Atuagagdliutit - 07.10.1987, Qupperneq 15

NR. 41 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Jens Lyberth
endnu engang
Af Hans Christian Lynge, Nuuk
Da mit åbne brev til Jens Lyberth af
12. august 1987 i AG nr. 33 øjensyn-
lig ikke ønskes besvaret, eller rettere
øjensynlig med vilje forhales besva-
relsestidspunktet for at få AGs læsere
til at »glemme indholdet«, vil jeg
uden at blive besværet komme med
supplerende betragtninger.
Indlægget beskæftigede sig med
vigtigheden af, at vi grønlændere som
en lille befolkning, der hele tiden fra-
tages arbej de, nu har en vågnende vi-
lje til at overtage disse arbejdspladser,
og at spørgsmålene besvares.
Nu i dag den 5. oktober er der gået
1.152 timer siden mit indlæg om for-
skellige spørgsmål til Jens Lyberth på
vegne af »mine tavse frænder« blev
bragt i AG nr. 33.
Jens Lyberth har orienteret mig te-
lefonisk om, at han »først« vil besvare
mine spørgsmål, når folketingsvalget
var overstået. Da sølle jeg i forbin-
delse med mit hvadsomhelst arbejde
ikke plejer at være sent på dupperne,
når det drejer sig om ting, som jeg fin-
der vigtige, undrer det mig, at Jens Ly-
berth er så længe om at svare.
1 brevet nævnte jeg, at i det grøn-
landske samfunds og landets udvik-
lingsstart i 1948 holdt daværende
statsminister Hans Hedtoft møde
med landsrådet, hvor følgende blev
prioriteret højst i udviklingsarbejdet:
»De første 15 år bruges til opstart,
hvorefter grønlænderne overtager vi-
dereudviklingen«. Men i dag kører
man i den stik modsatte retning, som
Jens Lyberth åbenbart har accepteret,
hvorfor han ikke gider at gøre den
ulejlighed at besvare mit brev.
I dag kan man fortsat forhindre
grønlænderens vågnende vilje til at
overtage arbejdet og ansvaret for sit
eget land, og selv vores nuværende
politikere kan ikke blive ved med at
»overse« det. Grønlænderens krav
herom blev af det danske stat ved
Grundloven af 5. juni 1953 imøde-
kommet. Endvidere blev det i FN
krævet godkendt. Dette krav blev af
Europas ministerråd i 1950godkendt
og ratificeret.
Men hvornår bliver vore politikere
ansvarlige for, at vi grønlændere som
»borgere« i dette land har pligt til at
opnå det, der krævedes internationalt
med hensyn til menneskerettig-
hederne? — Men måske må vi med
skam indrømme og meddele omver-
denen: »Vore grønlandske politikere
har ikke lysten og viljen til at arbejde
på det!«?
Derfor vil jeg stille følgende
spørgsmål til vore grønlandske an-
svarlige politikere, naturligvis også til
Jens Lyberth:
»Hvornår kan man love os realise-
ring af den i Grundloven af 5. juni
1963 stadfæstede ligestilling mellem
grønlændere og danskere inden for
rigsfællesskabet, da skylden for ikke
at have realiseret det, ene og alene hvi-
ler på statens embedsmænd og poli-
tikerne?
Vi almindelige mennesker er ikke
så uoplyste, at vi ikke vil vente for-
gæves endnu en årrække, (en genera-
tion!), efter at have ventet enormt tål-
modigt, men forgæves i 34 år.«
Jeg fristes til at tage »politisk« stil-
ling til et for grønlændere så vigtigt
emne ved at sige: Hvis et sådant ind-
læg var kommet fra koalitionspartiet
Inuit Ataqatigiit, ville det ikke undre
mig, om Jens Lyberth kom med et
svar med en lille »forsinkelse«.
Derfor vil jeg ikke betænke mig
bare brøkdelen af et sekund at vurdere
Jens Lyberth og hans politiske med-
ansvarlige således: De har et så lille be-
greb om deres ansvar, at de misbruger
det til deres egen fordel, og derfor må
stemples som levebrødspolitikere.
De er bare lige begyndt, vent blot
til de har været der i 26 år. Hvordan
kan man ellers vurdere dem på anden
måde?
Lad følgende være et budskab til
vore medgrønlændere, samt til vore
danske medborgere, der har accepte-
ret at leve på lige fod med os, og ikke
misbruger udviklingen heroppe til
egen fordel: De, medgrønlænder, og
I danske medborgere, hvem 1 end er,
lad os vågne op til realiteterne her i vo-
res kære storslåede land »mens endnu
tider«! — Husk ved næste valg hvem
vi har haft som politisk ansvarlige i
vore dage, hvor vi har det hårdt. Lad
være med at vælge ud fra personkend-
skab eller partipolitisk; de kan somme
tider være ret så uegnede i vores af og
til temmelig hårde klima her.
Til slut vil jeg citere en af Augo Lyn-
ges udtalelser, da jeg finder det har-
monerende med indholdet af indlæg-
get: »Jeg arbejder på, at grønlæn-
derne i deres eget land overtager ar-
bejdet, og som middel hertil anser jeg
oplysning som vigtigst — og som
nævnt først — at man lærer det dan-
ske sprog.«
Q l Jl IZ
SPØRGSMÅL
Prøv om du kan besvare
ugens ti spørgsmål.
