Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1987, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 10.06.1987, Blaðsíða 6
6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 24 1987. Kalaallit Nunaanni innuttaasut ukioq 2000-it tungaanut taamatut amerli- iartussapput. Periarfissat marluk taakkua Kalaallit Nunaanni Namminer- sornerullutik Oqartussat qarasaasiaqarfiata kisitsisitigullu paasissutissii- sarfiata missingersuusiarai. Således vil befolkningen i Grønland vokse frem til år 2000. De to kurver er udtryk for de to alternativer, der arbejdes med i den nye prognose fra Grøn- lands Hjemmestyres EDB og Statistik. Over 60.000 mennesker ved årtusindskiftet? Grønlands Hjemmestyres EDB og Statistik anslår sammen med Hjemmestyrets 3. kontor, at Grønlands befolkning i år 2.000 ligger meget tæt på de 60.000 Vi bliver flere og flere hver dag. Og i år 2000 kommer vi her i Grønland til at være meget tæt på 60.000 men- nesker. Måske nogle stykker færre, men kan hænde også en smule flere. Hjemmestyrets EDB og Statistik har sammen med Hjemmestyrets 3. kontor udarbejdet en befolknings- prognose, der rækker frem til årtus- indskiftet. Den mest pessimistiske model viser et befolkningstal i år 2000 på 56.900 mennesker. Den op- timistiske kurve ender først ved 60.400. En af forskellene på de to mulige udviklinger ligger i antallet af per- soner født uden for Grønland. Al- ternativ I, der er den pessimistiske, regner med, at antallet af personer født uden for Grønland holder sig konstant på lige godt 8.000. Alter- nativ II, der regner med, at vi når over de 60.000 indvånere, går ud fra en stigning i den ikke grønlandsk- fødte del af befolkningen på godt 1.100 mennesker. Efter dette alter- nativ skulle antallet af ikke grønlandsk-fødte i år 2000 være oppe på 9.313. Flere erhvervsaktive Kigger man på befolkningens al- dersmæssige sammensætning i de to alternativer, er det klart, at der kommer størst tilvækst i pensioni- sternes rækker. Deres antal vil ved årtusindskiftet være steget med op til 50 procent. Talmæssigt bliver det dog den er- hvervsaktive gruppe, der vokser mest. Godt 18.000 — henholdsvis knap 18.000, alt efter om man er pessimistisk eller optimistisk — vil være at finde i gruppen 25 til 44- årige ved årtusindskiftet, siger for- udsigelserne. Et markant skel mellem de to al- ternative forudsigelser ser man i Grænseplade biler Vi leverer alle fabrikater — og køber gerne tilbage efter endt brug — eller opbevarer bilen for Dem på toldlager. Vi udlejer også nye biler i alle prisklasser og størrelser. CHR. BUKKEHAVE & SØN AUTOMOBILER Lerchesvej 11. P.O. BOX 140 DK-5700 Svendborg Tlf. 09-21 14 57 Telex 58164 Buear DK Mere end 60 år i bilbranchen den yngste børnegruppe, nemlig den fra 0 til 6 år. Her regner man i alternativ I med et fald på godt 10 procent, mens alternativ II går ud fra en stigning på godt 6 procent. I tal svarer det til, at man pessimi- stisk set regner med næsten 6.000 børn op til seks år i år 2000. Optimi- stisk set skal der være over 1.000 flere, nemlig temmeligt nøjagtigt 7.000. Det aktuelle, nuværende tal ligger på godt 6.500. Tilbagegang i tre kommuner Befolkningsprognosen forsøger også at fordele fremgang og tilba- gegang rent