Atuagagdliutit - 13.05.1987, Síða 15

15
Grundlæggende mål inden for handelen
Den demokratiseringsproces, der allerede er igangsat inden for KIMI, skal fortsætte og udvides eventuelt ved at tildele udvalg
og råd budget og regnskabsansvar
Det igangsatte arbejde med at finde al-
ternative leverandører til KGH’s tidlige-
re pr. tradition-leverandører skal fortsætte.
Varer fra eventuelle nye leverandører skal
være konkurrencedygtige — både hvad
pris og kvalitet angår. I denne sammen-
hæng skal man være opmærksom på Grøn-
lands status uden for EF.
Den allerede igangsatte hjemmemarkedsord-
ning til hjælp for vore egne producenters kon-
kurrencedygtighed over for importerede pro-
dukter skal fortsætte. Den omtalte ordning gæl-
der inden for fragtandelen, hvorefter de enkelte
producenter efter ansøgning kan opnå fragt-
tilskud op til 70 procent. Den yderligere hjælp
kan opnås ved bedre rådgivning til producen-
terne og bedre koordination af produktionen
landet over.
Med speciel henblik på distrikter uden KTU-
anlæg skal KNI-anlæggene forsynes med be-
arbejdningsfaciliteter med produktion til egen
butik for øje. Endvidere skal import af fær-
digbearbejdede varer begrænses, blandt andet
ved at KNI tager forhandling med leverandø-
rer af arbejdstøj, regntøj, liner/reb, træ, både
med mere om at levere produkterne som halv-
fabrikata. Naturligvis skal varerne være kon-
kurrencedygtige, men i vurderingenaf priskon-
kurrencedygtighed skal inkluderes skabelsen
af arbejdspladser.
Specialvarer ind til KNI
Specialvaregrupper, som KNI i dag ikke fø-
rer, skal inddrages i KNI ’s varesortiment. Dette
skal ske, for at KNI også for disse varegrup-
pers vedkommende skal være prisdannende og
danne modstykke til de private handlendes
uhæmmede profitjagt.
Et af de vedtagne mål ved overgangen til
KNI er at dæmme op for inflationen. Dette mål
må siges at være opfyldt fuldtud inden for
KNI ’s nuværende virkefelt (Inflationen i Grøn-
land var kun det halve af inflationen i det bor-
gerligt styrede Danmark i 1986).
Hvis kampen mod inflationen skal være fuld-
kommen til fordel for den enkelte og samfun-
det som helhed, skal KNI indtage en mere ag-
gressiv handelspolitik og således bekæmpe de
privates uhæmmede og tilfældige prisfastsæt-
telse og profitjagt.
Bedre udnyttelse af
atlant-tonnagen
I dag udnytter KNI skibenes tonnage 100 pro-
cent i retningen Danmark — Grønland, mens
kun halvdelen udnyttes i den modsatte retning.
Målet skal være optimal udnyttelse i begge
sejlretninger for at mindske udgiften til char-
trede skibe.
KN I ’s skibe, som transporterer landets eks-
portvarer, skal være i stand til at transporte-
re produkterne til modtagerlandene, hvis ski-
bene kan sikres last på tilbagevejen.
Tit og ofte peges der på Nordamerika som
en ideel samhandelspartner. Med på grund af
vort lille befolkningstal kan direkte import af
de fleste varer ikke ske hensigtsmæssigt. Men
her kan vi sikkert med fordel samarbejde med
islændingene, som også er interesserede i trans-
port af eksportvarer til Nordamerika.

Grønland, ICC og den
internationale politik
Organisationen ICC er en af vejene til en ændring af den verden, vi lever i
Det er først i de seneste år, folk udefra
er begyndt at drage vores identitet som
grønlændere i tvivl. Der sættes spørgs-
målstegn ved vores etniske oprindelse og
vores følelser for Grønland som vort eget
land.
Inderst inde er vi ikke i tvivl om, hvem vi
er: Vi er grønlændere i Grønland. Vi var det
også under koloniperioden, som vi er det i dag
under hjemmestyret, selv om en række forhold
og mangler omkring hjemmestyret kan være
med til at gøre os usikre.
ICC er et af de midler, vi kan bruge til at
få bekræftet og styrket vor identitet som folk
i Arktis. Derfor lægger IA vægt på vores en-
gagement og deltagelse i ICC’s arbejde. Det
er det forum, den internationale talerstol, hvor
vores meninger bliver hørt sammen med stam-
Der er i den forløbne periode hvor INUIT A-
TAQATIGIIT har siddet på Landstyreområ-
det for erhvervsuddannelserne, planlagt og gen-
nemført en række foranstaltninger til forbed-
ring af uddannelsessystemet.
