Atuagagdliutit - 07.10.1987, Side 17

NR. 41 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
»Luftbro over
Indlandsisen«
Skrevet af William S. Carlson
Cramer havde tænkt sig at starte
fra Detroit. Han ville flyve over La-
brador til Grønland. Fra Sisimiut
(Holsteinsborg) ville han flyve
nordpå langs Vestkysten for at finde
mig. Vi skulle derpå flyve tilbage til
Sisimiut sammen og videre over Ind-
landsisen til Ammassalik, hvor han
forventede, at jeg ville tilbringe et år
med at foretage målinger af vejrliget
på den barske østkyst. Det var typisk
for Cramers totale engagement i pro-
jektet, at jeg måske havde andre pla-
ner for det følgende år. Faktisk havde
han allerede sendt alt det udstyr,
bøger og forsyninger, som jeg kunne
tænkes at få brug for, til Ammassa-
lik med den eneste skibsforbindelse
det år. Men han havde sikkert ret:
Hvis jeg havde kendt til hans planer,
ville jeg straks have slået til.
Men Max og jeg var allerede på vej
til København og anede intet om
Shortys forberedelser. På den afslap-
pede vis, som er karakteristisk for rej-
selivet i Grønland, var vi på vej ned
langs kysten for at komme med et
skib til Danmark.
Da vi var nået til København, sør-
gede Peter Freuchen for at opspore
mig med det samme. Han fandt mig
på fortorvscafeen foran Hotel
d’Angleterre. Det blev mit første
møde med den gigantiske, skæggede,
étbenede viking, hvis ramponerede
udseende senere blev så velkendt for
flere millioner fjernseere i USA. Pe-
ter var dengang en ung viking, men al-
ligevel i arktisk sammenhæng en ve-
teran og ekspert i eskimoisk livsfø-
relse. Desuden var han i besiddelseaf
en kolossal entusiasme for Shorty
Cramers idé. Enhver tanke, som jeg
måtte have haft om at vende tilbage
til universitetet i Michigan for at gå
til forelæsninger og genoptage den
akademiske rutine, blev skånselsløst
fejet til sideaf Freuchen. Han repræ-
senterede Cramers amerikanske
sponsorer i Danmark og rekrutterede
mig omgående for sin sag. Peter var
dygtig til at overtale folk, men han be-
høvede nu ikke at bearbejde mig sær-
lig hårdt .Planerne tog f orm, bogsta-
velig talt inden jeg havde fået pakket
ud.
I et tempo som et hurtigskydende
maskingevær satte Freuchen — hvis
engelske lød som en vild knurren —
mig ind i de nærmeste detaljer. Når
Cramer nåede til København, skulle
jeg flyve med ham tilbage til Ammas-
salik . Årtier senere kan jeg stadig hu-
ske, hvordan mit hjerte bankede ved
tanken om at flyve hen over det vilde
hav. Når jeg var nået til Grønland,
skulle Cramer vende tilbage til Dan-
mark, hente Freuchen og flyve til
USA ad den nordlige flyverute.
Vi bestilte flyverdragter og udstyr,
og Freuchen satte mig i arbejdet sam-
men med en komité, der skulle arran-
gere den helt store velkomst for Cra-
mer, når han landede i København.
Den 6. august kundgjorde radioen
og aviserne, at Cramer var landet i
Ammassalik med en ikke nærmere
identificeret ledsager. På det tids-
punkt var offentlighedens opmærk-
somhed koncentreret om Charles og
Anne Morrow Lindbergh, der fore-
tog en flyvning til Østen. Cramer var
i al stilhed lettet fra Detroit den 27.
juli. Hans sponsorer havde indbetalt
et depositum på 1000 dollars til de
danske myndigheder for det tilfælde,
at en eftersøgning- og redningsaktion
skulle blive aktuel.
Cramer førte sin Bellanca-vand-
flyver hen over Canada via Coch-
rane, Hudson Bugten, Great Whales
og Baffin Island til Sisimiut (Hol-
steinsborg). Så vendte han flyets
næse mod øst i retning af Indlands-
isen. Med stort besvær lykkedes det
ham at komme over fjeldene på den
grønlandske vestkyst, og derpå gik
turen med kun fåe meters spillerum
op over Indlandsisen og helt til Am-
massalik. Nødforsyninger, en slæde,
ski og pemmikan — medbragt i til-
fælde af, at en nødlanding måtte
foretages — blev kastet ud undervejs
for at lette flyet. Cramer jublede. En-
delig var det lykkedes ham at over-
vinde den store, hvide barriere, som
to gange tidligere havde standset
ham.
Den 7. august blev det meddelt te-
legrafisk, at Cramer var på vej mod
Reykjavik og at hans ledsager var den
erfarne radiooperatør og navigatør
Oliver Pacquette. Pressen Fik for før-
ste gang lejlighed til et interview med
Cramer i Island den følgende mor-
gen . Han besvarede spørgsmålene på
en måde, der var typisk for ham:
»Forklaringen er, at vi ikke ønsker at
tale om, hvad vi agter at gøre — men
kun om det, som vi allerede har gjort.
