemmestyreejede virksomheder
skal udspredes således at hver enkelt arbej-
der også får indflydelse på planlægningen, pro-
jekteringen og styringen af arbejdspladsen.
KTU har fået sine produktionsudvalg — men
skal sikres på lovmæssig grundlag at arbej-
derne og fiskerne ikke blot er medlemmer af
et udvalg. Der bør gives større beslutningskom-
petance de forskellige medarbejder repræsen-
tanter indenfor virksomhederne har. Fisker-
ne skal gives mere indflydelse i de hjemmesty-
reejede trawlere. Fiskerne er utilfredse med sty-
ringen af deres fiskeri fra administrationen på
land indenfor GHT. IA vil her bane vejen for
at sikre arbejderne merindflydelse på de stør-
re virksomheder som vort økonomi baseres på.
IA foreslår at de folkevalgte i samfundet, sam-
men med de eksisterende fagorganisationer,
og repræsentanter fra administrationen gives
en status som en kontrolorgan for derved at
sikre at de hjemmehørendes interesser samt
know-how prioriteres højere end hidtil erfaret.
IA står i front for en nødvendig demokra-
tiseringsproces indenfor de overtagne virksom-
heder, hjemmestyrets trawlervirksomhed og
andre arbejdspladser. Arbejderne skal inddra-
ges i projekteringsfasen, planlægningen samt
styringen af deres arbejdspladser.
Fuld beskæftigelse
Qinersinissaq pillugu:
Maj-ip 26-ani Inatsisartunut qinersinissami
sinerissami qinersiviit nal. ullaakkut qulaalu-
anut ammassapput, taavalu unnukkut
arfineq-pingasunut matussallutik. Qinersiar-
torluarisi!
Qinersisartut siullermeersumik partii qine-
rusutartik qinersinnaassavaat inummik toq-
qaanarlugu qinersinngikkaluarlutik — aam-
ma partiip taarusutamik nalaatigut x-liisin-
narlugit partiimi tassani qinigassanngortit-
tut arlaat x-liiffigisinnaavaat (tassa marlun-
nik x-liisoqarsinnaalluni).
Kisianni ANINGAAP tungaanniit inassu-
tigissavarput qinigassanngortittup arlaata
nalaatigut x-liisasusi tamannalu naamagalu-
gu. Soorunalimi taasinerit torraannerpaas-
saaq tulluarnerpaassallunilu INUIT ATA-
QATIGIIT qinigassanngortitaasa arlaat qi-
nerukku.
Lidt om valget:
Valgstederne til Landstingsvalget den 26.
maj åbner kl. 09.00 om formiddagen og lukker
igen om aftenen kl. 20.00. Benyt din ret til at
stemme!
Vælgerne har for første gang mulighed for
at stemme på et parti direkte — uden at de
nødvendigvis stemmer på en kandidat. Man
har også mulighed for at sætte kryds både ved
partinavnet og ved et af partiets kandidater
(man kan således sætte op til 2 x-er). Men fra
ANINGAAQ’s side vil vi gerne opfordre væl-
gerne til at nøjes med at sætte x ved den kan-
didat de gerne vil stemme på. Selvfølgelig
stemmer man bedst og mest formålstjenligt
ved at sætte X ved et af INUIT ATAQATI-
GIIT’s kandidater.
For dine demokratiske
rettigheder — stem IA
Berosti! Sarfartoq
INUIT ATAQATIGIIT har stillet forslag
i Landstinget om at berostille niobunder-
søgelserne i Sarfartoq i de næste 5 år. Den
lokale befolkning er bekymret for en
eventuel udvinding.
Fællesrådet for mineralske råstoffer har på
sit januarmøde i år behandlet de principielle
aspekter i forbindelse med ansøgning om ef-
terforskningskoncession for et område ved Sar-
fartoq. Områdets geologi indikerer, at der ud-
over niobholdig malm tillige findes radioak-
tive grundstoffer såsom uran og thorium.
Ved behandlingen af Årsberetning fra Fæl-
lesrådet i efterårssamlingen i 1986, oplystes
alene om niobholdige materialer ved Sarfar-
toq, imidlertid er der nu kommet nye aspek-
ter i sagen.
Områdets indhold af uran og thorium nød-
vendiggør iflg. Grønlands Geologiske Under-
søgelser (GGU) og Grønlands Fiskeri & Miljø-
undersøgelser (GFM), at såfremt efterforsk-
ning og senere udvinding skulle foregå på om-
rådet, så skal dette udføres ud fra miljøkrav,
som var det en uranmine.
Uranindholdet ved mineralerne ved Sarfar-
toq er af en sådan lødighed, at det langt
overstiger koncentrationen ved Kvanefjeldet
og Motzfeldt’s Sø-forekomsterne i Sydgrøn-
land.
Fredet område
Da forekomsterne ligger på et område, der er
fredet af kommunen og godkendt af Hjemme-
styret, og området derfor har stor kulturhisto-
risk og miljømæssig betydning, og landet ud
mod fjorden stadig er et yndet fangstområde,
skal INUIT ATAQATIGIITT foreslå en be-
rostillelse af efterforsknings- og evt. udvin-
dingsplaner ved Sarfartoq indtil miljøforhold
og fredningsbestemmelserne er grundigt un-
dersøgt, og befolkningen i Kangaamiut og Ma-
niitsoq-området er blevet grundigt orienteret
om konsekvenserne for jagt og fiskeri. Et fe-
mårig moratorium i området vil give mere tid
til en bedre og grundigere overvejelse. ^