Landstinget har besluttet, at der skal oprettes
en fiskeindustriskole, levnedsmiddelskole —
der er gennemført en lov om sanering af gæld
i forbindelse med uddannelse, en bygdehånd-
værkerskole er oprettet, de uddannelsessøgende
har fået medansvar for driften af kollegierne
mefrændernes fra Alaska og Canada. Gennem
ICC formulerer vi vores ideer og initiativer til
en udvikling og politik for hele det arktiske
område.
Vi har blandt andet været aktive omkring
vedtagelsen af resolutioner om bevarelse af
sprog og kultur i Arktis, miljøbeskyttelse og
afmilitarisering af det arktiske område. Det
er forhold, som IA i den hjemlige grønlandske
politik også lægger stor vægt på, og på den
måder er vores deltagelse i ICC’s arbejde en
understregning af det, vi står for i Grønland
og en gensidig inspiration for alle INUIT.
Ved at mødes med andre INUIT genkender
vi vores stolthed over at være et folk, der har
overlevet i årtusinder i nogle af verdens bar-
skeste egne. Vores livsforhold i dag har æn-
dret sig afgørende, men vi har stadig brug for
at tro på os selv og hinanden — måske mere
og det er besluttet at decentralisere de grund-
læggende erhvervsuddannelser — for at næv-
ne nogle eksempler.
Inuit Ataqatigiit mener at de vigtigste mål
indenfor erhvervsuddannelsen må være at de
uddannede garanteres beskæftigelse samt ord-
nede boligforhold efter endt uddannelse — og
at de uddannelsessøgendes levevilkår stadig
forbedres. Derfor er det af stor vigtighed, at
kollegierne og f.eks. institutionspladser for de
i dag end nogensinde — hvis vi vil være med-
bestemmende for, hvordan hverdagen skal for-
mes for os selv og vore børn.
Hjemmestyreloven, som den er udformet nu,
sætter snævre begrænsninger for vores ind-
flydelse på blandt andet forsvars- og udenrigs-
politiske anliggender. Men intet er statisk, og
ved at deltage i debatten om de ting, der fore-
går her, hvor vi lever, støtter vi de kræfter i
Danmark og resten af verden, der — ligesom
vi — forsøger at øge det almindelige menne-
skes indflydelse på udviklingen.
Vi skulle være de første til at fortælle om-
verdenen — også rigsfællesskabet — hvad vi
mener om den politik, der føres på vores veg-
ne. Det er samtidig vores eneste mulighed for
at få det internationale samfund — også inden
for rigsfællesskabet — til at respektere os og
lytte til os som dette lands beboere.
uddannelsessøgendes børn stadig bliver udbyg-
get.
Det er også af stor vigtighed, at mulighe-
derne for at tage videregående uddannelser her
i landet udbygges og at disse formes efter det
grønlandske samfunds behov.
Uddannelse og atter uddannelse er stadig
en af de vigtigste veje til et selvstændigt Grøn-
land, der er selvforsynende med uddannet ar-
bejdskraft.
Sejr til venstrefløjen
Stem IA
ERHVERVSUDDANNELSE
Der er idag, som aldrig før, behov for at få udbygget og
tilpasset erhvervsuddannelsessystemet, således at alle unge,
kan få tilbud om en relevant erhvervsuddannelse indenfor en
overskuelig fremtid.
JZL
Inuit Ataqatigiit
tusaataat
pisartagarilerniaruk
ANINGAAQ
Bo x 3 21
DK-3900 Nuuk
og: 2 37 o2
rt-
.Åningaaq.
Lad dig ikke snyde —
stands højredrejning!
ANINGAAQ
ANINGAAQ una Inatsisartunut
qinersinissamut tunngatillugu
saqqummersinneqartoq, uku-
nannga suliarineqarpoq:
Henriette Rasmussen (akis./ansv.h.)
Johanne Petrussen
Isak Kleist
Berti Bourup
Kuupik Kleist
Arnannguaq Høégh (saqqaa)
Frederik »Kunngi« Kristensen
Awa Mathiassen
Taakkua taaneqartut saniatigut ar-
lalippassuit assigiingitsorpassuit su-
leqataapput — immikkut taangikkalu-
arlugit tamaasa qutsavigaavut.
ANINGAAQ 11/87 12.000-
inngorlugu naqitigaavoq ilaatigullu
Sermitsiaa Atuagalliutit-llu aqquti-
galugit saqqummersinneqarluni.