Atuagagdliutit - 22.07.1987, Page 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 30 1987
llulissani fabrikip pisortaa Poul Bagger 43-inik ukioqarpoq. Qasigianngu-
anut pivoq 1969-imi llulissanilu fabrikimut naalagaalluni 1979-ip
kingorna.
Fabrikschef Poul Bagger er 43 år. Han kom til Qasigiannguit i 1969, og si-
den 1979 har han været cheffor fabrikken i Iiulissat. (Fot. :J. F.)
Kodalux
farvebilleder
-når de bestilles sammen med fremkaldelsen
Vi bruger Koclak-laboralorier...
KODAK&H-COOR
M K*ø*» ForouBawo«« vs
Deres billed butik
NV-Foto
FREDERIKSBORGVEJ 84 . BOX 939.2400 KBH.NV.
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN
Rejefabrikken i Iiulissat
fordobler kapaciteten
Den udvides med en ny produktionshal, et stort frostlager og en ny kaj for ialt 125
mio. kr. Produktionen øges herefter fra 1200 til 2500 tons færdigvarer årligt
KTU’s gamle rejefabrik i Iiulissat
genopstår om et år i en hel ny skik-
kelse. Efter en omfattende udvidel-
se bliver rejefabrikken fra 1961 ikke
til at kende igen. Sprængningsar-
bejder er nu i gang til en ny produk-
tionshal på 45 x 35 meter og et frost-
lager på 10.000 kubikmeter. I tilgift
bliver det eksisterende kajanlæg
udvidet for 45 mio kr. Når den nye
produktionshal og det nye frostla-
ger tages i brug i december 1988
øges fabrikkens kapacitet fra de nu-
værende 1200 tons færdigvarer til
2500 tons årligt
1 øjeblikket foregår der spræng-
ningsarbejder for 10 mio kr Fjeld-
knolden mellem den nuværende
fabriksbygning og KNI’s selvbetje-
ningsbutik skal sprænges væk.
Sprængningsarbejdet skal være
færdig til oktober i år.
Landets største frostlager
Den nye fabrikshal er på 1600 kvad-
ratmeter og er i et plan i modsæt-
ning til den niiværende upraktiske 4
etagers bygning. Fabrikshallen
bliver taget i brug i december 1988.
Efter udvidelsen bliver den en ren
rejefabrik og al fiskeproduktion
henlægges herefter til den tidligere
private fabrik, som KTU nu har
overtaget. Produktionshallen får
10 pillemaskiner samt moderne
sorterings-og pakkeanlæg, hvor
rejer pakkes i forskellige størrelser
til forbrugerne.
Men det mest interessante ved
den nye fabrik er frostlageret. Det
bliver med sit rumfang på over
10.000 kubikmeter landets største
af sin art. Det forventes klar til juni
1988. Dermed får fabrikken eget
frostlager, som er tre gange så stort
som det nuværende i KTU’s pak-
hus.
Det nye frostlager indrettes med
rullende reoler. Efter pakning og
hurtig indfrysning går produkterne
til frostlageret, som i løbet af sæso-
nen fyldes op med råfrosne rejer til
produktion om vinteren. Det vil be-
tyde sæsonudjævning. Med andre
ord beskæftigelse året rundt.
Frostlageret skal også fungere
som transitlager for store trawlere,
som fisker på de nye rejefelter ud-
for Uummannaq og Upernavik.
Dagligt trawleranløb
Kajforholdene i dag er Ilulissat-fa-
brikkens smertensbarn. Fabrikkens
nuværende kajanlæg er så lille, at
de store trawlere ikke har mulighed
for at gå ind til fabrikken, og det
sinker og fordyrer losningen i en
urimelig grad. Der er ganske vist en
atlantkaj ved siden af fabrikken,
men i sommertiden er den meget
hårdt belastet.
