Atuagagdliutit - 22.07.1987, Síða 7

NR. 30 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Fem mand kun bevæbnet med
rifler holder Station Nord åben
Årlig budget på 10 millioner kroner for at håndhæve Danmarks suverænitet — Dog er Station Nord ikke
NA TO’s håndlanger
En stor flad skrånede slette, stadig
snedækt på store områder — blødt
sne med havet dækket af is. Midt i
det hele en landingsbane, 1600 me-
ter lang, en vej og små klynger af
huse, eller rettere barakker, garager
og antenner, der rager op. Sådan er
i hvert fald det første indtryk af det
sted, som vi ellers kun hører om i
vejrudsigterne — Station Nord.
Vi — en gruppe journalister, fra
Danmark og Grønland — er på en
en-dags besøg, som gæster fra For-
svarskommandoen. Vi skal videre
til Thule Air Base næste dag, så vi
må udnytte den korte tid vi får her
bedst muligt. Men først slappe lidt
af efter den lange flyvetur med c-
130’eren, eller Hercules’en, som vi
har fløjet med i omkring fire timer
fra Keflavik — altså en (eller to)
bajere. Derefter såkaldt briefing,
som vi skulle opleve nogle stykker
af under turen, ved stationsleder
løjtnant H.M. Petersen, hvor han
fortæller om stationen og dens drift
og formål. Ja, med hvilket formål
drives Station Nord egentlig, be-
mandet med fem mand sommer og
vinter (— mest vinter).
Suverænitets-hævdelse
Et interview, godt en uge senere
med stationslederen, vel tilbage i
Nuuk, hvor man stort set er blevet
mere vant til hinanden og samme
spørgsmål.
Stationsleder H.M. Petersen
(som herefter kaldes Mogens, for
nemheds skyld): — Vores primære
opgave er at drive Station Nord og
landingsområdet deroppe, sådan,
at det bl.a. kan tage c-130’ere
(Hercules-type) og G-3’ere (Golf
Stream-fly), samt andre mindre fly-
typer, som også opererer i området.
Vores hovedopgave er at holde ba-
nen fri. En anden vigtig opgave er,
at vi skal støtte og hjælpe slæde-
patruljen Sirius, på alle måder, som
vi nu bedst kan. Den vigtigste opga-
ve i den forbindelse, er i deres for-
årsperiode, hvor de kører i Nord-
grønland, at hjælpe dem med ra-
diokommunikationen, idet vi er re-
læstation for de hold, der kører i
Peary Land til Daneborg.
Ud over at holde landingsbanen
åben er de fem mand, udstationeret
af forsvaret til opgave at håndhæve
Danmarks suverænitet over områ-
det. Ved at være på stationen er det
ifølge stationsleder H.M. Petersen,
nok til at vise omverdenen, at denne
del af verden er en del af Danmark.
A/G: — Hvor meget beredskab
er der på Station Nord, hvis der
skulle komme nogle ubudne gæ-
ster?
Mogens: — Det eneste vi har til at
forsvare os med, er nogle jagtrifler,
og det har på ingen måde hensigt til
at forsvare stationen med. Riflerne
bruges kun til jagt og selvforsvar,
hvis der kommer et eller andet, f.
eks. isbjørne.
A/G: — I kan altså ikke forsvare
Station Nord?
Mogens: — Jo, vi kan gøre det
med de rifler. Det er den eneste
måde vi kan forsvare stationen
med.
A/G: — 1 kan også stikke det hvi-
de flag op?
Mogens: — Ja, jeg tror, at jeg ta-
ger det hvide flag. Men i sagens
bogstaveligste forstand — Station
Nord kan ikke betragtes som mili-
tær kaserne eller installation. De
fem mænd er kun deroppe for at
holde banen, for at holde bygnin-
gerne ved lige, og for at være relæ-
station for slædepatruljen Sirius.
Station Nord er på ingen måde ind-
lemmet i NATO’s forsvars- og mili-
tære strategi. Station Nord er ude-
lukkende dansk, national station.
Et alternativ
Men, for at komme lidt tilbage i ti-
den, blev Station Nord faktisk op-
rettet for at være et alternativ bane
for den amerikanske luftvåbens B-
52’ere, som opererede i polarområ-
det. Samtidig begyndte stationen at
operere som vejrstation. Straks ef-
ter Thulebasen blev anlagt tilbød
amerikanerne at bygge landings-
pladsen, hvis det danske forsvar vil-
le køre stationen. Danskerne accep-
terede, og umiddelbart efter Thule-
basen blev etableret i begyndelsen
af ’ 50-erne begyndte over 200 mand
at bygge stationen.
Efter etableringen af en nødtørf-
tig landingsbane blev 800 tons ma-
teriel i 1952 fløjet ind fra Thule Air
Base, — med 125 landinger, 31
faldskærmstogter og fem togter
med frit fald. Og i 1953 blev der
gennemført 87 landinger og syv
faldskærmstogter med i alt 800 tons
materiel. I perioden 1954-56 blev
udbygningen af stationen fortsat,
til den i 1956 nåede endelig størrel-
se. Det var danske entreprenørfir-
maer, betalt af den danske stat, som
byggede stationen, hvor USA’s
bidrag omfattede lufttransport.
Indtil lukningen af stationen i 1972
bidrog USA til driften ved bl.a. at
yde lufttransport ved indflyvning
af forsyninger.