Sammenlign dine svar med
de rigtige, som står
andetsteds i avisen.
Af Hans A. Hansen
1. Hvad er N. A.P. A.?
a) En grønlandsk underholdnings-
trup
b) Nordens Institut i Nuuk
2. Grønlands længste fjord er på 300
km. og hedder:
a) Søndre Strønfjord
b) Scoresby Sund
3. Hvad er Dash-7 for noget?
a) Læskedrik
b) Fastvinget fly
4. Nanortalik blev grundlagt som
handelstation i året:
a) 1797
b) 1824
5. Amerikansk flyvebase i Midst-
Vestgrønland er i dag tomt og hedder:
a) Toqqusaq
b) Marraq
6. Sankt Georgs Gildet er:
a) Marineforeningen i Grønnedal
b) Gamle spejdere
7. For virkeliggørelsen af Arbejder-
højskole, opført i Qaqortoq og ind-
viet i juli 1977, er to navne nævnt i
historien som initiativtagere, nemlig
a) Odaq Olsen og Knud Christensen
b) Avgo Lynge og Johannes Kjærbøl
8. Den grønlandske nationalsang,
»Nunarput utoqqarsuanngoravit«,
har Henrik Lund oprindelig skrevet
til en melodi, som er:
a) Finsk
b) Svensk.
9. ifølge grundlovsændringen i 1953
er Grønland indlemmet i det danske
rige. Hvem var da daværende stats-
minister?
a) H. C. Hansen
b) Erik Eriksen
10. Den første grønlandske indhand-
ling af torsk til saltning foregik i:
a) Sukkertoppen
b) Fiskenæsset.
Sisimiut 12.9.1987
Det begyndte som en dag
som alle andre
og det var klart og stille vejr
da de fløj ud
det var en rent rutinemæssig handling
og de kendte begge ruten ud og ind
og de snakkede og lo som de plejede
og der var ingen tegn i måne eller sol
og ingen sære drømme natten før
den dag, det øjeblik, hvor i et nu
alt eksploderede omkring dem
og de blev slynget ind
mod klippens grå granit
måske der lød en banden
eller var der en der skreg
før deres stemmer druknede i braget
og lyden af propellens fræsen
idet den skar kabinen op
hvad nåed de at sanse, føle, tænke
før at det sortnede for deres øjne?
Da hjælpen kom, da var den ene
igen ved fuld bevisthed
hans venstre hånd
var ikke mer en hånd
og kammeraten
ikke til at redde.
Det skete på en dag
som alle andre
underhimmel
helt klar og uden tegn.
Susanne Arnason
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender
dig omgående farvefotos af de
sidste nye brillestel.
Vores grønlandsafdeling
er i stand til at ekspedere
ordrerne hurtigt
kalåtdlisut agdlagsinauvuse
OPTICA
Østerport . 7430 Ikast
DU KAN OGSÅ PRØVE DE NVE MODELLER HOS:
Høka Sukkertoppen - Frederikshåb - Holsteinsborg
Dobi Egedesminde
Brugsen Nanortalik
Rema Uummannaq
UILOQ Christianshåb
Knud Pedersen, Jakobshavn
Frisør salonen, Julianehåb
Eskimo Pels, Narsaq
Kalaallit Nunaata Radioa
Aningaasat naalaartartut
kissaatigisaasigut isertut
Naalaartartut Kissaatigisaasa aningaasaateqarfiat sinnerlugu
KNR-imiit eqqaasitsissutigineqassaaq, aningaasaateqarfimmiit
aningaasanik qinnuteqarsinnaaneq ukioq manna qaangiutis-
sammat 1. november.
Naalaartartut kissaatigisaanniit tunineqartussatut makkua salliu-
tikkumaneqarput:
1. Inuusuttunut utoqqarnullu pissarliortunut tapersiutitut.
2. Tappiitsunut isigiarsuttunullu tapersiutitut immiussissutinillu
pisiniutissatut.
3. Peqatigiiffinnut ikiuniaqatigiiffinnut tapiissutitut.
4. Tapiissutitut inunnut, pissaqassutsikkut ikiuiniarluarsimasu-
nut nersortarialimmik sulisimasunut.
5. Inuusuttut peqatigiiffiinut timersornermik siunertaqanngit-
sunut.
Qinnuteqaatit nassiunneqassapput 1. november 1987 nallertin-
nagu uunga:
Naalaartartut kissaatigisaat
Radiop Aqutsisui
Kalaallit Nunaata Radioa
Box 1007.3900 Nuuk
Midler fra Ønskekoncerten
På vegne af ønskekoncertens fond, skal KNR gøre opmærksom
på, at ansøgningsfristen for ansøgning om midler fra fondet i år
udløber den 1. november.
Fra ønskekoncerten uddeles fortrinsvis midler til følgende
formål:
1. Støtte til unge såvel som til gamle svagtstillede.
2. Støtte til blinde og svagtseende herunder støtte til indkøb af
båndoptagere.
3. Støtte til sociale foreninger.
4. Støtte til personer, der inden for den sociale sektor har gjort et
påskønnelsesværdigt arbejde.
n. Støtte til ungdomsforeninger af ikke sportsmæssig art.
ansøgninger indsendes inden den 1. november 1987 til:
Ønskekoncerten
Radiostyrelsen
Kalaallit Nunaata Radioa
Box 1007.3900 Nuuk