Men nu udvides kajkapaciteten
til mere end det dobbelte. Forun-
dersøgelser til udvidelsen foretages
nu i sommer. Til næste år påbegyn-
des selve udvidelsen, og når den er
færdig i 1989, så har Iiulissat fået et
kajanlæg, der honorerer kravene
på det område i den store fabriksby
og landets tredie største bebyggelse.
Fabrikschef Poul Bagger regner
med, at der efter kajudvidelser bli-
ver trawleranløb mindst en gang om
dagen i sæsonen
To fluer med et smæk
Med udvidelse satses der på bedre
udnyttelse af råvarer. Kapaciteten
fordobles som fortalt, men det be-
tyder ikke en tilsvarende udvidelse
af rejekvoten. Ideen er at udnytte
de rejer, som de store trawlere i dag
smider ud på de nye felter nordpå.
Om et år begynder trawlerne at lan-
de de små rejer i sorteret og frossen
stand til fabrikken i Iiulissat.
Det er at slå to fluer med et
smæk,som fabrikschef Poul Bag-
ger siger. Det betyder bedre udnyt-
telse af råvarer og arbejdskraft.
1 øjeblikket beskæftiger fabrik-
ken 200 mennesker i to holds
døgndrift. Efter udvidelsen bibe-
holdes den nuværende arbejdsstyr-
ke, som hermed får beskæftigelse
året rundt. I dag varer sæsonen fra
maj til december.
Fisk-og småtingsafdelingen
Efter fabriksudvidelsen samles pro-
duktionen af fisk i den tidligere
privatfabrik, som E. Lysemose
startede i 1967. Den skal også mo-
derniseres og der skal ske udvidel-
ser. Her skal fiskeprodukterne for-
ædles, og det drejer sig først og
fremmest om hellefisk, der udgør
90 pct. af fiskproduktionen i Iiulis-
sat. De resterende 10 pct. er fordelt
på laks, havkat, torsk og tørrede
ammassætter, som alle hører ind
under småtingsafdelingen.
Tørrede ammassætter produce-
res til konsum på kysten i 1 kgs.
pakninger og resten ender som hun-
defoder i Danmark.
Sidste år blev der landet 2600
tons rå hellefisk. Man får 10-12 for-
skellige produkter af fisken, mest
som filetter. De sælges i 5 kgs. pak-
ninger med skind klar til rygning.
Aftagerne er restauranter i Europa.
Nyt marked er Japan, som får en
speciel »japan-skæring« af hele
fisk.
Giver overskud
Sidste år gav KTU-fabrikkerne i
Iiulissat et overskud på 2 cifret mil-
lionbeløb, og man regner med, at
overskuddet øges i de kommende
år. Fabrikschef Poul Bagger for-
venter, at omsætningen stiger til
mellem 150 og 200 mio kr. i løbet af
1988.
— Det er ikke for at overleve, vi
udvider. Den skulle også gerne give
afkast, siger han.
Lokalt produktionsudvalg
Samtidig med udvidelsen får fa-
brikkerne i Iiulissat et lokalt pro-
duktionsudvalg bestående af 2
medlemmer fra KNAPK, 2 fra SIK
og fra kommunalbestyrelsen. Dette
er et udtryk for, at man nu efter
overgangen til hjemmestyret har
fået større lokalt ansvar og kompe-
tence.
Fabrikschef Poul Bagger har si-
den 1979 været den ansvarlige dag-
lige leder på rejefabrikken. Han fø-
ler også, at han er meget tættere på
de politiske chefer og hovedkonto-
ret efter hjemmestyrets overtagelse
af fabrikkerne.
— Jeg er meget mere med i be-
slutningerne så vel omkring pro-
duktionen og udvidelsesplanerne,
og det er meget mere interessant end
før, siger han.
Privatimikfabrikiusimasoq llulissani aalisakkerinermut eqiteruffiussaaq. Timmut takisoorujussuuvoq, maanna-
lu nutarterneqassaaq allineqarlunilu.
Den tidligere private fabrik er en langstrakt bygning med et lille kajanlæg. Herskal al fiskeproduktion samles og
fabrikken skal udvides og moderniseres. (Fot.: J.F.)