Atuagagdliutit - 07.10.1987, Qupperneq 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/G RØNLANDSPOSTEN
NR. 41 1987
AGDEBAT
KAOS...
Intet er nemmere end at opstille kommandoveje i en admi-
nistration, og den typiske i Grønlands Hjemmestyre — som
i mange andre administrationer i Norden — er, at politike-
ren (landsstyremedlemmet) har hele det politiske ansvar og
hans øverste embedsmand (direktøren) det administrative.
Under direktøren kan man så lave et net af kommandoveje,
så hver medarbejdere ved, hvem de skal henvende sig til.
Det lyder nemt og indlysende. Men alle i hjemmestyret ved
også, at det ofte fører til bureaukrati. Sæt nu f .eks. at direk-
tøren ikke er alt for smart, lidt bange, ikke helt på højde med
jobbet. Så vil landsstyremedlemmet ikke få maksimal infor-
mation men kun den information, der er afpasset af direk-
tørens afmægtighed. Hvis altså landsstyremedlemmet ikke
»må« tale med andre.
Der er faktisk direktorater, hvor man har insisteret på, at
medarbejderne end ikke måtte tale med landsstyremedlem-
met , fordi det var de høje lønrammers privilegium — og over-
levelse.
Balladen i Erhvervsdirektoratet har derfor flere sider rent
principielt. Men tilbage står at direktøren netop er direktør,
fordi han skal have et ansvar. Lever direktøren ikke op til det,
må man skifte ham ud — og det er så også indviklet, jvf. sa-
gen om skattedirektøren, der blev millionær.
Balladen i Erhvervsdirektoratet handler ikke om en dår-
lig direktør. Moses Olsen må være 100 pct. tilfreds med sin
direktør, for det er kun ganske få måneder siden, han for-
længede hans job.
Problemet er mere at Erhvervsdirektoratet er ved at falde
fra hinanden. Ikke på grund af faglig inkompetance, men
fordi en enkelt person er blevet gjort eller har gjort sig uund-
værlig i alt for mange sammenhænge. Det er ulykkeligt, fordi
kontrochef Tyge Kjær er en usædvanlig begavet fyr, som har
løst mange problemer for hjemmestyret.
Det er imidlertid uacceptabelt for Grønlands største er-
hverv, at kun een mand sidder med overalt — ud over at han
let bliver inhabil som medlem af f.eks. KTUs hovedledelse
og sagsbehandler af KTUs ansøgninger til hjemmestyret...
Hovedproblemet er nok selve organiseringen af hjemme-
styrets erhvervsvirksomheder. Hvis de f.eks. var aktieselska-
ber, så ville der være både procedurer og ansvarsplacering
— også selv om hjemmestyret er eneaktionær.
Så ville mange andre interne kompetencestridigheder i
hjemmestyret også løses. Så kunne »krigen« med Økonomi-
direktoratet stoppe. For så var der regler for, hvordan regn-
skaber skal se ud.
Erhvervsdirektoratets krise er en del af en større krise i hele
hjemmestyrets administration. Der er for mange kokke om
maden, som man siger. Så skulle Økonomidirektoratet ikke
også tage stilling til ansøgninger til Landskassen og så ville
eventuelle underskud skulle klares på en anden måde.
Landstinget bør overveje selskabsdannelser, så de enkelte
virksomheder ikke bliver fanget af bureaukrati og bureauk-
raters interne magtkamp. Så kan virksomhederne gå ud og
låne kommercielt og ØD kan koncentrere sig om en Land-
skasse, der ikke skal være en kassekredit.
Når Landskassen måske får et underskud på over en halv
milliard næste år, så skyldes det jo til syvende og sidst, at ad-
ministrationen ikke fungerer og at landsstyret derfor får et
mangelfuldt grundlag for beslutninger, der koster penge.
Det er godt, Landstinget på fredag gør sig klar til at træffe
beslutninger.
Skriv DIN mening til AG — Debat — hurtigt og kort.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte, så alt
kan blive trykt. Du kan godt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
Magten i kulissen
Finansudvalget kan ikke holde møde, fordi
Erhvervsdirektoratet ikke har lavet sine forslag til
finansloven.Erhvervsdirektoratets direktør siger
op. Erhvervsinvesteringer er løbet løbsk. Alt fører
hen til hjemmestyrets mest magtfulde
embedsmand, som AG her tegner et portræt af
En embedsmand skriver en dag et
notat til Erhvervsdirektoratet.
Han stiler det til direktøren for Er-
hvervsdirektoratet Einar Lemcke.
Der kommer ikke noget svar. da
han ved, at sagen sorterer under
kontorchef i Erhvervsdirektora-
tet, Tyge Kjær, kontakter han ham
for at høre nærmere men får den
besked: Når du skriver til direktø-
ren, så skal du ikke regne med, at
jeg gider have noget som helst med
det at gøre.
— Jamen, jeg skriver jo til hele
direktoratet, indvender embeds-
manden.
— Du skal ikke gå til direkrek-
tøren men direkte til mig.
Episoden er karakteristisk for
den splittelse, som har eksisteret
i Erhvervsdirektoratet gennem
længeretid, hvor Tyge Kjær mere
og mere er blevet eneherskende
inden for alt, der har med fiskeri
i hjemmestyret.
