Atuagagdliutit - 22.07.1987, Side 17

NR. 30 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Isumaliutersuut* Kronik
Ul
International solidaritet
galugu ilisimalluinnartariaqarpar-
put, ulluinnarnilu inooqatigiinnit-
sinni pimoorullugu atortuartaria-
qarlugu. Angerlarsimaffimmi,
naalakkersuinikkut sulinermi, sul-
livinni ilinniarfinnilu matu matu-
gaangatsigu inoqatitsinnillu pigin-
nittutut, pisussaaffinnik atornerlu-
isutut oqartussaaqataanermillu kil-
lilersuisutut pissusilersorluta isu-
malluutissaanngilluinnassaagut.
Oqaatsillu tusarnersut anguniak-
kallu eqqortut isumaqartinnagit a-
tornerlussimassavavut.
Taamaattumik uagutsinnit aal-
lartinniarta.
Akisussaaqatigiinneq
Taamatuttaaq akisussaaqatigiin-
neq ippoq. Inuunerput inoqativut
taakkununngalu pissutsivut akisus-
saaffigaavut. Taama inuunermik a-
kisussaaffeqarneq tamatsinnut aki-
sussaaffiiiivoq mikinngitsumik. I-
nuunitsinni tamatta annikilliu-
ngaarnermik ingerlaqqissinnaajun-
naarnermillu misigisaqartarpugut.
Taamalu atugaqarnermi inoqatinit
ilisarisimavinngisaraluatsinnil-
luunniit annertoqqusersorneqar-
tarneq akisussaaqatigiinnerup er-
serneraa nalilerneqarsinnaanngit-
soq. Annertoqqusersuinissaq, qa-
nilaassuseq paasinninnerlu atussal-
lugit nangaasuunngisaannarta.
Eqqissineq
Eqqissineq naligiinnermit paaseqa-
tigiinnermillu aallaaveqarpoq. Na-
ligisarpassuaqarpugut nunani qa-
norluunniit takornartigigaluakkat-
sinni, peqqarniisaarnerit pinnagit
atukkaminnik atoruminarsisitseru-
sukkaluarlutik erinitsattartunik.
Erinitsanneq misigitsaattumillu pi-
neqarneq nukiit atorlugit uiver-
ninngortarpoq. Tamatumani qini-
gassaasarluni atukkat taamaattut
inuup eqqarsarsinnaasusianik piu-
neerussiuartut, kammalaatit nassu-
iaatissaqanngitsumik periarfeerut-
tuartorpassuit naalliutsitsinerillu u-
kiorpassuarni atuutsinneqaannas-
sanersut.
Taavalu isummanik qaartartutut
isillugit saqqummiussuinerit ami-
galeraangata taama naapertuillu-
anngitsumik pineqartuarnerit aker-
liuffiunerata sakkortuumik qisua-
riarfigisariaqarnerat periarfissatu-
anngortarpoq. Qaammatit kingul-
liit Koreami Kujallermi pisut eq-
qaaginnartigik.
Eqqissinerulli peqqarniisaarner-
taqanngitsumik atattuinnarnissa-
minut nunarsuarmioqatigiinneq i-
ternga tikillugu atorfissaqartippaa.
Nunat qunutitsiviusut killilersuiffi-
usullu avataanniit tatineqarsin-
naapput nukiit ajunngitsut taper-
sersornerisigut.
Neriunneq
Neriunneq inuunerup anersaakkut
maskinaraa.
Neriuppugut nunarsuarput un-
neqqarissumik atussagipput.
Neriuppugut nukiit ajunngitsut
ajugaassasut.
Neriuppugut nunarsuarmiut ta-
matta tasiorsinnaalissasugut.
Neriuppugut inuuneq ingerlaa-
vassasoq.
Asanninneq
Nunagisamut inuiaqatinullu asan-
ninneq inuiaassutsip qularnaveeq-
qutigaa.
Asanninneq aamma inuttut atu-
garisat pitsaanerulernissaanik a-
nguniagaqartuuvoq, pilersitseru-
suttuarnermi asanninnermit aallaa-
veqannginnerpa?
Che Guevarap ima oqaatigaa: il-
laatigineqassaqqooraluarlunga o-
qaatigilara isumaqarama pissutsi-
nik pitsanngortitserusuttoq ima-
luunniit mumisitserusuttoq asan-
ninnermik misiginerujussuarmit
nutsunneqarluni ingerlanneqartu-
artoq. Ilumoorluni mumisitseru-
suttoq piginnaanermik taassu-
minnga pinngitsoorani peqartaria-
qarpoq.
