Atuagagdliutit - 10.06.1987, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 24 1987.
Kalaallit Nunaanni innuttaasut ukioq 2000-it tungaanut taamatut amerli-
iartussapput. Periarfissat marluk taakkua Kalaallit Nunaanni Namminer-
sornerullutik Oqartussat qarasaasiaqarfiata kisitsisitigullu paasissutissii-
sarfiata missingersuusiarai.
Således vil befolkningen i Grønland vokse frem til år 2000. De to kurver er
udtryk for de to alternativer, der arbejdes med i den nye prognose fra Grøn-
lands Hjemmestyres EDB og Statistik.
Over 60.000
mennesker ved
årtusindskiftet?
Grønlands Hjemmestyres EDB og Statistik anslår
sammen med Hjemmestyrets 3. kontor, at Grønlands
befolkning i år 2.000 ligger meget tæt på de 60.000
Vi bliver flere og flere hver dag. Og
i år 2000 kommer vi her i Grønland
til at være meget tæt på 60.000 men-
nesker. Måske nogle stykker færre,
men kan hænde også en smule flere.
Hjemmestyrets EDB og Statistik
har sammen med Hjemmestyrets 3.
kontor udarbejdet en befolknings-
prognose, der rækker frem til årtus-
indskiftet. Den mest pessimistiske
model viser et befolkningstal i år
2000 på 56.900 mennesker. Den op-
timistiske kurve ender først ved
60.400.
En af forskellene på de to mulige
udviklinger ligger i antallet af per-
soner født uden for Grønland. Al-
ternativ I, der er den pessimistiske,
regner med, at antallet af personer
født uden for Grønland holder sig
konstant på lige godt 8.000. Alter-
nativ II, der regner med, at vi når
over de 60.000 indvånere, går ud fra
en stigning i den ikke grønlandsk-
fødte del af befolkningen på godt
1.100 mennesker. Efter dette alter-
nativ skulle antallet af ikke
grønlandsk-fødte i år 2000 være
oppe på 9.313.
Flere erhvervsaktive
Kigger man på befolkningens al-
dersmæssige sammensætning i de
to alternativer, er det klart, at der
kommer størst tilvækst i pensioni-
sternes rækker. Deres antal vil ved
årtusindskiftet være steget med op
til 50 procent.
Talmæssigt bliver det dog den er-
hvervsaktive gruppe, der vokser
mest. Godt 18.000 — henholdsvis
knap 18.000, alt efter om man er
pessimistisk eller optimistisk — vil
være at finde i gruppen 25 til 44-
årige ved årtusindskiftet, siger for-
udsigelserne.
Et markant skel mellem de to al-
ternative forudsigelser ser man i

Grænseplade biler
Vi leverer alle fabrikater — og
køber gerne tilbage efter endt
brug — eller opbevarer bilen for
Dem på toldlager.
Vi udlejer også nye biler i alle
prisklasser og størrelser.
CHR. BUKKEHAVE
& SØN AUTOMOBILER
Lerchesvej 11. P.O. BOX 140
DK-5700 Svendborg
Tlf. 09-21 14 57
Telex 58164 Buear DK
Mere end 60 år i bilbranchen
den yngste børnegruppe, nemlig
den fra 0 til 6 år. Her regner man i
alternativ I med et fald på godt 10
procent, mens alternativ II går ud
fra en stigning på godt 6 procent.
I tal svarer det til, at man pessimi-
stisk set regner med næsten 6.000
børn op til seks år i år 2000. Optimi-
stisk set skal der være over 1.000
flere, nemlig temmeligt nøjagtigt
7.000. Det aktuelle, nuværende tal
ligger på godt 6.500.
Tilbagegang i tre kommuner
Befolkningsprognosen forsøger
også at fordele fremgang og tilba-
gegang rent geografisk, og holder vi
os til den pessimistiske model, kan
tre kommuner regne med en — gan-
ske vist beskeden — befolkningstil-
bagegang frem til år 2000. Det er
kommunerne Aasiaat, Kangaatsiaq
og Upernavik, der spås tilbagegang
på mellem 0,5 og 1,8 procent i alter-
nativ I.