Station Nords hovedopgave var
altså at fungere som vejrstation
plus at være et alternativ for
USAF’s B-52’ere. Men der var også
en række andre opgaver som statio-
nen løste, såsom: 24 timer flyradio-
vagt, nordlysobservation og foto-
metermålinger, seismiske og geo-
magnetiske registreringer, absorp-
tionsmålinger for isotopmålinger,
kontinuerte målinger af radioaktiv
luftforurening, støtte til geodætisk
og geologisk kortlægning samt pro-
spektering, glaciologiske, arkæolo-
gisk og zoologiske undersøgelser og
satellitnedtagning, specielt fra geo-
dætiske satelitter.
I perioden 1956 til 1972 omfatte-
de besætningen ca. 30 mand.
»Brilliant Ice«
Station Nord blev lukket i 1972 i ud-
gangen af juni måned. Primært for-
di USA ophørte med at bidrage til
stationens drift med begrundelsen,
at vejrinformationer kunne indhen-
tes via satellit. Ministeriet for Grøn-
land med grønlandsminister Knud
Hertling redegjorde for folketin-
get, at en fortsat drift havde betydet
en merudgift for den danske stat på
4-5 millioner kroner om året, samt
en engangsinvestering på ca. ^mil-
lioner kroner til nyt materiel, (1971-
prisniveau). Lukningen skete trods
mange protester fra civil, videnska-
belig side og mod Forsvarskom-
mandoens råd.
Som reaktion af lukningen af
Station Nord udarbejdede Forsvar-
skommandoen i april 1972 en så-
kaldt stabsstudie, »Operation Nul
Nord«, hvor formålet var en under-
søgelse for forsvarets tilbageven-
den til Nordgrønland. Herunder
skulle der rekognosceres de mest
lovende af de kendte, tidligere loka-
liteter, der var blevet undersøgt af
det amerikanske luftvåben, der
egner sig til etablering af en beman-
Station Nordimi sulisut nerisarfiat
— »Leo ’s Steakdega«.
»Leo ’s Steakdega« er messe for det
overvintrende hold på Station
Nord. (Ass./Fot.: -ik.)
det, egentlig station med tilhørende
landingsbane. Denne rekognosce-
ring blev iværksat i marts 1974 un-
der navnet »Operation Brilliant
Ice«.
I løbet af 1974 og 1975 blev
»Operation Brilliant Ice« gennem-
ført, med fly af typen C-54, C-130
(Hercules) samt helikoptere fra
bl.a. Grønlandsfly. Sideløbende
blev Sirius-depoter genforsynet og
der blev opført hytter. I løbet af
1975 blev Station Nord bemandet
og har altså været bemandet siden.
Efter 1976 er »Operation Brilliant
Ice« fortsat, dels som transport-
støtte til Station Nord og dels som
genforsyning af Sirius’ depot på
stationen.
Af andre opgaver for Station
Nord i dag kan bl.a. nævnes: støtte
ved gennemførelse af eftersøg-
nings- og redningsoperationer, hol-
de stationens landingsbane åben
hele året, yde støtte til Grønlands
Kommando, herunder specielt til
slædepatruljen Sirius og Luftgrup-
pe Vest, udføre og rapportere vejr-
observationer, støtte videnskabeli-
ge ekspeditioner, samt føre tilsyn
med videnskabeligt udstyr.
10 millioner årligt
For at holde Station Nord åbent
hele året med fem mand, er der et
årligt budget på 10 millioner kroner
årligt, hvoraf halvdelen, de fem
millioner kun er beregnet til brænd-
stof til de fly, der lander på statio-
nen. Resten går til lønninger og
drift af stationen.
Mogens: — Vi har 275.000 liter
diesel om året, plus omkring 90.000
liter jet-brændstof. De 275.000 liter
brændstof skal vi bruge for at holde
varmen i vinteren, og for at holde
banen fri for sne. Det er også for at
have en reserve, f. eks. hvis det bli-
ver så dårligt vejr, at vi ikke kan få
nye forsyninger. Vores elværk bru-
ger i vinterperioden ca. 25.000 liter
om måneden, for lys og opvarm-
ning gennemsnitlig. Vi har en tem-
peratur, der ligger på 30 — 40 mi-
nusgrader i meget lang tid. Og vi lig-
ger på en gennemsnit på ca. 70.000
Watt i forbrug af elektricitet.
Ekspeditioner
Station Nord blev bl.a. også åbnet
for at holde øje med de forskellige
ekspeditioner, der foregår i Nord-
østgrønland, og for at der kan være
et alternativ for de fly, der flyver
over Nordkalotten. Men hvilke eks-
peditioner gør brug af Station
Nord?
Mogens: — 1. marts kommer
amerikanerne — 50 til 100 mand,
alt afhængig af hvilke eksperimen-
ter de laver. De laver lejre på drivi-
sen. I år lå de omkring 150 mile fra
Station Nordip eqqaa angalaffiginiaraanni atortorissaarutit iluarnersat
ilagivaat snescooterit.
For at komme rundt omkring på Station Nord, er snescooterne ideelle om
vinteren. (Ass./Fot.: -ik.)
Station Nord ullumi sivisoqisumi ataatsimi najorsinnarlugu Thule A ir Basep tungaanut ingerlaqqilerpugut. A /G-
ip tulliani missimanissarput ilimanassaaq nunatsinnilu USA-minermiit misigisat takusallu oqaluttuarinissaat ili-
manarsinnaassaaq.
Så går turen videre til Thule A ir Base efter en lang dag på Station Nord. I næste nummer af A /G er vi nok landet
på basen og kan give en nogenlunde bred beskrivelse af et lille stykke USA på Grønland. (Ass./Fot.: -ik.)