Anguniagaqarneq
Tamakku taaneqartut najoqquta-
ralugit nunarsuarmioqataanerup
ingerlanissaanut nukissaqassuu-
gut.
Soorunami maaniittugut siuleqa-
qatigiiullutalu siunissaqaqatigiiu-
sugut arlaannattaluunniit kissaati-
ginngilaa nunatta inooriaatsittalu
avataanit aaliangersorneqarnissaa.
Inuiannilli allamiuugaluanik uatsi-
tulli anguniagaqarlutik ilungersor-
tunik attaveqartariaqarpugut —
politikkikkut, aningaasarsiornik-
kut anersaakkullu.
Taamaasiunngikkutta imminu-
innaq pingaartinnermit inuiaassuu-
gut akunnattuungasut, ingerlaq-
qartut uungaaraannarlu isigisut,
pitsannguallatsitserusuttut ataatsi-
moornikkut nukinginit avissaaq-
quttut. Taamaaliunngisaannarisa
tujorminarunaqaaq.
Uaguttaaq immitsinnut eqqaasit-
tartariaqarpugut allanut ammaneq
tassaanngimmat tunniutiinnarneq.
Allanittaaq qiimmaallatsinneqar-
tarneq nutaannguallatsitsigaanga-
mi issuaanerinnaasanngilaq, nukit-
torsaataagajupporli.
Nukissaqarpugut anguniakkat-
sinni, kattukkuttalu naammappu-
gut.
Kiffaanngissuseq, akisussaaqati-
giinneq, eqqissineq, neriunneq, a-
sanninneq anguniagaqarnerlu nu-
nasiaqarniat qunutitsisullu ipitis-
sinnaanngilaat artorpaallu.
Puigunngisaannartigu kiffaan-
ngissuseq, akisussaaqatigiinneq,
eqqissineq, neriunneq, asanninneq
anguniagarnerlu nunguppata inuu-
neq isumaarutissammat.
Taamaattumik taakku ataatsi-
moorluta nungutsaaliortuassava-
gut! Nunarsuarmioqataavugut!
Ilaa?
Frihed
Medansvarlighed
Fred
Håb
Kærlighed
Visioner
— Af Josef Motzfeldt, Tuusi
Dette er nogle af de kvaliteter, som
modstanderne af international soli-
daritet — kolonialisterne og volds-
regimerne — vil til livs. Under den
noget stormomsuste Aasivik i Ka-
ngerluarsuk for to år siden beskæf-
tigede jeg mig i min tale med begre-
bene samdrægtighed, medansvar-
lighed og samhørighed blandt den-
ne klodes folkeslag på tværs af lan-
degrænserne. Det er »international
solidaritet«, som er hovedover-
skriften for dette års Aasivik.
Befolkningen i alle verdens nati-
oner er sammensat af en mangfol-
dighed af retninger og interesser.
I det daglige er vi tilbøjelige til
kun at indetificere de forskellige
lande med de til enhver tid siddende
regeringer eller magthavere.
Bootha i Sydafrika, Pinochet i
Chile, Chun Doo Hwan i Sydkorea,
Reagan i USA.
Ja, selv i vor egen historie har vi
blandt andet beretningen om Ungi-
lattaqersuaq og Habakuk, som blev
besejret af folkets gode kræfter un-
der deres forsøg på egenhændigt at
frarøve folket dets frihed. Den in-
ternationale solidaritets dybere me-
ning er netop, at de kræfter, der øn-
sker medansvarlighed og samhørig-
hed, finder sammen og støtter hin-
anden. Denne overbevisning findes
i alverdens nationer, selv i de før
nævnte lande. Drømmen er fælles:
Ønsket om en grænseløs, smuk og
fredfyldt verden.
De er imod begrænsning af yt-
ringsfriheden, de accepterer ikke
arbejdsløshed skabt af arbejdsgi-
vernes profitbegær, de er imod øde-
læggelse, forurening og misbrug af
naturen, de accepterer ikke det mili-
tære kapløb på jorden og ej heller i
det ydre rum. De er imod vold og til-
fældige domsafsigelser.
De ønsker væsentlige elementer
for^ livet:
Åben og livgivende inspiration,
medbestemmelse, indflydelse,
kendskab til individets muligheder,
visdom, fred, ubændig trang til for-
nyelse, fællesskab, retfærdighed,
frihed, kærlighed og kampen for
livets beståen baseret på disse be-
greber.
Samtidig værner de om deres i-
dentitet, nationalitet og etniske arv.
