Atuagagdliutit - 22.07.1987, Síða 18

18
NR. 30 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
(fortsat fra forrige side)
Naturligt nok leder ordet vore
tanker hen på befolkningerne un-
der diktatur og voldsregimer.
Magthaverne i disse lande dikterer
undtagelsestilstande. Redaktioner
og andre mediecentre udsættes for
censur. Evindeligt forhindrer til-
fældig censur blade i at udkomme.
Nogle redaktioner svækkes så me-
get af censuren, at de blot må finde
sig i at udkomme som »mad uden
salt«.
Dette er blot et af eksemplerne på
ytringsfrihedens egnethed som
middel i kampen mod diktatur og
voldsregimer.
Som illustration til påstanden vil
jeg fortælle en af vore latinameri-
kanske kammeraters oplevelse:
Han lever i landflygtighed.
En dag fik han besøg af en ham u-
kendt person. Gæsten, som kom
med en pakke, som han behandlede
med stor varsomhed, viste sig at
være en landsmand til vor ven.
Også han var flygtning.
»Ved De, hvad jeg har her?«
spørger han og peger på pakken.
»Jeg har ikke den fjerneste anelse
om det«.
Han lagde varsomt pakken på
bordet og lænede sig frem, så han
næsten rørte ved den andens ansigt.
Han hviskede:
Inunnik Isumaginninnermut Pisortaqarfik
Marlunnik Inunnik
Isumaginninnermut
siunnersuisussarsiorpoq
SUUVUGUT?
Nuummi Inunnik Isumaginninnermut Pisortaqarfimmi suliarisar-
pagut, Danmarkimi socialministeriami, socialstyrelsemi, kiisalu
amteni kommuneqarfinni socialcenterini suliarineqartartut as-
singannik — tassa inatsisit — malittarisassallu malinneqarnissaat
— paasinarsarneqarnissaat kiisalu inunnik isumaginnittunut si-
unnersuinerit, tassa paaqqinnittarfinnut suliffeqarfinnullu.
KIKKUUVUGUT7
Naalakkersuisumik ittoqarpugut, pisortaqarpugut, pisortamut
tullersortaqarluta, immikkoortortaqarfinnilu pingasunik ittoqar-
luta, 11-nillu Inunnik Isumaginninnermut siunnersuisoqarluta,
13-nik allaffimmioqarpugut, marlunnik nutserisoqarluta kiisalu
inatsisileritooqarluta.
SULERISARPUGUT?
Isumaginnitseqarfitsinnut inissinneqartussaavutit, taannalu
marlunnik immikkoortoqarpoq. Aappaani tamalaanik suliaqarto-
qartarpoq, soorlu meeqqanut inuusuttunullu attuumassuteqar-
tunik. Aappaani innarluutilinnut tunngasunik sulisoqartarpoq.
Innarluutilinnut sullissinermi anguniagaavoq innarluutillip naam-
maginartumik inuuneqarnissaa, innarluutillip suunera aallaavi-
galugu naliliiffigalugulu allatulli inuuneqarnissaa innarluutillip
anguniarlugu sullississalluni.
Innarluutilinnut sullissinermut inissinneqartussaavutit, suliaris-
savatillu nalunaarsuutinik allattuisarnerit, ikiuisussanik pisaria-
qartitsisunut sulisulersuinissaq, soorlu angerlarsimaffinni ikior-
tit, nammineerpiarsinnaanngitsunut ikiortit aammalu ikiuutissa-
nik aningaasaliinissamut suliarinninnissaq kiisalu kommuneqar-
finnut siunnersuisarnerit suliarisassallugit.
Tamakkua saniatigut dansket kommuneqarfiannit amteqarfian-
nillu suleqatiginnittassaatit Namminersornerullutik Oqartussat
Danmarkimi allaffeqarfiataqqutigalugu — Inunnik Isumaginnin-
nermut immikkoortoqarfia aqqutigalugu.
Ilimagineqartariaqarpoq sulinermut atatillugu angalasarnissaq.
KINAAVIT?
Pisortat suliffeqarfianni sulinermik sungiussisimalluartariaqarpu-
tit, pingaartumik Inunnik Isumaginnitseqarfiup iluani. Nunatsin-
nilu pissutsinik ilisimasaqarluarnissat pingaaruteqaqimmat ilua-
qutaassaqaaq nunatsinni kommuneqarfiit arlaanni sulisimanis-
sat. Suliassat tamarmik kalaallisut qallunaatullu suliarineqartus-
saagamik marlunnik oqaaseqarnissat pingaartinneqarpoq.
QANOQ PISASSAQARTINNEQASSAVIT?
Namminersornerullutik Oqartussat ataanni tjenestemanditut a-
torfinitsinneqassaatit lønramme 23-mi, ukiumullu tunngaviusu-
mik sillimanissamut aningaasaqartinneqassaatit aamma 4.400
koruuninik.