geografisk, og holder vi os til den pessimistiske model, kan tre kommuner regne med en — gan- ske vist beskeden — befolkningstil- bagegang frem til år 2000. Det er kommunerne Aasiaat, Kangaatsiaq og Upernavik, der spås tilbagegang på mellem 0,5 og 1,8 procent i alter- nativ I. Qasigiannguit og Avanersuaq kommuner må i denne model regne med tilnærmelsesvis stagnation, idet tilvæksten er forudsagt så lav som 0,2 og 2,3 procent. Alternativ II ser noget lysere på fremtiden, idet der i dette alternativ faktisk ikke arbejdes med en eneste tilbagegang. Og kun Uummannaq ligger med 8,9 procent under en til- væktsrate på 10 procent. Ifølge alternativ II er det Tasiilaq kommune, der skal opleve det stør- ste tilvækts-boom med 22,6 pro- cents befolkningsforøgelse, mens Nuuk — hovedstadskommunen — forudses at ville få en tilvækst på 19,3 procent. Slår denne forudsi- gelse til, skal der i Nuuk bo 13.226 mennesker ved årtusindskiftet! Det pessimistiske alternativ I sat- ser på Ittoqqortoormiit som kom- munen med mest grøde i. En til- vækst på 18,5 procent skulle bringe befolkningstallet her op på 608. Stadig ifølge alternativ I skulle Nuuk ved årtusindskiftet have en befolkning på 12.761 — en tilvækst på 14,7 procent. Grundlag for planlægningen Og hvad skal en befolkningsprog- nose så bruges til? Ja, dette spørgs- mål er både stillet og besvaret i re- degørelsen fra Grønlands Hjemme- styres EDB og Statistik. Her hedder det: »Befolkningsprognosen er udar- bejdet med det formål at udgøre et generelt grundmateriale for over- vejelser i forbindelse med planlæg- ning. Det kan være som grundlag for fremskrivning af indtægter/ud- gifter i forbindelse med den økono- miske planlægning, beregning af boligprognoser og arealanvendel- sesprognoser samt behovsprogno- ser i forbindelse med sektorplan- lægning med videre.« BEFOLKNINGSPROGNOSE 1986 - 2000 61.000 Ukioq 2000-imi 60.000-iussaagut ? Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat qarasaasiaqarfiat kisitsisitigullu naatsorsueqqissaartarfiat isumaqarput Kalaallit Nunaanni innuttaasut ukioq 2.000-imi 60.000-it missarluinnaannik amerlassuseqalersimassasut Ullut tamaasa amerligaluttuinnar- pugut. Kalaallit Nunaamiuusugul- lu ukioq 2000-imi 60.000-it missar- luinnaannik amerlassuseqalersi- massaagut. Immaqa ikinnerulaar- luta amerlanerulaarlutaluunniit. Namminersornerullutik oqartussat qarasaasiaqarfiat kisitsisitigullu paasissutissiisarfiat innuttaasut a- merliartornerat pillugu missinger- suusiorsimavoq. Kisitsisit isumal- luarpalunnginnersaanni takune- qarsinnaavoq ukioq 2000-imi inuit 56.900-iussasut. Isumalluarpalun- neersaannili 60.400-iussallutik. Nikingassutigisinnaasaannut pissutaapput inuit Kalaallit Nunaa- ta avataani inunngorsimasut. Pe- riarfissaq I-imi, isumalluarpalun- ngitsumi, naatsorsuutigineqarpoq Kalaallit Nunaata avataani inun- ngorsimasut allanngoratik 8.000-it missaannik amerlassuseqarumaar- tut. Periarfissaq II-milu, tassa 60.000-it sinnerlugit amerlassuse- qalersimanissatsinni, naatsorsuuti- gineqarpoq innuttaasut ilaat kalaa- liunngitsut 1.100-inik amerleriarsi- majumaartut. Periarfissaq taanna malillugu kalaaliunngitsut ukioq 2000-imi 9.313-inngorsimassap- put. Sulisinnaasut amerlanerusut Periarfissani taakkunani innuttaa- sut ukiumikkut katitigaanerat qi- viarutsigu, erseqqilluinnarpoq u- toqqalineriutillit amerleriarnerpaa- jumaartut. Ukioq 2000-imi 50 pro- cent tikillugu amerlisimassagamik. Kisitsisitigulli inuutissarsiorsin- naasut amerlinerpaassapput. 