Qasigiannguit og Avanersuaq
kommuner må i denne model regne
med tilnærmelsesvis stagnation,
idet tilvæksten er forudsagt så lav
som 0,2 og 2,3 procent.
Alternativ II ser noget lysere på
fremtiden, idet der i dette alternativ
faktisk ikke arbejdes med en eneste
tilbagegang. Og kun Uummannaq
ligger med 8,9 procent under en til-
væktsrate på 10 procent.
Ifølge alternativ II er det Tasiilaq
kommune, der skal opleve det stør-
ste tilvækts-boom med 22,6 pro-
cents befolkningsforøgelse, mens
Nuuk — hovedstadskommunen —
forudses at ville få en tilvækst på
19,3 procent. Slår denne forudsi-
gelse til, skal der i Nuuk bo 13.226
mennesker ved årtusindskiftet!
Det pessimistiske alternativ I sat-
ser på Ittoqqortoormiit som kom-
munen med mest grøde i. En til-
vækst på 18,5 procent skulle bringe
befolkningstallet her op på 608.
Stadig ifølge alternativ I skulle
Nuuk ved årtusindskiftet have en
befolkning på 12.761 — en tilvækst
på 14,7 procent.
Grundlag for planlægningen
Og hvad skal en befolkningsprog-
nose så bruges til? Ja, dette spørgs-
mål er både stillet og besvaret i re-
degørelsen fra Grønlands Hjemme-
styres EDB og Statistik. Her hedder
det:
»Befolkningsprognosen er udar-
bejdet med det formål at udgøre et
generelt grundmateriale for over-
vejelser i forbindelse med planlæg-
ning. Det kan være som grundlag
for fremskrivning af indtægter/ud-
gifter i forbindelse med den økono-
miske planlægning, beregning af
boligprognoser og arealanvendel-
sesprognoser samt behovsprogno-
ser i forbindelse med sektorplan-
lægning med videre.«
BEFOLKNINGSPROGNOSE 1986 - 2000
61.000
Ukioq 2000-imi
60.000-iussaagut ?
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat qarasaasiaqarfiat
kisitsisitigullu naatsorsueqqissaartarfiat isumaqarput Kalaallit Nunaanni innuttaasut
ukioq 2.000-imi 60.000-it missarluinnaannik amerlassuseqalersimassasut
Ullut tamaasa amerligaluttuinnar-
pugut. Kalaallit Nunaamiuusugul-
lu ukioq 2000-imi 60.000-it missar-
luinnaannik amerlassuseqalersi-
massaagut. Immaqa ikinnerulaar-
luta amerlanerulaarlutaluunniit.
Namminersornerullutik oqartussat
qarasaasiaqarfiat kisitsisitigullu
paasissutissiisarfiat innuttaasut a-
merliartornerat pillugu missinger-
suusiorsimavoq. Kisitsisit isumal-
luarpalunnginnersaanni takune-
qarsinnaavoq ukioq 2000-imi inuit
56.900-iussasut. Isumalluarpalun-
neersaannili 60.400-iussallutik.
Nikingassutigisinnaasaannut
pissutaapput inuit Kalaallit Nunaa-
ta avataani inunngorsimasut. Pe-
riarfissaq I-imi, isumalluarpalun-
ngitsumi, naatsorsuutigineqarpoq
Kalaallit Nunaata avataani inun-
ngorsimasut allanngoratik 8.000-it
missaannik amerlassuseqarumaar-
tut. Periarfissaq II-milu, tassa
60.000-it sinnerlugit amerlassuse-
qalersimanissatsinni, naatsorsuuti-
gineqarpoq innuttaasut ilaat kalaa-
liunngitsut 1.100-inik amerleriarsi-
majumaartut. Periarfissaq taanna
malillugu kalaaliunngitsut ukioq
2000-imi 9.313-inngorsimassap-
put.
Sulisinnaasut amerlanerusut
Periarfissani taakkunani innuttaa-
sut ukiumikkut katitigaanerat qi-
viarutsigu, erseqqilluinnarpoq u-
toqqalineriutillit amerleriarnerpaa-
jumaartut. Ukioq 2000-imi 50 pro-
cent tikillugu amerlisimassagamik.