Najugassaqartinneqassa^tit (ineqarnermut akiliisarlutit), suliler-
ninni suliunnaarninnilu angalanissamut nutsernissamullu aki-
liunneqassaatit, nunatsinni tjenestemandinut aalajangersagaq
naapertorlugu. Nunaqavissuunngitsumut ukiumut ataasiarluni
Danmarkimut feriartitsisoqartassaaq. Namminersornerullutik
Oqartussat Inunnik Isumaginninnikkut suliaqarnerannut sunniu-
teqartussaavutit.
Nuup eqqaa sunngiffimmi sammisassaqarfiusaqaaq.
PAASISAQARNERORUSUPPIT?
Annerusumik paasisaqarusukkuit saaffiginnissaatit pisortamut
tullersortaasumut, Gitte Mortensen, tlf. 2 30 00, lokal 4547-mut
imaluunniit Danmakimi Namminersornerullutik Oqartussat alla-
fiannut saaffigisinnaavat fuldmægtig Enid Riemenscheider,
Sjælboderne 2, 1122 København K, tlf. 01-13 42 24.
Qinnuteqaatit Inunnik Isumaginninnermut Pisortaqarfimmut
nassiunneqassapput kingusinnerpaamik tiguneqareersimassal-
lutik 28.08.1987. Danmarkimiit qinnuteqaatit timmisartukkut
nassiunneqassapput annerusumillu akilerneqartarlutik.
Sulilertussaavutit oktoberip aallaqqaataani 1987 imaluunniit isu-
maqatigiissut tunngavigalugu.
Socialdirektoratet
Box 260.3900 Nuuk
»Det er en bombe!«
Idet værten farer sammen og
skæver til døren, fortsatte gæsten
uanfægtet:
»Jeg er på de fattiges side. Jeg er
på folkets side. Er De også det?«
»Fuldstændig«, forsikrede vær-
ten.
Han lagde en hånd på pakken og
tilbød:
»Skal jeg åbne den?«
Ud af pakken vælter et bjerg af
maskinskrevne A-4-ark.
»En bombe!« udbryder gæsten
euforisk. »Denne roman vil bringe
regeringen til fald!«
Jeg synes, historien er en bekræf-
telse på vigtigheden af at kunne give
sin mening til kende.
Lad os fortsat værne om denne
ret og blive dygtigere til at bruge
den.
Hvad skal vi med rigtige bomber
eller anden form for våben?
Ønsker vi virkeligt at have kræf-
ter i kampen mod begrænsning af
friheden i disse lande, må vi kende
og værdsætte ytringsfriheden og
gøre brug af den i hverdagen.
Når vi lukker verden ude fra vort
hjem, vort politiske arbejde, ar-
bejdspladsen, eller ude fra vores
uddannelsesinstitutioner, og opfø-
rer os som besiddere af vore med-
mennesker, som misbrugere af vor
position og begrænsere af medind-
flydelsen, er vi alt andet end værdi-
ge til at deltage i kampen mod un-
dertrykkelse af friheden. Så er vi
misbrugere af de nævnte smukke
kvaliteter, og har ikke fattet, hvad
der ligger bag disse værdige idealer.
Lad os derfor starte med os selv.
Medansvar
Sådan er det også med kvaliteten
»medansvarlighed«. Vi er ansvarli-
ge for vort liv, vore medmennesker
og vort forhold til disse. Det at have
ansvar for liv forpligter ikke uvæ-
sentligt. I vort liv oplever vi alle ø-
jeblikke af total afmagt og håbløs-
hed. I sådanne øjeblikke er ord eller
anden form for støtte fra selv vildt
fremmede mennesker et ubeskrive-
ligt billede af medansvarlighed.
Lad os aldrig et øjeblik tøve i at give
støtte, i at være ydmyge, ej heller i
at have forståelse for vore omgivel-
ser og vore medmennesker i nød.
Fred
Fred er baseret på og forudsætter
lighed og harmoni. Selv i vildt frem-
mede lande findes vore allierede og
ligesindede, som af og til overman-
des af fortvivlelse i deres fredelige
kamp for at gøre hverdagen tålelig.
Fortvivlelse og umenneskelig be-
handling udløser vold og desparati-
on.
Skal man fortsat finde sig i denne
totale tilsidesættelse af menneskets
evne og trang til at tænke?
Skal man år efter år stiltiende
leve med kammeraters uforklarlige
forsvinden fra denne jord?
Eller skal man sætte lighedstegn
mellem vold/tortur og tomatket-
chup?
Til sidst ser disse kammerater in-
gen anden udvej end at gribe til
samme fremgangsmåde.
»Med vold skal vold fordrives«.
Selv bomber i form af meningstil-
kendegivelser synes pludselig i så-
danne situationer utilstrækkelige.