18.000-erpiaanngikkunik — 18.000-it angungajassimassallugit, apeqqutaalluni qanoq isumalluarti- ginersugut — tassalu taamanikkus- samut 25-iniit 44-inut ukioqartus- sat. Assigiinngissuteqarnerpaajup- put meeraanerpaat, tassalu 0-iniit 6-inut ukiullit. Periarfissaq I-imi 10 procentinik ikileriarsimassangatin- neqarput periarfissaq II-mili 6 pro- centinik amerleriarsimassangatin- neqarlutik. Kisitsisinngoraanni isumal- luannginnerpaami naatsorsuutigi- neqarput arfinillit tikillugit ukiullit ukioq 2.000-imi 6.000-ingajaassa- sut. Isumalluarnerusumili 1.000-it sinnerlugit amerlanerullutik 7.000- erluinnaassallutik. Maannakkorpi- aq 6.500-it missaannik amerlassu- seqarput. Kommunit pingasut kinguariarfiusut Missingersersuinermi aamma siua- riarnissat kinguariarnissallu nunap immikkoortuinut agguataarniarne- qarsimapput, isumalluannginneru- sorlu qiviassagutsigu kommunit pingasut naatsorsuutigissavaat in- nuttatik — naak annikikkaluamik ukioq 2.000-it tungaanut ikileriaru- maartut. Tassalu Aasiaat, Ka- ngaatsiap Upernaviullu kommunii, periarfissaq I-imi 0,5 aamma 1,8 procentit akornanniittunik kingua- riassangatinneqartut. Periarfissamilu tassani Qasi- giannguit Avanersuullu kommunii allanngoriangaarfiussanngitsutut naatsorsuutigineqarput, tassa a- merleriaatissaat taamaallaat 0,2 aamma 2,3 procentit akornanniis- salluni. Periarfissaq Il-mi siunissaq isu- malluarnarnerusutut isigineqar- poq, tassani ataatsimilluunniit ki- nguariartoqassannginnami. Uum- mannap kisimi siuariarnissaa 8,9 procentiusoq 10 procentit ataan- niittutuaavoq. Periarfissaq II malillugu Tasiilap kommuniani innuttaasut amerle- riarujussuassapput 22,6 procenti- nik, Nuulli — illoqarfiit pingaar- nersaata kommunia — 19,4 pro- centinik amerleriarfiussangatinne- qarluni. Eqqoriaaneq taanna eq- quutissappat ukioq 2000-imi Nuuk 13.226-inik inoqassaaq. Isumalluanngitsumi periarfissaq I-imi Ittoqqortoormiit kommuniat amerleriarnerpaaffiussangatinne- qarpoq. Tassani innuttaasut 18,5 procentinik amerleriarlutik 608- inngorsimassallutik. Periarfissaq I-imili nuummiut 12.761-inngorsimassapput — tassa 14,7 procentinik amerleriarlutik. Pilersaarusiornermi tunngavissaq Innuttaasut amerlassusissaannik missiliuineq sumut atorneqartar- pa? Apeqqut taanna Kalaallit Nu- naanni Namminersornerullutik O- qartussat qarasaasiaqarfiannut ki- sitsisitigullu naatsorsueqqissaar- tarfiannut saqqummiussimavar- put. Imalu akipput: »Innuttaasut amerlassusissaan- nik missiliuisoqartarpoq pilersaa- rusiornermi tunngavissat ilassaat- tut atorneqassammata. Atorneqar- sinnaapput aningaasarsiorneq pil- lugu pilersaarusiornermi iserti- tassanik/aningaasartuutissanik pi- lersaarusiornermi tunngavissatut, illuliortiternermi missingersuu- siornermi tungavissatut, toqqavis- sanik atuinissamut missingersuu- siornermi tunngavissatut kiisalu pi- sariaqartirsinissanut allanut mis- singersuusiornermi tunngavissa- tut.«

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.