Kisitsisitigulli inuutissarsiorsin-
naasut amerlinerpaassapput.
18.000-erpiaanngikkunik —
18.000-it angungajassimassallugit,
apeqqutaalluni qanoq isumalluarti-
ginersugut — tassalu taamanikkus-
samut 25-iniit 44-inut ukioqartus-
sat.
Assigiinngissuteqarnerpaajup-
put meeraanerpaat, tassalu 0-iniit
6-inut ukiullit. Periarfissaq I-imi 10
procentinik ikileriarsimassangatin-
neqarput periarfissaq II-mili 6 pro-
centinik amerleriarsimassangatin-
neqarlutik.
Kisitsisinngoraanni isumal-
luannginnerpaami naatsorsuutigi-
neqarput arfinillit tikillugit ukiullit
ukioq 2.000-imi 6.000-ingajaassa-
sut. Isumalluarnerusumili 1.000-it
sinnerlugit amerlanerullutik 7.000-
erluinnaassallutik. Maannakkorpi-
aq 6.500-it missaannik amerlassu-
seqarput.
Kommunit pingasut
kinguariarfiusut
Missingersersuinermi aamma siua-
riarnissat kinguariarnissallu nunap
immikkoortuinut agguataarniarne-
qarsimapput, isumalluannginneru-
sorlu qiviassagutsigu kommunit
pingasut naatsorsuutigissavaat in-
nuttatik — naak annikikkaluamik
ukioq 2.000-it tungaanut ikileriaru-
maartut. Tassalu Aasiaat, Ka-
ngaatsiap Upernaviullu kommunii,
periarfissaq I-imi 0,5 aamma 1,8
procentit akornanniittunik kingua-
riassangatinneqartut.
Periarfissamilu tassani Qasi-
giannguit Avanersuullu kommunii
allanngoriangaarfiussanngitsutut
naatsorsuutigineqarput, tassa a-
merleriaatissaat taamaallaat 0,2
aamma 2,3 procentit akornanniis-
salluni.
Periarfissaq Il-mi siunissaq isu-
malluarnarnerusutut isigineqar-
poq, tassani ataatsimilluunniit ki-
nguariartoqassannginnami. Uum-
mannap kisimi siuariarnissaa 8,9
procentiusoq 10 procentit ataan-
niittutuaavoq.
Periarfissaq II malillugu Tasiilap
kommuniani innuttaasut amerle-
riarujussuassapput 22,6 procenti-
nik, Nuulli — illoqarfiit pingaar-
nersaata kommunia — 19,4 pro-
centinik amerleriarfiussangatinne-
qarluni. Eqqoriaaneq taanna eq-
quutissappat ukioq 2000-imi Nuuk
13.226-inik inoqassaaq.
Isumalluanngitsumi periarfissaq
I-imi Ittoqqortoormiit kommuniat
amerleriarnerpaaffiussangatinne-
qarpoq. Tassani innuttaasut 18,5
procentinik amerleriarlutik 608-
inngorsimassallutik.
Periarfissaq I-imili nuummiut
12.761-inngorsimassapput — tassa
14,7 procentinik amerleriarlutik.
Pilersaarusiornermi tunngavissaq
Innuttaasut amerlassusissaannik
missiliuineq sumut atorneqartar-
pa? Apeqqut taanna Kalaallit Nu-
naanni Namminersornerullutik O-
qartussat qarasaasiaqarfiannut ki-
sitsisitigullu naatsorsueqqissaar-
tarfiannut saqqummiussimavar-
put. Imalu akipput:
»Innuttaasut amerlassusissaan-
nik missiliuisoqartarpoq pilersaa-
rusiornermi tunngavissat ilassaat-
tut atorneqassammata. Atorneqar-
sinnaapput aningaasarsiorneq pil-
lugu pilersaarusiornermi iserti-
tassanik/aningaasartuutissanik pi-
lersaarusiornermi tunngavissatut,
illuliortiternermi missingersuu-
siornermi tungavissatut, toqqavis-
sanik atuinissamut missingersuu-
siornermi tunngavissatut kiisalu pi-
sariaqartirsinissanut allanut mis-
singersuusiornermi tunngavissa-
tut.«