Inden vi krydsede Indlandsisen havde
vi ikke gjort noget, som var værd at
tale om. Så fløj vi hen over et højde-
drag, som aldrig før er blevet passe-
ret, og tilføjede dermed endnu et led
til den fremtidige flyverute.«
På den videre vej mod Færøerne
blev Cramer tvunget ned for at repa-
rere et olierør, som var stoppet til.
Flyet red smukt på bølgerne, mens
Cramer klarede problemet.
To dage senere måtte Cramer på
grund af udsigt til stormvejr søge ned
på Shetlandsøerne efter at være star-
tet fra Færøerne.
I mellemtiden var de korte meldin-
ger om Cramers flyvning blevet fulgt
med spænding i Danmark. På flyve-
pladsen i Kastrup samledes en stor
menneskemængde, der blev stadigt
større og som til slut ikke kunne være
på området. Nyheden om den ekstra-
ordinære mellemlanding på Shet-
landsøerne nåede frem. Et telegram
blev straks sendt til Cramer for at lade
ham vide, at vejret var fint i Køben-
havn , og at han passende kunne lande
kl. 16.30 samme dags eftermiddag.
Telegrammet blev overrakt Cramer,
mens han rodede med sit fly. Medde-
lelsen om det gode vejr og udsigten til
en storslået modtagelse i København
allerede samme dag var nok for Cra-
mer. Han startede straks motoren.
Cramer vinkede farvel til de mange
nysgerrige, mens han klatrede op i sin
Bellanca. Så drønede han ud af start-
banen , lettede, og fløj to gange rundt
om flyvepladsen. Netop i det øjeblik
løbet telegrafbud ud på banen og vif-
tede vildt med endnu en telegrafisk
meddelelse. Men de to i flyet opfat-
tede det tilsyneladende bare som en
ivrig afskedshilsen, som de gen-
gældte ved at vinke tilbage. Derpå
satte flyet kursen mod øst og for-
svandt over Nordsøen.
Det var flyveturens mest dramati-
ske øjeblik. Det stykke papir, som te-
legrafbudet så fortvivlet svingede i
luften, var et stormvarsel. Det var an-
kommet ét minut for sent. Cramer
skulle ikke have lyttet til sine hjælpere
og i stedet have stolet på sin egen
dømmekraft, sådan som han havde
gjort det hidtil på turen. Nogle få ti-
mer senere brød en storm løs ud for
Norges kyst. I København blev men-
neskemængden mere og mere rastløs,
efterhånden som time efter time gik
uden spor af Cramer. Ved midnat
blev flyvepladsen lukket, og de skuf-
fede nysgerrige luskede hjem.
Den næste dag var stormen på sit
højeste. Cramer og Pacquette var nu
på det nærmeste afskrevet. Det var
fjerde gang, at Cramer var forsvun-
det. Med hans genopdukken i 1928
ved Søndre Strømfjord i erindring
var jeg optimistisk. Men det var næ-
sten ingen andre. Den sidste melding,
som blev udsendt fra flyet, blev mod-
taget af en norsk radiostation og dre-
jedesigkunomdetsdestination. Det
var på det tidspunkt halvanden time,
til Cramer ventedes at lande i Køben-
havn. Chefen for en dansk flåde-
eskadre udtalte med en blanding af
nedtrykthed og håb: »Jeg ville anse
situationen for håbløs, hvis ikke pi-
loten havde været Parker Cramer«.
Det var umuligt at foretage en efter-
søgning fra luften, hvorfor skibe blev
beordret ud i den hårde sø. To dage
senere humpede en damper i havn
med flere timers forsinkelse. Kaptaj-
nen rapporterede, at Cramer måtte
have fløjet ind i den værste storm,
man havde oplevet i årevis. Så vidt
han kunne bedømme det, kunne et fly
umuligt have klaret sig igennem så-
dan et uvejr.
En lille cyllinder af træ blev den
næste dag fundet på Jyllands kyst,
men det kunne ikke fastslås med sik-
kerhed, om den stammede fra Cra-
mers fly.
Cramer og Pacquette blev aldrig
fundet. Men selv om deres flyvning
kostede dem livet, havde de bevist, at
den nordlige flyverute var praktisk
anvendelig. Æren herfor tilkom først
og fremmest Shorty Cramer og hans
indædte stædighed.
Issat nutaat?
Nye briller?

Ullumi Nuummi isaruaamiarfik-mut
sianerit issasannillu nutaanik qinul-
lutit." Nuummi isaruaamiarfik-ki
annerpaanik qinigassaqarpoq issat
nutaanerpaat akinut minnerpaanut.