Tænk blot på situationen i Sydko-
rea i den seneste tid.
Men fred baseret på ikke-vold be-
høver international solidaritet i
dens fulde udstrækning.
Volds- og diktaturregimer kan
der ydes pression på af den interna-
tionale opinion, der støtter de gode
kræfter.
Håb
Håb er livets åndelige drivkraft.
Vi håber og drømmer om en ret-
færdig brug af vor jord.
Vi håber og drømmer om de gode
kræfters sejr.
Vi håber og drømmer om, at al-
verdens folkeslag en dag kan holde
hinanden i hænderne.
Vi håber og drømmer om et liv i al
evighed.
Kærlighed
Kærlighed til sit land og sit folk er
garanti for ens nationalitet.
Kærligheden stræber også efter
forbedring af nære livsbetingelser.
Har den ubændige skabertrang
ikke sit udspring i kærligheden?
Che Guevara har ydtrykt det på
følgende måde:
»Lad mig sige med risiko for at
forekomme latterlig, at den sande
revolutionære ledes af en stærk fø-
lelse af kærlighed. Det er umuligt at
tænke på en sand revolutionær
uden den kvalitet«.
Visioner
Det er med baggrund i disse ting, vi
skal skabe os styrke til »internatio-
nal solidaritet«.
Vi, der er samlet her, med fælles
etnisk baggrund og med fælles
fremtid, ønsker selvsagt ikke, at
vort land og vor levemåde styres af
andre udefra. Vi må tværtimod
skabe forbindelse til andre nationa-
liteter med samme mål som vore —
politisk, økonomisk og moralsk.
Hvis vi ikke gør dette, vil vi være
et folk, der i selvtilstrækkelighed er
i vildrede, udynamiske og snævert-
synede — der kryber uden om de so-
lidariske kræfters trang til at for-
bedre livskvaliteterne.
»Lad os aldrig nogen sinde for-
nedre os til dette stade. Det ville
være for ydmygende.«
Også vi har brug for at minde
hinanden om, at det at være åben
over for andre ikke er det samme
som at lade sig opsluge. Når inspi-
ration fra andre giver kilden til for-
nyelse, er det ikke en naturgiven ko-
piering — det giver tværtimod nye
kræfter.
Vi har styrke til at realisere vore
mål — sammen er vi stærke. Kolo-
nialister og undertrykkere kan ikke
kvæle frihed, medansvar, fred,
håb, kærlighed og visioner. De har
ingen kræfter imod disse kvaliteter.
Lad os aldrig glemme, at når der
ikke længere er frihed, medansvar,
fred, håb, kærlighed og visioner til-
bage i verden, vil livet miste sin me-
ning.
Derfor skal vi sammen i evighed
kæmpe for, at disse livskvaliteter
aldrig mistes.
Vi er alle fælles om denne jord,
OK?
IT-79 Københavnimiittoq Sisimiuniit aningaasaliiffigineqarpoq. Inuit Timersoqatigiiffiat 1979 (IT-79),
kalaallil ilinniagaqartut timersoqatigiiffiat, Sisimiuniit aningaasaliiffigineqarsimavoq, KRISTIAN LEN-
NERTA/S atisanik timersuutinik tunisiinnarani aammali 5.000 kr-ini aningaasaliissuteqarsimammat.
Assimi takuneqarsinnaapput isikkamik arsartartut Kristian Lennertilu Kløvermarken-imi Københavni-
miittumi sungiusareersimasut. Saamerlermiit tassaapput (seeqqummersimasut): Ole K. Hansen, Gert Bro-
berg, NielsO. Jensen, ArneGeisler, NukaM. Lund aamma Tage Lennert. Nikorfasut saamerlermiit: Flem-
ming Enequist, Tønnes Berthelsen, Gabriel Napatoq, John Biilmann, Ole J. Hammeken, Mattak, Leif
Fontain aamma Kristian Lennert.
Peqatigiiffimmi ilaasortat siulersuisuisalu aningaaliisoq ataatsimeeqatigigamikku Kristian Lennert A /S,
Sisimiut, qamannga pisumik qujassuteqarfigaat, peqatigiiffik aningaasaliiffigiumasimammagu taamalu
timikkut anersaakkullu peqqinnissaq tapersersorlugu.
— At isat timersuutit kusanartut, Kristian Lennert A/S-ip tunissutigisimasai, IT-79-ip qujassutigingaar-
pai. Peqatigiiffiuttaaq qujassutigai aningaasat tunissutigineqartut 5.000 kr-it, atorfissaqartinneqarluartut.
Aningaasat taakkua atorneqassapput peqatigiiffiup immikkoortortaanut: nerrivimmi arsaarartartunut,
sulorartartunut volleybold-ertartunullu, peqatigiffik taama nalunaarpoq.