Hvis man skal have erhvervs-
støtte til en jolle. Hvis man skal
have en licens til rejer. Hvis Royal
Greenland mangler penge. Hvis
KTU vil udvide en fabrik. Alt skal
gennem een mand: Tyge Kjær.
Hele Grønland må ganske enkelt
vente på Tyge Kjær, der spøge-
fuldt er blevet kaldt »det ottende
landsstyremedlem«.
En stor begavelse
Tyge Kjær, uddannet sociolog,
blev i sin tid ansat som leder af Er-
hvervsdirektoratets planlægning-
skontor, og hans helt indiskutable
store begavelse og utrolige flid
gjorde ham hurtigt til en umåde-
lig værdsat embedsmand. Han
kunne det hele og han arbejdede
døgnet rundt. Men han arbejdede
kun alene. Idag er der ingen til-
bage i planlægningskontoret. Alle
har forladt det, fordi Tyge Kjær
ikke kan uddele arbejde. Af om-
kring ti akademiske stillinger i Er-
hvervsdirektoratet er idag kun de
to besat og direktoratet er stort set
gået i stå — lige med undtagelse af
Tyge Kjær.
Gennem længere tid har Tyge
Kjær konsekvent undgået at ar-
bejde via sin direktør, og landssty-
remedlem Moses Olsen har i dag-
ligdagen accepteret Tyge Kjær
som sin absolut nærmeste råd-
giver. Når fiskere møder landssty-
remedlemmet er Tyge Kjær altid
med — og han har skrevet alle op-
læggene.
Ny organisation
Det er også Tyge Kjær, der har la-
vet forslaget en ny organisationsp-
lan for Erhvervsdirektoratet. En
plan, som beskriver, hvordan dag-
ligdagen har været. Nu skulle dag-
ligdagen formaliseres. Tyge Kjær
skal være vicedirektør og vicedi-
rektørerne skal have samme di-
rekte lini e til landsstyremdlem-
met som direktøren. Direktøren
bliver reelt sat uden for indfly-
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN
delse, og det fik Einar Lemcke til
at sige stop.
I mandags gik landsstyret ind i
sagen og droppede den nye orga-
nisationsplan for at få Einar
Lemcke tilbage.
Mange fjender
Tyge Kjærs dynamik og mere og
mere magtfulde position et skridt
bag ved landsstyremedlemmet for
fiskeri og industri har naturligvis
givet ham mange fjender. Nogle af
ren jalousi, fordi han er dygtig og
dynamisk. Nogle mere politisk
fordi han målbevidst efterlevede
landsstyrets ikke altid lige popu-
lære fiskeripolitik. Men han fik
også fjender, fordi han ikke ville
samarbejde men fik samlet mere
og mere magt hos sig selv person-
ligt.
Internt i hjemmestyret har Tyge
Kjær gennem lang tid været den
absolut mest kontrioversielle em-
bedsmand, og han er sandsynlig-
vis den overhovedet mest indfly-
delsesrige — på godt og ondt.
Kaos
Men selv Tyge Kjærs utrolige flid
har ikke været nok til at han har
kunnet løse alle opgaver, og efter-
hånden som personalet er for-
svundet ud af Erhvervsdirektora-
tet er der kommet flere og flere
forsinkelser.
Han sidder som en helt uund-
gåelig nøgleperson for alle, der
har med fiskeri at gøre i Grønland.
Erhvervsstøtten kan ikke gøre no-
get uden TygeKjærs accept. KTU,
Royal Greenland og trawlerdivisi-
onen skal altid gennem Tyge Kjær,
der skal lave alle oplæg til både
landsstyremedlemmet og lands-
styret.
Et helt konkret resultat af, at
nøglehullet Tyge Kj ær trods alt er
for lille, oplevede landstingets fi-
nansudvalg i mandags, da det i
god tid før landstingssamlingen
skulle mødes om finanslovforsla-
get. Der var tomme sider. Er-
hvervsdirektoratets bidrag var slet
ikke afleveret. Hvorfor? Tyge
Kjær havde ikke nået det.
Det kamn betyde kaos for fi-
nansloven, som i forvejen har
store problemer.
Ingen organisation
Resultatet er blevet, at Erhvervs-
direktoratet er ved at gå op i lim-
ningen. Landsstyremedlem Mo-
ses Olsen har en førsteklasses råd-
giver, men hans direktorat funge-
rer stort set ikke.
Hvis direktør Einar Lemcke går
er der kun næsten kun Moses og
Tyge tilbage.
Kommende vicedirektør Tyge Kjærs forslag til organisationsplan.
Landsstyremedlem Moses Olsens kompromisforslag, h vor direktørens
kasse er hævet 2 cm.
Meddelelse fra
Niuernermik
llinniarfik
Éå
Niuernermik llinniarfiks fagøkonomiske bibliotek vil fremover
være åbent for offentligheden på følgende tidspunkter:
Mandag 9.00 - 12.00 og 17.00 - 20.00
Tirsdag 17.00-20.00
Onsdag 9.00 - 17.00
Torsdag 9.00-15.00
Fredag 9.00-15.00
Eventuelle henvendelser kan rettes til bibliotekar Ebbe Larsen,
tlf. 2 30 99 lokal 27.