(Kajumissarut qiiinutigiuk).
Sianerit 2 15 19
* Issat pissarsiarisinnaavatit issanut
allagataq Synoptik-ip angalaannar-
tuata issalerisuanit pigukku. Issanut
allagartaq tammarsimagukku
telex- aqqutigalugu
pissarsiussinnaavatsigit.
Ring i dag til Godthåb brillecenter
aps og bestil nye briller.* Godthåb
Brillecenter aps har det storste
udvalg i moderne briller til de billig-
ste priser. (Få vores nye brochure til-
sendt).
Ring 2 15 19 t
CD
* Brillerne får du efter recept fra |
Synoptiks rejsende optiker. |
Har du mistet din kopi, kan vi s
skaffe den pr. telex. “
nuummi isanuaarniarfik
godchåb brillecenter aos
synoptik
ATUAGAGDLIU TINE
Lidt om indholdet
Af Lars Toft
Rasmussen, journalist:
2. uddrag af bogen
»Luftbro over
Indlandsisen«
Når USA i 1941 kunne begynde at
anlægge en flyverute til Europa
via Grønland, byggede det i høj
grad på den pionerindsats, som
piloten Parker Cramer havde
ydet. Derom fortæller William S.
Carlson i det andet uddrag af bo-
gen »Luftbro over Indlandsisen«,
der udkom den 25. september.
Allerede i 1928 gjorde Cramer
for første gang forsøg på at be-
vise, at det var praktisk muligt at
bruge Grønland som »trædesten«
mellem kontinenterne. Sammen
med en anden pilot, Bert Hassell,
skulle han mellemlande på en pri-
mitiv bane i Søndre Strømfjord,
hvor Carlson det år var på en vi-
denskabeligekspedition. Men tu-
ren endte på Indlandsisen ca. 120
km fra målet, da flyet løb tør for
benzin. Efter 14 dage, da alle
havde afskrevet at se piloterne i
live igen, nåede de glade, men hul-
kindede, frem til Carlsons lejr.
Cramer lettede igen med kurs
mod Grønland og Europa i 1929,
men nåede denne gang kun til
Hudson Bay. Men i foråret 1931
var der succes i luften. Generaldi-
rektøren for det amerikanske
postvæsen havde udtrykt inte-
resse for Cramers tanker om en
nordlig flyverute til Europa, og
USAs daværende præsident,
Herbert Hoover, var også begej-
stret.
Blandt den vovemodige pilots
støtter var desuden Peter Freu-
chen og Carlson, der var i færd
med at afslutte et års ophold i
Upernavik-området sammen
med en ung geologistuderende,
Max Demorest.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
DIREKTORATET FOR BOLIGER
TEKNIK OG MILJØ
Direktoratet søger
Kontorfuldmægtig
I Direktoratet er en stilling som kontorfuldmægtig i Boligstøtteaf-
delingens Regnskabskontor ledig til besættelse hurtigst muligt.
Kontorfuldmægtigen skal varetage den daglige ledelse af regn-
skabskontoret, som for tiden er normeret med 1 kontorfuldmæg-
tig og 2 assistenter. Regnskabskontorets normering forventes
udvidet.
Stillingen indebærer beregning og EDB-udskrivning af ca. 5.500
terminsregninger vedr. boligstøttelån to gange årligt, opdatering
af registre, løbende bogføring af byggelån, opgørelse af lån til ter-
minsudskrivning, bevillingskontrol, restancekontrol m.v. Derud-
over sagsbehandling i forbindelse med regnskabsmæssige
spørgsmål, ajourføring af konteringsvejledning og medvirken
ved udarbejdelse af finanslovsforslag, forslag til tillægsbevilling
og regnskabsafslutning.
Der er tale om et selvstændigt og krævende arbejdsområde, der
forudsætter fuld kontormæssig uddannelse og praktisk erfaring
fra regnskabsføring eller revision. Regnskabskontoret benytter
EDB til stadig flere funktioner, hvorfor kendskab til EDB på
mindst brugerniveau er en forudsætning.
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til overenskomst mel-
lem pågældendes organisation og Det offentlige Aftalenævn.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter de til enhver tid
gældende regler for hjemmestyreansatte.
For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og flytteudgif-
ter i forbindelse med tiltrædelse kunne afholdes i rimeligt om-
fang.
For en i Grønland ikke-hjemmehørende person ydes fri tiltrædel-
sesrejse og efter mindst 2 års ansættelse fri fratrædelsesrejse,
samt for hver 12 måneders tjeneste en feriefrirejse til Danmark.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Vedr. stillingen: Fuldmægtig Frank C. Lassen
Tlf. 2 30 00 lok. 4736
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere relevant
beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og evt. referencer
skal være Direktoratet i hænde senest 26. oktober 1987 adresse-
ret til:
Direktoratet for Boliger, Teknik og Miljø
Postbox 1070, 3900 Nuuk