Nogen vil måske sætte spørgs-
målstegn ved foreneligheden mel-
lem denne værnen om identitet, na-
tionalitet og etnisk arv og begrebet
international solidaritet.
Svaret er helt klart:
Hvis ikke vi ved, hvorfra og fra
hvem vi har vor oprindelse, hvor-
dan skal vi så vide, hvad vi vil, og
hvor vi vil hen?
Hvordan kan man være andel af
den internationale solidaritet uden
at kende sin nationale identitet!
Hvis vi ønsker at være med i vir-
keliggørelsen af en grænseløs og
gennemsigtig verden, kendetegnet
med kulturel alsidighed og harmo-
ni, må vi være sikre på og gøre brug
af vor egen målestok for menne-
skets livsværdier.
Hvis »gensidig støtte på tværs af
landegrænserne« ikke skal forblive
tomme ord, må vi hente kræfter i
vor egen nationale identitet og der-
med have styrke til at sortere på-
virkningerne udefra.
Styrke til at yde forudsætter: Re-
spekt generationerne imellem, lige-
stilling i dens fulde betydning og
kendskab til voldens rod og kam-
Fra Aasivik
Denne kronik er bygget over ta-
len, som landsstyremedlem Jo-
sef Motzfeldt holdt på temada-
gen »International Solidaritet«
ved dette års Aasivik i Iterlas-
suaq ved Qaqortoq.
pen mod denne. Med andre ord for-
udsætter det ren og åben tankegang
i samliv, venskab og kammeratskab
for at føre ideerne ud i livet.
Frihed
Frihed er en smuk og væsentlig kva-
litet.
(fortsættes næste side)
V
Ridder af
første grad
Landstingsmedlem Niels Carlo
Heilmann er pr. 19. juli 1987 ud-
nævnt til Ridder af Dannebrog af
første grad. Dermed er der seks
grønlændere, der kan smykke sig
med dette guldkors. De andre er
Frederik Nielsen, Christian Ber-
thelsen, Aage Chemnitz, Lars
Chemnitz og Jonathan Motzfeldt.
Niels Carlo Heilmann er en af
pionererne på fiskeriets område i
Grønland. Som en af de første fi-
skere anskaffede han sig et større fi-
skefartøj, og han har som mangeå-
rigt formand for fiskernes og fan-
gernes landsorganisation betydet
meget for udviklingen af landets
hovederhverv.
Niels Carlo Heilmann blev ud-
nævnt til Ridder under regentpar-
rets besøg i Maniitsoq i 1975.
1 <9 p1
□ \a V ^^MANirT^UFMCOMMUNI/^
Maniitsup kommuniata
ujartorpaa
Økonomichef-itut atorfik
Maniitsup kommuniani økonomichef-itut atorfik 15. august
1987-imiit imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut inuttas-
sarsiorneqarpoq.
Atorfik akissaasersorneqassaaqpisortat isumaqatigiinniar-
tartoqatigiivisa SIK/HK-llu akornanni isumaqatigiissutit
naapertorlugit imaluunniit tjenestemand-itut akissaatit 32-
anni inississimasumi Kalaallit Nunaanni tjenestemand-it i-
natsisaat naapertorlugu.
Økonomichef-ip pingaarnertut suliassarai ingerlatsivimmi
suliassaasut naalakkersorneqarnerisa pilersaarusiorneri-
salu saniatigut aningaasat missingersuusiornissaat kiisalu
malinnaaffiginissaat. Kommunalbestyrelsip akuersinissaa
tunngavigalugu inuusunnerusumik aningaasanut tunnga-
sunik ilisimasalimmik atorfinititsinissaq qinnuteqaatigine-
qarsinnaavoq, økonomichef-imut ikiortissamik.
Qinnuteqartussaq aqutsisinnaanermut piginnaaneqassaaq
kiisalu politikerinik allattoqarfimmilu sulisorisaasunik su-
leqatikkuminassalluni. Qinnuteqartoq piukkunnaateqas-
saaq.
Kommunimi ukiuni marlunni akilerneqassaaq maani naju-
gaqavissut eqqarsaatigalugit.
Nunaqavissut eqqarsaatigalugit illussaqartinniarnissaan-
nut maanngaanniit ikiuuttoqarsinnaavoq.
Qinnuteqaat soraarummeerutit assinginik ilalersuutaaju-
maarsinnaasunillu taperlugit 10. august 1987 nallertinnagu
Maniitsup kommunianut nassiuteqquneqarput.
Atorfimmut paasissutissat erseqqinnerusut pissarsiarine-
qarsinnaapput kommunaldirektørimit imaluunniit sekreta-
riatschef-imit tlf. 1 32 77.